Svar på spm. nr. S 31: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at en borger får ret til af få en afgørelse om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for fleksjob – en afgørelse som kan påklages til Ankestyrelsen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 31

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S31/svar/1080485/1288217.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
9. oktober 2013
J.nr. 2013-9367
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 1. oktober 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. S 31, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 31:
”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at en borger får ret til af få en afgørelse om,
hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for fleksjob – en afgørelse som kan på-
klages til Ankestyrelsen?”
Endeligt svar:
Efter reglerne om førtidspension er det muligt for en borger at søge om førtidspen-
sion på det foreliggende grundlag. I de tilfælde skal kommunen træffe afgørelse
om, hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for førtidspension. Borgeren har i
disse sager ret til at få en afgørelse.
En sådan bestemmelse findes ikke i reglerne om fleksjob.
Hvis en kommune vælger at starte en sag op om fleksjob og træffer afgørelse om,
hvorvidt borgeren opfylder betingelserne for fleksjob eller ej, følger det af reglerne,
at jobcenterets afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen.
Derudover er det sådan, at hvis kommunen ikke behandler borgerens sag eller und-
lader at foretage et konkret sagsbehandlingsskridt, kan det under konkrete omstæn-
digheder sidestilles med en afgørelse om afslag på en bestemt indsats, fx fleksjob,
som Ankestyrelsen kan behandle.
Jeg følger implementeringen af reformen af førtidspension og fleksjob tæt. Som det
fremgår af mit svar på spørgsmål S 34, er der taget en lang række initiativer til at
understøtte implementeringen af reformen. Derudover er der også iværksæt en
kortlægning af implementeringen af reformen, og resultaterne forventes at forelig-
ge inden udgangen af 2013.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2013-14
S 31 endeligt svar
Offentligt