B 13 - svar på spm. 1 om drøftelser mellem KL og Kammeradvokaten/Sundheds- og Ældreministeriet om fortolkning af regler om egenbetaling ved ophold på kommunale akutpladser, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 om B 13 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes oplyse, om der fortsat pågår drøftelser mellem KL og Kammerad-
vokaten/Sundheds- og Ældreministeriet om fortolkning af regler vedr. egenbetaling
ved ophold på kommunale akutpladser. Og i bekræftende fald bedes ministeren lø-
bende orientere udvalget om status på og udfaldet af disse drøftelser. Der henvises
til Kammeradvokatens notat af 16. nov. 2018 om egenbetaling ved ophold på kom-
munale akutpladser, jf. B 13 – bilag 1.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at mit ministerium mødtes med henholdsvist KL og Kammeradvo-
katen den 11. december 2018, hvor KL bl.a. havde mulighed for at redegøre for deres
bemærkninger til Kammeradvokatens ”Notat om egenbetaling ved ophold på de
kommunale akutpladser” af den 16. november 2018 (vedlagt som bilag til min besva-
relse af SUU alm. del – spm. 186). Jeg kan henvise til min besvarelse af SUU alm. del –
sp . 185 vedr. KL’s be ærk i ger til Ka eradvokatens notat.
Regeringen og Dansk Folkeparti er med aftale om finansloven for 2019 enige om, at
borgere ikke skal kunne opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask o. lign. ved
ophold på en kommunal akutplads. Som jeg tidligere har oplyst, bl.a. i forbindelse
med 1. behandlingen af B 13, har en nærmere vurdering vist, at der er behov for at
præcisere reglerne for, hvad der indgår i det vederlagsfrie tilbud om hjemmesyge-
pleje givet ved en akutfunktion organiseret som en kommunal akutplads.
Regeringen og Dansk Folkeparti er i forlængelse heraf enige om, at det i regelgrundla-
get præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som
alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøj-
vask o. lign. indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet
ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.
Mit ministerium er derfor også i dialog med KL om den fremadrettede præcisering af
regelgrundlaget, sådan at borgerne ikke fremover bliver opkrævet betaling for kost,
linned, tøjvask o. lign. for ophold på en kommunal akutfunktion, der er organiseret
som en akutplads.
Med venlig hilsen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1808116
Dok. nr.: 780111
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 13 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Ellen Trane Nørby / Ann-Sofi Petersen


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 185 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 185:
”Ministeren bedes i forlængelse af samråd den 13. nov. 2018 i Sundheds- og Ældre-
udvalget om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, jf. samrådsspm. J, oplyse,
hvordan KL i forhold til brugerbetaling på akutfunktioner har forholdt sig til, hvorvidt
der efter KL’s vurdering er tale om fortolkning af gældende regler, eller om der er tale
om en praksis hos kommunerne.”
Svar:
Som jeg har oplyst i mit svar på SUU alm. del – spm. 186, har mit ministerium haft lø-
bende drøftelser med KL, siden jeg i september 2018 svarede på en række SUU alm.
del spørgsmål om egenbetaling på kommunale akutpladser. Disse drøftelser pågår
fortsat.
Mit ministerium har aftalt med KL, at KL bidrager til besvarelsen af spm. 185. KL oply-
ser følgende:
”KL har over for Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten redegjort for KL´s be-
mærkninger til Kammeradvokatens vurdering af de lovgivningsmæssige rammer om-
kring egenbetaling til kommunale akutpladser. KL´s bemærkninger til Kammeradvo-
katens notat vedlægges.
KL skal indledningsvis understrege, at KL er enig i, at den sundhedsfaglige ydelse skal
leveres vederlagsfrit af kommunerne. Spørgsmålet, der er uenighed om, omhandler
alene betaling for såkaldte tillægsydelser som kost, tøjvask mv.
