Fremsat den 19. december 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)

Fremsat den 19. december 2018 af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om trafikselskaber og jernbaneloven
(Fremme af digitale mobilitetstjenester, forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel m.v.)
§ 1
I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 323 af
20. marts 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 657 af 8. juni
2016, § 22 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 1560 af
19. december 2017, lov nr. 315 af 25. april 2018 og lov nr.
1565 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3 b. Private virksomheder kan efter aftale med et tra-
fikselskab yde et tilskud til nye ruter eller ekstra afgange på
eksisterende ruter til og fra virksomheden. Tilskuddet skal
dække alle omkostninger forbundet hermed.
§ 3 c. Kommuner kan finansiere faste anlæg, der kan an-
vendes til fjernbuskørsel m.v.«
2. I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Trafikselskabet kan efter aftale med en kommune
varetage opgaver vedrørende driften af en busterminal, der
anvendes til fjernbuskørsel.«
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 9-16.
3. § 19, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor der er
mindst 75 kilometer mellem den enkelte passagers på- og
afstigning. Udføres fjernbuskørsel som almindelig rutekør-
sel, jf. stk. 2, skal der udføres mindst én daglig returrejse 5
dage ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder.«
4. § 22, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan til-
lade, at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem
stoppesteder beliggende med mindre end 75 kilometers af-
stand, hvis der indgås aftale herom med de berørte trafiksel-
skaber, Bornholms Regionskommune eller udmeldte ø-kom-
muner.«
5. § 23 affattes således:
»§ 23. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter
regler om, hvilke oplysninger en indehaver af en tilladelse
skal afgive om antal afgange, antal passagerer og andre op-
lysninger om buskørslens omfang og udøvelse og om tilla-
delsesindehavers varsel om ophør af en rute før tilladelses-
periodens udløb.«
6. §§ 27 og 28 ophæves og i stedet indsættes:
Ȥ 27. Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune,
Metroselskabet I/S samt DSB skal i et aktieselskab, benævnt
Rejsekort & Rejseplan A/S, drive og udvikle et elektronisk
rejseplansystem for oplysning om rejsetider, rejseplanlæg-
ning og priser m.v., samt et elektronisk rejsekortsystem for
billettering og betaling m.v.
Stk. 2. Stiftelsen af Rejsekort & Rejseplan A/S kan i regn-
skabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra den
1. januar i stiftelsesåret.
Stk. 3. Ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S kan ændre
selskabets navn.
Stk. 4. Rejsekort & Rejseplan A/S ledes af en bestyrelse,
som udpeges af ejerne. Derudover udpeger transport-, byg-
nings- og boligministeren et bestyrelsesmedlem. Endvidere
udpeger ejerne og transport-, bygnings- og boligministeren i
fællesskab et eksternt bestyrelsesmedlem, som skal være
formand for bestyrelsen.
Stk. 5. Kan ejerne ikke opnå enighed om bestyrelsens
størrelse og fordelingen af bestyrelsesposter, fastsætter
transport-, bygnings- og boligministeren antallet af bestyrel-
sesmedlemmer og hvor mange medlemmer hver ejer får ret
til at udpege.
Stk. 6. Kan der ikke opnås enighed om udpegning af be-
styrelsesformanden, jf. stk. 4, 3.pkt., udpeger transport-,
bygnings- og boligministeren formanden.
Stk. 7. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give udmeldte
økommuner, jf. § 1, stk. 3, og jernbanevirksomheder, der
Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2018-19
Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2018-956
CX000576
udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, mulighed for at
blive tilsluttet det elektroniske rejseplan- og rejsekortsy-
stem.
Stk. 8. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give tredjepart ad-
gang til at få vist deres transportdata i rejseplan- og rejse-
kortsystemet.
Stk. 9. Rejsekort & Rejseplan A/S skal udarbejde en for-
retningsplan, som skal indeholde en strategi for:
1) at samle det elektroniske rejseplan- og rejsekortsy-
stem i én mobilitetstjeneste,
2) at skabe de bedst mulige rammer for tredjeparts ad-
gang til selskabets tjenester og
3) at skabe bedst mulig adgang for tredjeparts videresalg
af billetter.
Stk. 10. Rejsekort & Rejseplan A/S skal en gang årligt
indsende en redegørelse til transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren, hvor selskabet redegør for implementeringen af de
obligatoriske punkter i selskabets forretningsplan, jf. stk. 9,
nr. 1-3.
Stk. 11. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om Rejsekort & Rejseplan A/S’
drift og udvikling af rejseplan- og rejsekortsystemet, herun-
der om finansieringen af driften og udviklingen, prioriterin-
gen af udviklingsindsatserne og objektive betingelser for til-
slutning til rejseplan- og rejsekortsystemet.
§ 27 a. Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune,
Metroselskabet I/S samt DSB skal vederlagsfrit stille trans-
portdata til rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rej-
seplan A/S.
Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der udfører offentlig ser-
vicetrafik på kontrakt, skal vederlagsfrit stille transportdata
til rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rejseplan
A/S.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om transportdata, som Rejsekort &
Rejseplan A/S skal stille til rådighed for tredjepart, samt
standardformater for deling af transportdata, som Rejsekort
& Rejseplan A/S skal anvende.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om videreudvikling af rejseplan- og
rejsekortsystemets datasystemer.
§ 27 b. Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå aftaler i til-
knytning til rejseplan- og rejsekortsystemet og dets funktio-
ner, herunder om kommerciel anvendelse af adgang til sy-
stemet og om integration af rejsekortsystemets funktioner
med andre elektroniske systemer, hvor rejsekortet kan an-
vendes som betaling, rejsehjemmel samt øvrige funktioner i
forlængelse heraf.
§ 27 c. Overskud kan udbetales som udbytte til ejerne af
Rejsekort & Rejseplan A/S.
§ 28. Trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune,
Metroselskabet I/S samt DSB skal stille enkeltbilletter og
periodekort, jf. § 6 b, stk. 3, til rådighed for videresalg gen-
nem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slut-
kunderne i de offentlige salgskanaler.
Stk. 2. Tredjeparts videresalg af billetter skal ske til en
pris, der ikke må overstige prisen for slutkunderne i de of-
fentlige salgskanaler.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om krav til udvalgte billetter, herunder
rejsekort og kommercielle billetter, som trafikselskaberne,
Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S samt DSB
skal stille til rådighed for videresalg gennem tredjepart til en
pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de offentli-
ge salgskanaler.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om krav til standarder for billetterings-
formater.«
7. Efter § 28 b indsættes i kapitel 4:
Ȥ 28 c. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte regler om rettigheder for passagerer, som benytter
trafikselskabernes almindelige rutekørsel med bus samt kør-
sel på privatbanestrækninger.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler for en frivillig mærkningsordning om rettighe-
der for passagerer, som benytter fjernbuskørsel.«
8. § 29, stk. 3, ophæves.
9. § 30, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde den, der
1) udfører rutekørsel uden tilladelse, jf. § 20, stk. 1,
2) overtræder regler om kørsel i henhold til en kontrakt,
jf. § 20, stk. 3, eller
3) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller kon-
trakt i henhold til loven eller regler, der er udstedt i
medfør af loven.«
10. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan ved udmåling af straffen efter stk. 1 og 2
lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået
eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse og ka-
rakteren af den begåede overtrædelse.«
11. I § 30 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. For overtrædelser af regler, der fastsættes i med-
før af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som
er omfattet af denne lov.
Stk. 6. For overtrædelser af regler, der fastsættes i medfør
af loven, kan der fastsættes straf af bøde.«
§ 2
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015, som ændret
ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, § 21 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, lov nr. 1558 af 19. december 2017 og lov nr.
1562 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. § 14, stk. 1, affattes således:
2
»Jernbanevirksomheder, der via kontrakt udfører offent-
lig servicetrafik, kan opkræve kontrolafgifter, ekspeditions-
gebyrer og rejsekortfordringer.«
2. § 14, stk. 2 og 4, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Allerede udstedte tilladelser til fjernbuskørsel efter
§ 22, stk. 1, forbliver i kraft indtil udløb af deres gyldigheds-
periode. Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-
de, at der i henhold til disse tilladelser udføres kørsel efter
reglerne i § 19, stk. 4, samt § 22, stk. 2 og 3.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Private virksomheders mulighed for at indgå aftale med et trafikselskab
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forenkling af afstandskrav tilfjernbuskørsel
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Et fælles selskab for rejseplan- og rejsekortsystemet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Rejseplan- og rejsekortsystemets funktioner og anvendelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Videresalg af udvalgte billetter
2.5.2.2. Standardbilleteringsformater
2.5.2.3. Videreudvikling af rejseplan - og rejsekortsystemer
2.5.2.4. Tilsutning af private aktører og på rejseplan - og rejsekortsystemet
2.5.2.5. Integration af rejseplan - og rejsekortsystemets funktioner og andre digitale tjenester
2.5.2.6. Deling af transportdata
2.6. Ensretning af buspassagerrettigheder og mærkningsordning
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Rejsekortfordringer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Databeskyttelse af personoplysninger
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. ITS-direktivet
7.2. Passagerrettigheder
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Nærværende lovforslag har til formål at muliggøre en mo-
dernisering af vilkårene for passagervendte transport- og
mobilitetstjenester, herunder at sikre bedre rammer for ud-
viklingen af digitale mobilitetstjenester.
Et sammenhængende transportsystem er afgørende for en
velfungerende kollektiv trafik og for mobiliteten i samfun-
det. Digitaliseringen udvisker grænsen mellem traditionel
offentlig kollektiv trafik og private transportformer. Kollek-
tiv trafik forbindes ofte med offentligt finansierede trans-
porttilbud, såsom de regionale og kommunale busnet eller
det statslige jernbanenet, men moderne kollektiv trafik ræk-
ker videre end det og rummer ligeledes private kollektive
trafiktilbud, der bidrager til et bredere og styrket mobilitets-
tilbud til de rejsende. Videre har digitaliseringen muliggjort
udviklingen af digitale mobilitetstjenester, der kobler rejse-
4
planlægning med betaling og billettering på tværs af offent-
lige og private transportformer. Det er et naturligt led i den
digitale udvikling på transportområdet, som skal understøt-
tes og fremmes.
Ved at gøre brug af digitaliseringens muligheder bliver det
nemmere at være passager i den kollektive trafik, f.eks. vil
rejsen kunne planlægges, bookes og betales i én app. På den
måde kan passagernes valgmuligheder øges og koblingen af
de forskellige transporttilbud bidrage til et mere sammen-
hængende transportsystem samt en øget og mere effektiv
mobilitet i samfundet.
Det kunne for eksempel være muligt at starte sin rejse med
en taxi til stationen i Kalundborg og herefter fortsætte med
regionaltoget til København for at tage det sidste stykke
med en delecykel eller en delebil frem til destinationen. Alt
sammen planlagt, booket og betalt i en enkelt app på
smartphonen, hvor der i øvrigt også er realtidsinformation
om trafikken undervejs.
Hvad enten man som rejsende foretrækker den hurtigste,
den mest komfortable eller den billigste rejse, så kan digitale
mobilitetstjenester gøre det nemmere at finde, planlægge og
betale rejsen. Mobilitetstjenester forbedrer de rejsendes vil-
kår og øger passagerernes mobilitetsmuligheder og valgfri-
hed.
Det fremgår desuden af regeringsgrundlaget fra november
2016, at regeringen blandt andet med udgangspunkt i forsø-
get i Nordjylland ønsker at fremme digitale løsninger i andre
dele af landet, som samtænker det kollektive trafiktilbud
med f.eks. taxi og delebiler.
Forsøget i Nordjylland viser, at fordelene ved digitale mobi-
litetstjenester ikke alene er forbeholdt større byer, men også
er til stede i mindre tætbefolkede egne, hvor digitale mobili-
tetstjenester der samler alle transportmuligheder kan bidrage
til øget synlighed og tilgængelighed af transportmuligheder,
som f.eks. tilbringer-transport fra hjemmet til den kollektive
trafiks knudepunkter, der kan bidrage til øget brug af det
samlede kollektive trafiktilbud.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har på den bag-
grund fået foretaget en analyse af, hvordan digitale mobili-
tetstjenester kan fremmes i Danmark. Analysen har vist et
behov for at genbesøge incitamentsstrukturerne for trafiksel-
skaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S
samt DSB (herefter benævnt de offentlige trafikvirksomhe-
der), i den måde sektoren har indrettet sig på, i forhold til at
videreudvikle og optimere sektorens eksisterende løsninger,
rejsekort og rejseplanen. Endvidere fremhæves i analysen
deling af udvalgte transportdata og videresalg af den offent-
lige kollektive trafiks billetter som nødvendigt for, at digita-
le tjenester kan udvikles og drives i privat regi.
Lovforslaget har således til formål at gøre det muligt for den
offentligt finansierede kollektive trafik at følge med den tek-
nologiske udvikling og tilbyde passagererne tidssvarende
løsninger, og samtidig sikre, at det bliver muligt for marke-
det at udvikle og drive nye og innovative digitale tjenester
til gavn for brugerne.
De offentlige trafikvirksomheder bevæger sig allerede i den
rigtige retning, og trafikvirksomhederne har med den hidti-
dige udvikling og drift af rejseplanen og rejsekort formået at
skabe en styrkeposition for den kollektive trafik i Danmark
og et solidt digitalt udgangspunkt for den videre udvikling
til gavn for forbrugerne. Den digitale udvikling har dog mu-
liggjort, at der er mere at hente på dette område for både den
enkelte rejsende og mobiliteten i samfundet. Hensigten med
lovforslaget er derfor at understøtte de gode takter, der alle-
rede er påbegyndt i sektoren, ved at fremme en videreudvik-
ling af tjenesternes funktioner, så de på sigt kan fungere som
én fælles tjeneste.
Med lovforslaget foreslås det således, at rejsekortets og rej-
seplanens funktioner samles i én digital mobilitetstjeneste
under ét selskab med én fælles bestyrelse. Det fælles selskab
skal dermed arbejde for en integration af rejseplanen og rej-
sekortet som produkter og tjenester. Formålet hermed er at
sikre en målrettet og fælles strategi for en samlet digital tje-
neste og en samlet prioritering af udviklingstiltag for begge
produkter. Ved at samle opgaverne er det målet, at viden,
kompetencer og ledelsesmæssig kapacitet kan anvendes
bedre, og at der samtidig sikres en højere grad af synergi og
sammenhæng i de vedtagne beslutninger. For at understøtte
selskabets handlefrihed til at træffe beslutninger på et for
ejerne samlet set forretningsmæssigt fornuftigt grundlag,
foreslås der med lovforslaget fastsat nogle overordnede ram-
mevilkår for selskabet samt opgaver, der har til formål at
fremme moderne kollektiv trafik og udviklingen af mobili-
tetstjenester. Implementeringen af selskabets udviklingsop-
gaver fastsættes af bestyrelsen og nedfældes i en forret-
ningsplan, der skal indeholde en strategi- og tidsplan for im-
plementeringen. Bag forslaget om en forretningsplan ligger
hensynet til, at ikke alle selskabets udviklingsopgaver kan
forventes implementeret fra lovens ikrafttrædelsesdato,
hvorfor der med forretningsplanen skabes rum for, at selska-
bets formål som udgangspunkt kan udvikles på et forret-
ningsmæssigt grundlag i takt med den teknologiske og digi-
tale udvikling. Tillige foreslås, at de offentlige trafikvirk-
somheder vederlagsfrit skal stille udvalgte statiske og dyna-
miske transportdata til rådighed for tredjepart. Med trans-
portdata menes hovedsageligt oplysninger, der relaterer sig
til de pågældende transportmidler, herunder blandt andet i
forhold til kapacitet og lokalisering af transportmidler, som
gør det muligt at udvikle digitale mobilitetstjenester, hvor
brugeren kan fremsøge, planlægge, booke og betale for den
samlede rejse.
Dermed lægges der med lovforslaget ikke op til, at personre-
laterede oplysninger skal deles, herunder følsomme perso-
noplysninger, rejsemønstre eller lokalisering af den rejsen-
des position m.v. Såvel den offentligt funderede mobilitets-
tjeneste som eventuelle nye, privat initierede mobilitetstje-
nester vil desuden – som øvrige foretagender – være under-
lagt reglerne fastsat i databeskyttelsesforordningen og data-
beskyttelsesloven.
5
Derudover lægges der op til, at de offentlige trafikvirksom-
heder vederlagsfrit skal stille udvalgte billetter til rådighed
for videresalg gennem tredjepart, for at muliggøre fremkom-
sten af private digitale løsninger.
Med lovforslaget foreslås det desuden at give kommunerne
mulighed for at finansiere faste anlæg til fjernbusterminaler
m.v. og samtidig gives der mulighed for, at driften af en
fjernbusterminal kan varetages af et trafikselskab, der har
indgået aftale herom med en kommune.
Med lovforslaget foreslås det endvidere at forenkle og sæn-
ke afstandskravene til fjernbuskørsel til 75 km og øge betje-
ningskravet fra én afgang fire dage ugentligt til mindst en
returrejse fem dage ugentligt.
Samtidig foreslås det, at der indføres grundlag for et inten-
siveret tilsyn med fjernbusserne samt forslag om højere an-
befalede bøder. Formålet er at sikre lige markeds- og bru-
gervilkår for alle operatører og passagerer. Hensigten med
kortere afstandskrav og højere betjeningskrav er at skabe de
retlige rammer for flere fjernbusruter i Danmark, herunder i
yderområder.
Lovforslaget indeholder yderligere forslag om, at private
virksomheder efter aftale med et trafikselskab kan yde et til-
skud til nye ruter eller ekstra afgange på en rute til og fra
virksomheden.
Derudover har lovforslaget også til formål at sikre fælles
buspassagerrettigheder i den offentligt finansierede kollekti-
ve trafik, uanset hvor i landet man rejser og med hvilket tra-
fikselskab.
Endelig foreslås med lovforslaget, at også private jernbane-
virksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kon-
trakt, får mulighed for at inddrive rejsekortfordringer efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Private virksomheders mulighed for at indgå aftale med
et trafikselskab
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 3, stk. 1, i den gældende lov om trafikselska-
ber finansieres trafikselskaberne gennem indtægter fra salg
af billetter m.v. samt et tilskud fra de deltagende kommuner
og regioner. Det er således udelukkende kommuner og re-
gioner, der kan bestille trafik hos et trafikselskab. Trafiksel-
skaberne har i dag ikke mulighed for at tilbyde private virk-
somheder hjælp med at oprette nye ruter eller ekstra afgange
på eksisterende ruter.
En privat virksomhed har i dag mulighed for selv at bestille
eller operere forskellige former for rutekørsel, f.eks. speciel
rutekørsel med arbejdstagere mellem bopæl og arbejde. En
sådan kørsel kræver i henhold til § 20, stk. 1, 2. pkt., tilla-
delse, hvis kørslen udføres med motorkøretøj indrettet til be-
fordring af mere end 9 personer, inkl. føreren. I forbindelse
med vurderingen af, om en ansøgning om rutekørsel kan
imødekommes, tages der hensyn til, om behovet for kørslen
allerede er dækket eller vil kunne dækkes af eksisterende of-
fentlig servicetrafik, jf. § 21, stk. 1, 2. pkt.
