Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22429

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L110/20181_L110_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018
    Forslag
    til
    Lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk behandling af
    sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter
    (Ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation og transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt
    obduktion af personer, der dør pludseligt og uventet)
    § 1
    I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 2.
    november 2018, som ændret senest ved lov nr. 1556 af 18.
    december 2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 53, stk. 2, 1. pkt., ændres »18« til: »15«, og i 3. pkt.
    indsættes efter »accept«: », jf. dog stk. 4«.
    2. Efter § 54 indsættes:
    »§ 54 a. Der kan efter reglerne i stk. 2-4 alene ske forsk-
    ning på en afdød person som led i udtag af dennes organ i
    medfør af § 53, såfremt det sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekt har til hensigt at forbedre transplantationsresul-
    tater.
    Stk. 2. Forskning må udføres, såfremt afdøde efter sit
    fyldte 15. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det
    samme gælder, hvis personen mundtligt har udtalt sig her-
    om. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig forskning på
    afdøde, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom,
    medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet
    under forudsætning af de pårørendes accept, jf. dog stk. 4.
    Stk. 3. Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må forskning
    kun ske, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelser
    fra afdøde imod forskning og afdødes nærmeste pårørende
    giver samtykke hertil. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste
    pårørende, kan der ikke ske forskning på afdøde.
    Stk. 4. Er afdøde under 18 år, må forskning på afdøde kun
    ske, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet
    samtykke til forskning.«
    3. Efter § 75 indsættes:
    »§ 75 a. Regionsrådet kan indgå aftale med landets rets-
    medicinske institutter om varetagelse af lægevidenskabelig
    obduktion af personer, som pludseligt og uventet er afgået
    ved døden.«
    4. I § 137, stk. 1, ændres »65« til: »64 b«.
    § 2
    I lov om videnskabsetisk behandling af sundheds-
    videnskabelige forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1083 af 15. september 2017, som ændret ved § 22 i lov
    nr. 503 af 23. maj 2018 og § 2 i lov nr. 726 af 8. juni 2018,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan
    indebære forsøg på en afdød person som led i udtag af den-
    nes organ i medfør af sundhedslovens § 53, hvis der er ind-
    hentet samtykke fra den afdøde selv eller fra nærmeste pårø-
    rende efter sundhedslovens § 54 a.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    2. I § 8, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes ef-
    ter »obduktion«: »eller kapitel 12 om transplantation«.
    § 3
    I lov nr. 558 af 29. maj 2018 om ændring af
    sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden
    for sundhedsvæsenet, lov om social pension og lov om
    højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
    førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis,
    tilskud, klageadgang m.v.), foretages følgende ændring:
    1. § 1, nr. 9, ophæves.
    Til lovforslag nr. L 110 Folketinget 2018-19
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1804957
    AX022429
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
    2.
    Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2 træder i kraft den 1.
    juli 2019.
    § 5
    Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, kan ved kongelig anordning helt el-
    ler delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
    ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    Stk. 3. § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
    sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøs-
    ke forhold tilsiger.
    Folketinget, den 20. december 2018
    HENRIK DAM KRISTENSEN
    / Benny Engelbrecht
    2