KL skal også understrege, at indsatser i akutfunktionen ikke er et alternativ til be-
handling på sygehus. Udgangspunktet er, at borgeren af sygehuset er vurderet ud-
skrivningsparat. Alternativet til ophold på en akutplads er således besøg af den kom-
munale akutfunktion i borgerens eget hjem.
Samtidig skal det understreges, at oprettelsen af akutpladser er sket som en 'knop-
skydning' på serviceloven og de midlertidige pladser længe før Sundhedsstyrelsen har
udarbejdet kvalitetsstandarder herfor. KL vurderer i vedlagte bemærkninger til Kam-
meradvokatens notat bl.a., at der er hjemmel i serviceloven til, at kommunerne kan
opkræve betaling for tillægsydelser (kost, linned og tøjvask), når borgere opholder sig
på kommunale akutpladser, og at kommunerne derfor har handlet efter gældende
retspraksis. KL henviser endvidere til Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandard for kom-
munale akutfunktioner i hjemmesygeplejen, der anerkender, at den sundhedsfaglige
indsats leveres i sammenhæng med indsatser efter serviceloven og Sundhedsstyrel-
sens Vejledning om hjemmesygepleje.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 19-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1809790
Dok. nr.: 764410
. / .
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 13 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
Herudover tillægger KL det stor betydning, at kommunerne har handlet i fuld åben-
hed og i overensstemmelse med udlægningen af lovgivningen på området. Således
har sundhedsministeren senest d. 18. september 2017 i svar nr. 1106 til Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg oplyst, at "kommunen kan derfor i visse tilfælde opkræve
egenbetaling ved ophold på en kommunal akutfunktion eller for ydelser, der leveres i
borgerens eget hjem. Det gælder fx i forhold til madservice". KL finder, at også mini-
sterens svar understøtter, at kommunerne har handlet efter gældende ret.
KL er for øjeblikket i dialog med Sundhedsministeriet om Kammeradvokatens vurde-
ring, ligesom KL er i konstruktive drøftelser med Sundhedsministeriet om udmøntnin-
gen af finanslovsaftalen om den fremadrettede ændring af retstilstanden om veder-
lagsfrit ophold på kommunale akutpladser. KL forudsætter i den forbindelse, at kom-
munerne kompenseres for merudgifter ved et ændret regelgrundlag”.
Jeg kan hertil tilføje, at hverken KL’s bidrag til besvarelsen eller KL’s notat for nuvæ-
rende giver anledning til en ændring af den fortolkning af sundhedslovens § 138 om
hjemmesygepleje, som mit ministerium – med ekstern juridisk bistand fra Kammerad-
vokaten – har foretaget.
Jeg vil også gøre opmærksom på, at regeringen og Dansk Folkeparti med finansloven
for 2019 er enige om, at borgere ikke skal kunne opkræves egenbetaling for kost, lin-
ned, tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads. En nærmere vurdering
har vist, at der er behov for at præcisere reglerne for, hvad der indgår i det vederlags-
frie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion organiseret som en kom-
munal akutplads.
Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor i forlængelse heraf enige om, at det i regel-
grundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeple-
jen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen indebærer, at kost,
linned, tøjvask o. lign. indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesyge-
pleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Ann-Sofi Petersen


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 186 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 186:
”Ministeren bedes i forlængelse af samråd den 13. nov. 2018 i Sundheds- og Ældre-
udvalget om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, jf. samrådsspm. I, hvor
ministeren oplyste, at der er benyttet ekstern juridisk bistand til vurdering af gæl-
dende regler, oversende dette juridiske notat (såfremt vurdering ikke foreligger i no-
tatform, bedes vurderingerne i sin fulde længde gengives i svaret) samt oplyse, om
notatet eller vurderingerne fra de eksterne jurister er blevet delt med KL”.
Svar:
Siden jeg oversendte svar på en række SUU alm. del spørgsmål i september måned
vedr. egenbetaling på kommunale akutpladser, herunder bl.a. svar på SUU alm. del –
spm. 1217, har mit ministerium haft løbende drøftelser med KL.