2.1.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det vurderes at være hensigtsmæssigt, hvis trafikselskaber-
ne får mulighed for at kunne hjælpe de private virksomhe-
der, der retter henvendelse til trafikselskaberne om mulighe-
derne for en bedre busbetjening til og fra deres virksomhed,
mod at virksomhederne finansierer den øgede betjening.
Trafikselskaberne må i dag henvise virksomhederne til at
rette henvendelse til den kommune, hvor virksomheden er
beliggende. Det må formodes, at kommunerne som ud-
gangspunkt gerne vil tilrettelægge trafikken, så den så vidt
muligt tilgodeser en lokal virksomheds behov.
Det er imidlertid ikke altid, at kørslen er begrænset til én
kommune. Kørslen strækker sig måske over flere kommuner
eller der kan være tale om en regional rute. I sådanne tilfæl-
de er det ikke sikkert, at en kommune vil kunne imødekom-
me en virksomheds ønsker, idet andre hensyn og de øvrige
kommuners ønsker til trafikken kan medføre, at omfanget af
trafik til virksomheden ikke stemmer overens med virksom-
hedens ønsker.
På den baggrund foreslås det, at der indsættes en ny § 3 b,
hvorved private virksomheder gives mulighed for at indgå
aftale med et trafikselskab om at finansiere nye ruter eller
ekstra afgange på eksisterende ruter til og fra virksomheden.
De ruter eller ekstra afgange, der oprettes i henhold til en af-
tale mellem en privat virksomhed og et trafikselskab, vil væ-
re en del af den øvrige offentlige servicetrafik, som trafik-
selskabet stiller til rådighed for alle mod betaling af de til
enhver tid gældende takster. Der vil således gælde de
samme rejseregler for disse ruter og ekstra afgange som for
trafikselskabets øvrige trafik.
Den private virksomhed forpligter sig i henhold til den ind-
gåede aftale med trafikselskabet til at betale den marginale
merudgift, som en ny rute eller ekstra afgange på en eksi-
sterende rute medfører for trafikselskabet.
2.2. Fjernbusterminaler - mulighed for kommunal finansie-
ring samt mulighed for at trafikselskaber kan varetage
driften
2.2.1. Gældende ret
En kommune må i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne
bidrage til infrastrukturprojekter, herunder etablere og vedli-
geholde anlæg af betydning for den kollektive trafik. Den
kommunale støtte må dog ikke gå længere end kommunens
interesse tilsiger, og støtten må ej heller ydes til enkeltvirk-
somheder.
Trafikselskaberne kan alene varetage de opgaver, som er
nævnt i den gældende § 5 i lov om trafikselskaber. Det
fremgår af § 5, stk. 1, at et trafikselskab inden for trafiksel-
6
skabets geografiske område varetager offentlig servicetrafik
i form af almindelig rutekørsel, fastsætter takster og billette-
ringssystemer, koordinerer og planlægger offentlig service-
trafik, er ansvarlig for individuel handicapkørsel og opgaver
i relation til privatbanerne. Derudover indeholder § 5, stk.
2-15, en lang række specifikke hjemler til at et trafikselskab
kan varetage andre opgaver blandt andet efter aftale med en
region, en kommune eller et letbaneselskab. § 5 indeholder
ikke hjemmel til, at et trafikselskab kan varetage drift af en
fjernbusterminal.
2.2.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
De kommunale tilsynsmyndigheder har ikke taget stilling til,
hvorvidt kommunalfuldmagtsreglerne kan anvendes til at
etablere faste anlæg til brug for fjernbuskørsel. For at sikre,
at kommunerne får mulighed for at kunne etablere en fjern-
busterminal og lignende foreslås det, at der indsættes en
hjemmel til dette i lov om trafikselskaber. Med det foreslåe-
de nye § 3 c får kommunerne mulighed for at finansiere
f.eks. en fjernbusterminal eller et stoppested til fjernbusser.
Faste anlæg til fjernbusser, der er finasieret af kommunale
midler, vil tillige kunne anvendes til offentlig servicetrafik
og eventuelt også til turistbusser.
Ved finansiering af faste anlæg forstås tillige omkostninger
til at drive en fjernbusterminal. Selvom kommunerne får
mulighed for at etablere og drive en fjernbusterminal, er det
ikke nødvendigvis kommunen selv, der skal drive termina-
len. F.eks. har der i Københavns Kommune været overvejel-
ser om at etablere en fjernbusterminal, men kommunen øn-
sker ikke selv at drive en sådan terminal, idet kommunen ik-
ke er i besiddelse af den fornødne viden om driften. Stort set
al viden om drift af kollektiv trafik er med den nuværende
struktur samlet i trafikselskaberne. Derfor er der et ønske
om at kunne overdrage driftsopgaven vedrørende en eventu-
el fjernbusterminal til et trafikselskab. Kommunen vil skulle
betale trafikselskabet for at varetage opgaven samt bære de
tilhørende driftsrisici, driftsunderskud m.v.
Det foreslås derfor, at der i § 5, stk. 8, indsættes en hjemmel
til, at et trafikselskab efter aftale med en kommune kan va-
retage opgaver vedrørende driften af en fjernbusterminal. En
fjernbusterminal er kendetegnet ved at være en station, hvor
vognmænd med fjernbustilladelser afsætter og medtager
passagerer. Uagtet at driftsopgaven overdrages til et trafik-
selskab, er det ikke ensbetydende med, at selskabet selv
vælger at udføre de enkelte driftsopgaver, der er forbundet
med driften, men trafikselskabet vil oftest vælge at udbyde
de forskellige driftsopgaver.
2.3. Forenkling af afstandskrav til fjernbuskørsel
2.3.1. Gældende ret
I henhold til den gældende § 19, stk. 4, i lov om trafiksel-
skaber forstås fjernbuskørsel som rutekørsel, der forløber
over mere end to trafikselskabers område, over mere end
området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end
Bornholms Regionskommunes område.
Hvis fjernbuskørslen udføres som almindelig rutekørsel,
skal der udføres mindst én afgang 4 dage ugentligt på ruten i
en periode af mindst 6 måneder, medmindre perioden efter
tilladelsens udstedelse under ganske særlige omstændighe-
der forkortes.
Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter den gæl-
dende § 22, stk. 2, i lov om trafikselskaber, tillade, at der på
en fjernbusrute befordres passagerer mellem flere områder
inden for ét trafikselskabs område, inden for Bornholms Re-
gionskommunes og udmeldte økommuners område eller
mellem to trafikselskabers områder på betingelse af, at der
indgås overenskomst med de berørte trafikselskaber herom.
I henhold til den gældende § 30 i lov om trafikselskaber kan
et selskab (juridisk person) straffes med bøde, hvis denne
kører rutekørsel uden tilladelse eller overtræder vilkårene
for en udstedt tilladelse til rutekørsel. Der er med de gæl-
dende regler ikke fastsat vejledende bødestørrelser.
2.3.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Fjernbusmarkedet har gennem det seneste årti oplevet en be-
tydelig vækst i antallet af passagerer. Væksten vurderes at
være et udtryk for en stigende efterspørgsel blandt brugerne
af kollektiv trafik på en billig transportform.
De gældende afstandsregler på fjernbusområdet fungerer
dog som en begrænsning for markedets udvikling regionalt,
da fjernbusserne i henhold til gældende bestemmelser skal
krydse regionale trafikselskabsgrænser. Afstandsbegræns-
ningen er på den måde til hinder for udviklingen i det samle-
de mobilitetsudbud i Danmark.
De nuværende bestemmelser om krydsning af en eller flere
trafikselskabsgrænser, afhængigt af hvor i Danmark man
befinder sig, forekommer vilkårlige og ulogiske, idet en
fjernbus, som starter eller slutter i trafikselskabet på Sjæl-
lands eller Bornholms Regionskommunes områder, kun skal
krydse én trafikselskabsgrænse, mens man for fjernbuskør-
sel i den øvrige del af landet skal krydse to trafikselskabs-
grænser. En justering af kravene til fjernbuskørsel til et fast
landsdækkende kilometerkrav vil forenkle reglerne, og på
den måde skabe samme landsdækkende vilkår for alle ope-
ratører og brugere af fjernbus.
Det foreslås at ændre og forenkle de gældende geografiske
afstandskrav til fjernbuskørsel, så fjernbuskørsel fremadret-
tet vil forstås som rutekørsel, hvor der er mindst 75 kilome-
ter mellem den enkelte passagers på- og afstigning. Med for-
slaget til nyaffattelse af § 22, stk. 2, foreslås således en for-
enkling af reglerne for fjernbuskørsel i Danmark.
Forslaget vurderes at ville medføre et øget transportudbud
på kortere strækninger, som vil komme brugerne af den
landsdækkende og regionale trafik, heraf mange studerende
7
og pensionister, til gode i form af flere transportmuligheder
og lavere billetpriser. Endvidere vurderes det, at forslaget vil
gøre det mere attraktivt at udbyde fjernbuskørsel i yderom-
råder, idet det lavere afstandskrav på minimum 75 kilometer
gør det muligt at tilbyde kortere ture med mindre risiko for
kørsel med tomme busser.
Den foreslåede afstandsgrænse på 75 kilometer er fastsat ud
fra et hensyn til at ensarte afstandskravene for fjernbuskør-
sel på tværs af landet og for at understøtte fjernbusmarke-
dets videre udvikling og vækst som en del af det regionale
mobilitetsudbud til gavn for brugerne.
Forenklingen af afstandskravene for fjernbuskørsel forven-
tes at øge antallet af rejsende med fjernbus. Det foreslås der-
for at indføre et forbedret tilsyns-, kontrol- og sanktions-
grundlag, som skal sikre lige markeds- og brugervilkår for
operatører og passagerer.
2.4. Et fælles selskab for rejseplan- og rejsekortsystemet
2.4.1. Gældende ret
Idéen til rejsekort opstod i midten af 1990᾽erne og var oprin-
deligt et samarbejde mellem DSB, Ørestadsselskabet I/S (nu
Metroselskabet I/S) og HT (nu Movia). Rejsekort A/S blev
dog først officielt stiftet i august 2003 som et joint venture-
selskab, der blev godkendt af Konkurrencestyrelsen. Aktio-
nærerne i Rejsekort A/S var ved stiftelsen i 2003 DSB, HUR
(nu Metroselskabet I/S), Ørestadsselskabet I/S, Vestsjæl-
lands Trafikselskab, Storstrøms Trafikselskab, Vejle Amts
Trafikselskab og Nordjyllands Trafikselskab.
Aktionærerne bag Rejsekort A/S udgøres i dag af Movia,
Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus,
Bornholms Trafikselskab, Metroselskabet I/S og DSB. Be-
styrelsen består af 13 medlemmer og 12 suppleanter, mens
den daglige ledelse varetages af direktøren for Rejsekort
A/S.
Rejseplanen blev officielt lanceret 1. oktober 1998, mens
Rejseplanen A/S blev stiftet 1. januar 2003 som et joint ven-
ture-selskab, der blev godkendt af Konkurrencestyrelsen.
Selskabets ejere bestod på det pågældende tidspunkt af
DSB, samtlige trafikselskaber og de daværende amtskom-
muner og kommuner, hvor der ikke var oprettet et trafiksel-
skab. Bestyrelsen i Rejseplanen A/S består af 9 medlemmer,
mens den daglige ledelse varetages af en direktør.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er ikke oprettet i medfør
af lov, men lovgiver gav ved ændringen af lov om den loka-
le og regionale kollektive personbefordring uden for hoved-
stadsområdet og lov om hovedstadsområdets kollektive per-
sontrafik fra 2005 (lov nr. 580 og lov nr. 581 af 24. juni
2005) hjemmel til, at Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S kan
indgå aftale om kommerciel anvendelse af adgangen til sy-
stemet og desuden udbetale udbytte til parterne i samarbej-
det. Bestemmelserne blev videreført uændret i §§ 27 og 28 i
lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005).
Rejsekortet fungerer i dag som et elektronisk billetsystem til
bus, tog, metro og letbane, der binder stort set alle landsdele
og offentlige trafikvirksomheder sammen i ét fælles billetsy-
stem. Rejsekortet virker som både billetmedie og betalings-
middel.
2.4.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Rejsekortet er i dag en udbredt og hyppigt anvendt rejse-
hjemmel i den offentlige servicetrafik og er derved med til
at understøtte en sammenhængende og tilgængelig offentlig
servicetrafik for passagererne.
Rejsekort A/S har siden opstarten udstedt over 2,5 millioner
rejsekort, hvilket har medført, at rejsekortet i dag står for
knap 10 millioner rejser om måneden og en omsætning i rej-
sekortsystemet på omkring 3 mia. kr. årligt. Antallet af ud-
stedte rejsekort svarer i dag til, at 7 ud af 10 brugere af den
offentlige servicetrafik har et rejsekort til rådighed.
Rejseplanen er i dag en af de mest benyttede services i Dan-
mark og er den fjerde mest populære app til mobiltelefoner i
landet. 90 pct. af den danske befolkning kender rejseplanen,
og rejseplanen viser dagligt over 1 million rejser til kunder-
ne. Rejseplanen bidrager således til at gøre den kollektive
trafik mere tilgængelig og til at gøre det lettere og mere
overskueligt for passagererne at planlægge en rejse. Endvi-
dere er det i dag muligt på rejseplanen at få vist rejsens pris
samt dynamiske oplysninger om rejsens forløb. Derfor læg-
ges der op til at bygge videre på det unikke digitale ud-
gangspunkt, der allerede eksisterer i den kollektive trafik bå-
de hvad angår rejseplanen og rejsekortet.
Den digitale udvikling inden for transportområdet bevæger
sig imidlertid i en retning, hvor transportsektorens forskelli-
ge tilbud til passagererne i højere grad tænkes sammen frem
for at være en traditionelt opdelt sektor med et offentligt og
privat transporterhverv. Den digitale udvikling muliggør så-
ledes udviklingen af multimodal rejseplanlægning, -betaling
og -billettering på tværs af det samlede offentlige og private
transporterhverv, hvilket igen kan bidrage til en mere effek-
tiv mobilitet i samfundet.
Det foreslås, at samarbejdet om rejseplan- og rejsekortsyste-
met lovfæstes og samtidig samles i ét selskab, idet rejsekor-
tet og rejseplanen i dag udgør en essentiel del af den kollek-
tive infrastruktur, som skal opretholdes og styrkes. Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker således at støtte
udviklingen af rejseplan- og rejsekortsystemet, så disse pro-
dukter også i fremtiden kan levere en troværdig, kundeopti-
meret, fuldt integreret og let anvendelig service til gavn for
brugerne.
Det er ministeriets opfattelse, at der ligger et stort potentiale
i at sammenkæde den videre udvikling af rejseplanen og rej-
sekortet for på sigt at fremme initiativer, hvor rejseplanlæg-
ning, booking, betaling og billettering af forskellige former
for transportydelser integreres i én digital mobilitetsservice,
8
som kan tilgås på tværs af landet, når som helst behovet
måtte opstå.
Et centralt mål er således på sigt at etablere en tjeneste, der
så vidt muligt fusionerer summen af rejsekortets og rejsepla-
nens nuværende produkter og tjenester samt de kommende
produkter og tjenester, der udvikles.
Der foreslås på den baggrund indsat en ny § 27, hvorefter
aktiviteterne i Rejseplanen A/S og Rejsekort A/S samles i ét
aktieselskab. Selskabet skal ledes under én samlet bestyrelse
og direktion. Selskabet foreslås at skulle hedde Rejsekort &
Rejseplan A/S, men det står ejerne frit for at ændre selska-
bets navn.
Der er en lang række forskellige forhold, der skal afklares i
forbindelse med sammenlægningen og den videre drift, her-
under selskabsretlige og skattemæssige forhold, momsmæs-
sige konsekvenser, statsstøtteretlige og konkurrenceretlige
forhold, databeskyttelse osv.
Rejseplanen A/S og Rejsekort A/S blev begge oprettet i
2003 med nærmest identiske ejerkredse, men med en lille
variation i ejerandele. Med tiden er det erfaret, at der er væ-
sentlige snitflader mellem de to selskaber, hvilket blandt an-
det betyder, at der anvendes unødigt mange ressourcer på
eksempelvis mødeaktivitet og koordinering selskaberne
imellem. Tilsvarende besværliggøres beslutningsstrukturer-
ne i begge organisationer af overlap organisationerne imel-
lem.
Formålet med forslaget er at oprette et selskab, som fremad-
rettet skal rumme alle de offentlige trafikvirksomheders ak-
tiviteter relateret til rejseplan- og rejsekortsystemet. Ved at
samle opgaverne er det forventningen, at viden, kompeten-
cer og ledelsesmæssig kapacitet kan anvendes bedre, og at
der samtidig sikres en højere grad af synergi og sammen-
hæng i de vedtagne beslutninger.
Ved at samle aktiviteterne for hhv. rejseplan og rejsekort i ét
selskab er det også forventningen, at der sikres en bedre ko-
ordination mellem aktiviteterne, ligesom der etableres et
bedre grundlag for en samlet prioritering af udviklingstiltag
for begge produkter. Ved en sammenlægning kan der også
opnås synergier på tværs af de to nuværende it-driftsorgani-
sationer bag rejseplanen og rejsekortet, herunder ikke
mindst i forhold til driftseffektivitet og mere professionel le-
verandør- og kontraktstyring. Trafikvirksomhederne har hid-
til også varetaget en række fælles funktioner i regi af det så-
kaldte Bus & Tog-samarbejde. Det drejer sig om den løben-
de koordinering af en række fælles kunderelaterede spørgs-
mål, forhold omkring indtægtsdeling og sekretariatsbetje-
ning af fælles funktioner som f.eks. Ankenævnet for Bus,
Tog og Metro samt arbejdet med en takstreform i Vestdan-
mark.
Det har i trafikvirksomhedernes arbejde med at forenkle og
effektivisere samarbejdet mellem trafikvirksomhederne væ-
ret forudsat, at Bus & Tog-samarbejdet nedlægges, og at det
vurderes, hvilke funktioner der fremadrettet bør varetages i
regi af et nyt fælles selskab.
Lovforslaget ændrer ikke ved disse overvejelser, men etab-
leringen af Rejsekort & Rejseplan A/S vil understøtte grund-
laget for at gå videre i den retning.
Det er også hensigten med forslaget, at rejseplanen og rejse-
kortet som produkter og tjenester i højere grad skal integre-
res, så det over for brugerne af den samlede kollektive trafik
fremstår som et samlet multifunktionelt produkt, der på en
og samme tid leverer blandt andet rejserelateret information
samt relevant rejsehjemmel og betalingsmulighed.
Det foreslås, at ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S skal
fastsætte bestyrelsens størrelse og sammensætning. Desuden
får transport-, bygning- og boligministeren ret til at udpege
et medlem af bestyrelsen.
Begrundelsen for statens indtræden i bestyrelsen for Rejse-
kort & Rejseplan A/S er blandt andet, at både rejseplanen og
rejsekortet i dag er en integreret del af det at rejse med of-
fentlig servicetrafik. Det er en høj prioritet, at den fremtræ-
dende position, som både rejseplan og rejsekort har, forank-
res og udbygges i de kommende år, så disse produkter også i
fremtiden kan levere en tilfredsstillende, tidssvarende og
landsdækkende service, der følger med den teknologiske ud-
vikling og lever op til brugernes forventninger.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-
ring, at der ligger et stort udviklingspotentiale i forhold til
udvikling af digitale mobilitetstjenester i Danmark, og at
rejseplan- og rejsekortsystemet i dets grundstruktur ikke er
langt fra i én samlet løsning at kunne håndtere booking, be-
taling og billettering af andre former for transporttilbud.
