Fremsat den 19. december 2018 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Fremsat den 19. december 2018 af Rasmus Vestergaard Madsen (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod minkavl
Folketinget pålægger regeringen senest i 2019 at tage de
nødvendige administrative skridt for at sikre, at al avl af
mink i Danmark udfases over en 5-årig periode med start
den 1. april 2019, hvorefter der indføres et totalt forbud mod
minkavl i Danmark. Fra udfasningsperioden træder i kraft,
skal der desuden indføres et forbud mod udvidelser af eksi-
sterende minkfarme og mod etablering af nye minkfarme.
Beslutningsforslag nr. B 71 Folketinget 2018-19
AX022403
Bemærkninger til forslaget
Danmark bør stå sammen med andre lande, der har indført
forbud
I en række europæiske lande er der allerede indført forbud
mod avl af mink, eller man er begyndt at udfase opdræt af
mink. Det drejer sig ifølge interesseorganisationen Fur Free
Alliances hjemmeside om Norge, Storbritannien, Holland,
Østrig, Kroatien, Luxembourg, Belgien, Slovenien, Serbien,
Tjekkiet, Makedonien og Bosnien-Hercegovina (www.fur-
freealliance.com/fur-bans/).
I andre lande er der indført så strenge regler for hold af
dyr, at det i praksis allerede nu eller på sigt udelukker kom-
merciel minkavl. Det drejer sig ifølge Fur Free Alliance bl.a.
om Tyskland og Schweiz. Derudover er der flere europæ-
iske lande, hvor der p.t. foregår overvejelser om forbud/
udfasning. Det drejer sig bl.a. om Polen, Irland, Litauen og
Estland. Og endelig er der flere og flere lande/områder uden
for Europa, hvor der ud over et forbud mod minkfarme også
ses forbud mod import og salg af ægte pels.
Danmark har allerede indført forbud mod andre former for
pelsdyravl, f.eks. blev der i Danmark med lov nr. 466 af 12.
juni 2009 om forbud mod hold af ræve indført krav om ud-
fasning af ræveopdræt af dyreetiske hensyn, da der var bred
politisk enighed om, at det ikke er muligt at holde ræve på
dyrevelfærdsmæssig forsvarlig vis. Flere af de samme dyre-
velfærdsmæssige problemer, som ses hos ræve under op-
dræt, ses også hos mink (»The Welfare of Animals Kept for
Fur Production«, the Scientific Committee on Animal
Health and Animal Welfare, European Commission, Health
& Consumer Protection Directorate-General, 2001).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er tungtvejende
grunde til, at et forbud også bør gælde for mink, og at Dan-
mark således bør stå sammen med de andre lande i Europa,
som har forbudt/udfaser minkavl med henblik på pelspro-
duktion. Hertil skal det bemærkes, at pelsindustrien kun la-
ver undersøgelser og kun medvirker til forskning, der ligger
inden for rammen af den nuværende produktion i intensive
bursystemer. Der arbejdes altså ikke på en alternativ vel-
færdsproduktion sideløbende med den konventionelle pro-
duktion, da det ikke er foreneligt med kommerciel pelspro-
duktion at give dyrene de forhold, de har behov for (»The
Case Against Fur Factory Farming – A Scientific Review of
Animal Welfare Standards and ‘WelFur’«, Respect for Ani-
mals, 2015, og »Nordic fur trade – marketed as responsible
business«, NOAH (Norge) og Animalia, 2015).
Mink er territoriale og solitære rovdyr
Danmark er verdens største producent af minkskind, og
der er omkring 1.325 minkfarme tilbage i Danmark, som i
alt producerer ca. 17. mio. minkskind årligt (»Avlsdyrtæl-
ling 2018«, Dansk Pelsdyravl – Fagblad for minkavlere, juni
2018, og »De gyldne tider er forbi – minkeksporten styrt-
dykker«, finans.dk, den 10. september 2018). Men mink er –
modsat vores andre husdyr – et rovdyr, der i naturen lever
på meget store territorier, som strækker sig over flere km2
typisk langs floder og ved moser. Minken er et såkaldt terri-
torialt og solitært dyr, hvilket betyder, at den i naturen fær-
des alene og forsvarer store territorier. I naturen har hanner
således territorier på 2,5-6 km2, og hunner territorier på
0,5-3 km2 langs f.eks. floder. Mink er fra naturens side til-
passet et »semiakvatisk« miljø og har derfor svømmehud.
Mink kan dykke ned til 5-6 m dybde og svømme op til
30-35 m under vandet. I naturen er deres behov for at svøm-
me og jage i vand vel dokumenteret, og forskning tyder på,
at afholdelse fra svømning/jagt resulterer i det samme stres-
sniveau som adskillelse fra mad (»The Welfare of Animals
Kept for Fur Production«, the Scientific Committee om Ani-
mal Health and Animal Welfare, European Commission,
Health & Consumer Protection Directorate-General, 2001).