I forlængelse af samråd J den 13. november 2018 samt 1. behandlingen af B 13 den
23. november 2018, hvor jeg oplyste, at mit ministerium har indhentet supplerende
ekstern juridisk bistand, oversendes hermed det notat, som ministeriet har modtaget
fra Kammeradvokaten den 16. november. Jeg kan oplyse, at Kammeradvokaten er på
linje med ministeriet i vurderingen af, at kost m.v. skal betragtes som en del af det
vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje i en akutfunktion, der er organiseret som
en akutplads. Denne vurdering er delt med KL, og notatet er også – parallelt med
denne besvarelse – oversendt til KL.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Ann-Sofi Petersen
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 27-11-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1809790
Dok. nr.: 761984
. / .
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 13 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 7
NOTAT
Egenbetaling til kommunale akutpladser
Baggrund
Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de
lovgivningsmæssige rammer omkring egenbetaling til kommunale
akutpladser.
Kammeradvokaten vurderer bl.a., at:
- Indsatser som leveres af kommunerne til borgere i kraft af deres ophold
på en kommunal akutplads i regi af hjemmesygeplejen skal leveres
vederlagsfrit.
- Tilbud om kost, skift af linned og tøjvask anses for at være en naturlig
del af dét at yde pleje og omsorg til patienter, når disse patienter
opholder sig på en kommunal akutplads i regi af hjemmesygeplejen.
- Servicelovens § 84, stk. 2, kan ikke hjemle opkrævning af egenbetaling
hos personer, der opholder sig på en kommunal akutplads.
KL har en række bemærkninger til Kammeradvokatens vurderinger.
Herunder mener KL bl.a., at der er hjemmel i serviceloven til, at
kommunerne kan opkræve betaling for kost, linned og tøjvask, når borgere
opholder sig på kommunale akutpladser. Kammeradvokatens notat tager
ikke stilling til eventuelt tilbagebetalingsspørgsmål, men allerede fordi KL
mener at egenbetalingen efter de gældende regler er hjemlet, er det KL´s
opfattelse at der ikke er et tilbagebetalingskrav på baggrund af
kammeradvokatens vurderinger i notatet.
KL´s bemærkninger er beskrevet mere indgående nedenfor.
Det fremgår af regeringens aftale d. 30. november 2018 med Dansk
Folkeparti om Finanslovens for 2019 bl.a., at "parterne er enige om, at det i
regelgrundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af
hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven.
Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøjvask o. lign. indgår som en del
af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion,
der er organiseret som en kommunal akutplads."
KL bidrager gerne konstruktivt til fremadrettet at afgrænse målgruppen for
vederlagsfrie "tillægsydelser" som kost, linned, tøjvask o. lign. under ophold
på kommunale akutpladser. KL beskriver neden for en række hensyn, der
bør tages ved en præcisering i lovgrundlaget.
KL´s bemærkninger til Kammeradvokatens vurderinger
1. Spørgsmålet om hvilke indsatser som falder under (det vederlagsfri)
begreb "hjemmesygepleje"
Kammeradvokaten anfører side 7/8, at
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 13 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 7
NOTAT
"Det ligger i den forbindelse fast, at de kommunale akutpladser udgør en del
af det samlede tilbud om hjemmesygepleje, som kommunerne i henhold til
sundhedslovens § 138 er forpligtet til at levere til borgerne. Henset hertil må
det klare udgangspunkt efter vores vurdering være, at ydelser, som leveres
af kommunerne til borgerne i kraft af deres ophold på en akutplads, skal
leveres vederlagsfrit".
KL skal i den sammenhæng understrege, at lægens henvisning til
hjemmesygepleje ikke definerer om indsatsen skal finde sted på en
akutfunktion eller ej.