Den teknologiske udvikling går stærkt, og nye muligheder
for produktudvikling opstår hurtigt.
Det har dog i nogle henseender vist sig vanskeligt for parter-
ne at nå til enighed om udviklingstiltag for de fælles løsnin-
ger, da disse til tider kan afvige fra de offentlige trafikvirk-
somheders specielle interesser.
Det er imidlertid af afgørende betydning for brugernes til-
fredshed med rejseplan- og rejsekortsystemet, at det løbende
overvejes, om og hvordan systemerne kan udvikles i både
form og indhold, herunder hvordan rejsekortet – på linje
med resten af samfundet – skal gå mod øget digitalisering.
Det er derfor hensigten med forslaget, at staten med en plads
i bestyrelsen kan bidrage til at sikre de offentlige trafikvirk-
somheders fokus på udviklingen hen imod større åbenhed
over for nye teknologiske muligheder, samt at åbne for, at
flere, nye og private kollektive transportudbydere tilsluttes
det fælles rejseplan- og rejsekortsystem.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan med sin be-
styrelsespost blandt andet bidrage med en helhedsorienteret
tilgang, der understøtter langsigtede og overordnede visio-
ner for transportsektoren. Ministeriet vil således blandt an-
9
det kunne bidrage med at fokusere på tværs af trafikselska-
ber og på tværs af landsdele.
Med en bestyrelsespost får staten medindflydelse på den ret-
ning, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal udvikle sig i –
uden at denne medindflydelse bliver bestemmende i forhold
til bestyrelsens øvrige medlemmer. Bestyrelsesposten skal
endvidere ses i sammenhæng med bemyndigelsen til trans-
port-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte nærmere
regler om Rejsekort & Rejseplan A/S’ drift og udvikling af
rejseplan- og rejsekortsystemet, jf. nedenfor afsnit 2.5.2.
Desuden indføres en pligt for Rejsekort & Rejseplan A/S til
at udarbejde en forretningsplan, som selskabet en gang om
året skal indsende til transport-, bygnings- og boligministe-
ren.
Forretningsplanen skal indeholde en strategi- og tidsplan for
implementeringen af selskabets opgaver, og planen skal for-
holde sig til de initiativer, der fremgår af transport-, byg-
nings- og boligministerens udspil fra september 2018 om
nemmere kollektiv trafik, herunder hvordan selskabets funk-
tioner mest hensigtsmæssigt samles i én mobilitetstjeneste,
hvor der både kan foretages en søgning på en relevant rejse
ift. kundens ønsker, foretages en bestilling af rejsen og en-
delig en betaling af rejsen. Forretningsplanen skal også for-
holde sig til private og deleøkonomiske transportudbyderes
mulighed for at blive tilsluttet den fælles mobilitetstjeneste.
Endelig skal forretningsplanen også forholde sig til mulig-
heden for videresalg af billetter. Forretningsplanen skal
blandt andet give transport-, bygnings- og boligministeren
information til at vurdere, om det er nødvendigt for ministe-
ren at fastsætte nærmere regler for selskabets drift og udvik-
ling, jf. nedenfor afsnit 2.5.2.
Som led i arbejdet med selskabets forretningsplan vil Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet invitere KL og Danske
Regioner til fælles drøftelse af selskabets arbejde, herunder
om fremdriften af selskabets udvikling hen imod en fælles
mobilitetstjeneste, der skal understøtte en samlet, forbedret
mobilitet til borgerne.
2.5. Rejseplan- og rejsekortsystemets funktioner og anven-
delse
2.5.1. Gældende ret
I henhold til § 27 i den gældende lov om trafikselskaber kan
aktionærerne bag Rejsekort A/S indgå aftaler i tilknytning til
samarbejdet om at udvikle og drive elektroniske systemer
for billettering, herunder om kommerciel anvendelse af ad-
gangen til billetteringssystemet. Endvidere kan overskud ud-
betales som udbytte til aktionærerne i samarbejdet.
Det samme gør sig gældende i § 28 i den gældende lov om
trafikselskaber for så vidt angår aktionærerne bag Rejsepla-
nen A/S, der ligeledes har hjemmel til at indgå aftaler i til-
knytning til samarbejdet om at udvikle og drive elektroniske
systemer for oplysning om rejsetider og rejseplanlægning,
herunder om kommerciel anvendelse af adgangen til syste-
met. Ligeledes kan overskud udbetales som udbytte til akti-
onærerne i samarbejdet.
Baggrunden for bestemmelserne er, at det kræver lovhjem-
mel, hvis kommuner og regioner skal drive virksomhed med
fortjeneste for øje, herunder i kraft af deres deltagelse i et
selskab.
Ejerkredsen bag Rejsekort A/S kan således indgå aftaler
med private om udnyttelse af rejsekortet til andet end rejse-
hjemmel, og de kan i den forbindelse oppebære en indtje-
ning i form af en omsætningsafgift for en sådan benyttelse.
Ligeledes kan ejerne bag Rejseplanen A/S indgå samar-
bejdsaftaler med private om f.eks. integration med andre
elektroniske systemer og kan i den forbindelse oppebære en
indtjening i form af en omsætningsafgift for en sådan benyt-
telse.
2.5.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Det overordnede formål med dette forslag er at sikre, at rej-
seplan- og rejsekortsystemernes landsdækkende og tværgå-
ende funktioner følger med udviklingen af digitale og multi-
modale tjenester, der også rummer private og deleøkonomi-
ske transportformer.
Der lægges derfor med forslaget op til at understøtte en vi-
dereudvikling af rejseplansystemets funktioner med henblik
på i forening med rejsekortsystemets funktioner at kunne
yde en fælles digital mobilitetstjeneste, hvor rejseplanlæg-
ning, booking, billettering og betaling kan tilgås via én sam-
lende tjeneste på tværs af offentlige og private transportfor-
mer og -udbydere. Den offentlige servicetrafik udgør rygra-
den i den kollektive trafik, men med tilkobling af øvrige
transporttilbud via den fælles mobilitetstjeneste understøttes
den samlede rejse fra dør til dør.
Samtidig har lovforslaget til formål at understøtte udviklin-
gen af digitale mobilitetstjenester generelt, dvs. både offent-
ligt og privat initierede mobilitetstjenester, der muliggør
passagernes behov for nemt at kunne planlægge, booke og
betale for den samlede rejse. Private aktørers mulighed for
at udvikle digitale mobilitetstjenester forudsætter, at dele af
rejseplanens og rejsekortets funktioner og transportdata gø-
res tilgængelige for øvrige aktører i transportsektoren.
I det omfang, at den forudsatte drift og udvikling af rejse-
plan- og rejsekortsystemet mod forventning ikke sker eller
kun sker i et uhensigtsmæssigt lavt tempo, vil transport-,
bygnings- og boligministeren med den foreslåede bestem-
melse i § 27, stk. 11, kunne pålægge Rejsekort & Rejseplan
A/S og/eller ejerkredsen i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S
at udføre nærmere bestemte opgaver. Ministeren påser i den
forbindelse, at dette sker i overensstemmelse med statsstøt-
teretlige og konkurrenceretlige regler.
De ovenfornævnte formål behandles uddybende nedenfor.
10
2.5.2.1. Videresalg af udvalgte billetter
Blandt de foreslåede initiativer i lovforslaget er formålet
blandt andet at understøtte det private markeds mulighed for
selvstændigt at udvikle digitale mobilitetstjenester.
Det foreslås derfor, at de offentlige trafikvirksomheder skal
stille enkeltbilletter og periodekort til rådighed for videre-
salg gennem tredjepart. På sigt vil rejsekortbilletter eller til-
svarende ligeledes skulle stilles til rådighed for videresalg
gennem tredjepart. I takt med at det fælles selskab arbejder
hen imod en øget digitalisering af rejseplanens og rejsekor-
tets funktioner, ventes rejsekortet som rejsehjemmel – ud
over det fysiske rejsekort – også at kunne tilgås på mobilte-
lefonen som et naturligt led i udviklingen af det offentlige
mobilitetstilbud.
Med forslaget til ny § 28, stk. 1, om videresalg af de offent-
lige trafikvirksomheders billetter gennem tredjepart bliver
det muligt for private at udvikle digitale mobilitetstjenester,
der går på tværs af transporttilbud samtidig med, at de of-
fentlige trafikvirksomheders transporttilbud vil kunne nå
bredere ud via større tilgængelighed.
Det foreslås endvidere, at tredjepart skal have adgang til at
videresælge billetter fra offentlige trafikvirksomheder til en
pris, som modsvarer prisen tilbudt slutkunderne i de offent-
lige salgskanaler. Krav om videresalg af billetter til tredje-
part, til højst samme pris som slutkunderne tilbydes, sikrer,
at de offentlige trafikvirksomheder fortsat bevarer eksister-
ende fortjeneste ved salget, og at der ikke opstilles uhen-
sigtsmæssige barrierer for tredjeparts forretningsmodeller,
som vil kunne besvære eller umuliggøre etableringen af pri-
vate digitale mobilitetstjenester.
Der lægges videre op til med lovforslaget, at tredjeparts vi-
deresalg af de offentlige trafikvirksomheders billetter skal
ske til en pris, der ikke må overstige prisen for billetten solgt
i de offentlige salgskanaler. Dette for at sikre gennemsigtig-
hed for forbrugeren, samt at billetter til den offentlige kol-
lektive trafik ikke sælges til overpris og derved reducerer in-
citamentet hos forbrugeren til at benytte den offentlige kol-
lektive trafik. Lovforslaget forhindrer derved ikke tredjepart
i at udbyde abonnementsløsninger, hvor de offentlige trafik-
virksomheders billetter til den kollektive trafik kan indgå.
Tredjepart kan være private operatører af digitale mobilitets-
tjenester, øvrige transportudbydere eller andre aktører med
interesse i at videresælge billetter.
Endvidere foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere
regler om minimumskrav til, hvilke kommercielle billetter,
trafikvirksomhederne skal stille til rådighed for videresalg
gennem tredjepart, som f.eks. DSB’s Orangebilletter, der
også vil figurere via rejseplansystemets funktioner, samt i
hvilket omfang kommercielle billetter skal stilles til rådig-
hed i forhold til trafikvirksomhedens samlede billetudbud.
2.5.2.2. Standardbilleteringsformater
Med muligheden for, at tredjepart kan videresælge udvalgte
billetter til den offentlige kollektive trafik, kan der potentielt
opstå nye, forskellige billettyper.
Det foreslås derfor at give transport-, bygning- og boligmi-
nisteren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for
standardbilletteringsformater, der lægger sig op ad den of-
fentlige kollektive trafiks formater, således at nye billetter
udvikles i et maskinelt læsbart format, der kan aflæses og
valideres af gængse kontrolenheder, jf. den foreslåede § 28,
stk. 4.
Baggrunden for denne bemyndigelse er at sikre, at potentiel-
le nye billettyper også skal kunne valideres af de offentlige
trafikvirksomheders billetkontrollører i den kollektive trafik.
2.5.2.3. Videreudvikling af rejseplan- og rejsekortsystemer
Validering af billetters gyldighed er en blandt flere opgaver,
der forudsætter bagvedliggende datasystemer. De enkelte
transportudbydere har i dag særskilte interne datasystemer,
der er i stand til at validere egne billetters gyldighed. Med
muligheden for videresalg af billetter og tilslutning af priva-
te aktører på rejsekortets funktioner, er det nødvendigt med
et datasystem, der kan validere eksternt udstedte billetter.
Dette gør sig ligeledes gældende i tilfælde, hvor én samlen-
de billet udstedes på tværs af transportformer.
De typer af billetter, der stilles til rådighed for videresalg
gennem tredjepart skal gøres disponible gennem en platform
med et system, der kan lagre information om f.eks. udstedte
og aktive billetter, for at sikre, at de offentlige trafikvirk-
somheders billetter kan nå bredt ud på tværs af eksterne ak-
tører, der måtte have interesse i at videresælge de offentlige
trafikvirksomheders billetter.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt i forlængelse af, at op-
gaver samles i Rejsekort & Rejseplan A/S, at også de bag-
vedliggende tekniske systemer og forudsætninger for at løse
disse opgaver på sigt samles i selskabet, som f.eks. et fælles
datasystem, der vil kunne lagre information om udstedte bil-
letter, aktive billetter og sammenholde modtagne informati-
oner fra kontrolplatforme med f.eks. oplysninger om tid og
sted. I denne forbindelse vil det være essentielt, at selskabet
har databeskyttelsesreglerne for øje, jf. afsnit 2.8. om data-
beskyttelse af personoplysninger.
Rejsekortet har i dag delvist etableret et sådant datasystem,
der med fordel vil kunne videreudvikles til et centralt, natio-
nalt datasystem med henblik på at kunne integrere private
aktører i rejsekortets funktioner. Det centrale datasystem vil
ligeledes kunne anvendes af tredjepart, der videresælger of-
fentlige transportvirksomheders billetter, som valideringstje-
neste uden krav om, at tredjepart skal være tilsluttet rejse-
plan- og rejsekortsystemet og anvende rejsekortet som rejse-
hjemmel eller betalingsmiddel.
Rejseplanen har endvidere allerede igangsat et projekt, som
skal sikre en fælles landsdækkende prismotor. Det vil sige,
11
at priserne beregnes ét sted, hvorfra de øvrige salgskanaler
trækker priserne.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet finder det hen-
sigtsmæssigt, at denne udvikling i overvejende grad skal dri-
ves af trafikvirksomhederne bag Rejsekort & Rejseplan A/S
selv, da det er forventningen, at sektoren har det bedste ud-
gangspunkt for at udvikle de teknisk mest optimale løsnin-
ger for videreudvikling af de allerede eksisterende løsninger.
Det har dog i nogle henseender vist sig vanskeligt for parter-
ne at nå til enighed om tiltag, der er foreneligt på tværs af
trafikvirksomhedernes særlige interesser og udviklingspo-
tentialet i de fælles løsninger.
Det foreslås derfor med den foreslåede § 27 a, stk. 4, at
transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om videreudvikling af rejsekortets
datasystem, som vil kunne udmøntes i det tilfælde, at selska-
bet ikke selv formår at drive videreudviklingen af systemet i
en retning, hvor private aktører kan integreres.
2.5.2.4. Tilsutning af private aktører på rejseplan- og rejse-
kortsystemet
Det er lovforslagets formål at fremtidssikre både rejseplanen
og rejsekortet ved at understøtte en videreudvikling af disse
to mod en fælles rejseplan- og rejsekorttjeneste, hvor den of-
fentlige servicetrafik udgør rygraden i den samlede rejse,
hvor brugerne også kan fremsøge, booke og betale for priva-
te og deleøkonomiske transporttilbud.
Private og deleøkonomiske aktører skal således også have
mulighed for at indgå i og få sit transporttilbud vist på det
samlede rejseplan- og rejsekortsystem. Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet finder det hensigtsmæssigt, at det
fælles selskab skal stå for at indgå tilslutningsaftaler med
eksterne aktører samt stå for at definere indholdet af tilslut-
ningsaftalerne.
Det foreslås dog med den foreslåede § 27, stk. 11, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om selskabets krav til tredjepart ved
tilslutning, i det tilfælde at tilslutning af tredjepart til det
fælles rejseplan- og rejsekortsystem set ud fra en samlet be-
tragtning ikke sker eller hindres. Det foreslås, at ministeren
kan fastsætte objektive kriterier for, hvad tredjepart skal ef-
terleve for at opnå tilslutning til det fælles rejseplan- og rej-
sekortsystem.
Hensigten er at sikre private aktører rimelige vilkår ved til-
slutning til rejseplan- og rejsekortsystemet med henblik på
at understøtte muligheden for videreudviklingen mod en of-
fentligt funderet digital mobilitetstjeneste, hvor flere private
og deleøkonomiske mobilitetstilbud tilknyttes, således at
brugerne får flere valgmuligheder og et større samlet mobili-
tetstilbud samtidig med, at den offentlige kollektive trafik
når bredere ud.
2.5.2.5. Integration af rejseplan- og rejsekortsystemets funk-
tioner og andre digitale tjenester
Endvidere lægges der op til at videreudvikle rejsekortsyste-
mets billet- og betalingsfunktioner mod digitaliserede versi-
oner af rejsekortsystemet, der muliggør, at rejsekortsystemet
fremadrettet også vil kunne indgå i øvrige digitale løsninger.
Det foreslås derfor, at Rejsekort & Rejseplan A/S skal kun-
ne indgå aftaler om integration af rejseplan- og rejsekortsy-
stemet og dets funktioner med andre elektroniske systemer
og tjenester, hvor rejsekortsystemet også vil kunne anvendes
som betalingskanal og rejsehjemmel, f.eks. på digitale plat-
forme, der kan tilgås via mobiltelefoner.
Muligheden for at kunne være leverandør af en betalingsløs-
ning i digitale mobilitetstjenester, der rækker bredere ud end
den offentlige kollektive trafiksektor alene, kan ligeledes bi-
drage til at øge rejsekortsystemets volumen og give det ad-
gang til nye markeder, hvor flere transportudbydere på tværs
af offentlige, deleøkonomiske og private aktører er tilsluttet.
2.5.2.6. Deling af transportdata
Muligheden for at digitale mobilitetstjenester også vil kunne
opstå i privat regi, forudsætter tilgængelighed af transport-
data for at kunne sammenkoble forskellige transportformer
og de dertilhørende digitale infrastrukturer i én samlet løs-
ning. Derfor skal de offentlige trafikvirksomheder stille
transportdata til rådighed for tredjepart, og det skal i den
forbindelse være muligt at opstille en række minimumskrav
til sektoren.
Rejseplanen stiller allerede i dag udvalgte transportoplysnin-
ger til rådighed for tredjepart gennem en åben platformsad-
gang. Det er positivt, at sektoren allerede tænker i de baner,
men mere kan gøres på området for at muliggøre fremkom-
sten af digitale mobilitetstjenester. Formålet er derfor først
og fremmest at lovfæste denne allerede eksisterende praksis
og dernæst at fremme, at yderligere relevante transportdata
gøres tilgængelig for tredjepart, herunder udvalgte dynami-
ske transportdata. Dette med henblik på at øge de aktuelle
muligheder for det private transporterhvervs adkomst til at
oprette særskilte digitale løsninger, herunder også uafhæn-
gigt af tilkobling til den offentligt initierede digitale mobili-
tetstjeneste i form af det fælles rejseplan- og rejsekortsy-
stem. Deri ligger således også et ønske om at understøtte en
fortsat innovation og nytænkning på området.
Det foreslås derfor med den foreslåede § 27 a, stk. 3, at give
ministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om minimumskrav vedrørende deling af transportdata fra
rejseplan- og rejsekortsystemet til tredjepart uden for syste-
met. Der skelnes mellem statiske og dynamiske transportda-
ta, men fælles for de transportdata, der skal gøres tilgængeli-
ge for tredjepart, er, at det er oplysninger, der relaterer sig til
de pågældende transporttilbud, herunder blandt andet i for-
hold til kapacitet og lokalisering af transportmidler, som gør
det muligt for markedet også at udvikle digitale mobilitets-
12
tjenester, hvor brugeren kan fremsøge, planlægge og betale
for den samlede rejse. Der lægges derved ikke op til, at per-
sonhenførbare oplysninger, herunder følsomme persono-
plysninger, rejsemønstre eller lokalisering af den rejsendes
position m.v. skal gøres tilgængelige.