Minkavl i Danmark indebærer, at mink opdrættes i små
bure med trådnet som underlag uden mulighed for at kunne
svømme, jage, klatre i eller springe mellem træer eller i det
hele taget udvise naturlig adfærd. At mink er territoriale og
solitære rovdyr gør det yderst problematisk, at de på mink-
farme er spærret inde i små trådbure på under 0,3 m2. Mink
opdrættes på store farme med titusindvis af mink i bure i
lange rækker helt tæt op ad hinanden. De trange, unaturlige
forhold for minkene, der fortsat har deres territoriale og soli-
tære adfærd intakt, stresser dyrene og gør, at de udviser en
form for tvangsadfærd, hvor de f.eks. bider i egen pels (pels-
gnav), bider andre mink i buret (kannibalisme) og bider eg-
ne unger ihjel. Herudover er der også generelt høj hvalpedø-
delighed, minkene vandrer hvileløst frem og tilbage (stereo-
typerer) og/eller er fuldkommen apatiske. Adfærden fore-
kommer ikke i naturen og må derfor antages at være tegn på
mistrivsel. Ifølge forskere er territorialadfærd og aggression
en naturlig egenskab for et rovdyr som minken. Det er der-
for ikke dyrenes temperament, der er noget galt med, men
de betingelser, hvorunder de huses. Mink har således nogle
adfærdsmæssige behov, som der øves vold mod under bur-
forhold. Med andre ord er det ikke muligt at indrette kom-
merciel produktion, så minkene trives (»The Case Against
Fur Factory Farming – A Scientific Review of Animal Wel-
fare Standards and ‘WelFur’«, Respect for Animals, 2015,
og Eurogroup for Animals og The Fur Free Alliances hjem-
meside www.makefurhistory.eu/facts).
På trods af at der er indført regler om et minimum af mil-
jøberigelse i burene (hylder, halm og rør), finder man stadig
mange bidskader. Samtidig går udviklingen i retning af, at
stadig flere mink holdes i såkaldt gruppeindhusning, hvor
endnu flere mink er sammen end i den traditionelle parvise
indhusning. I stedet for at udvikle sig i retning af bedre dy-
revelfærd for mink, udvikler produktionen sig på den måde
endnu længere væk fra minkenes natur som solitære, territo-
riale dyr. Meget tyder således på, at det ikke kan lade sig gø-
re at miljøberige og kontrollere sig ud af de grundlæggende
problemer, der er med at opdrætte territoriale og solitære
rovdyr i små bure.
2
Minkproduktion skaber problemer for natur og sundhed
I en tredjedel af de danske minkfarme er der konstateret
fund af den multiresistente bakterie MRSA. Forskere fra
DTU har slået fast, at MRSA primært bliver overført fra
svin til mink gennem minkenes foder, der bl.a. består af råt
slagteriaffald fra svineindustrien. Og det er ikke kun minke-
ne, der bærer rundt på MRSA-bakterien, men også personer,
der arbejder på minkfarmene, kan blive smittet, efter de har
håndteret dyrene (»Temadag om aktuel minkforskning«,
Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer
og Jordbrug, 2018). Sundhedsstyrelsen anser nu det at arbej-
de på minkfarme eller bo i husstand med folk, der arbejder
på minkfarme for en speciel risikosituation i forhold til
MRSA (»Sådan ligger landet – tal om landbruget 2017«,
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening,
2018).
Ud over smittefare via ansatte på minkfarmene og proble-
mer med lugtgener og fluer, udgør minkavl også en lokal
trussel mod naturen (»Sådan beskyttes naboer mod gener fra
minkfarme«, Miljøstyrelsen, www.mst.dk, den 26. marts
2015). En minkfarms ammoniakfordampning fra gylle kan
have store negative konsekvenser for naturen, såfremt en
minkfarm er placeret i et område med kvælstoffølsom natur,
og dertil kommer, at et højt indhold af fosfor i minkgylle er
problematisk for vandmiljøet.
Alternativer til minkpels findes allerede
Der er ikke beklædningsmæssige forhindringer i forhold
til at erstatte mink med andre materialer. Mink kan f.eks. er-
stattes med pels, der kommer fra jagt eller er et biprodukt fra
dyr i fødevareproduktionen. Der produceres på nuværende
tidspunkt kunstig pels af andre materialer, som har en kvali-
tet og æstetisk værdi, som er på højde med pels fra dyr. Fle-
re af de store modehuse i Europa har af dyrevelfærdsmæssi-
ge årsager fjernet mink og anden pels fra deres kollektioner,
og London Fashion Week 2018 var pelsfri, hvilket viser, at
store dele af modebranchen er klar til at tage skridtet væk
fra mink og anden ægte pels (»Jean Paul Gaultier becomes
latest designer to ban fur from its collections«, www.inde-
pendent.co.uk, den 11. november 2018, »London Fashion
Week 2018 will be totally fur-free, announces British Fashi-
on Council«, www.independent.co.um, den 10. september
2018 og »How fashion is ditching animal cruelty – in favour
of luxury faux fur«, www.bbc.com/culture, den 11. oktober
2018).
Minkavl skal udfases over en 5-årig periode
Samlet set mener forslagsstillerne, at det ikke kan forsva-
res at sætte dyrevelfærd, natur og sundhed over styr for pro-
duktion af et luksusprodukt, der kan erstattes af andre mate-
rialer. Forslagsstillerne mener derfor, at regeringen bør tage
de nødvendige administrative skridt for at sikre, at al avl af
mink i Danmark udfases over en 5-årig periode med start
den 1. april 2019, hvorefter der indføres et totalt forbud mod
minkavl i Danmark. Forslagsstillerne mener desuden, at der,
fra udfasningsperioden træder i kraft, skal indføres et forbud
mod udvidelser af eksisterende minkfarme og mod etable-
ring af nye minkfarme.
3
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Vestergaard Madsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod minkavl.
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4