Kammeradvokaten anfører endvidere på side 9 følgende om spørgsmålet:
"En naturlig sproglig forståelse af ordlyden af bekendtgørelsens § 2, stk. 1,
nr. 1, taler derfor efter vores opfattelse for, at begrebet ”hjemmesygepleje”
ikke afgrænses snævert med den konsekvens, at ydelser som f.eks. kost,
linned og tøjvask, der indgår som en del af den pleje, som ydes til borgere,
der opholder sig på de kommunale akutpladser, falder udenfor begrebet."
Kammeradvokaten anfører imidlertid også, at beskrivelsen af de opgaver,
som varetages i akutfunktionen "ikke indeholder klare indikationer på, at
sådanne opgaver hører ind under de opgaver, som skal kunne varetages i
den kommunale akutfunktion, herunder på de kommunale akutpladser".
Kammeradvokaten anfører videre, at "Kvalitetsstandarden understøtter
således opfattelsen af, at man som patient kan modtage
hjemmesygeplejesamtidig med, at der modtages andre tilbud f.eks. tilbud
efter serviceloven…"
Endelig anfører kammeradvokaten, at "ser man endelig på den opfattelse af
reglerne om hjemmesygepleje, som skiftende sundhedsministre selv har
givet udtryk for i de senere år, tegner der sig et ikke et ikke helt entydigt
billede af, hvilke indsatser, der kan anses for omfattet af de kommunale
akutfunktioner.
Af Sundhedsstyrelsens "Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i
hjemmesygeplejen – krav og anbefalinger til varetagelse af særlige
sygeplejeindsatser", fremgår det endvidere af pkt. 3.2, at der også kan
varetages andre opgaver såsom rehabilitering, ligesom det fremgår af
kvalitetsstandardens pkt. 2, at indsatsen skal koordineres med andre
kommunale indsatser, og senere i samme punkt, at indsatsen skal være en
helhedsvurdering af forhold omkring patienten, herunder andre kommunale
indsatser.
Herudover kan det anføres, at Sundhedsstyrelsen i beskrivelsen i gældende
vejledning om hjemmesygepleje af indholdet i den kommunale
hjemmesygepleje på intet tidspunkt refererer til de omhandlede opgaver som
del af den kommunale hjemmesygepleje.
Det fremgår derimod flere steder i vejledningen, at der skal sikres
sammenhæng i forhold til sociale ydelser, og vedrørende
hjemmesygeplejens tilrettelæggelse, at "hjemmesygeplejens tilrettelæggelse
bør skabe basis for løbende koordinering med dels ydelser af personlig og
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 7
NOTAT
praktisk hjælp efter den sociale lovgivning dels sygehusvæsenet og andre
dele af social- og sundhedssektoren".
Endelig fremgår det af vejledningen, at formålet med den kommunale
hjemmepleje er i øget omfang at skulle løse komplekse og specialiserede
sundhedsopgaver i et tæt samspil med sygehusene og almen praksis,
hvilket må betyde, at der ikke med hjemmesygeplejen er tænkt på
varetagelse af basale praktiske opgaver som kost, skift af linned og vask
m.m.
Endelig synes der også i litteraturen at være en skelnen mellem opgaverne,
da hjemmesygepleje her karakteriseres som egentlig patientbehandling1.
På baggrund af ovenstående uklarhed om indholdet af hjemmesygeplejens
opgave, som kammeradvokaten er enig i, er det KL´s vurdering, at der ikke
er grundlag for at konkludere, at de beskrevne opgaver er en del af
hjemmesygeplejens opgaver.
Dette følger efter KL´s vurdering også af de ministersvar, som der henvises
til i Kammeradvokatens notat bl.a. sundhedsministerens svar d. 18.
september 2017 på spørgsmål nr. 1106 hvor det bl.a. fremgår, at
"kommunen kan derfor i visse tilfælde opkræve egenbetaling ved ophold på
en kommunal akutfunktion eller for ydelser, der leveres i borgeren eget
hjem. Dette gælder fx i forhold til madservice", hvilket Kammeradvokaten
synes at anerkende (side 10).
