Ændringsforslag til 3. behandling

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 115 - Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige
andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af
fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.).
Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af oven-
nævnte lovforslag.
Ændringsforslagene vedrører ændring af en særlig overgangsordning, der skal sikre, at
skatte- eller afgiftspligtige, der ville kunne have haft en berettiget forventning om, at en
kategorisering efter det nye ejendomsvurderingssystem skulle lægges til grund for beskat-
ningen, ikke stilles dårligere som følge af videreførelse af vurderingerne.
Der er både tale om at ændre og at udvide den gældende overgangsordning. Med æn-
dringsforslaget foreslås det således, at ordningen også skal omfatte visse regler i pensions-
beskatningsloven, etablerings- og iværksætterkontoloven, virksomhedsskatteloven og bo-
afgiftsloven, samt at der indføres objektive kriterier for kategoriseringen, der i langt de
fleste tilfælde vil sikre, at Vurderingsstyrelsen ikke skal fortage en egentlig vurdering af
ejendomme forud for de nye ejendomsvurderinger. I de resterende tilfælde vil der være
mulighed for at anmode Skatteforvaltningen om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen
kan kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderingsloven.
Der er indlagt en valgfrihed for den skatte- eller afgiftspligtige i bestemmelserne.
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
19. december 2018
J.nr. 2018 - 1147
Skatteudvalget 2018-19
L 115 Bilag 10
Offentligt
Side 2 af 11
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udsky-
delse af fremrykningen af beskatningsgrundlaget m.v.) (L 115)
Til § 10
1) Nr. 4 affattes således:
”4. § 22, stk. 12, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
”§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1
og 3, § 20, nr. 2, og § 21 har virkning fra og med det skatteår henholdsvis ind-
komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget ef-
ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da gælder reglerne i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. dog 3.
pkt.”
[Indtil ændringer som følge af ejendomsvurderingsloven får virkning, skal reglerne
i den tidligere gældende vurderingslov gælde, og rettelse af fejl vedrørende virk-
ningsbestemmelser i lov nr. 688 af 8. juni 2017]
2) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
”01. § 22, stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 12, 3. pkt., affattes således:
”I forbindelse med direkte eller indirekte overdragelse, jf. afskrivningslovens § 40
C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens §
27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5
A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perioden
fra og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 kan ejendomme
med et grundareal på over 2 hektar anses som landbrugs- eller skovejendomme,
såfremt den skattepligtige giver oplysninger til told- og skatteforvaltningen i over-
ensstemmelse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 henholds-
vis dødsboskattelovens § 85, stk. 2. Er der tale om en ejendom med et grundareal
på under 2 hektar, kan den skattepligtige anmode om en udtalelse om, hvorvidt
Side 3 af 11
ejendommen ud fra ejendommens kan kategoriseres som en landbrugs- eller skov-
ejendom efter ejendomsvurderingsloven. Anmodning efter 2. pkt. skal indgives til
told- og skatteforvaltningen senest 4 måneder inden fristen i skattekontrollovens
§§ 10-13 henholdsvis dødsboskattelovens § 85, stk. 2. ”
[Ændring af overgangsregel som følge af den foreslåede videreførelse af vurderin-
gerne]
02. § 22, stk. 13, affattes således:
”Stk. 13. I forbindelse med gaveoverdragelse af en ejendom, jf. boafgiftslovens §
29, stk. 2, afståelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel af denne, jf. pensions-
beskatningslovens § 15 A, stk. 3, eller anskaffelse af aktier eller anparter, jf. virk-
somhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til
og med den 19. december 2018 kan ejendomme med et grundareal på over 2 hek-
tar anses som landbrugs- eller skovejendomme, såfremt den skatte- eller afgifts-
pligtige giver oplysninger til told- og skatteforvaltningen i overensstemmelse her-
med inden for fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens
§ 26, stk. 1. Er der tale om en ejendom med et grundareal på under 2 hektar, kan
den skatte- eller afgiftspligtige anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen
kan kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderings-
loven. Anmodning efter 2. pkt. skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
4 måneder inden fristen i skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslo-
vens § 26, stk. 1.””
