Svar på spm. nr. S 338: Er ministeren enig med Formidlingscenter Garderhøjfortet i, at museumsloven er uhensigtsmæssig, og vil ministeren tage initiativ til en lovændring, der kan tilgodese de problemer, som der beskrives i formidlingscentrets henvendelse til Kulturudvalget af 8. november 2018?

Dok. nr. 18/04535-3
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
20. december 2018
Folketingsmedlem Jan Erik Messmann (DF) har den 12. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål, nr. S338, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Er ministeren enig med Formidlingscenter Garderhøjfortet i, at museumsloven er
uhensigtsmæssig, og vil ministeren tage initiativ til en lovændring, der kan tilgodese de
problemer, som der beskrives i formidlingscentrets henvendelse til Kulturudvalget af 8.
november 2018?
Svar:
Som det fremgår af vedlagte notat ”Fortidsmindebeskyttelse – retsgrundlag og praksis”,
har Slots- og Kulturstyrelsen en mere lempelig praksis for dispensation til
tilstandsændringer på fortidsminder, der er i brug (sammenlignet med f.eks. gravøje
o.lign.). Det fremgår også, at styrelsen gennem de seneste år har givet hel eller delvis
dispensation til ca. 90 % af de indkomne ansøgninger.
Aktuelt for Garderhøjfortet har Slots- og Kulturstyrelsen oplyst, at styrelsen i
omfattende grad har givet dispensationer til tilstandsændringer på fortet- også ud over,
hvad der normalt kan forventes - under henvisning til det særlige formidlingsprojekt på
stedet. Ifølge styrelsen har der i tidens løb kun været få elementer og ønsker fra ejers
side, der ikke kunne gives dispensation. Det er derfor uklart, hvilke forhold
Garderhøjfortet konkret henviser til i sin henvendelse. Jeg vil derfor bede styrelsen tage
kontakt til Garderhøjfonden for at få udredt dette forhold.
For så vidt angår sagsbehandlingstiden i forbindelse med ansøgninger om
tilstandsændringer oplyser styrelsen, at den er op til tolv uger. Den lange sagsgang,
Garderhøjfonten angiver i en konkret sag om affugtning af det centrale kanontårn, var
forårsaget af, at der var tale om en erstatningssag, hvor Slots- og Kulturstyrelsen ikke
var egentlig part og kun havde beskeden indflydelse på sagens gang.
2018-19
S 338 endeligt svar
Offentligt
Side 2
På denne baggrund og i lyset af den eksisterende forvaltningspraksis m.v. mener jeg
ikke, at lovgivningen hindrer brug og formidling af de historiske monumenter. Jeg har
derfor heller ingen umiddelbare planer om at ændre lovgivningen på området.
Mette Bock


NOTAT
23. august 2018
Jour. nr. 18/06420
Fortidsmindebeskyttelse – retsgrundlag og praksis
Retsgrundlag
Museumsloven1 indeholder et forbud mod ændring i tilstanden af de typer af
fortidsminder, der er optaget i bilaget til loven. Siden indførelsen af
fortidsmindebeskyttelse i 1937 er de typer af fortidsminder, som er omfattet
af beskyttelsen, blevet udvidet i mindre omfang.
Museumsloven indeholder en bestemmelse, som giver mulighed for, at Slots-
og Kulturstyrelsen – og Miljø- og Fødevareklagenævnet som klageinstans – i
særlige tilfælde og på baggrund af en konkret vurdering kan meddele
dispensation fra forbuddet mod ændring i tilstanden af beskyttede
fortidsminder.
Museumsloven indeholder ikke nærmere regler om selve vurderingen, der
skal foretages i relation til, om der kan meddeles dispensation (eksempelvis
en opregning af kriterier, som kan indgå i vurderingen). Vurderingen af, om
der er grundlag for at meddele dispensation, beror derfor på administrativ
praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet og Slots- og Kulturstyrelsen.
Praksis for dispensation
Der foreligger efterhånden en ganske righoldig praksis fra både Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Slots- og Kulturstyrelsen, der henses til ved
administration af bestemmelsen om dispensation til ændring i tilstanden af
beskyttede fortidsminder.
I nævnets afgørelser om dispensation anføres bl.a. at:
»Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 1, 1. pkt., at der ikke må foretages ændring i
tilstanden af fortidsminder. Dette gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det
vil sige, at ingen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets
indhold og overflade, er tilladt.