2. Spørgsmålet om forholdet mellem serviceloven og sundhedsloven
Det fremgår af Kammeradvokatens notat (side 12), at idet sundhedsloven og
serviceloven varetager forskellige og adskilte formål er der ikke i
servicelovens § 84, stk. 2 hjemmel til, at der kan opkræves egenbetaling for
kost, vask m.v. ved ophold på akutpladser. Kammeradvokatens belæg (side
14) er, at "det efter vores opfattelse ikke [er] oplagt, at en borger på én og
samme tid skulle kunne befinde sig på to forskellige kommunale tilbud
reguleret i to forskellige lovgivninger med samme formål, og som
administreres af forskellige ressortområder".
Kammeradvokaten refererer i notatet (s. 13) til et eksempel i forarbejderne til
servicelovens § 84, stk. 2, hvor et midlertidigt ophold vil være den bedste
løsning, konkret "en ældre med en dobbeltsidig lungebetændelse af en
karakter, der ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse, men hvor den ældre
føler sig utryg ved at være hjemme". Kammeradvokaten konkluderer på den
baggrund, at "forarbejderne indeholder således ikke udtrykkelige
tilkendegivelser om, at bestemmelsen omfatter personer, der opholder sig
på en kommunal akutplads eller modtager hjemmesygepleje i øvrigt".
KL skal hertil anføre, at det, såfremt en kommune tilbyder en ældre borger
med dobbeltsidet lungebetændelse ophold på en midlertidig plads efter
servicelovens § 84, stk. 2, vil være normal praksis at inddrage borgerens
egen læge og den kommunale hjemmesygepleje, herunder evt. den
kommunale akutfunktion, i den indsats, borgeren skal modtage på den
1 Mette Hartlev m.fl., Sundhed og Jura 1. udgave 2013, side 53
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 7
NOTAT
midlertidige plads. Det kan dreje sig om såvel håndtering af den
receptpligtige medicin, borgeren ordineres fra egen læge til behandling af
lungebetændelsen, som løbende observation af patientens tilstand, hvilket
vel at mærke begge er typiske opgaver for den kommunale
hjemmesygepleje, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om hjemmesygepleje.
KL er på den baggrund derfor heller ikke enig med Kammeradvokaten i, at
man på baggrund af de nævnte forarbejder til bestemmelsen kan udlede, at
der ikke er personsammenfald mellem målgrupperne for indsatser efter de to
bestemmelser.
KL skal herudover supplerende tilføje, at det er en etableret praksis, at
kommunale medarbejdere på en række områder samarbejder på tværs af
ressortområder og hyppigt leverer indsatser parallelt efter forskellig
lovgivning. Det er fx tilfældet, når hjemmesygeplejen leverer sygepleje i
borgerens hjem parallelt med, at der ydes personlig og praktisk hjælp efter
serviceloven. Det er også fast praksis, at hjemmesygeplejen varetager
sygeplejefaglige indsatser efter sundhedsloven på de kommunale
plejecentre, som er reguleret efter serviceloven og at hjemmesygeplejen har
et tæt samarbejde med hjemmeplejen om tidlig opsporing af tidlig sygdom
hos borger, der modtager personlig og praktisk hjælp efter serviceloven.
Denne praksis er ligeledes anbefalet af Sundhedsstyrelsen, jf. vejledning om
hjemmesygepleje.
Det fremgår også af Kammeradvokatens notat, at "servicelovens § 84, stk.
2, adskiller sig grundlæggende fra sundhedslovens § 138 ved, i modsætning
til denne bestemmelse, ikke at pålægge kommunerne en forpligtelse til at
tilbyde midlertidige ophold".
KL skal hér gøre opmærksom på, at kommunerne ikke er forpligtet til efter
sundhedslovens § 138 at tilbyde midlertidige ophold til borgere i forbindelse
med varetagelse af indsatser i akutfunktionen.
Akutpladser ikke er nævnt i hverken sundhedsloven eller bekendtgørelse om
hjemmesygepleje og kommunerne kan ifølge Sundhedsstyrelsens
kvalitetsstandard vælge at tilrettelægge indsatsen i akutfunktionen enten
som akutteam eller som akutplads.