[Overgangsregler vedrørende forskellige ordninger i boafgiftslovens § 29, pensi-
onsbeskatningslovens § 15 A, virksomhedsskattelovens § 22 c og § 7 i lov om ind-
skud på etableringskonto og iværksætterkonto]
Side 4 af 11
Til nr. 1
Med lovforslagets § 10, nr. 4, foreslås det, at der indsættes et nyt stk. 14 i § 22 i
lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvorefter § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12,
nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 har
virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker
på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§
5 eller 6.
Af § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 fremgår det, at § 5, nr. 1 og 2,
og §§ 6, 8, 9 og 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 har virkning fra det tidspunkt, hvor
der foreligger en offentlig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Det i lovforslagets § 10, nr. 4, foreslåede stk. 14 og det gældende § 22, stk. 12, 1.
pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 omhandler således delvist de samme bestemmel-
ser.
Efter lovforslagets § 10, nr. 4, skal § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 i lov nr. 688
af 8. juni 2017 have virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor
beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendoms-
vurderingslovens §§ 5 eller 6.
Efter det gældende § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017 vil de nævnte
bestemmelser imidlertid have virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en of-
fentlig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
Bestemmelserne vil således, som lovforslaget ser ud nu, have virkning fra to for-
skellige tidspunkter. Dette er ikke hensigten. Det gældende § 22, stk. 12, i lov nr.
688 af 8. juni 2017 skal i stedet ændres, således at der indsættes nogle yderligere
bestemmelser, og virkningstidspunktet konsekvensrettes i forhold til lovforslagets
§ 1, nr. 22-35, så bestemmelserne vil få virkning fra og med det skatteår henholds-
vis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger fore-
taget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Desuden skal enkelte af de bestemmelser, der er henvist til i lovforslagets § 10, nr.
4, udgå af bestemmelsen, da virkningstidspunktet for disse ikke skal udskydes. Det
drejer som om §§ 18 og 19 og § 20, nr. 1, som ved en fejl er medtaget i bestem-
melsen.
Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 10, nr. 4, ændres, så de ønskede
ændringer foretages i § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Efter ændringsforslaget vil § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 1-4, § 11, § 12, nr. 2-4,
§§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2, og § 21 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 såle-
Side 5 af 11
des alle have virkning fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor be-
skatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvur-
deringslovens §§ 5 eller 6.
Indtil det tidspunkt, hvor de omfattede bestemmelser efter lovforslaget vil have
virkning, dvs. det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på
grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
eller 6, vil de tidligere gældende formuleringer i de forskellige loves bestemmelser
være gældende. Det vil eksempelvis betyde, at der henvises til visse bestemmelser
i den tidligere gældende vurderingslov.
Denne lov er imidlertid ophævet. Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at
hvor der i de nævnte bestemmelser i den foreslåede affattelse af § 22, stk. 12, i lov
nr. 688 af 8. juni 2017, henvises til vurderingsloven, vil det i overgangsperioden,
indtil det nye ejendomsvurderingssystem er klart, være reglerne efter den tidligere
gældende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december
2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, der henvises til.
Det vil betyde, at hvor der eksempelvis er tale om en henvisning til vurderingslo-
vens § 33, stk. 1 og 7, som det er tilfældet i § 5, nr. 2, i lov nr. 688 af 8. juni 2017,
som ændrer i afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., så vil henvisningen til vur-
deringsloven skulle forstås således, at der er tale om en henvisning til den tidligere
gældende vurderingslovs § 33, stk. 1 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
gust 2013.
