Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22427

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L98/20181_L98_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2018
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
    (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt)
    § 1
    I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 810 af 1. juli 2015, som ændret ved §
    2 i lov nr. 1879 af 29. december 2015, § 21 i lov nr. 688 af
    8. juni 2017 og § 4 i lov nr. 555 af 29. maj 2018, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 52 c, 1. pkt., ændres »Det Fælleskommunale Person-
    datasystem« til: »Det Centrale Personregister (CPR)«.
    2. Efter § 52 c indsættes:
    Ȥ 52 d. Kommunalbestyrelsen kan som led i sin tilsyns-
    forpligtelse samkøre Det Centrale Personregister (CPR) med
    Bygnings- og Boligregistret (BBR) og Det Fælleskommuna-
    le Ejendomsstamregister (ESR) med det formål at tilveje-
    bringe oplysning om, hvorvidt §§ 47-52 om pligt til helårs-
    beboelse er overholdt. Samkøringen kan ske som led i be-
    handlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søg-
    ning til brug for kontrol.
    § 52 e. Kommunalbestyrelsen kan til brug for undersøgel-
    se af en begrundet mistanke om overtrædelse af § 48, stk. 1,
    og § 50, stk. 1, om bopælspligt:
    1) Indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om en
    konkret boligs samlede forbrug i en afgrænset periode
    på mindst 1 måned.
    2) Opsøge udvalgte husstande. Adgangen efter 1. pkt.
    strækker sig alene hen til husstandens dør. Kommunal-
    bestyrelsen kan ikke overskride dørtærsklen eller kom-
    me indenfor i boligen. Kommunalbestyrelsen kan med
    tilladelse fra ejendommens ejer eller beboer betræde et
    fællesareal.«
    3. I § 53, stk. 1, litra d, indsættes efter »el. lign.«: »midlerti-
    dig benyttelse«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
    Folketinget, den 20. december 2018
    HENRIK DAM KRISTENSEN
    / Erling Bonnesen
    Til lovforslag nr. L 98 Folketinget 2018-19
    Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-3614
    AX022427