Der er således ikke efter sundhedsloven krav om, at kommunerne skal
tilbyde midlertidigt ophold, men alene at kommunerne skal tilbyde
hjemmesygepleje til personer, der opholder sig i kommunen.
Kommunernes tilbud er derfor også tilrettelagt forskelligt og indsatser
tilbydes som oftest i borgerens hjem, men også på sygeplejeklinikker, på
plejecentre m.v. koordineret med den indsats, der i øvrigt foregår efter
anden lovgivning.
Følgende fremgår endvidere af Kammeradvokatens notat "Tværtimod er det
efter vores opfattelse ikke oplagt, at en borger på én og samme tid skulle
kunne befinde sig på to forskellige kommunale tilbud reguleret i to forskellige
lovgivninger med forskellige formål, og som administreres af forskellige
ressortområder."
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 7
NOTAT
Det skal hertil bemærkes, at det netop følger af Sundhedsstyrelsens
"Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen", at
der netop skal ske en sammenhængende indsats mellem hjemmesygeplejen
og kommunens øvrige indsatser efter den sociale lovgivning, herunder
indsatser efter den sociale lovgivning, som giver mulighed for eller stiller krav
om midlertidige eller permanente ophold for borgeren.
Der er således et krav om, at kommunens tilbud efter henholdsvis
sundhedsloven og serviceloven leveres i sammenhæng, hvilket
understreges af at medarbejderne på de nuværende akutpladser varetager
begge typer af opgaver.
Herudover og i forbindelse hermed følger det af vejledning om
hjemmesygepleje, at den skal skabe mulighed for, at patienten kan blive i
eget hjem, herunder plejebolig m.v. Det understreger pointen om, at
midlertidigt ophold på en akutplads tildeles som led i sociale foranstaltninger,
eksempelvis fordi borgeren på grund af hjemmets indretning ikke kan være i
hjemmet, mens den sundhedsfaglige indsats sker efter sundhedslovens
bestemmelser i regi af medarbejdere i den kommunale akutfunktion. Den
egenbetaling borgeren i sådanne tilfælde pålægges matcher den udgift,
borgeren alligevel ville have til kost, vask m.v. i eget hjem.
Konklusion
Det er KL´s vurdering, at der på baggrund af den betydelige usikkerhed, der
har været omkring hvilke opgaver, som er omfattet af den vederlagsfri
hjemmesygeplejeydelse, ikke er grundlag for at konkludere, at kommunerne
ikke har hjemmel til at opkræve betaling for kost, linned tøjvask m.m. i
forbindelse med akutpladser efter bestemmelser i serviceloven.
Det må her indgå med betydelig vægt, at Kammeradvokaten selv
konkludere, at der er usikkerhed vedrørende dette, og at forskellige ministre
har vurderet, at der i visse tilfælde er hjemmel til at opkræve betaling for
visse ydelser på akutpladser.
I den forbindelse indgår det endvidere med betydelig vægt, at kommunerne
ikke, som det fremgår af Kammeradvokatens notat, er forpligtet til at stille
midlertidige sengepladser til rådighed efter sundhedslovens § 138, og er
forpligtet til i deres tilbud til borgerne at levere ydelser efter både
sundhedsloven og den sociale lovgivning.
Det er på den baggrund også KL´s vurdering, at der allerede derfor ikke er
grundlag for et eventuelt tilbagebetalingskrav fra borgere, hvor kommunerne
har opkrævet betaling for ydelserne.
