Henvendelse af 19/12-18 fra Forsikring & Pension om bemærkninger til nedsættelse af satsen for afgift på lystfartøjsforsikringer
Tilhører sager:
Aktører:
Henvendelse fra Forsikring & Pension
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L132/bilag/1/1993995.pdf
19.12.2018 Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 Fax: 41 91 91 92 fp@forsikringogpension.dk www.forsikringogpension.dk Torsten Schiøler Chefkonsulent, cand. polit. Dir. 41 91 90 94 tsc@forsikringogpension.dk Vores ref. tsc Sagsnr. GES-2018-00219 DokID 374148 Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser Skatteudvalget Christiansborg 1240 København K Henvendelse vedrørende L 132 (nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer) Forsikring & Pension skal hermed kvittere for, at der med L 132 foreslås en ned- sættelse af satsen for afgift på lystfartøjsforsikringer. Lovforslaget er samtidig sendt i høring1, og denne henvendelse tjener derfor des- uden som vores bemærkninger til lovforslaget. Nedsættelsen af afgiftssatsen med 0,34 pct. point tilbageruller den forhøjelse af afgiftssatsen, der i 2012 blev gennemført af den daværende regering – med det erklærede formål at finansiere nogle udgifter til driften af de radiobaserede mari- time nød-, il- og sikkerhedstjenester i Danmark. Afgiften er i sin tid (i 1976) udtænkt som en afgift, der i praksis ville ramme større lystfartøjer, idet man formodede, at: ”… næsten alle større lystfartøjer er forsikrede, mens der sjældent tegnes særskilt forsikring for mindre både som robåde, kanoer, kajakker og små sejljoller. I prak- sis vil lovforslagets gennemførelse således virke som en afgift på lystfartøjer med fritagelse for mindre både.” En senere omlægning af afgiften i 1982 fra at være en præmieafgift til afgift af forsikringssummen forventedes yderligere at flytte afgiftsbelastningen til de større fartøjer, og dermed at være mere retfærdig. Men dette fordelingsmæssige perspektiv på afgiften er i det store og hele fejlag- tigt. Realiteten er vel, at afgiften netop rammer ejerne af de mindre både2 , mens ejerne af de større fartøjer har mulighed for at opnå besparelser på afgiften gen- nem vinteroplag i udlandet. Det samlede forsikringsvolumen reduceres som følge af afgiften, og der mistes beskæftigelse og indtjening til danske værfter. Hertil kommer Skattestyrelsens begrænsede muligheder for at kontrollere, om afgiften er betalt for et givet fartøj, som befinder sig i en dansk havn. 1 Med frist 11. januar 2019. 2 Forsikring & Pension vurderer, at den gennemsnitlige kaskoforsikringssum er ca. 250.000 kr. Skatteudvalget 2018-19 L 132 Bilag 1 Offentligt Forsikring & Pension Vores ref. tsc Sagsnr. GES-2018-00219 DokID 374148 Side 2 Der skal ikke herske tvivl om, at Forsikring & Pension helst så afgiften helt afskaf- fet. Men af samme grund støtter vi ubetinget nedsættelsen af afgiftssatsen til 1,0 pct. Vi har noteret os, at L 132 har virkning for forsikringer, hvor forsikringspræmier forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller senere, jf. forslagets § 3, stk. 2., og bemærkningerne hertil. L 132 kan først forventes færdigbehandlet i løbet af januar 2019. Forsikring & Pension lægger i den forbindelse til grund, at forslaget vedtages som fremsat, da det er omfattet af finanslovsaftalen for 2019, som der på forhånd er parlamenta- risk flertal for med regeringens støtteparti DF. Vi forventer, at forsikringsselskaberne, hvis de agerer i henhold hertil, vil kunne nå at tilpasse administrative systemer og udsende præmieopkrævninger med kor- rekt afgift efter lovforslaget med forfald den 1. februar 20193. Med venlig hilsen Torsten Schiøler 3 Skulle lovforslaget mod forventning ikke blive vedtaget, må selskaberne efter- opkræve kunderne 0,34 pct. i yderligere afgift og indbetale beløbet til Skattesty- relsen. Alternativet er at udsende opkrævninger med den nugældende afgift på 1,34 pct., hvoraf de 0,34 pct. skal tilbagebetales fra Skattestyrelsen og videregi- ves til kunderne, når forslaget som forventet er vedtaget. Begge fejl-scenarier kan administreres af selskaberne. Det er dermed tilliden til, at finanslovsaftalen overholdes, der er styrende for, at vi forventer, at selskaberne handler efter, at lovforslaget vedtages som fremsat.