Til nr. 2
Af § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 fremgår det, at ved direkte eller indi-
rekte overdragelse af en ejendom efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, og § 40 C,
stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27,
stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, i perioden fra
og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 vil den senest offentlig-
gjorte vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, skulle lægges til grund for beskatningen,
medmindre ejeren anmoder Skatteforvaltningen om at få foretaget en vurdering ef-
ter ejendomsvurderingsloven og i stedet få denne lagt til grund for beskatningen.
Indgivelse af anmodning om en vurdering efter ejendomsvurderingsloven til Skat-
teforvaltningen skal ske inden for fristerne i skattekontrollovens § 10 for at give
oplysninger til Skatteforvaltningen for det år, hvor den direkte eller indirekte over-
dragelse er sket, og vil indebære, at den senest offentliggjorte vurdering efter lov
Side 6 af 11
om vurdering af landets faste ejendomme ikke kan lægges til grund for beskatnin-
gen.
Efter lovforslagets § 1, nr. 22-35, foreslås det at ændre ejendomsvurderingslovens
§§ 87 og 88, således at de videreførte vurderinger videreføres med yderligere to år.
Det vil betyde, at der først vil blive foretaget vurderinger efter det nye ejendoms-
vurderingssystem i 2020 for ejerboliger og i 2021 for erhvervsejendomme m.v.
Dette skyldes, som det også fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get, jf. afsnit 1, at det har vist sig, at det ikke er muligt at få de nye vurderinger
klar til henholdsvis 2018 for ejerboliger og 2019 for erhvervsejendomme m.v.,
hvilket ellers har været forudsat i bl.a. den gældende formulering af § 22, stk. 12, i
lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Videreførelsen vil have til følge, at det ikke er muligt at foretage den vurdering,
der kan anmodes om efter den gældende formulering af § 22, stk. 12, i lov nr. 688
af 8. juni 2017. Det er heller ikke muligt at foretage en kategorisering eller forde-
ling efter det nye ejendomsvurderingssystem, da dette endnu ikke er klart. Det er
således ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgrænse de ejendomme, der, når de
vurderes efter det nye ejendomsvurderingssystem, vil blive anset som landbrugs-
eller skovejendomme.
Det kan imidlertid stadig ikke udelukkes, at der vil kunne være skattepligtige, der i
perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 27. februar 2018 direkte el-
ler indirekte har overdraget en ejendom, og som ville være bedre stillet, hvis af-
grænsningen af, hvilke ejendomme der skal anses for værende landbrugs- eller
skovejendomme, ville være sket efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Efter ejendomsvurderingsloven er det grundlæggende kriterium for kategorisering
som landbrugsejendom ejendommens samlede karakter og ejendommens anven-
delse. Bedømmelsen vil være en afvejning af, om beboelsesmomentet eller land-
brugsmomentet i det enkelte tilfælde vejer tungest. Grundlæggende skal der foregå
egentlig landbrugsdrift, for at der kan være tale om landbrug i vurderingslovens
forstand. Der skal således være tale om jord i omdrift og/eller erhvervsmæssig
husdyrproduktion.
Det er som nævnt ikke på nuværende tidspunkt muligt systemmæssigt at under-
støtte en afgrænsning af de ejendomme, der, når de vurderes efter det nye ejen-
domsvurderingssystem, vil skulle vurderes som landbrugs- eller skovejendomme.
Der er derfor behov for en objektiv afgrænsning af landbrugs- og skovejendomme,
som kan anvendes i tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til
og med 27. februar 2018 er sket en direkte eller indirekte overdragelse af en ejen-
dom efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34,
Side 7 af 11
stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavance-
beskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskat-
telovens § 33 C, stk. 1.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at overgangsreglen ændres, således at i
tilfælde, hvor der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med 27. februar
2018 er sket en direkte eller indirekte overdragelse af en ejendom efter afskriv-
ningslovens § 40 C, stk. 8, aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, døds-
boskattelovens § 27, stk. 2, og § 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk.