Med statiske transportdata menes f.eks. køre- og driftspla-
ner, afgangstavler, linjeføring- og linjebeskrivelser, stoppe-
steds- og stationsdata, billet- og prisinformationer. Med
undtagelse af billet- og prisinformationer stiller rejseplanen
allerede disse typer af transportdata til rådighed for tredje-
part i dag. Hvad angår dynamiske transportdata menes real-
tidsinformationer om f.eks. forsinkelser, aflysninger og
overbliksvisning af afgang- og ankomsttidspunkter. Rejse-
planen stiller i dag allerede realtidsinformationer og dyna-
miske turplaner til rådighed for tredjepart. Derudover menes
der med dynamiske transportdata også dynamisk informa-
tion om udstedte og aktive billetter, idet realtidsinformation
om disponible pladser i relevante transportmidler også vil
være nødvendigt at stille til rådighed blandt andet for at
tredjepart på sigt også kan videresælge de offentlige trafik-
virksomheders kommercielle billetprodukter.
Endvidere er et fælles dataformat afgørende for, hvor nemt
transportdata er at tilgå for tredjepart, og sikring af et stan-
dardformat for datadelingen er dermed også en forudsætning
for at kunne understøtte fordelagtige rammevilkår for mar-
kedsaktører, der er interesserede i at udvikle særskilte digi-
tale mobilitetstjenester.
Det foreslås derfor, at transport-, bygnings- og boligministe-
ren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om
krav til standardformater for deling af transportdata.
Indeværende forslag stiller alene krav til de offentlige trafik-
virksomheder og Rejsekort & Rejseplan A/S om deling af
transportdata og udvikling af standardformater, men ikke til
private aktører. Dette sker af hensyn til ikke at pålægge det
private erhvervsliv unødige byrder. Har private aktører et
ønske om at tilslutte sig det fælles rejseplan- og rejsekortsy-
stem og få deres transporttilbud vist på den fælles bruger-
platform, vil det være en teknisk forudsætning for en sådan
tilslutning, at relevante data deles og kompatible dataforma-
ter udvikles. Dette vil fremgå af tilslutningsaftalen, som ind-
gås mellem Rejsekort & Rejseplan A/S og de private aktø-
rer.
2.6. Ensretning af buspassagerrettigheder og mærknings-
ordning
2.6.1. Gældende ret
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
181/2011/EU af 16. februar 2011 om buspassagerers rettig-
heder og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF, EU-
Tidende 2011, nr. L 55, side 1, fastsat en række regler om
buspassagerers rettigheder. Forordningens regler finder næs-
ten udelukkende anvendelse på rejser over 250 km. Regler-
ne omfatter blandt andet ret til information og assistance, er-
statning ved beskadiget baggage m.v.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1371/2007/EU af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers
rettigheder og forpligtelser, EU-Tidende 2007, nr. L 315, si-
de 1, er der ligeledes fastsat regler om passagerers rettighe-
der ved jernbanekørsel. Forordningens regler finder i Dan-
mark anvendelse på al passagertransport med jernbane. Reg-
lerne omfatter blandt andet ret til information og assistance,
erstatning ved beskadiget baggage, ret til erstatning og ret-
tigheder ved forsinkelse m.v.
Trafikselskaberne har i dag på frivillig basis fastsat en ræk-
ke rettigheder for deres kunder, som f.eks. omhandler rejse-
tidsgaranti, information, erstatning m.v., som gælder for ru-
ter, der er kortere end 250 km.
2.6.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
I EU-retten er der fastsat regler om rettigheder for passage-
rer inden for de fleste former for kollektiv trafik, dog med
undtagelse af buskørsel på ruter under 250 km. Der findes
dog kun relativt få busruter i Danmark, som er over 250 km,
og trafikselskaberne har derfor selv fastsat en række konkre-
te rettigheder for deres passagerer, som primært omhandler
rejsetidsgaranti, og som gælder for alle bus- og privatbane-
rejser (togrejser på privatbanestrækninger) i de enkelte tra-
fikselskaber.
Flere undersøgelser har dog vist, at kendskabet til trafiksel-
skabernes egne rettigheder er lavt, ligesom det skaber forvir-
ring hos passagererne, at rettighederne er forskellige fra sel-
skab til selskab.
Det foreslås at der indsættes en ny § 28 c, stk. 1, der bemyn-
diger transport-, bygnings- og boligministeren til at kunne
fastsætte regler om passagerers ens grundlæggende rettighe-
der ved kørsel med trafikselskabernes almindelige rutekørsel
med bus. Det kan f.eks. være regler om rettigheder ved for-
sinkelse, billetudstedelse, regler om medtagning af cykler,
krav til information om rejsen m.v. De ens grundlæggende
rettigheder er ikke til hinder for, at der lokalt kan fastsættes
bedre rettigheder, men hensigten er, at rettighederne som
udgangspunkt skal være ens på tværs af trafikselskaberne.
Da trafikselskaberne ligeledes varetager privatbanekørsel
flere steder i landet, og da trafikselskabernes egne passager-
rettigheder både gælder for deres bus og privatbanekørsel,
foreslås det, at transport-, bygnings- og boligministeren tilli-
ge får bemyndigelse til at fastsætte regler om ens grundlæg-
gende rettigheder for passagerer, som benytter privatbane-
kørsel. Dermed sikres det, at reglerne for trafikselskabernes
bus- og togkørsel fortsat kan være ens.
Det er alene i det tilfælde, at det ikke er muligt for trafiksel-
skaberne selv at nå til enighed om et passende niveau af ens
grundlæggende rettigheder for deres passagerer, at trans-
port-, bygnings- og boligministeren vil benytte bemyndigel-
sen til at fastsætte regler.
13
De regler, som transport-, bygnings- og boligministeren be-
myndiges til at kunne fastsætte, vil være et supplement til
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
181/2011/EU af 16. februar om buspassagerers rettigheder
og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1371/2007/EU af 23.
oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og pligter.
Dette skyldes, at der udelukkende vil blive fastsat regler i
det omfang, at EU ikke har lovgivet på området.
Endvidere foreslås det i § 28 c, stk. 2, at der etableres en
mærkningsordning for de fjernbusselskaber, der vælger at
yde deres kunder de samme passagerrettigheder som de of-
fentlige trafikselskaber. Dette bidrager til at øge gennemsig-
tigheden hos brugerne af de kollektive transporttilbud, og
det øger incitamentet hos de private kollektive transportud-
bydere til at stille deres kunder på samme vis som på busrej-
ser foretaget med trafikselskaberne.
Med forslaget bemyndiges transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren derfor til at fastsætte nærmere regler om passage-
rers grundlæggende rettigheder ved kørsel med trafikselska-
bernes almindelige rutekørsel med bus og privatbane, samt
fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning om rettig-
heder for passagerer, som benytter fjernbuskørsel.
2.7. Rejsekortfordringer
2.7.1. Gældende ret
I henhold til den gældende § 29, stk. 1, i lov om trafiksel-
skaber, kan et trafikselskab fastsætte kontrolafgift og ekspe-
ditionsgebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig rejse-
hjemmel (billet og kort). I henhold til den gældende § 14,
stk. 1, i jernbaneloven, kan jernbanevirksomheder opkræve
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passagerer, der ikke
foreviser gyldig rejsehjemmel.
Af begge ovennævnte bestemmelser følger således også, at
passagerer, der benytter sig af bus- og togtransport, skal er-
hverve sig gyldigt rejsehjemmel. I § 6 i lov om trafikselska-
ber fastlægges det, hvordan takstkompetencen deles mellem
trafikselskaberne og de jernbanevirksomheder, der udfører
offentlig servicetrafik på kontrakt med staten.
For så vidt angår rejsehjemmel, følger det af § 6 b, stk. 4, i
lov om trafikselskaber, at rejsekort skal kunne anvendes på
samtlige rejser, som foregår med bus, privatbane, letbane,
metro og tog eller ved en kombination af disse transportfor-
mer, samt at trafikselskabet skal indgå aftale med jernbane-
virksomhederne herom, jf. §§ 6 og 6 a.
Af den gældende lov om trafikselskabers § 29, stk. 3, følger,
at kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer efter stk. 1 inddri-
ves efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændrin-
ger. Af jernbaneloven § 14, stk. 2 fremgår det ligeledes, at
kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer inddrives efter lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
DSB er som selvstændig offentlig virksomhed helt generelt
omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovens § 1, stk. 1. Alle DSB’s fordringer, hvad enten de er
offentligretlige eller civilretlige, herunder fordringer vedrø-
rende rejsekort, er derfor omfattet af denne lov, hvorfor
SKAT skal inddrive disse, hvis de overdrages til SKAT til
inddrivelse. Det samme gælder for trafikselskaberne, som er
stiftet af regioner og kommuner og for Rejsekort A/S som
ejes af trafikselskaberne, DSB og Metroselskabet I/S, dvs.
alle selskaber, der er 100 pct. offentligt ejede.
§ 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige (lov nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer),
giver imidlertid mulighed for, at skatteministeren kan fast-
sætte regler om, at loven finder anvendelse på fordringer,
der er fastsat ”ved lov eller i henhold til lov”. Af lov om tra-
fikselskaber og jernbaneloven fremgår det som nævnt, at
kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer kan inddrives efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Skatteministe-
ren har således fastsat regler om, at ”fordringer på kontrolaf-
gifter og ekspeditionsgebyrer fra jernbanevirksomheder og
trafikselskaber”, omfattes af lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, jf. bekendtgørelse nr. 576 af 29. maj 2018 om
inddrivelse af gæld til det offentlige. Da fordringer vedrø-
rende rejsekortet ikke er fastsat ”ved lov eller i henhold til
lov”, kan skatteministeren således ikke ved bekendtgørelse
fastsætte regler om, at denne type fordringer skal være om-
fattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
2.7.2. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ønsker at ensrette
reguleringen for alle operatører, der udfører offentlig ser-
vicetrafik. I dag har DSB, trafikselskaberne og Rejsekort
A/S mulighed for, at deres fordringer inddrives efter lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder rejsekortfor-
dringer, mens private jernbanevirksomheder, der udfører of-
fentlig servicetrafik på kontrakt ikke har mulighed for at la-
de fordringer, som opstår i forbindelse med rejsekortet, ind-
drive efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Med lovforslagets § 2, forslaget til ændring af § 14, stk. 2, i
jernbaneloven, sikres, at ikke-offentligt ejede jernbanevirk-
somheder ikke stilles ringere end offentligt ejede operatører,
når disse udfører offentlig servicetrafik på kontrakt, for så
vidt angår inddrivelse af fordringer fra rejsekort. Alle jern-
banevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på
kontrakt, uanset om der er tale om togtrafik, der udføres i
henhold til en kontrakt med staten eller en region, eller me-
trotrafik, der udføres i henhold til en kontrakt med Metrosel-
skabet I/S, eller letbanetrafik, der udføres i henhold til en
kontrakt med et letbaneselskab, vil blive omfattet af forsla-
get.
Med de foreslåede justeringer vil eksempelvis fordringer til-
hørende jernbanevirksomheder, der udfører offentlig ser-
vicetrafik på kontrakt, der opstår når en rejsekortkunde med
automatisk optankning skifter kreditkort uden at opdatere
14
kreditkortoplysninger hos rejsekort, kunne inddrives efter
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige på samme vis,
som såvel trafikselskaberne som Rejsekort A/S allerede kan
i dag.
2.8. Databeskyttelse af personoplysninger
Lovforslaget omhandler ikke deling af personoplysninger i
form af rejsedata om de enkelte passagerer, men omhandler
alene deling af transportdata i form af statiske og dynamiske
data om transportmidler, stoppesteder, afgangstidspunkter
osv. Der er således alene tale om deling af oplysninger, der
relaterer sig til de pågældende transporttilbud, herunder
blandt andet i forhold til kapacitet og lokalisering, som gør
det muligt at udvikle og drive digitale mobilitetstjenester,
hvor slutbrugeren kan fremsøge, planlægge, booke og betale
for den samlede rejse.
Uagtet dette vil det kommende selskab Rejsekort & Rejse-
plan A/S i vidt omfang behandle personoplysninger i forbin-
delse med deres administration af blandt andet rejsekortet,
således som det allerede i dag er tilfældet for de to nuværen-
de selskaber. F.eks. behandler Rejsekort A/S allerede i dag
personoplysninger i forbindelse med bestilling og brug af
rejsekort, blandt andet cpr-numre i forbindelse med bestil-
ling og administration af personlige rejsekort.
I den forbindelse vil Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger, EU-Tidende
2016, nr. L 119, side 1 (databeskyttelsesforordningen) og
lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) finde anven-
delse.
Personoplysninger skal i henhold til databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, stk. 1, behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Desuden
skal personoplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne
og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde,
der er uforenlig med disse formål. Endvidere skal persono-
plysningerne være tilstrækkelige, relevante og begrænset til,
hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de be-
handles, og de skal være korrekte og ajourførte. Yderligere
skal personoplysningerne opbevares på en sådan måde, at
det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de
pågældende oplysninger behandles. Endelig skal persono-
plysninger behandles på en sådan måde, der sikrer tilstræk-
kelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger.
Det er den dataansvarlige, der er ansvarlig for og skal kunne
påvise, at behandlingen af personoplysninger sker i overens-
stemmelse med de krav, der følger af databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 5, stk. 1, jf. artikel 5, stk. 2.
Det kommende selskab Rejsekort & Rejseplan A/S vil såle-
des i forbindelse med dets virke i det hele skulle iagttage
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven, herunder tage stilling til, hvorvidt sammenlægning af
systemerne kræver en konsekvensanalyse i henhold til art.
35 i databeskyttelsesforordningen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen har, ved hjælp af konsulenthuset In-
centive, fået foretaget en analyse af de økonomiske og pas-
sagermæssige effekter af forslaget om at forenkle reglerne
for fjernbuskørsel. Analysens resultater baserer sig delvist
på skøn og er derfor behæftet med nogen usikkerhed.
Analysen viser, at en justering af de gældende krav til fjern-
buskørsel, så der fremadrettet er mindst 75 kilometer mel-
lem den enkelte passagers på- og afstigning, forventes at vil-
le medføre et årligt bruttobilletindtægtstab for de regionale
trafikselskaber og jernbanevirksomheder på kontrakt med
staten på i alt ca. 29 mio. kr., fordelt på ca. 25 mio. kr. for
jernbanevirksomhederne og ca. 4 mio. kr. for de regionale
trafikselskaber.
Det bemærkes, at ovenstående konsekvenser er opgjort i
bruttoindtægtstab, som viser trafikselskabernes og jernbane-
virksomhedernes estimerede tabte billetindtægter ved en
gennemførelse af forslaget, idet det vurderes, at der vil ske
en delvis overflytning af passagerer fra disse transportfor-
mer til fjernbus med lovforslaget.
Bruttoindtægtstabet afspejler således ikke det forhold, at of-
fentlige trafikudbydere eventuelt kan spare driftsomkostnin-
ger ved eksempelvis at dimensionere en betjent bus- eller
togrute efter forholdene, hvor en ny fjernbusrute opstår. Det
er med andre ord overvejende sandsynligt, at de samlede af-
ledte økonomiske konsekvenser for både jernbanevirksom-
heder og regionale trafikselskaber ved en gennemførsel af
forslaget vil være mindre end de beregnede bruttoindtægts-
tab.
Staten kompenserer fjernbusoperatørerne mod, at operatø-
rerne yder sociale rabatter til pensionister, studerende og
børn. En gennemførelse af forslaget vil, ifølge analysen,
medføre en stigning i antallet af fjernbusrejser, hvilket vil
påvirke det statslige tilskudsbehov til fjernbussernes kom-
pensation. Den årlige statslige kompensation estimeres at
stige med omkring en fjerdedel i forhold til forbruget i 2017,
svarende til en stigning i de statslige udgifter til tilskud til
fjernbusoperatørerne på ca. 4 mio. kr. Fra den 1. januar 2019
gennemføres en justering af refusionen til fjernbusoperatø-
rerne, hvorved statens forbrug hertil forventes mere end hal-
veret. Derfor forventes ovennævnte stigning i tilskuddet til
fjernbusoperatørerne som følge af lovforslaget også at blive
mere end halveret i forhold til den gennemførte analyse.
15
Lovforslagets del om adgang til rejseplan- og rejsekortsyste-
met samt datadeling og billetvideresalg er som udgangs-
punkt tænkt som en videreudvikling af rejseplan- og rejse-
kortsystemet. Videreudviklingen vurderes at være et natur-
ligt og nødvendigt udviklingsskridt i retning mod at frem-
tidssikre de eksisterende funktioner og tjenester i rejsekortet
og rejseplanen og en stadig mere udbredt anvendelse af dis-
se, samtidig med at der fastholdes en tidssvarende kvalitet i
tilbuddet.
Udviklingen af rejseplanen til at vise stadigt flere transport-
former og transportudbydere vil gøre tjenesten endnu mere
relevant samtidig med, at det må forventes at brugen af of-
fentlig kollektiv trafik forhøjes.
Udviklingen af integrerede, digitale mobilitetstjenester, der
kan etableres som følge af datadeling, gør det nemmere for
passagererne at finde og foretage den samlede rejse, hvilket
vil føre til øget brug af den kollektive trafik. Dertil kommer,
at bedre adgang for tredjepart til at videresælge den offentli-
ge kollektive trafiks billetter vil indebære, at disse når bre-
dere ud, hvorved brugen af den kollektive trafik også stiger.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har fået foretaget
en ekstern analyse af udviklingspotentialerne ved fremme af
digitale mobilitetstjenester i en dansk kontekst. Analysen
har blandt andet dækket internationale erfaringer med digi-
tale mobilitetstjenester, der viser en markant stigning i bru-
gen af offentlig kollektiv transport. Et pilotprojekt i Finland
viste f.eks. en stigning i brugen af den offentlige kollektive
trafik på over 25 pct., mens et lignende pilotprojekt i Gøte-
borg viste en stigning i brugen af delebiler og offentlig
transport på 50 pct. Den samlede offentlige kollektive trafik
i Danmark har årligt billetindtægter for ca. 9,5 mia. kr. Ved
et konservativt antaget skøn med en stigning på 5 pct. i bru-
gen af offentlige kollektiv transport, vil de offentlige trafik-
virksomheders øgede billetindtægter således kunne beløbe
sig til ca. 475 mio. kr. årligt.
Det vurderes på den baggrund rimeligt at antage, at gevin-
sterne for trafikvirksomhederne mere end udligner de om-
kostninger, der vil være forbundet med lovforslaget. Dette
skal videre ses i lyset af, at grundstrukturen i de digitale løs-
ninger allerede eksisterer i Danmark i dag gennem rejsekor-
tet og rejseplanen, herunder grundstrukturen i de bagvedlig-
gende datasystemer, der med lovforslaget lægges op til på
sigt at samles i ét selskab, og som i takt med den stigende
digitalisering af samfundet forudsættes at skulle videreud-
vikles som et naturligt led i denne udvikling.