KL`s opmærksomhedspunkter til afgrænsning af målgruppen for
vederlagsfrie "tillægsydelser" under ophold på kommunale akutpladser
Kommunerne yder efter lov og bekendtgørelse hjemmesygepleje
vederlagsfrit efter lægehenvisning. Afgørelse om tildeling træffes af
kommunalbestyrelsen. Kommunerne tilrettelægger hjemmesygeplejen
således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår i lokalsamfundet kan
imødekommes. Der er ikke i lov og bekendtgørelse krav om, at
hjemmesygeplejen tilrettelægges på særlig vis, herunder krav om, at
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 7
NOTAT
kommunerne tilbyder borgere midlertidigt ophold. Kommunernes tilbud er
derfor tilrettelagt forskelligt efter de lokale forhold og indsatser tilbydes som
oftest i borgerens hjem, men også på sygeplejeklinikker, på plejecentre og
botilbud og på midlertidige pladser, herunder aflastningspladser,
rehabiliteringspladser, akutpladser m.v.
Det er den enkelte kommune, der beslutter organiseringen, herunder om der
etableres "akutpladser". Udviklingen af de kommunale akutfunktioner er sket
ved knopskydning og de kommunale akutpladser er til dels vokset som en
del af serviceloven, hvor midlertidigt ophold på en kommunal plads tildeles
som led i sociale foranstaltninger, eksempelvis fordi borgeren har behov for
en særlig sygeplejefaglig indsats, men på grund af hjemmets indretning
midlertidigt ikke kan være i hjemmet. Den egenbetaling borgeren i sådanne
tilfælde pålægges matcher den udgift, borgeren alligevel ville have til kost,
vask m.v. i eget hjem.
Kommunens midlertidige pladser anvendes fleksibelt ift. borgernes behov.
Kommunerne råder fx ikke over et fast antal rehabiliteringspladser,
akutpladser, aflastningspladser m.v. men dimensionerer indsatsen efter
behovet, som kan variere fra uge til uge, og hvor indsatsen spænder over en
række forskellige faglige ydelser. En midlertidig plads kan den ene dag
fungere som fx en aflastningsplads og den næste som en akutplads, hvor
den eneste forskel er borgerens behov og de medarbejderkompetencer, der
matcher pladsen. Det kan ligeledes forekomme, at borgere på en
aflastningsplads kortvarigt får behov for en afgrænset indsats fra
kommunens akutfunktion eller hjemmesygepleje i øvrigt uden af den grund
at optage en akutplads.
Kommunernes adgang til at tilrettelægge hjemmesygeplejen efter lokale
forhold vil derfor gøre det vanskeligt at afgrænse i hvilke situationer og under
hvilke omstændigheder, kommunerne skal levere kost, skift af linned og
tøjvask vederlagsfrit som led i indsatsen på en akutplads og i hvilke
situationer, kommunerne kan opkræve egenbetaling for ophold på en
midlertidig plads efter servicelovens § 84, stk. 2.
KL lægger vægt på, at der i finanslovsaftalen alene nævnes kommunale
akutpladser. Efter ordlyden af aftaleteksten antager KL derfor, at fritagelsen
for egenbetaling til kost, m.v. ikke gælder borgere, der modtager indsatser
fra akutteam i eget hjem. KL antager i øvrigt også, at indsatsen til borgere,
der modtager hjemmesygepleje fortsat skal koordineres med ydelser efter
servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp samt madservice således,
at borgeren selv afholder udgiften til kost, linned m.v., når indsatsen leveres
fra den almindelige hjemmesygepleje.
KL bidrager gerne konstruktivt til en nærmere afgrænsning af rammerne for
vederlagsfri ophold på kommunale akutpladser, herunder også til en
afklaring af de kommunale merudgifter en præcisering af lovgivningen vil
medføre.
KL noterer i øvrigt, at Sundhedsministeriet på møde d. 3. december oplyste,
at mens borgerens udgifter til medicin fremover fortsat vil være forbundet
med egenbetaling er det endnu uafklaret, hvorvidt de lovgivningsmæssige
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
E-mail: JJC@kl.dk
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 7
NOTAT
rammer for borgerens udgifter til befordring til og fra kommunale akutpladser
skal justeres.


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juli 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1217 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1217:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange og hvilke kommuner der tager betaling for kost
med mere på landets kommunale akutstuer?”