1, kan ejendomme med et grundareal på over 2 hektar anses som landbrugs- eller
skovejendomme, såfremt den skattepligtige giver oplysninger til Skatteforvaltnin-
gen i overensstemmelse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13
henholdsvis dødsboskattelovens § 85, stk. 2.
Den skattepligtige vil således efter forslaget selv kunne bestemme, om afgrænsnin-
gen af, om der er tale om en landbrugs- eller skovejendom henholdsvis en ejen-
dom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug,
skal ske på baggrund af den foreslåede objektive afgrænsning af alle ejendomme
med et grundareal på over 2 hektar eller på baggrund af reglerne i den tidligere
gældende vurderingslov, dvs. den retstilstand, der var gældende frem til den 1. ja-
nuar 2018, og som efter den foreslåede ændring i ændringsforslag nr. 1 vil gælde
frem til det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering foretaget efter det nye ejen-
domsvurderingssystem, dvs. efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Den
skattepligtige skal blot give oplysninger til Skatteforvaltningen i overensstem-
melse hermed inden for fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis døds-
boskattelovens § 85, stk. 2, jf. det foreslåede 1. pkt.
Den foreslåede afgrænsning, hvorefter ejendomme med et grundareal på over 2
hektar vil kunne anses for værende landbrugs- og skovejendomme, er både objek-
tiv og så bred, at det som altovervejende udgangspunkt sikres, at alle ejendomme,
der, når de vurderes efter det nye ejendomsvurderingssystem, vil skulle vurderes
som landbrugs- eller skovejendomme, vil være omfattet.
Samtidig kan det ikke udelukkes, at den foreslåede afgrænsning vil føre til, at der
vil være ejendomme, som vil være omfattet, selvom de efter det nye ejendomsvur-
deringssystem ikke vil blive vurderet som landbrugs- og skovejendomme.
Af hensyn til ikke at afskære ejendomme med et grundareal på under 2 hektar, der
vil skulle anses for landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingslo-
ven, f.eks. fordi der er mange dyreenheder på ejendommen, foreslås det, at den
skattepligtige kan anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejendommen på overdra-
gelsestidspunktet kan kategoriseres som en landbrugs- eller skovejendom efter
ejendomsvurderingsloven, jf. det foreslåede 2. pkt.
Side 8 af 11
Det foreslås videre, at anmodning efter det foreslåede 2. pkt. skal indgives til Skat-
teforvaltningen senest 4 måneder inden fristen i skattekontrollovens §§ 10-13 hen-
holdsvis dødsboskattelovens § 85, stk. 2, jf. det foreslåede 3. pkt. På den måde sik-
res det, at Skatteforvaltningen har mulighed for at behandle anmodningen og ud-
sende denne til den skattepligtige i rimelig tid, før den skattepligtige skal give op-
lysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis
dødsboskattelovens § 85, stk. 2, vedrørende overdragelse af ejendommen.
Afskrivningslovens § 19, stk. 5, er ikke medtaget i den foreslåede ændring af over-
gangsordningen, selv om den indgår i den nuværende overgangsordning, da den
del af afskrivningslovens § 19, stk. 5, der har relevans i forhold til en vurderings-
fordeling efter ejendomsvurderingslovens § 35, ikke vedrører direkte eller indi-
rekte overdragelse af fast ejendom.
Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det bl.a., at virkningstidspunktet for § 10, nr. 4,
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 ændres, så bestemmelsen fremover vil have virkning
fra og med det skatteår henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grund-
lag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Indtil da gælder reglerne i den tidligere gældende vurderingslov. Dette virknings-
tidspunkt skal erstatte virkningstidspunktet i den gældende § 22, stk. 13, i lov nr.
688 af 8. juni 2017, hvorfor det foreslås, at denne bestemmelse ophæves.
Ved § 7 og §§ 13-15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev § 29, stk. 2, 5. pkt., i boaf-
giftsloven, § 15 A, stk. 3, 5. pkt., i pensionsbeskatningsloven, § 22 c, stk. 2, nr. 4,
2. pkt., i virksomhedsskatteloven og § 7, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., i lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto ændret, så vurderingen af, om en fast ejen-
dom anses for en landbrugs- eller skovejendom skulle ske efter ejendomsvurde-
ringsloven.