Dertil kommer, at der med forslaget lægges op til, at de of-
fentlige trafikvirksomheder kan gennemføre denne udvik-
ling mod øget digitalisering af den kollektive trafiksektor i
fællesskab ved videreudvikling af de eksisterende digitale
kanaler – rejseplan og rejsekort – frem for, at de enkelte tra-
fikvirksomheder skulle implementere og vedligeholde hver
deres systemer individuelt. Ved at samle ressourcerne i ét
selskab, hvor de fælles kræfter arbejder på én løsning, der
omhandler den samlede rejse, vil der være besparelser at
hente både for passagerne og for trafikvirksomhederne.
Samtidig vil der være økonomiske gevinster at hente for tra-
fikvirksomhederne ved at samle de udviklingstiltag – der
uanset nærværende lovforslag ville skulle ske i en digitalise-
ret verden – i én samlet kanal.
Hvad angår principperne for digitaliseringsklar lovgivning
vurderer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at nær-
værende lovforslag er i overensstemmelse med disse. Sær-
ligt hvad angår lovforslagets mål om en fælles rejseplan- og
rejsekortløsning, hvor eksisterende infrastruktur anvendes
og videreudvikles, vurderes at være i overensstemmelse med
princip nr. 6 om brug af fællesoffentlig infrastruktur. Endvi-
dere fremhæves transport-, bygnings- og boligministerens
bemyndigelse til at fastsætte objektive kriterier for tredje-
parts tilslutning til rejseplan- og rejsekortsystemet i det til-
fælde, at tilslutning af tredjepart ikke sker eller hindres,
hvormed princip nr. 3 efterleves. Videre kan lovforslagets
bestemmelse om datadeling betones som værende i overens-
stemmelse med princip nr. 4 om sammenhæng på tværs gen-
nem ensartede begreber og deling af data, eftersom der med
bestemmelsen lægges op til en styrket samordning af udstil-
ling af standardiserede data om driften i den kollektive tra-
fik. Ligeledes er der med lovforslaget taget højde for forhol-
det til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger i overensstemmelse med
princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering, jf. afsnit 2.8
om databeskyttelse af personoplysninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
En ensretning af afstandskravene for fjernbuskørsel vil give
mulighed for, at fjernbusoperatører kan forbedre deres ind-
tjening ved at kunne befordre passagerer på strækninger,
hvor det hidtil ikke har været tilladt. De estimerede gevin-
ster for fjernbusselskaberne forventes årligt at udgøre ca. 22
mio. kr. som følge af indtægter fra nye passagerer.
Lovforslaget indebærer en regelforenkling for fjernbusope-
ratørerne, da forslaget vil forenkle afstandskravet til fjern-
buskørsel, som fremover bliver mere simpelt. Det vurderes
at styrke operatørernes muligheder for at forstå og anvende
lovgivningen ved udnyttelsen af de nye muligheder.
Endvidere vurderes ændringsbestemmelserne for fremme af
digitale mobilitetstjenester at understøtte anvendelse af nye
forretningsmodeller, der muliggøres af deling af udvalgte
transportdata og videresalg af den offentlige kollektive tra-
fiks billetter gennem tredjepart. Ændringerne vurderes også
at fremme mulighederne for private og deleøkonomiske
transporttilbud, som via digitale mobilitetstjenester synlig-
gøres og gøres tilgængelige for forbrugerne. Videre vurderes
disse bestemmelser at være enkle og formålsbestemte.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konse-
kvenser for borgerne, idet en øget konkurrence på markedet
for fjernbusser forventes at indebære lavere billetpriser på
16
berørte ruter. De direkte gevinster for borgerne, i forbindelse
med en ensretning af reglerne for fjernbussernes afstands-
krav, forventes at udgøre samlet set ca. 23 mio. kr. som føl-
ge af lavere billetpriser.
Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for borger-
ne, da der med én samlet rejseplan- og rejsekortløsning etab-
leres én indgang til en samlet mobilitetstjeneste på tværs af
transportformer, hvor det både vil være muligt at planlægge,
bestille og betale for sin rejse ét sted. Nemmere adgang til
flere transportformer på tværs vurderes således at give mere
effektiv mobilitet med kortere rejsetid og rejseveje.
Endvidere vil lovforslaget muliggøre det private markeds
adkomst til at udvikle og drive digitale mobilitetstjenester,
med henblik på at markedet kan drive udviklingen af nye og
innovative løsninger også til gavn for forbrugerne.
Trafikselskaberne vil som følge af lovforslaget fastlægge
fælles grundlæggende buspassagerrettigheder på tværs af
landet, således at buspassagernes rettigheder som udgangs-
punkt er ens, uanset hvor de rejser og med hvilket offentligt
trafikselskab. Det gør det nemmere for borgerne at forstå og
anvende passagerrettighederne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslagets formål om større tilslutning af private og
deleøkonomiske aktører til rejseplan- og rejsekortsystemet
ventes forslaget at medføre et mere sammenhængende kol-
lektiv trafiksystem, der kan bidrage til at gøre det mere at-
traktivt at benytte sig af kollektiv trafik. En effektivisering
af mobiliteten kan samtidig medføre kortere rejsetid og rej-
seveje. Begge kan nedbringe forurening fra trafik.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. ITS-direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7.
juli 2010 om rammerne for indførelse af intelligente trans-
portsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne
til andre transportformer (herefter ITS-direktivet) bemyndi-
ger EU-Kommissionen til at vedtage seks delegerede retsak-
ter, hvoraf den ene, Kommissionens delegerede forordning
nr. 1926/2017/EU af 31. maj om supplerende regler til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående
tilrådighedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejsein-
formationstjenester, EU-Tidende 2017, nr. L 272, side 1
(herefter Retsakt A). Retsakt A stiller krav om typen og for-
mat af data, som skal deles, samt hvordan de skal deles.
Retsakten stiller også krav om et nationalt adgangspunkt for
datadeling, fastlagte standarder for dataformater baseret på
formater defineret i retsakten samt krav til hvilke specifikke
typer af data fra både fartplans- og efterspørgselsbaseret
transport der skal deles. Disse krav er direkte gældende og
træder i kraft fra 2020. Kravene til datadeling, som fremgår
af Retsakt A, vedrører deling af statiske data, såsom stoppe-
stedsdata, køreplaner og driftsplaner og billet- og prisinfor-
mationer, jf. artikel 4. I retsakten ligger ligeledes en hen-
sigtserklæring om, at medlemslandene skal arbejde for, at
der fremadrettet skal ske deling af dynamiske data, som
f.eks. forsinkelser, aflysninger og anslåede afgangs- og an-
komsttider, jf. artikel 5.
Da retsaktens krav er direkte gældende, implementeres de i
sagens natur ikke med indeværende lovforslag, men det må
forventes, at Rejsekort & Rejseplan A/S agerer med rettidig
omhu i udviklingen og varetagelsen af både de opgaver der
pålægges selskabet med dette lovforslag og øvrige opgaver,
således at selskabet ikke udvikler tekniske løsninger, der er
uforenelige med EU-retlige fastsatte krav og standarder.
De foreslåede tiltag indebærer ikke i sig selv statsstøtte. Det
er forudsat, at Rejsekort & Rejseplan A/S, dets ejerkreds og
transport-, bygnings- og boligministeren i forbindelse med
gennemførelsen af de foreslåede tiltag påser overholdelse af
statsstøtteretlige og konkurrenceretlig regler.
7.2. Passagerrettigheder
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
181/2011/EU af 16. februar om buspassagerers rettigheder
og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 55, side 1, fastsat en række regler om buspas-
sagerers rettigheder. Forordningens regler finder næsten
udelukkende anvendelse på rejser over 250 km, og dermed
er der kun relativt få rejser med bus i Danmark, som er om-
fattet af forordningen. Reglerne omfatter blandt andet ret til
information og assistance, erstatning ved beskadiget bagga-
ge m.v.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1371/2007/EU af 23. oktober om jernbanepassagerers rettig-
heder og forpligtelser, EU-Tidende 2007, nr. L 315, side 14,
er der ligeledes fastsat regler om passagerers rettigheder ved
jernbanekørsel. Forordningens regler finder i Danmark an-
vendelse på al passagertransport med jernbane. Reglerne
omfatter blandt andet ret til information og assistance, er-
statning ved beskadiget baggage, ret til erstatning og rettig-
heder ved forsinkelse m.v.
Indeværende lovforslag er i overensstemmelse med de
nævnte forordninger, da der udelukkende vil blive fastsat
regler i det omfang, at EU ikke har lovgivet på området.
8. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 25. oktober 2018 til
22. november 2018 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for kollektiv trafik,
Arriva, BAT, Bornholms Regionskommune, Bus & Tog-
samarbejdet, By- og Pendlercyklen, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Handicapforbund, Dansk Taxi
Råd, Dansk Transport og Logistik, Dansk Jernbane For-
bund, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Datatilsynet, DI Transport, DSB,
17
Fynbus, Hovedstadens Letbane I/S, KL, Metroselskabet I/S,
Midttrafik, Movia, Nordjyllands Trafikselskab, Passagerpul-
sen, Rejsekort A/S, Rejseplanen A/S, Rigsrevisionen, Rådet
for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, Sydtrafik,
Trafikforbundet og Trafikselskaberne i Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
De offentlige trafikvirksomheder ventes
at få flere kunder og dermed højere bil-
letindtægter, idet deres billetter vil nå
bredere ud som følge af muligheden for,
at tredjepart kan videresælge billetter og
som følge af videreudviklingen af hhv.
rejseplanen og rejsekortet.
Det vurderes, at gevinsterne for de of-
fentlige trafikvirksomheder mere end
udligner de omkostninger, der vil være
forbundet med lovforslaget.
Bruttoindtægtstab for offentlige trafik-
virksomheder i form af tabte billetind-
tægter ved ensretning af fjernbusregler-
ne.
Stigning af statsligt tilskud til refusion
af sociale rabatter ved fjernbuskørsel
som følge af ensretning af fjernbusreg-
lerne.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Øget indtjening fra salg af fjernbusbil-
letter.
Forbedrede indtjeningsmuligheder for
transporttilbud som følge af bedre mu-
ligheder for opkobling på digitale mobi-
litetstjenester.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ensretning af afstandskravene til fjern-
busser indebærer mere enkle og gen-
nemskuelige regler for erhvervet.
Virksomhederne skal løbende og syste-
matisk indberette relevante passager- og
afgangsoplysninger til Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Grundlæggende buspassagerrettigheder
indebærer, at buspassagerrettighederne
bliver lettere at forstå og anvende for
borgerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Med lovforslagets formål om større til-
slutning af private og deleøkonomiske
aktører til rejseplan- og rejsekortsyste-
met ventes forslaget at medføre et mere
sammenhængende kollektiv trafiksy-
stem, der kan bidrage til at gøre det me-
re attraktivt at benytte sig af kollektiv
trafik. En effektivisering af mobiliteten
kan samtidig medføre kortere rejsetid
og rejseveje. Begge kan nedbringe foru-
rening fra trafik.
Ingen
Forholdet til EU-retten Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU af 7. juli 2010 om ramme-
rne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for
grænsefladerne til andre transportformer bemyndiger EU-Kommissionen til at
vedtage seks delegerede retsakter, hvoraf den ene, Kommissionens delegerede
forordning nr. 1926/2017/EU af 31. maj 2017 om supplerende regler til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU angående tilrådighedsstillelse af
18
EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester vedrører datadeling på
transportområdet med henblik på fremme af EU-dækkende multimodale rejsein-
formationstjenester, EU-tidende 2017 nr. L side 272 (herefter Retsakt A). Krave-
ne i Retsakt A er direkte gældende og træder i kraft fra 2020. Det forventes, at
Rejsekort & Rejseplan A/S agerer med rettidig omhu i varetagelsen og udviklin-
gen af deres opgaver, således at selskabet ikke udvikler tekniske løsninger, der er
uforenelige med EU-retligt fastsatte krav og standarder.
Bemyndigelsen i § 28 c til at transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om passagerrettigheder er i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 181/2011/EU af 16. februar om buspassagerers
rettigheder og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF, EU-Tidende 2011,
nr. L 55, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1371/2007/EU
af 23. oktober om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser, EU-Tidende
2007, nr. L 315, side 14, om jernbanepassagerers rettigheder og pligter. Dette
skyldes, at der udelukkende vil blive fastsat regler i det omfang, at EU ikke har
lovgivet på området.
Går videre end minimumskrav i EU-re-
gulering (sæt x)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I henhold den gældende § 3 i lov om trafikselskaber finan-
sieres et trafikselskab gennem indtægter fra salg af kort og
billetter m.v. samt et tilskud fra de deltagende kommuner og
regioner.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 b, hvorefter private
virksomheder efter aftale med et trafikselskab kan yde et til-
skud til nye ruter eller ekstra afgange på eksisterende ruter
til og fra virksomheden. Tilskuddet skal dække alle omkost-
ninger forbundet hermed.
Den foreslåede bestemmelse giver private virksomheder
mulighed for at indgå aftale med et trafikselskab om en bed-
re busbetjening til og fra den pågældende virksomhed, mod
at virksomheden yder et tilskud til den øgede busbetjening.
Den private virksomheds tilskud vil skulle dække de ekstra
udgifter, der er forbundet med at etablere enten en ny rute til
og fra virksomheden eller flere afgange på en eksisterende
rute. Tilskuddet skal dække både de direkte udgifter, der er
forbundet med den øgede betjening fratrukket passagerin-
dtægterne og en forholdsmæssig andel af trafikselskabets
administrationsomkostninger, som er forbundet med indgå-
else af den konkrete aftale og administration af denne.
Der er tale om en ny bestemmelse.
De kommunale tilsynsmyndigheder har ikke taget stilling til,
hvorvidt kommunalfuldmagtsreglerne kan anvendes til at
etablere en fjernbusterminal. For at sikre, at kommunerne
får mulighed for at kunne etablere en fjernbusterminal fore-
slås det, at der indsættes en hjemmel til dette i lov om trafik-
selskaber.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 c, hvorefter kommu-
nerne får mulighed for at finansiere faste anlæg, der kan an-
vendes til fjernbuskørsel m.v.
Ved finansiering af faste anlæg, der kan anvendes til fjern-
buskørsel m.v., forstås, at kommunen enten helt eller delvist
betaler anlægs-, drifts- og vedligholdelsesomkostningerne.
Bestemmelsen giver alene kommunerne mulighed for at fi-
nansiere anlæg, der kan anvendes til fjernbuskørsel. Bestem-
melsen foreskriver således ikke en pligt for kommunerne til
en sådan finansiering.
Det vil være op til den enkelte kommune at træffe beslut-
ning om, hvorvidt etablering af faste anlæg til fjernbuskørsel
er påkrævet i kommunen og ligeledes træffe beslutning om,
hvor mange midler kommunen vil afsætte til et sådant pro-
jekt. Udformningen af faste anlæg til fjernbuskørsel m.v.
skal ikke leve op til bestemte formkrav. Et anlæg til fjern-
buskørsel, der er finasieret af kommunale midler, vil også
kunne bruges til offentlig servicetrafik og eventuelt også til
turistbusser.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til nr. 2
Trafikselskabernes opgaver er udtømmende beskrevet i lov
om trafikselskaber, idet trafikselskaberne som fælleskom-
19
munale selskaber ikke kan bruge kommunalfuldmagtsregler-
ne som hjemmelsgrundlag.
Der er således ikke i dag hjemmel til, at et trafikselskab kan
varetage driften af en busterminal, der udelukkende eller
primært anvendes til fjernbuskørsel.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 5, stk. 8, hvorefter et
trafikselskab efter aftale med en kommune kan varetage op-
gaver vedrørende driften af en busterminal, der anvendes til
fjernbuskørsel. En kommune vil således kunne indgå en af-
tale med et trafikselskab om at varetage driften af en buster-
minal, der udelukkende eller primært anvendes til fjernbusk-
ørsel, mod at kommunen afholder de udgifter, der er forbun-
det med opgaven.
Det er vurderingen, at i de tilfælde, hvor en kommune væl-
ger at anlægge en ny busterminal til betjening af b.la. fjern-
buskørsel, jf. den foreslåede nye § 3 c, vil kommunen oftest
ikke være interesseret i selv at skulle stå for driften af termi-
nalen og derfor vil det være nærliggende at indgå en aftale
med trafikselskabet om at varetage denne opgave, idet tra-
fikselskaberne har erfaringer med drift af andre bustermina-
ler og lignende. På denne måde udnyttes eksisterende kom-
petencer bedst muligt.
Trafikselskabet vil ikke nødvendigvis selv skulle varetage
alle driftsopgaverne, men vil oftest vælge at udbyde diverse
driftsopgaver til private. Denne mulighed hindres ikke med
den foreslåede ordning.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til nr. 3
I henhold til den gældende § 19, stk. 4, i lov om trafiksel-
skaber, forstås fjernbuskørsel som rutekørsel, der forløber
over mere end to trafikselskabers områder, over mere end
området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end
Bornholms Regionskommunes område.
Hvis fjernbuskørslen udføres som almindelig rutekørsel,
skal der udføres mindst én afgang 4 dage ugentligt på ruten i
en periode af mindst 6 måneder, medmindre perioden efter
tilladelsens udstedelse under ganske særlige omstændighe-
der forkortes.
Det foreslås, at § 19, stk. 4, nyaffattes, således at der ved
fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor der er mindst 75 kilo-
meter mellem den enkelte passagers på- og afstigning.
Det foreslås endvidere, at hvis fjernbuskørslen udføres som
almindelig rutekørsel, så skal der udføres mindst én daglig
returrejse 5 dage ugentligt i en periode af mindst 6 måneder.
Det faste landsdækkende kilometerkrav på mindst 75 kilo-
meter medfører, at der skabes ens vilkår for alle operatører
og brugere af fjernbus overalt i Danmark, idet kravet om at
krydse to trafikselskabsgrænser, eller at kørslen overskrider
enten trafikselskabet på Sjælland eller Bornholms Region-
skommunes område, fjernes.
Den foreslåede grænse på 75 kilometer er fastlagt på bag-
grund af forslag fra busbranchen og er udtryk for, at en kør-
sel skal strække sig over en vis distance, for at den kan be-
tegnes som fjernbuskørsel. Almindelig rutekørsel på distan-
cer, der er kortere end 75 kilometer er som udgangspunkt
forbeholdt trafikselskaberne. Andre end trafikselskaberne
har mulighed for at få tilladelse til almindelig rutekørsel, der
er kortere end 75 kilometer, men i givet fald foretages der en
behovsvurdering i forbindelse med udstedelsen af tilladel-
sen, jf. § 21, stk. 1, i lov om trafikselskaber.
Kravet om mindst en daglig returrejse 5 dage ugentligt i en
periode af mindst 6 måneder foreslås af hensyn til, at offent-
ligheden skal kunne regne med, at en fjernbusrute, der er
åben for alle, er en forbindelse, der afvikles med en fast fre-
kvens og at ruten vil blive opretholdt igennem en længere
periode. Samtidig fastholdes de regionale trafikselskabers
mulighed for at skabe en sammenhængende betjening, her-
under med sammenhængende køreplaner og trafikinformati-
on, som ville være hæmmet, hvis private operatører frit kun-
ne etablere og lukke ruter.