Baggrunden for bestemmelsen er dels at beskytte fortidsmindet mod ødelæggelse og
dels at sørge for, at fortidsminderne fremstår på en sådan måde, at man kan forstå
deres oprindelige funktion.
1 Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, som ved § 46 i lov nr. 1715 af 27. december 2016.
2018-19
S 338 endeligt svar
Offentligt
Side 2
Ifølge § 29 j, stk. 1, kan kulturministeren ved Slots- og Kulturstyrelsen i særlige tilfælde
gøre undtagelse fra bestemmelsen. Praksis for at meddele dispensation til indgreb i
fredede fortidsminder er restriktiv. Dispensation gives sjældent, og kun når der
foreligger særlige tilfælde, der kan begrunde det. Det kunne f.eks. være i forbindelse
med kloakering, varme- eller vandforsyning til bygninger på et fredet fortidsminde.«
Styrelsens praksis viser, at det i vid udtrækning er følgende tre forhold, som
afgørelser om dispensation er baseret på:
 Krav m.v., som udspringer af anden lovgivning, almennyttige behov o.
lign.
 Tiltag, som fører til en forbedring af fortidsmindets tilstand i
eksempelvis fysisk og visuel henseende.
 Tiltag, som kan føre til en forbedret formidling af fortidsmindet.
En meget lille del af de beskyttede fortidsminder – det gælder i særdeleshed
forsvarsværker og broer – omfatter bygninger og bygværker, der stadig er i
brug. Disse fortidsminder har altså ikke udelukkende status af
kulturhistoriske monumenter, men tjener tillige en praktisk funktion. Dette
forhold foranlediger til, at styrelsen i sin praksis i disse tilfælde også henser
til forhold vedrørende fortidsmindets brug.
Praksis for fortidsminder i brug er, at denne er mere lempelig sammenlignet
med praksis for fortidsminder, hvor dette ikke er tilfældet som eksempelvis
høje og stengrave. Det er dog vigtigt at understrege, at hensynet til
fortidsmindets brug ikke alene kan føre til at meddelelse af dispensation.
Fortidsminder som er i brug
At Slots- og Kulturstyrels praksis er mere lempelig for fortidsminder, som er i
brug, kan bl.a. ses i forhold til følgende fortidsmindetyper:
1. Forsvarsanlæg og bebyggede voldsteder, hvor der (ofte) gives dispensation
til bl.a.:
 Udskiftning og modernisering af eksisterende installationer og
funktioner som f.eks. toilet, bad og køkken samt legepladser (Kastrup
Fort, Charlottenlund Fort og Vestvolden)
 Etablering af nye installationer og funktioner som f.eks.
restaurationskøkken og konferencerum (Spøttrup Voldsted,
Garderhøjfortet, Vestvolden og Dragør Fort)
 Opførelse af nybyggeri (Nordborg Slot og Vordingborg Slotsruin)
 Væsentlige ændringer på kulturhistorisk set mindre betydelige
bygninger på eller dele af fortidsmindet som f.eks. ændringer på nyere
tids militærbygninger (Christianshavns Vold)
 Afholdelse af arrangementer som f.eks. festivaler, koncerter,
motionsløb og Sankthansbål (Vestvolden, Vordingborg Slotsruin,
Tønder Slotsbanke, Fredericia Vold, Koldinghus, Østre Anlæg,
Nordborg Slot, Korsør Fæstning og Kronborg Slot og Fæstning).
Side 3
2. Broanlæg, hvor der (ofte) gives dispensation til bl.a.:
 Udvidelse af vejbane og opsætning af værn (Pilegårdsbro og Hvidkilde
Gods).
3. Ødekirkegårde, hvor der (til tider) gives dispensation til bl.a.:
 Nye begravelser, hvis der foreligger tilknytning til kirkegården
(Oksby Gammel Kirkegaard).
Et udtræk fra journalsystemet viser umiddelbart, at Slots- og Kulturstyrelsen
(som 1. instans) i de senere år har meddelt afslag på ansøgning om
tilstandsændringer i ca. 10 % af sagerne (svarende til 8-16 sager) om året.
Styrelsen er ofte i dialog med ansøgere med henblik på at finde en løsning, der
både tilgodeser fortidsmindets tarv og ansøgers behov. Denne dialog fører ofte
til dispensationer med et ændret indhold end det oprindeligt ansøgte projekt.