Det indebærer, at der i de tilfælde, hvor der blev henvist til en kategorisering efter
den tidligere gældende vurderingslov, i stedet henvises til en kategorisering efter
ejendomsvurderingsloven. Lov nr. 688 af 8. juni 2017 trådte i kraft samtidig med
ejendomsvurderingsloven den 1. januar 2018.
Intentionen med de nævnte ændringer var imidlertid, at den senest offentliggjorte
vurdering, herunder kategorisering foretaget i medfør af lov om vurdering af lan-
dets faste ejendomme, jf. § 33, stk. 1 og 7, skal finde anvendelse, indtil der forelig-
ger en offentlig vurdering, herunder kategorisering, foretaget efter det nye ejen-
domsvurderingssystem.
Det foreslås derfor i ændringsforslag nr. 1, at virkningstidspunktet for de nævnte
ændringer i § 7 og §§ 13-15 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 udskydes til det skatteår
henholdsvis indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderin-
ger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da anvendes den
Side 9 af 11
senest offentliggjorte vurdering foretaget efter reglerne i den tidligere gældende
vurderingslov.
Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det som følge heraf at indføre en overgangsre-
gel svarende til den overgangsregel, der foreslås med forslaget til § 22, stk. 12, i
lov nr. 688 af 8. juni 2017, der skal gælde ved brug af de forskellige ordninger i
boafgiftslovens § 29, pensionsbeskatningslovens § 15 A, virksomhedsskattelovens
§ 22 c og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto svarende til
den foreslåede overgangsordning vedrørende afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, ak-
tieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, dødsboskattelovens § 27, stk. 2, og
§ 29, stk. 2 og 3, ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, § 5 A, stk. 1, § 6,
stk. 2, og § 9, stk. 1, og kildeskattelovens § 33 C, stk. 1.
Ifølge boafgiftslovens § 29, stk. 2, kan der i gaveafgiften fratrækkes tinglysnings-
afgift, som gavemodtager eller gavegiver har betalt af gaveandelen i forbindelse
med ejendomsoverdragelse. Ved overdragelse af ejendomme, der anvendes helt el-
ler delvis i gavegivers eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, og
som efter overdragelsen anvendes helt eller delvist i modtagerens eller den samle-
vende ægtefælles erhvervsvirksomhed, kan tinglysningsafgiften dog fratrækkes
fuldt ud i gaveafgiften.
Dette gælder dog ikke for den faste del af tinglysningsafgiften. Reglen om fuldt
fradrag for tinglysningsafgiften finder ikke anvendelse, hvis gavegivers eller gave-
modtagers virksomhed består i udlejning af fast ejendom. Bortforpagtning af fast
ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejen-
dom, anses i denne forbindelse ikke for virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Pensionsbeskatningslovens § 15 A giver selvstændigt erhvervsdrivende, der har
fået en skattepligtig fortjeneste ved at afstå deres virksomhed, adgang til at indbe-
tale et beløb svarende til fortjenesten på en pensionsordning med fradragsret. Per-
sonen kan kun oprette en sådan pensionsordning, hvis den pågældende har drevet
virksomhed i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, inden den pågældende opret-
ter pensionsordningen.
Der skal være tale om reel erhvervsvirksomhed. Det indebærer bl.a., at den er-
hvervsmæssige virksomhed ikke i ”overvejende grad” må have bestået af passiv
kapitalanbringelse.
Efter virksomhedsskattelovens § 22 c kan kapitalafkastordningen for aktier og an-
parter finde anvendelse for aktier og anparter, hvis en række betingelser er opfyldt.
Det følger af virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, at aktierne eller anpar-
terne skal være i et selskab, hvis virksomhed i den periode, hvor ordningen anven-
des, ikke i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.