Det foreslås, at fjernbussen skal tilbagelægge de 75 km via
rutens naturlige og effektive forløb. Hermed tilsigtes det, at
den pågældende rute skal være mindst 75 km. Fjernbussen
må således ikke køre væsentlige omveje for at leve op til det
nye afstandskrav, men skal derimod køre de 75 km naturligt
og effektivt. Ved opgørelsen af afstandskravet og i udstedel-
se af tilladelsen skal der ikke tages udgangspunkt i opmåling
via en direkte luftlinje, men i et naturligt forløb ad de oplag-
te veje. Såfremt fjernbussen benytter sig af en færgerute
medregnes færgens sejlrute i opgørelsen af, hvorvidt fjern-
bussen har kørt minimum 75 kilometer mellem passagerens
på- og afstigning.
Med den foreslåede bestemmelse bliver der således alene
mulighed for kunne købe fjernbusbilletter til rejser på 75 km
og derover.
Den foreslåede ændring af, hvornår der er tale om fjernbusk-
ørsel til et afstandskriterium på minimum 75 kilometer for-
ventes at øge udbuddet af fjernbusser til gavn for passage-
rerne i den kollektive trafik.
Til nr. 4
20
I henhold til den gældende § 22, stk. 2, i lov om trafiksel-
skaber, kan transport-, bygnings- og boligministeren tillade,
at der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem flere
områder inden for ét trafikselskabs område, inden for Born-
holms Regionskommunes og udmeldte økommuners, jf. § 1,
stk. 3, områder eller mellem to trafikselskabers områder,
hvis der indgås overenskomst herom med de berørte myn-
digheder.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 19, stk.
4, foreslås § 22, stk. 2, ændret således, at transport-, byg-
nings- og boligministeren fremadrettet vil kunne tillade, at
der på en fjernbusrute befordres passagerer mellem stoppe-
steder beliggende med mindre end 75 kilometers afstand,
hvis der indgås aftale herom med de direkte berørte trafik-
selskaber, Bornholms Regionskommune eller udmeldte ø-
kommuner. En fjernbusoperatør skal således indgå en aftale
med det eller de berørte trafikselskaber, Bornholms Region-
skommune eller berørte udmeldte ø-kommuner for at kunne
befordre passagerer på ruter med mindre end 75 km mellem
den enkelte passagers på- og afstigning. Transport-, byg-
nings- og boligministeren kan ved udstedelser af tilladelser
til fjernbuskørsel på mindre end 75 kilometers afstand mel-
lem den enkelte passagers på- og afstigning inddrage hensy-
net til øvrig offentlig servicetrafik, herunder jernbanetrafik.
Til nr. 5
I henhold til den gældende § 23 i lov om trafikselskaber, kan
transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om
afgivelse af indberetninger om buskørslens omfang og udø-
velse, varsel om ophør, hvis tilladelsens indehaver inden til-
ladelsesperiodens udløb vil ophøre med at drive ruten, pligt
for indehaveren af tilladelsen til at fortsætte kørslen indtil
det tidspunkt, hvor den pågældende lovligt kan ophøre med
kørslen, samt øvrige vilkår for tilladelsen, herunder om rute,
køreplan, takster og befordringspligt. Hjemlen er udnyttet
ved bekendtgørelse nr. 477 af 2. maj 2017 om rutekørsel.
Der foreslås en nyaffattelse af § 23 i lov om trafikselskaber,
således at transport-, bygnings- og boligministeren fastsæt-
ter regler om, hvilke oplysninger en indehaver af tilladelse,
skal afgive om antal afgange, antal passagerer og andre op-
lysninger om buskørslens omfang og udøvelse og om tilla-
delsesindehavers varsel om ophør af en rute før tilladelses-
periodens udløb.
Der er tale om en skærpelse i forhold til den gældende be-
stemmelse. Det bliver obligatorisk for transport-, bygnings-
og boligministeren at fastsætte regler i henhold til den fore-
slåede bestemmelse.
I henhold til bestemmelsen vil der blive fastsat regler, der
forpligter indehaveren af en tilladelse til at afgive relevante
oplysninger om antal afgange, antal passagerer og øvrige
oplysninger om buskørslens omfang og udøvelse. Det kan
f.eks. være oplysninger om fordelingen af forskellige passa-
gertyper såsom pensionister, voksne, studerende og børn.
Forpligtelsen vil blive pålagt indehavere af tilladelser til
fjernbuskørsel, idet tilladelser til trafikselskabernes rutekør-
sel ikke vil blive underlagt samme indberetningskrav, da det
er trafikselskaberne, der fører kontrol med den kørsel, trafik-
selskaberne indkøber eller selv udfører.
Der vil også blive fastsat regler om øvrige vilkår for fjern-
bustilladelser, f.eks. bestemmelser om, at transport-, byg-
nings- og boligministeren i forbindelse med udformning af
tilladelser kan fastsætte vilkår om, hvor tilladelsesindehave-
ren må holde for at afsætte og medtage passagerer. I forbin-
delse med den konkrete fastlæggelse af på- og afstignings-
steder vil transport-, bygnings- og boligministeren skulle hø-
re den pågældende kommune om, hvorvidt kommunen er
enig i de foreslåede stoppesteder. En kommune kan i den
forbindelse foreslå, at på- og afstigning skal finde sted på en
kommunalt finansieret busterminal og lignende, der anven-
des til fjernbuskørsel, jf. den foreslåede nye § 3 c. Kommu-
nens mulighed for at foreslå, at på- og afstigning kan ske på
en busterminal, der er helt eller delvist kommunalt finansie-
ret, vil være uafhængig af, at såvel busterminalen er belig-
gende på privat grund som det forhold, at der opkræves be-
taling for benyttelse af terminalen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at for-
bedre tilsyns-, kontrol- og sanktionsmuligheder over for
fjernbusbranchen med det sigte at sikre lige markeds- og
brugervilkår for operatører og dermed sikre passagererne de
bedste muligheder for et godt udbud af fjernbusruter.
Til nr. 6
Rejsekort A/S blev stiftet i august 2003 som et joint venture-
selskab godkendt af Konkurrencestyrelsen. Aktionærerne i
Rejsekort A/S var dengang DSB, HUR, Ørestadsselskabet
I/S, Vestsjællands Trafikselskab, Storstrøms Trafikselskab,
Vejle Amts Trafikselskab og Nordjyllands Trafikselskab.
Rejseplanen A/S blev stiftet 1. januar 2003 som et joint ven-
ture-selskab godkendt af Konkurrencestyrelsen. Selskabets
ejere bestod på det pågældende tidspunkt af DSB, samtlige
trafikselskaber og de daværende amtskommuner og kommu-
ner, hvor der ikke var oprettet et trafikselskab.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er således ikke oprettet
ved lov, men har hidtil baseret sig på et frivilligt joint ventu-
re samarbejde.
Det foreslås i § 27, stk. 1, at trafikselskaberne, Bornholms
Regionskommune, Metroselskabet I/S samt DSB i et aktie-
selskab, benævnt Rejsekort & Rejseplan A/S skal samarbej-
de om at drive og udvikle et elektronisk rejseplansystem for
oplysning om rejsetider, rejseplanlægning og priser m.v.,
samt drive og udvikle et elektronisk rejsekortsystem for bil-
lettering og betaling.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det, at parterne
skal samarbejde om at drive og udvikle et fælles rejseplan-
21
og rejsekortsystem i ét selskab. Rejseplanen og rejsekortet
har vundet bredt indpas hos passagerne i den offentlige ser-
vicetrafik på tværs af landet, og det er forventningen, at man
ved at samle aktiviteterne i ét fælles selskab bedre kan fast-
holde og udvikle systemerne i takt med den teknologiske
udvikling.
Med betegnelsen ”rejseplansystem” menes, at de offentlige
trafikvirksomheder skal tilbyde et rejseplanlægningssystem,
der som minimum er tilsvarende det elektroniske rejseplan-
system, som Rejseplan A/S i dag driver på vegne af de of-
fentlige trafikvirksomheder i Danmark.
Med betegnelsen ”rejsekortsystem” menes, at de offentlige
trafikvirksomheder skal tilbyde et billetteringssystem, der
som minimum er tilsvarende det elektroniske rejsekortsy-
stem, som Rejsekort A/S i dag driver på vegne af de offent-
lige trafikvirksomheder i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes, at de to syste-
mer skal udvikles og drives i ét fælles selskab.
Rejsekort & Rejseplan A/S oprettes ved en sammenlægning
af de to nuværende selskaber Rejseplanen A/S og Rejsekort
A/S. Hvordan sammenlægningen skal ske, er op til parterne
i de to nuværende selskaber at bestemme. Det er afgørende
at finde den bedst mulige model for etableringen af selska-
bet, herunder at ejerfordelingen parterne imellem i selskabet
samlet set svarer til summen af ejerandelene i de to nuvæ-
rende selskaber, medmindre parterne aftaler noget andet.
Ved valg af model for sammenlægningen af de to selskaber
er der en lang række forskellige forhold, der skal afklares,
herunder momsmæssige konsekvenser, selskabsretlige, skat-
temæssige, dataretlige, statsstøtteretlige og konkurrenceretli-
ge forhold osv. Det er trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, Metroselskabet I/S samt DSB, der skal sørge for
afklaring af de forskellige forhold i forbindelse med sam-
menlægningen.
En mulig model kunne være, at Rejseplanen A/S indskydes i
Rejsekort A/S. Rejseplanen A/S opløses således uden likvi-
dation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser
som helhed til Rejsekort A/S. I forbindelse med fusionen
skal der foretages en værdiansættelse af de to nuværende ak-
tieselskaber med henblik på fastlæggelsen af ejerandelene i
det fortsættende selskab. Den foreslåede fusion berører såle-
des ikke de deltagende parters værdier, idet disse tildeles ak-
tier i det fortsættende selskab i forhold til den beregnede
ejerandel i det fortsættende selskab. Det modtagende sel-
skab, som her er Rejsekortet A/S, indtræder således i samtli-
ge af det indskydende/ophørende selskab – her Rejseplanen
A/S’ – aktiver og passiver samt rettigheder og pligter.
Civilretligt indebærer en fusion den fordel, at der – medmin-
dre andet specifikt er aftalt – gælder såkaldt universalsuc-
cession både i forhold til medarbejdere og øvrige aftalepar-
ter. Det betyder, at det modtagende/fortsættende selskab i
fusionen automatisk indtræder i samtlige af det indskyden-
de/ophørende selskabs aktiver og forpligtelser. Overdragel-
serne kan således gennemføres uden kreditorernes samtyk-
ke.
Formålet med at samle rejsekortet og rejseplanen i ét sel-
skab er en samlet prioritering af udviklingstiltag for begge
produkter og på sigt at skabe en samlet digital tjeneste. Ved
at samle opgaverne er det målet, at viden, kompetencer og
ledelsesmæssig kapacitet kan anvendes bedre, og at der
samtidig sikres en højere grad af synergi og sammenhæng i
de vedtagne beslutninger. Det fælles selskab skal således ar-
bejde for en øget integration af rejseplanen og rejsekortet
som produkter og tjenester.
Der er tale om en ny bestemmelse.
I den gældende lov om trafikselskaber er oprettelse af et sel-
skab for rejseplan - og rejsekortsystem ikke et krav.
I § 27, stk. 2 foreslås, at stiftelsen af Rejsekort & Rejseplan
A/S i regnskabs- og skattemæssig henseende kan ske med
virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret. Det foreslås, at
stiftelsen kan ske med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar
i det år, hvor stiftelsen finder sted. Dette foreslås af hensyn
til, at værdiansættelser fra årsrapporterne vil kunne danne
udgangspunkt for sammenlægningen og af hensyn til at lette
den skatte- og momsmæssige behandling. Dog vil det være
værdierne på tidspunktet for sammenlægningen, der bruges
til at beregne den enkelte ejers forholdsmæssige ejerandel i
selskabet.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er oprettet af de delta-
gende trafikvirksomheder, som selv har besluttet navnene på
de to selskaber.
I § 27, stk. 3 foreslås det, at ejerne af Rejsekort & Rejseplan
A/S kan ændre selskabets navn. Det foreslåede navn Rejse-
kort & Rejseplan A/S er dækkende for selskabets formål
nemlig at drive og udvikle et elektronisk rejsekortsystem
samt et elektronisk rejseplansystem, men såfremt ejerne af
selskabet ønsker, at selskabet skal have et andet navn, kan
de, uanset at selskabets navn fremgår af nærværende lovfor-
slag, beslutte at ændre det.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er ikke oprettet ved lov,
men har hidtil baseret sig på et frivilligt joint venture-samar-
22
bejde. Derfor er sammensætningen af de to selskabers besty-
relse fastsat ved en ejeraftale.
I Rejsekort A/S er der er 13 bestyrelsesmedlemmer og 12
suppleanter, og i Rejseplanen A/S er der 9 bestyrelsesmed-
lemmer.
Det foreslås i § 27, stk. 4, 1. pkt., at Rejsekort & Rejseplan
A/S ledes af en bestyrelse, som udpeges af ejerne. Trafiksel-
skaberne, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S
og DSB skal således selv beslutte hvor mange medlemmer
der skal være i bestyrelsen, og hvor mange medlemmer hver
enkelt ejer skal udpege.
Det foreslås endvidere i § 27, stk. 4, 2. pkt., at transport-,
bygnings- og boligministeren udpeger et bestyrelsesmedlem.
Det er forventningen, at ministeren vil udpege en embeds-
mand til bestyrelsen for Rejsekort & Rejseplan A/S. I dag
har ministeren udpeget en embedsmand til en observatørpost
i Rejsekort A/S’ bestyrelse.
Desuden foreslås det i § 27, stk. 4, 3. pkt., at ejerne og trans-
port-, bygnings- og boligministeren i fællesskab udpeger et
eksternt bestyrelsesmedlem, som skal være formand for be-
styrelsen. Bestyrelsesformanden skal således være en pro-
fessionel erhvervsmand/kvinde, der har de fornødne kompe-
tencer til at påtage sig hvervet som bestyrelsesformand for
det fælles selskab.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er ikke oprettet ved lov,
og som følge heraf er der ikke i den gældende lov om trafik-
selskaber angivet noget om bestyrelsernes sammensætning.
Det foreslås i § 27, stk. 5, at kan ejerne ikke opnå enighed
om bestyrelsens størrelse og fordelingen af bestyrelsespo-
ster, fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren an-
tallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvor mange medlemmer
hver ejer får ret til at udpege. Den foreslåede bestemmelse
skal kun anvendes, såfremt det ikke er muligt for ejerne af
Rejsekort & Rejseplan A/S at blive enige om bestyrelsens
størrelse og sammensætning. Transport-, bygnings- og bo-
ligministeren vil ved fastsættelsen af bestyrelsens størrelse
og sammensætning tage udgangspunkt i den nuværende
sammensætning af Rejsekort A/S’ bestyrelse.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S er ikke oprettet ved lov,
og som følge heraf er der ikke i den gældende lov om trafik-
selskaber angivet noget om udpegning af bestyrelsesforman-
den.
Det foreslås i § 27, stk. 6, at kan der ikke opnås enighed om
udpegning af bestyrelsesformanden, jf. stk. 4, 3. pkt., udpe-
ger transport-, bygnings- og boligministeren formanden.
Den foreslåede bestemmelse skal kun anvendes, såfremt det
ikke er muligt at blive enige om udpegningen af bestyrelses-
formanden. Transport-, bygnings- og boligministeren vil ved
udpegningen vælge en kandidat, der har de rette kompeten-
cer og den fornødne erfaring til at bestride formandsposten
for Rejsekort & Rejseplan A/S’ bestyrelse.
Der er tale om en ny bestemmelse.
I dag har Rejsekort A/S og Rejseplanen A/S indgået tilslut-
ningsaftaler med andre operatører af offentlig servicetrafik
på frivillig basis.
Det foreslås i § 27, stk. 7, at Rejsekort & Rejseplan A/S skal
give udmeldte ø-kommuner, jf. § 1, stk. 3, og jernbanevirk-
somheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt,
mulighed for at blive tilsluttet det elektroniske rejseplan- og
rejsekortsystem.
Det er op til parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S at be-
stemme, hvordan et samarbejde med jernbanevirksomheder
og udmeldte ø-kommuner skal foregå, f.eks. i form af tilslut-
ningsaftaler og lignende, men parterne i selskabet har pligt
til at finde en løsning således, at de nævnte parter kan tilgå
det landsdækkende system for rejsekort og rejseplanen, så-
fremt de ønsker en sådan aftale.
Det er en forudsætning for jernbanevirksomheder, der udfø-
rer offentlig servicetrafik på kontrakt med staten eller regio-
ner, at de kan tilsluttes det elektroniske rejseplan- og rejse-
kortsystem for at kunne efterleve kravet om tilrådighedsstil-
lelse af transportdata i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S, jf.
§ 27 a, stk. 2. Såfremt parterne i Rejsekort & Rejseplan A/S
vil pålægge aftaleindgåelsen en tilslutningsafgift, må denne
højst være omkostningsbaseret, da Rejsekort & Rejseplan
A/S ellers indirekte vil medfinansieres af stat eller regioner
gennem de offentlig servicekontrakter, der er indgået med
disse jernbanevirksomheder.
Der er tale om en ny bestemmelse.
I dag stilles der ikke krav til, at Rejseplanen A/S skal give
tredjepart mulighed for at få vist transportdata på rejsepla-
nen, selvom det i en vis udstrækning allerede er tilfældet i
dag.
Det foreslås i § 27, stk. 8, at Rejsekort & Rejseplan A/S skal
give tredjepart adgang til at få vist deres transportdata i rej-
seplan- og rejsekortsystemet. Det kan f.eks. være fjernbus-
operatører, rederier, deleøkonomiske platforme, kørselskon-
torer m.fl., der ønsker, at deres transportdata også skal frem-
gå af rejseplan- og rejsekortsystemet, således at oplysninger
om disse transporttilbud når ud til flest mulige potentielle
kunder. Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå tilslutningsaf-
taler med tredjepart mod betaling.
Der er tale om en ny bestemmelse.
23
Eftersom Rejsekort & Rejseplan A/S endnu ikke er oprettet,
stilles der ikke i dag krav til selskabet.
Det foreslås i § 27, stk. 9, at Rejsekort & Rejseplan A/S skal
udarbejde en forretningsplan, som skal indeholde en strategi
for at samle det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem i
én mobilitetstjeneste, at skabe de bedst mulige rammer for
tredjeparts adgang til selskabets tjenester og at skabe bedst
mulig adgang for tredjeparts videresalg af billetter.
For det første skal planen indeholde en strategi for at samle
det elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem i én mobili-
tetstjeneste, samt arbejde hen imod digitaliserede versioner
af funktionerne. Strategien skal indeholde milepæle for ar-
bejdet med at implementere de to nuværende systemer – rej-
sekort og rejseplan – til én samlet løsning, hvor passagerne
kun skal have én indgang.
For det andet skal forretningsplanen indeholde en strategi
for selskabets arbejde med at skabe de bedst mulige rammer
for tredjeparts adgang til selskabets tjenester. Der skal
blandt andet tages stilling til, hvordan de konkrete vilkår
skal være for at blive tilsluttet rejseplan- og rejsekortsyste-
met m.v.
For det tredje skal selskabets forretningsplan forholde sig til,
hvorledes der skabes bedst mulig adgang for tredjeparts vi-
deresalg af billetter. Der skal blandt andet tages stilling til,
hvordan eventuelle barrierer for videresalget fjernes, hvilke
vilkår, der skal være for tilslutningsaftaler osv.