Svar:
Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne har ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjem-
mesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man i kommunen vil organi-
sere sig i forhold til håndtering af borgere, der har behov for sygeplejefaglige ydelser.
Sundheds- og Ældreministeriet råder ikke over oplysninger om organiseringen af den
kommunale hjemmesygepleje i de enkelte kommuner.
Da man i sin tid lavede det grundlæggende regelsæt for den kommunale hjemmesy-
gepleje, havde man nok ikke forestillet sig den udvikling af det nære sundhedsvæsen,
vi ser i dag, hvor kommunerne varetager flere komplekse opgaver på sundhedsområ-
det.
Flere kommuner har fx gennem de seneste år etableret akutfunktioner i hjemmesy-
geplejen, der kan varetage særlige sygeplejefaglige opgaver, som ikke kan håndteres i
den almindelige hjemmesygepleje Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er
organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som udkørende teams, der
leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som midlerti-
dige døgnophold på en særlig kommunal enhed – oftest i tilknytning til et plejecen-
ter.
Da mit ministerium ikke har oplysninger om de konkrete tilrettelæggelse af akutfunk-
tionerne i kommunerne, har ministeriet anmodet KL om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. KL har i den forbindelse oplyst følgende:
”KL lægger til grund, at der med "kommunale akutstuer" refereres til kommunale
akutpladser.
KL kan oplyse, at ydelser, der leveres til borgere, der midlertidigt opholder sig på en
akutplads på en kommunal institution, leveres efter bestemmelser i såvel sundheds-
loven som serviceloven. Hér vil den sygeplejefaglige indsats til borgeren leveres ve-
derlagsfrit i henhold til sundhedsloven, mens ophold, kost m.v. reguleres efter bl.a.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-09-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1805779
Dok. nr.: 672988
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1217
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 13 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2
servicelovens § 83, hvor kommunerne inden for fastsatte rammer kan opkræve egen-
betaling. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke må opkræve mere i be-
taling for tilbuddet, end produktions- og leveringsomkostninger kan begrunde.
KL har foranlediget af spørgsmålet anmodet kommunerne om bidrag. I alt
86 kommuner har bidraget til besvarelsen. Det fremgår af bidragene, at
60 kommuner angiver at have en eller flere akutpladser, og at 52 af disse
opkræver egenbetaling. Det fremgår også, at egenbetalingen i
gennemsnit udgør ca. 160 kr. i døgnet, og at den dækker over udgifter til
kost, rengøring, vask af linned m.v.”
Jeg kan til KL’s bidrag tilføje, at det aldrig har været den politiske intention, at de
ydelser og indsatser, som sker i hjemmesygeplejen, skulle være forbundet med beta-
ling for de borgere der, hjemme eller på et plejecenter, modtager indsatser fra hjem-
mesygeplejen. Heller ikke for borgere, der har komplekse behandlingsbehov, som
kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer og derfor henvises til en kommunal
akutfunktion.
Det er vigtigt at pointere, at tilbuddet om hjemmesygepleje, herunder de kommunale
akutfunktioner alene er defineret som en sundhedsfaglig ydelse i sundhedsloven med
tilhørerende regler.
Det skal også pointeres, at kommunerne over de senere år har fået tilført midler til at
styrke det nære sundhedsvæsen. Senest har kommunerne fået 445 mio. kr. i 2016-
2019 og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner.
Regeringen forventer derfor, at den naturlige udvikling af hjemmesygeplejen, vi har
set over de senere år, kan rummes inden for den økonomiske udvikling, der også har
været på området.
Da det ikke af bidraget fra KL fremgår, om der i opgørelsen er skelnet mellem tilbud
efter serviceloven eller efter sundhedsloven eller hvilke kommuner, der tilbyder, hen-
holdsvis opkræver hvad, vil jeg nu gå i dialog med KL, så vi kan få klarhed over udvik-
lingen, og set på, om der er behov for at tydeliggøre, hvad det vederlagsfrie tilbud
omfatter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Louise Filt