Side 10 af 11
Efter § 7, stk. 2, i lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto kan der
efter anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme størrelse
som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis en række betingelser
er opfyldt. Det følger af § 7, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at aktierne eller anparterne skal
være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i passiv kapital-
anbringelse.
Det kan ikke udelukkes, at der er skatte- eller afgiftspligtige, der i forbindelse med
gaveoverdragelse af en ejendom, jf. boafgiftslovens § 29, stk. 2, afståelse af en er-
hvervsvirksomhed eller en andel af denne, jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A,
stk. 3, eller anskaffelse af aktier eller anparter, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c,
stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto, i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 19. december
2018 vil være bedre stillet, hvis afgrænsningen af landbrugs- eller skovejendomme
sker ud efter det nye ejendomsvurderingssystem.
Det foreslås derfor, at i forbindelse med gaveoverdragelse af en ejendom, jf. boaf-
giftslovens § 29, stk. 2, afståelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel af denne,
jf. pensionsbeskatningslovens § 15 A, stk. 3, eller anskaffelse af aktier eller anpar-
ter, jf. virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 4, og § 7, stk. 2, nr. 2, i lov om
indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, i perioden fra og med den 1. ja-
nuar 2018 til og med den 19. december 2018 kan ejendomme med et grundareal på
over 2 hektar anses som landbrugs- eller skovejendomme, såfremt den skatte- eller
afgiftspligtige giver oplysninger til Skatteforvaltningen i overensstemmelse her-
med inden for fristerne i skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens
§ 26, stk. 1.
På den måde vil den skatte- eller afgiftspligtige selv kunne bestemme, om af-
grænsningen af, om der er tale om en landbrugs- og skovejendom henholdsvis en
ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skov-
brug, skal ske på baggrund af den foreslåede objektive afgrænsning af alle ejen-
domme med et grundareal på over 2 hektar eller på baggrund af reglerne i den tid-
ligere gældende vurderingslov, dvs. den retstilstand, der var gældende frem til den
1. januar 2018, og som efter den foreslåede ændring i ændringsforslag nr. 1 vil
gælde frem til det tidspunkt, hvor der foreligger en vurdering foretaget efter det
nye ejendomsvurderingssystem, dvs. efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
Den skatte- eller afgiftspligtige skal blot oplyse i overensstemmelse hermed i for-
bindelse med afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen inden for fristerne i
skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens § 26, stk. 1.
Af hensyn til ikke at afskære ejendomme med et grundareal på under 2 hektar, der
vil skulle anses for landbrugs- eller skovejendomme efter det nye ejendomsvurde-
ringssystem, f.eks. fordi der er mange dyreenheder på ejendommen, foreslås det, at
Side 11 af 11
den skatte- eller afgiftspligtige kan anmode om en udtalelse om, hvorvidt ejen-
dommen kan på overdragelsestidspunktet kategoriseres som en landbrugs- eller
skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, jf. det foreslåede 2. pkt.
Det foreslås videre, at anmodning efter det foreslåede 2. pkt. skal indgives til Skat-
teforvaltningen senest 4 måneder inden fristen for at give oplysninger til Skattefor-
valtningen efter skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boafgiftslovens § 26,
stk. 1, jf. det foreslåede 3. pkt. På den måde sikres det, at Skatteforvaltningen har
mulighed for at behandle anmodningen og udsende udtalelsen til den skatte- eller
afgiftspligtige i rimelig tid, før den skatte- eller afgiftspligtige skal afgive oplys-
ninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens §§ 10-13 henholdsvis boaf-
giftslovens § 26, stk. 1, vedrørende gaveoverdragelse, afståelse af en erhvervsvirk-
somhed eller en andel af denne eller anskaffelse af aktier eller anparter.
Ændringsforslaget har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det
vurderes, at ændringsforslaget medfører begrænsede administrative konsekvenser.