Bag forslaget om en forretningsplan ligger hensynet til, at
ikke alle selskabets udviklingsopgaver kan forventes imple-
menteret fra lovens ikrafttrædelsesdato. Der skabes med for-
retningsplanen rum for, at selskabets formål som udgangs-
punkt kan udvikles på et for ejerne samlet set forretnings-
mæssigt grundlag i takt med den teknologiske og digitale
udvikling.
De opstillede krav til forretningsplanen er mindstekrav, som
planen skal indeholde. Derudover kan den indeholde andre
punkter, som selskabet bestemmer.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Eftersom Rejsekort & Rejseplan A/S endnu ikke er oprettet,
stilles der ikke i dag krav til selskabet.
Det foreslås i § 27, stk. 10, at Rejsekort & Rejseplan A/S en
gang årligt skal indsende en redegørelse til transport-, byg-
nings- og boligministeren, hvor selskabet redegør for imple-
menteringen af de obligatoriske punkter i selskabets forret-
ningsplan, jf. stk. 9, nr. 1-3.
Selskabet skal således over for transport- bygnings- og bo-
ligministeren skriftligt redegøre for, hvordan det arbejder
hen imod én samlet mobilitetstjeneste for rejseplanlægning,
booking, betaling og billettering, hvordan det arbejder med
at skabe bedst mulige rammer for tredjeparts adgang til sel-
skabets tjenester og hvordan det arbejder hen imod at skabe
bedst mulige rammer for tredjeparts videresalg af billetter.
Redegørelsen skal indeholde en tidsplan for de milepæle,
som selskabet har besluttet i forhold til de tre punkter, som
redegørelsen skal forholde sig til.
Som led i arbejdet med selskabets forretningsplan vil Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriet invitere KL og Danske
Regioner til fælles drøftelse af selskabets arbejde, herunder
om fremdriften af selskabets udvikling hen imod en fælles
mobilitetstjeneste, der skal understøtte en samlet, forbedret
mobilitet til borgerne.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Eftersom Rejsekort & Rejseplan A/S endnu ikke er oprettet,
er der i den gældende lov ikke mulighed for at fastsætte
nærmere regler om Rejsekort & Rejseplan A/S’ krav til tred-
jeparts adgang til rejseplan- og rejsekortsystemet.
Det foreslås i § 27, stk. 11, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om Rejsekort &
Rejseplan A/S’ drift og udvikling af rejseplan- og rejsekort-
systemet, herunder om finansieringen af driften og udviklin-
gen, prioriteringen af udviklingsindsatserne og objektive be-
tingelser for tilslutning til rejseplan- og rejsekortsystemet.
Bestemmelsen er tænkt anvendt i det tilfælde, at den med
lovforslaget forudsatte drift og udvikling af rejseplan- og
rejsekortsystemet mod forventning ikke sker eller kun sker i
et uhensigtsmæssigt lavt tempo.
Bestemmelsen vil endvidere f.eks. kunne anvendes, hvis til-
slutning af tredjepart til det fælles rejseplan- og rejsekortsy-
stem ikke sker eller hindres. Ministeren vil således med den
foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte objektive betingel-
ser for, hvad tredjepart skal efterleve for at opnå tilslutning
til det fælles rejseplan- og rejsekortsystem, vilkår for tilslut-
ningen m.v. Hensigten vil i en sådan situation være at sikre
private aktører rimelige vilkår ved tilslutning til rejseplan-
og rejsekortsystemet med henblik på at understøtte mulighe-
den for videreudviklingen mod et fælles digitalt mobilitets-
system, hvor flere private og deleøkonomiske mobilitetstil-
bud tilknyttes. Såfremt bemyndigelse måtte anvendes, vil
ministeren desuden anvende bemyndigelsen fleksibelt og
under hensynstagen til den faktiske fremdrift i udviklingen
af et samlet rejseplan- og rejsekortsystem.
Transport-, bygnings- og boligministeren skal sikre, at even-
tuelle nærmere regler fastsat i medfør af bestemmelsen over-
holder statsstøtteretlige og konkurrenceretlige regler.
24
Der er tale om en ny bestemmelse.
I den gældende lov om trafikselskaber er der ikke pligt for
trafikselskaberne til at stille transportdata til rådighed for de-
ling med andre. Der sker imidlertid i vidt omfang en deling
af data via rejseplanen.
Med transportdata i lovforslaget menes hovedsageligt oplys-
ninger, der relaterer sig til de pågældende transportmidler,
herunder blandt andet i forhold til kapacitet og lokalisering
af transportmidler, som gør det muligt at udvikle digitale
mobilitetstjenester, hvor brugeren kan fremsøge, planlægge,
booke og betale for den samlede rejse.
Rejseplanen har i dag en åben data-politik og stiller allerede
data til rådighed for tredjepart. Den type af data, som i prak-
sis allerede er gjort tilgængeligt til ekstern brug er primært
statisk data, som f.eks. køreplans- og stoppestedsdata, af-
gangstavler- og stationsdata, men rejseplanen stiller også al-
lerede udvalgte dynamiske transportdata til rådighed for
tredjepart, såsom realtidsinformationer og turplaner.
Det forslås i § 27 a, stk. 1, at trafikselskaberne, Bornholms
Regionskommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal stille
transportdata vederlagsfrit til rådighed for tredjepart i regi af
Rejsekort & Rejseplan A/S. Tilrådighedsstillelsen over for
tredjepart skal ske vederlagsfrit, således at tredjepart får fri
mulighed for at trække på transportdata fra rejseplan - og
rejsekorts datalager med henblik på, at tredjepart f.eks. kan
skabe sin egen mobilitetstjeneste.
Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til at lov-
fæste den allerede anvendte praksis i rejseplansystemet om
deling af statiske transportdata. Hensigten med dette forslag
er – under hensynstagen til blandt andet beskyttelse af føl-
somme personoplysninger – at sikre, at der også i privat regi
på baggrund af tilgængelighed af førnævnte relevante trans-
portdata kan udvikles digitale mobilitetstjenester til gavn for
passagerer og samfund.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Se i øvrigt de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.2.4.
I den gældende lov om trafikselskaber er der ikke pligt for
jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på
kontrakt, til at stille transportdata til rådighed for deling med
andre.
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 27 a, stk. 2, som
pålægger jernbanevirksomheder, der udfører offentlig ser-
vicetrafik på kontrakt at stille transportdata vederlagsfrit til
rådighed for tredjepart i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S.
Bestemmelsen er begrundet i, at alle, der udfører offentlig
servicetrafik i Danmark, skal være forpligtet til at stille
transportdata til rådighed for tredjepart.
Der er i dag ikke mulighed for at fastsætte regler om deling
af transportdata.
Det foreslås i § 27 a, stk. 3, at transport-, bygnings- og bo-
ligministeren kan fastsætte regler om transportdata, som
Rejsekort & Rejseplan A/S skal stille vederlagsfrit til rådig-
hed for tredjepart og standardformater for deling af trans-
portdata, som Rejsekort & Rejseplan A/S skal anvende.
Der vil blive stillet krav om, at Rejsekort & Rejseplan A/S
skal dele såvel statiske som dynamiske transportdata. Det
kunne f.eks. være oplysning om, hvilke stoppesteder der er
på en given busrute, og oplysning om flytning af stoppeste-
der i tilfælde af f.eks. vejarbejde.
Bestemmelsen er alene tænkt anvendt i det tilfælde, at Rej-
sekort & Rejseplan A/S ikke stiller relevant statisk og dyna-
misk transportdata til rådighed for tredjepart. Såfremt be-
myndigelsen måtte anvendes, vil ministeren desuden anven-
de bemyndigelsen fleksibelt og under hensynstagen til den
faktiske fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og
rejsekortsystem.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der er i dag ikke mulighed for at fastsætte regler om videre-
udvikling af rejseplan- og rejsekortsystemets datasystem.
Det foreslås i § 27 a, stk. 4, at transport-, bygnings- og bo-
ligministeren kan fastsætte nærmere regler for videreudvik-
ling af rejseplan- og rejsekortsystemets datasystem.
Validering af billetters gyldighed er en blandt flere opgaver,
der foruden anvendelsen af standardiserede billetformater,
også forudsætter et bagvedliggende datasystem. Et datasy-
stem kan være centreret om de enkelte transportudbyderes
eget billetudbud. Det kan også udvikles som et samlet sy-
stem, der kan integrere billetrelaterede informationer - som
f.eks. udstedte billetter og dynamisk information om aktive
billetter - fra øvrige transportudbydere tilknyttet rejsekortsy-
stemets funktioner.
I forlængelse af, at de kundevendte funktioner og opgaver
samles i Rejsekort & Rejseplan A/S, ventes det, at også de
bagvedliggende tekniske systemer og forudsætninger for at
løse disse opgaver samles i selskabet, som f.eks. et fælles
datasystem, der vil kunne lagre information om udstedte bil-
letter, aktive billetter og sammenholde modtagne informati-
oner fra kontrolplatforme med f.eks. oplysninger om tid og
sted. Et samlet datasystem vil ligeledes kunne anvendes af
tredjepart, der videresælger offentlige transportvirksomhe-
ders billetter, som valideringstjeneste uden krav om, at tred-
jepart skal være tilsluttet rejsekortsystemet eller skal bruge
rejsekortet som rejsehjemmel eller betalingsmiddel.
25
Rejsekortet har i dag delvist etableret et datasystem, der po-
tentielt vil kunne videreudvikles til et centralt, nationalt da-
tasystem med henblik på at kunne integrere private aktører i
rejsekortets funktioner.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte
nærmere regler om videreudvikling af rejsekortets eksister-
ende datasystem.
Bemyndigelsen ventes udmøntet i det tilfælde, at Rejsekort
& Rejseplan A/S’ bestyrelse ikke selv formår at drive vide-
reudviklingen af datasystemet i retning mod et centralt sy-
stem, hvor private aktører kan integreres. Såfremt bemyndi-
gelsen måtte anvendes, vil ministeren desuden anvende be-
myndigelsen fleksibelt og under hensynstagen til den fakti-
ske fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejse-
kortsystem.
Transport-, bygnings- og boligministeren skal sikre, at even-
tuelle nærmere regler fastsat i medfør af bestemmelsen,
overholder statsstøtteretlige og konkurrenceretlige regler.
Der er tale om en ny bestemmelse.
§§ 27 og 28 i den gældende lov om trafikselskaber giver
hjemmel til, at ejerne kan indgå aftaler om kommerciel ad-
gang til billetterings- og rejseplansystemet samt hjemmel til
at udbetale udbytte til sine ejere. Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet finder, at der bør gælde tilsvarende regler
for Rejsekort & Rejseplan A/S.
Det foreslås i § 27 b, at Rejsekort & Rejseplan A/S kan ind-
gå aftaler i tilknytning til rejseplan - og rejsekortssystemet
og dets funktioner, herunder om kommerciel anvendelse af
adgang til systemet og om integration af rejsekortsystemets
funktioner med andre elektroniske systemer, hvor rejsekor-
tet kan anvendes som betaling, rejsehjemmel samt øvrige
funktioner i forlængelse heraf.
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for kommerciel
anvendelse af rejseplan - og rejsekortssystemet og dets funk-
tioner, således at selskabet får mulighed for at tjene penge
på, at andre ønsker at benytte systemet. Dog skal selskabets
ejere stille transportdata til rådighed vederlagsfrit, jf. den
foreslåede § 27 a, stk. 1, og ejerne må ligeledes ikke opkræ-
ve betaling for at stille billetter til rådighed for videresalg
gennem tredjepart, jf. den foreslåede § 28, stk. 1.
Den kommercielle udnyttelse skal have en tilknytning til rej-
seplan - og rejsekortssystemet og dets funktioner, dvs. at der
skal være tale om salg af ydelser eller tjenester, der har en
eller anden form for tilknytning til rejseplan - og rejsekorts-
systemet i bred forstand. Det kunne f.eks. være private ud-
bydere af transport, der ønsker at anvende systemet til salg
af ydelser eller tjenester i tilknytning til udbud af deres tra-
fik. Det kunne f.eks. være salg af eller reklame for en samlet
billet til både transport og en tilknyttet ydelse, f.eks. entre til
et museum eller andre attraktioner, eller det kunne være en
transportydelse kombineret med f.eks. et restaurantbesøg.
Den forslåede kommercielle anvendelse af rejseplan - og
rejsekortssystemet skal forstås i bredest mulige forstand,
idet aktionærerne bag Rejsekort & Rejseplan A/S får mulig-
hed for at benytte det samlede system kommercielt i en
fremtidig digitaliseret verden.
Det foreslås i § 27 c, at overskud kan udbetales som udbytte
til ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S. Overskud kan stam-
me fra kommerciel anvendelse af rejseplan - og rejsekorts-
systemet og dets funktioner, jf. den foreslåede § 27 b. Over-
skud kan ligeledes være genereret af den almindelige drift af
selskabet. Udbetaling af udbytte til ejerne af Rejsekort &
Rejseplan A/S følger således de normale regler for udbeta-
ling af udbytte i selskabsloven. Ejerne af Rejsekort & Rejse-
plan A/S træffer selv beslutning om udlodning af udbytte og
en sådan beslutning kan være begrænset af eventuelle ejeraf-
taler.
I den gældende lov er der ikke fastsat en pligt for trafikvirk-
somhederne til at stille billetter til rådighed for videresalg
gennem tredjepart.
Det foreslås i § 28, stk. 1, at trafikselskaberne, Bornholms
Regionskommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal stille
enkeltbilletter og periodekort til rådighed for videresalg gen-
nem tredjepart til en pris, der ikke overstiger prisen for slut-
kunderne i de offentlige salgskanaler.
Bestemmelsen skal sikre markedets mulighed for at udvikle
digitale mobilitetstjenester på tværs af det offentlige, deleø-
konomiske og private transporterhverv til gavn for passage-
rerne. Samtidig skal bestemmelsen sikre, at de offentlige tra-
fikvirksomheders billetter kan indgå i sådanne løsninger og
derved nå bredere ud gennem flere salgskanaler. Se i øvrigt
de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.
Tredjepart kan være private operatører af digitale mobilitets-
tjenester, øvrige transportudbydere eller andre aktører med
interesse i at videresælge billetter.
Det foreslås, at videresalget skal ske ved, at tredjepart får
adgang til at købe de udvalgte billetter fra offentlige trans-
portvirksomheder til en pris, som modsvarer prisen tilbudt
til slutkunderne i de offentlige salgskanaler.
Slutkunderne i de offentlige salgskanaler er de personer, der
køber billet(ter) til en rejse. Ofte vil der være personsam-
menfald mellem den person, der køber en billet og den per-
son, der efterfølgende foretager en rejse (passageren), men
der kan naturligvis også købes billetter til andre passagerer.
26
Der er tale om en ny bestemmelse.
Eftersom der i den gældende lov ikke er fastsat en pligt for
trafikvirksomhederne til at stille billetter til rådighed for vi-
deresalg gennem tredjepart, er der ikke mulighed for at fast-
sætte regler om et sådant videresalg og regler om hvilken
pris, der må tages for disse billetter.
Det foreslås i § 28, stk. 2, at tredjeparts videresalg af de of-
fentlige trafikvirksomheders billetter skal ske til en pris, der
ikke må overstige prisen for slutkunderne i de offentlige
salgskanaler.
Hensigten med denne bestemmelse er på den ene side at sik-
re gennemsigtighed for forbrugeren samt på den anden side
at afbøde, at billetter til den offentlige kollektive trafik sæl-
ges til overpris og derved risikoen for, at det offentlige kol-
lektive transporttilbud bliver mindre attraktivt at benytte for
forbrugeren. Lovforslaget forhindrer dog derved ikke tredje-
part i at udbyde abonnementsløsninger, hvor de offentlige
trafikvirksomheders billetter til den kollektive trafik kan
indgå.
I henhold til den gældende lov er der ikke mulighed for at
fastsætte regler om krav til standarder for billetteringsforma-
ter.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Eftersom der i den gældende lov ikke er fastsat en pligt for
trafikvirksomhederne til at stille billetter til rådighed for vi-
deresalg gennem tredjepart, er der ikke mulighed for at fast-
sætte regler om et sådant videresalg.
Det foreslås i § 28, stk. 3, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
til udvalgte billetter, herunder rejsekort og kommercielle bil-
letter, som trafikselskaberne, Bornholms Regionskommune,
Metroselskabet I/S samt DSB skal stille til rådighed for vi-
deresalg gennem tredjepart, til en pris, der ikke overstiger
prisen for slutkunderne i de offentlige salgskanaler.
Eksempler på kommercielle billetter er f.eks. DSB’s Oran-
gebilletter, festivalbilletter og lignende.
I takt med, at det nye rejseplan- og rejsekortselskab arbejder
hen imod en øget digitalisering af rejseplanens og rejsekor-
tets funktioner, ventes rejsekortet som rejsehjemmel at kob-
les på mobiltelefonen som et naturligt led i udviklingen.
Med bestemmelsen bemyndiges ministeren til i en bekendt-
gørelse at fastsætte minimumskrav til, hvilke typer af kom-
mercielle billetter, og ligeledes i hvilket omfang kommerci-
elle billetter skal stilles rådighed i forhold til de offentlige
trafikvirksomheders samlede billetudbud. Såfremt bemyndi-
gelse måtte anvendes, vil ministeren desuden anvende be-
myndigelsen fleksibelt og under hensynstagen til den fakti-
ske fremdrift i udviklingen af et samlet rejseplan- og rejse-
kortsystem.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Det foreslås i § 28, stk. 4, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler
om krav til standarder for billetteringsformater.
Med forslaget om bestemmelserne § 28, stk. 1 og 2, om vi-
deresalg af billetter fra de offentlige trafikvirksomheder til
tredjepart kan der potentielt opstå et marked af unikke billet-
typer og billetformater, som kan være vanskelige at validere
for de enkelte transportudbyderes billetkontrollører.
Det foreslås derfor at give ministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler for standardbilletteringsformater,
således at nye billetter udvikles i et tidssvarende og maskin-
elt læsbart format, der kan aflæses og valideres af gængse
kontrolenheder. Såfremt bemyndigelsen måtte anvendes, vil
ministeren desuden anvende bemyndigelsen fleksibelt og
under hensynstagen til den faktiske fremdrift i udviklingen
af et samlet rejseplan- og rejsekortsystem.
Af hensyn til at sikre, at reglerne for standardbilletterings-
formater er tidssvarende i forhold til den løbende teknologi-
ske udvikling på området, foreslås det, at bestemmelsen i
lov om trafikselskaber giver mulighed for, at reglerne herfor
kan fastsættes ved bekendtgørelse.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til nr. 7
Der er i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
181/2011/EU af 16. februar om buspassagerers rettigheder
og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 55, side 1, fastsat en række regler om buspas-
sagerers rettigheder. Forordningens regler finder næsten
udelukkende anvendelse på rejser over 250 km, og dermed
er der kun relativt få rejser med bus i Danmark, som er om-
fattet af forordningen. Reglerne omfatter blandt andet ret til
information og assistance, erstatning ved beskadiget bagga-
ge m.v.
I Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1371/2007/EU af 23. oktober om jernbanepassagerers rettig-
heder og forpligtelser, EU-Tidende 2007, nr. L 315, side 14,
er der ligeledes fastsat regler om passagerers rettigheder ved
jernbanekørsel. Forordningens regler finder i Danmark an-
27
vendelse på al passagertransport med jernbane. Reglerne
omfatter blandt andet ret til information og assistance, er-
statning ved beskadiget baggage, ret til erstatning og rettig-
heder ved forsinkelse m.v.
Med forslaget til § 28 c, stk. 1, kan transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte regler om rettigheder for passage-
rer, som benytter trafikselskabernes almindelige rutekørsel
med bus samt kørsel på privatbanestrækninger (togrejser på
privatbanestrækninger).
Rutekørsel, som udføres som speciel rutekørsel, samt indivi-
duel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede eller
kørsel af passagerer for jernbanevirksomheder og luftfarts-
selskaber, der er ramt af trafikforstyrrelser, er ikke omfattet
af bemyndigelsen.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pas-
sagerers grundlæggende rettigheder ved f.eks. forsinkelse,
krav til billetudstedelse, medtagning af cykler og krav til in-
formation om rejsen. Der kan endvidere fastsættes en række
definitioner, f.eks. hvornår der tidsmæssigt anses at være
optrådt forsinkelse, samt i hvilke tilfælde rettighederne ikke
finder anvendelse, herunder force majeure.
Bemyndigelsen tænkes alene anvendt i det tilfælde, at det
ikke er muligt for trafikselskaberne selv at nå til enighed om
et passende niveau af ens grundlæggende rettigheder for de-
res passagerer. Det vil være op til transport-, bygnings- og
boligministeren at vurdere, hvornår det ikke længere vurde-
res muligt for trafikselskaberne at opnå enighed om ensarte-
de grundlæggende rettigheder, samt hvornår rettighederne
har et passende indhold. De ens grundlæggende rettigheder
er ikke til hinder for, at der lokalt kan fastsættes bedre rettig-
heder end de ens grundlæggende rettigheder, men hensigten
er, at rettighederne som udgangspunkt skal være indholds-
mæssig ens på tværs af trafikselskaberne.
De regler, som transport-, bygnings- og boligministeren be-
myndiges til at kunne fastsætte, vil være i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
181/2011/EU af 16. februar om buspassagerers rettigheder
og om ændring af forordning nr. 2006/2004/EF om buspas-
sagerers rettigheder og Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 1371/2007/EU af 23. oktober om jernbanepassa-
gerers rettigheder og forpligtelser. Dette skyldes, at der ude-
lukkende vil blive fastsat regler i det omfang, at EU ikke har
lovgivet på området.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der er i henhold til den gældende lov ikke mulighed for at
fastsætte regler om en frivillig mærkningsordning om rettig-
heder for passagerer, som benytter fjernbuskørsel.
Med forslaget til § 28 c, stk. 2, kan transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte regler for en frivillig mærknings-
ordning om rettigheder for passagerer, som benytter fjern-
buskørsel.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at etablere en frivillig
mærkningsordning, som giver fjernbusselskaberne mulighed
for i deres markedsføring at anvende et mærke, som viser, at
de tilbyder deres kunder de samme passagerrettigheder, som
trafikselskaberne tilbyder deres kunder.
Såfremt der fastsættes rettigheder efter § 28 c, stk. 1, er det
hensigten, at disse rettigheder også skal indeholdes i mærk-
ningsordningen. Såfremt trafikselskaberne selv fastsætter et
ensartet niveau af en grundlæggende rettigheder for deres
passagerer, så vil ordningen blive tilpasset disse rettigheder.
Med bemyndigelsen kan transport-, bygnings- og boligmini-
steren endvidere fastsætte regler om mærkets grafiske ud-
tryk og vilkår, administration af ordningen, regulering og af-
skæring af klageadgang, tilsyn med anvendelse af mærket
m.v.
Det forventes, at ministerens bemyndigelse efter § 28 c, stk.
2, delegeres til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til nr. 8
Af § 29, stk. 1, i lov om trafikselskaber fremgår, at et trafik-
selskab kan fastsætte kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for
passagerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel (billet el-
ler kort). I henhold til § 29, stk. 3, kan kontrolafgifter og
ekspeditionsgebyrer efter stk. 1 inddrives efter lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
Det foreslås, at § 29, stk. 3, ophæves, idet hjemlen til at ind-
drive fordringer vedrørende kontrolafgifter og ekspeditions-
gebyrer allerede findes i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015. Inddrivelseslo-
ven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med
tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræ-
ves eller inddrives af det offentlige. Skatteministeren kan
fastsætte regler om, at loven desuden finder anvendelse på
fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Det er ikke alene kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer,
men også fordringer, der opstår i forbindelse med rejsekort,
jf. § 6 b, stk. 4, i lov om trafikselskaber, som trafikselska-
berne kan inddrive efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
SKAT har udtalt, at såvel trafikselskaberne som Rejsekort
A/S er at betragte som hørende under ”det offentlige”, og de
28
har derfor allerede i dag mulighed for at inddrive f.eks. ube-
talte kontrolafgifter og ubetalte rejsekortfordringer via re-
stanceinddrivelsesmyndigheden.
Rejsekort & Rejseplan A/S, som oprettes i medfør af den
foreslåede § 27, stk. 1, vil på tilsvarende vis som det nuvæ-
rende Rejsekort A/S, udelukkende være ejet af trafikselska-
ber, Bornholms Regionskommune, Metroselskabet I/S og
DSB, som alle er 100 pct. offentlige ejede selskaber, og sel-
skabet vil derfor i relation til inddrivelse af fordringer hører
under det offentlige og kunne inddrive dets fordringer via
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Til nr. 9
Efter den gældende lovs § 30, stk. 1, straffes med bøde den,
der kører uden tilladelse til eller kontrakt om kørsel, som
følger af regler fastsat efter § 20, stk. 3, eller overtræder vil-
kår, der følger heraf.
Det foreslås i § 30, stk. 1, at medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
udfører rutekørsel uden tilladelse, jf. § 20, stk. 1, overtræder
regler om kørsel i henhold til en kontrakt, jf. § 20, stk. 3, el-
ler overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller kon-
trakt i henhold til loven eller regler, der er udstedt i medfør
af loven.
Der er tale om en nyaffattelse af bestemmelsen. Formålet
med forslaget er, udover en sproglig præcisering, at komme
med anbefalede bødeniveauer for overtrædelse af bestem-
melsen på samme måde som det er sket i henholdsvis bus-
og godskørselsloven samt i taxiloven, jf. lov om buskørsel,
lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012 med sene-
re ændringer, lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr.
1051 af 12. november 2012 med senere ændringer, samt ta-
xiloven, lov nr. 1538 af 19. december 2017.
Det foreslås således at fastsætte så betydelige bøder for
overtrædelse af reglerne, at det forventes, at det ikke kan be-
tale sig at bryde reglerne.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 1,
om at udføre rutekørsel uden tilladelse som udgangspunkt
straffes med en bøde på 35.000 kr. Overtrædelsen anses som
en meget alvorlig overtrædelse, idet påbuddet om, at det
kræver tilladelse at udføre almindelig rutekørsel er vigtigt at
overholde, fordi myndighederne inden udstedelsen af en til-
ladelse undersøger, om ansøger lever op til de krav, der stil-
les for at få en tilladelse. Overtrædelse af bestemmelsen vil
således påføre de virksomheder, der har fået udstedt en tilla-
delse og som følge heraf lever op til de krav, der stilles for
at få tilladelsen, en ulige konkurrence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 2,
om regler om kørsel i henhold til en kontrakt om rutekørsel
som udgangspunkt straffes med en bøde på 35.000 kr. Over-
trædelsen anses som en meget alvorlig overtrædelse, idet
opfyldelse af kravet om en skriftlig kontrakt om kørslen
med transportkøberen er et grundlæggende krav til udførelse
af rutekørsel, der er undtaget fra kravet om tilladelse. Over-
trædelse heraf vil påføre de virksomheder, der har oprettet
en skriftlig kontrakt om kørslen med transportkøberen og
som følge heraf lever op til de krav, der stilles for at udføre
kørsel, der er undtaget kravet om tilladelse, en ulige konkur-
rence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 3,
ved at overtræde vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller en
kontrakt i henhold til loven eller regler, der er udstedt i hen-
hold til loven som udgangspunkt straffes med en bøde på
15.000 kr. Det kunne f.eks. være tilfælde, hvor en fjernbus-
operatør befordrer passagerer, der ikke er fjernbuspassage-
rer. Overtrædelsen anses som en alvorlig overtrædelse, idet
befordring af passagerer, der ikke er fjernbuspassagerer, vil
kunne give trafikselskaber en ulige konkurrence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 3,
ved at overtræde vilkår for en tilladelse til rutekørsel ved at
optage og afsætte passagerer ved et stoppested, der ikke
fremgår af tilladelsen, udgangspunkt straffes med en bøde
på 15.000 kr. En sådan overtrædelse anses som en alvorlig
overtrædelse, idet det vil påføre de virksomheder, der har
tilladelse til at optage og afsætte passagerer ved det pågæl-
dende stoppested, en ulige konkurrence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 3,
ved at overtræde vilkår for en tilladelse til rutekørsel ved på
en eller flere afgange ikke at betjene alle de stoppested, der
fremgår af tilladelsen, som udgangspunkt straffes med en
bøde på 5.000 kr. En sådan overtrædelse anses som en min-
dre alvorlig overtrædelse, idet der ikke påføres andre virk-
somheder ulige konkurrence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 3,
ved at overtræde vilkår for en tilladelse til fjernbuskørsel
ved ikke at udføre mindst én daglig returrejse fem dage
ugentligt på ruten som udgangspunkt som udgangspunkt
straffes med en bøde på 35.000 kr. En sådan overtrædelse
anses som en meget alvorlig overtrædelse, idet det er et
grundlæggende krav for at få udstedt tilladelse til fjernbusk-
ørsel. Overtrædelse heraf vil påføre virksomheder med tilla-
delse til fjernbuskørsel, som følger kravet om at udføre
mindst én daglig returrejse fem dage ugentligt, en ulige kon-
kurrence.
Det foreslås, at overtrædelse af forslagets § 30, stk. 1, nr. 3,
ved at overtræde vilkår for en tilladelse til rutekørsel om, at
kørsel på ruten ikke må stoppes uden godkendelse som ud-
gangspunkt straffes med en bøde på 5.000 kr. En sådan
29
overtrædelse anses som en mindre alvorlig overtrædelse,
idet der ikke påføres andre virksomheder ulige konkurrence.
Som udgangspunkt skal bøden ved skærpende omstændig-
heder afspejle det unddragne beløb eller den uberettigede
vinding, som er opnået ved overtrædelsen. Dette vil kunne
medføre, at bøden for en overtrædelse, hvor der foreligger
skærpende omstændigheder, f.eks. hvis den ulovlige virk-
somhed er blevet udført gennem længere tid, eller hvis der
er tale om gentagne overtrædelser, vil kunne fordobles eller
tredobles.
I tilfælde, hvor der foreligger flere overtrædelser til samtidig
bedømmelse, skal der nedlægges en samlet bødepåstand ud
fra en konkret vurdering.
Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vur-
dering. Det anbefalede angivne strafniveau kan således fra-
viges i både op- og nedadgående retning, hvis der i en kon-
kret sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-
heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 10
Det fremgår ikke af den gældende lov, at der ved udmåling
af straffen efter stk. 1 kan lægges vægt på hvilke økonomi-
ske gevinster, der er opnået eller søgt opnået ved den pågæl-
dende overtrædelse, og karakteren af den begåede overtræ-
delse.
Det foreslås i § 30, stk. 3, at der ved udmåling af straffen ef-
ter stk. 1 og 2 kan lægges vægt på, hvilke økonomiske ge-
vinster der er opnået eller søgt opnået ved den pågældende
overtrædelse, og karakteren af den begåede overtrædelse.
Der kan således ske en graduering af bødens størrelse i op-
eller nedadgående retning i forhold de økonomiske forhold,
der gør sig gældende ved en konkret overtrædelse. Hvis
overtrædelsen er foregået over længere tid vil den økonomi-
ske gevinst kunne være tilsvarende større eller hvis en over-
trædelse er sket på en strækning og på tidspunkter, hvor der
er mange passagerer, vil gevinsten ligeledes være tilsvaren-
de større.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til nr. 11
Af den gældende lovs § 30, stk. 3, fremgår at i regler, der er
fastsat i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af regler fastsat af Den Europæiske Union om
forhold fastsat af denne lov.
Denne bestemmelse flyttes til § 30, stk. 5, hvor det foreslås,
at for overtrædelser af regler, der fastsættes i medfør af lo-
ven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reg-
ler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er om-
fattet af denne lov.
Bestemmelsen skaber hjemmel til, at der også kan fastsættes
regler om straf for overtrædelse af EU-forordninger og EU-
direktiver, som vedrører lov om trafikselskabers område, på
linje med de regler som transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte om andre forhold, med henblik på op-
fyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Den Europæ-
iske Union om forhold § 28 b.
Det fremgår ikke af den gældende lov, at der er mulighed
for at indsætte strafbestemmelser i regler, der udstedes i
medfør af loven.
Det foreslås i § 30, stk. 6, at for overtrædelser af regler, der
fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.
Bestemmelsen forventes anvendt i bekendtgørelse om rute-
kørsel, således at overtrædelser af regler, der fastsættes i be-
kendtgørelsen kan strafpålægges.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Til § 2
Det følger af den gældende § 14, stk. 1, i jernbaneloven, jf.
lov nr. 686 af 27. maj 2015 med senere ændringer, at jernba-
nevirksomheder kan opkræve kontrolafgift og ekspeditions-
gebyr for passagerer, der ikke foreviser gyldig billet. Af §
14, stk. 2, følger, at kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer
kan inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, jf. lov nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer.
I henhold til § 14, stk. 4, i jernbaneloven kan transportmini-
steren fastsætte nærmere regler om jernbanevirksomhedens
adgang til at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr.
Det følger således af bekendtgørelse nr. 1132 af 28. septem-
ber 2010, at det kun er jernbanevirksomheder, der ifølge
kontrakter udfører offentlig servicetrafik, som har adgang til
at inddrive kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer efter lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
DSB er som selvstændig offentlig virksomhed helt generelt
omfattet af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovens § 1, stk. 1, 1. pkt. Alle DSB’s fordringer, hvad enten
de er offentligretlige eller civilretlige, herunder fordringer
vedrørende rejsekort, er derfor omfattet af denne lov, hvor-
for told og skatteforvaltningen skal inddrive disse, hvis de
overdrages til told og skatteforvaltningen til inddrivelse.
Derimod er private jernbanevirksomheder ikke omfattet af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Derfor kan kun
private jernbanevirksomheders fordringer, der har hjemmel i
lov, dvs. kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer, inddrives
efter lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovens
§ 1, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at § 14, stk. 1, affattes således, at jernbanevirk-
somheder, der via kontrakt udfører trafik som offentlig ser-
vice, kan opkræve kontrolafgifter, ekspeditionsgebyrer og
rejsekortfordringer.
30
Kontrolafgifter kan udstedes til passagerer, der ikke forevi-
ser gyldig rejsehjemmel, dvs. at en passager, ikke kan frem-
vise en billet, der er gyldig til den konkrete rejserelation,
som pågældende agter at foretage. Det kan f.eks. være i til-
fælde, hvor en passager i en billetkontrolsituation ikke kan
fremvise en gyldig enkeltbillet, en gyldig mobilbillet, et gyl-
digt periodekort eller et korrekt indtjekket rejsekort eller an-
den form for gyldig rejsehjemmel til den konkrete rejserela-
tion.
Ekspeditionsgebyrer er gebyrer, der kan pålægges i forbin-
delse med selve opkrævningen.
Rejsekortfordringer kan f.eks. opstå i situationer, hvor en
passager optanker sit rejsekort, men hvor betalingen efter-
følgende fejler, eller hvor en passager foretager en dyrere
rejse, end det beløb, der er dækning for på vedkommendes
rejsekort. Eller f.eks. fordringer, der opstår ved, at en kunde
tilmelder sig rejsekort med et betalingskort, for derefter at
deaktivere betalingskortet og herefter anvende rejsekortet i
perioden indtil rejsekortkontoen bliver lukket.
Eftersom jernbanevirksomheders fordringer er fastsat ved
lov, vil skatteministeren kunne fastsætte regler om, at lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige finder anvendelse
på disse fordringer, jf. lovens § 1, stk. 1, 2 pkt. Bemyndigel-
sen er i dag allerede udnyttet for så vidt angår kontrolafgif-
ter og ekspeditionsgebyrer, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 576 af 29. maj 2018 om inddrivelse af gæld til det offent-
lige. Med den foreslåede justering af § 14, stk. 1, vil skatte-
ministeren kunne inddrage rejsekortfordringer i bekendtgø-
relsen om inddrivelse af fordringer, således at jernbanevirk-
somheder, der via kontrakt udfører trafik som offentlig ser-
vice, vil kunne få inddrevet disse fordringer via restanceind-
drivelsesmyndigheden.
Det foreslås, at § 14, stk. 2 og 4, i jernbaneloven ophæves.
Ophævelsen af § 14, stk. 2 er en konsekvens af, at hjemlen
til at inddrive fordringer vedrørende kontrolafgifter og eks-
peditionsgebyrer allerede findes i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter skatteministeren kan fastsætte
regler om, at loven finder anvendelse på fordringer, der er
fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Ophævelsen af § 14, stk. 4, er en konsekvens af forslaget om
nyaffattelse af § 14, stk. 1, i jernbaneloven, idet bestemmel-
sen herefter vurderes at være overflødig. Med den foreslåe-
de affattelse af § 14, stk. 1, i jernbaneloven vil den gældende
bekendtgørelse nr. 1132 af 28. september 2010 om farligt
gods, kontrolafgifter og tilladelse til jernbanevirksomhed
m.v. skulle ændres i overensstemmelse hermed.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
trafikselskaber og jernbaneloven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at allerede udstedte tilladelser til fjern-
buskørsel forbliver i kraft indtil udløb af deres gyldigheds-
periode. Det foreslås endvidere, at transport-, bygnings- og
boligministeren kan tillade, at der i henhold til disse tilladel-
ser fremover udføres kørsel efter reglerne i § 19, stk. 4 samt
§ 22, stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at indehavere af al-
lerede udstedte tilladelser til fjernbuskørsel kan vælge at få
ombyttet deres gamle tilladelse til en ny tilladelse, baseret
på indeværende lovforslags nye foreslåede afstandsregler,
frekvensbetingelser, afgivelse af oplysninger m.v.
Den foreslåede overgangsordning skal fremme, at fjernbusk-
ørsel udføres ensartet, således at passagererne og virksom-
hederne har lige markeds- og brugervilkår.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om trafikselskaber, jf. lovbekendtgørelse
nr. 323 af 20. marts 2015, som ændret ved § 3 i
lov nr. 657 af 8. juni 2016, § 22 i lov nr. 285 af 29.
marts 2017, lov nr. 1560 af 19. december 2017,
lov nr. 315 af 25. april 2018 og lov nr. 1565 af 18.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3 b. Private virksomheder kan efter aftale med
et trafikselskab yde et tilskud til nye ruter eller ek-
stra afgange på eksisterende ruter til og fra virk-
somheden. Tilskuddet skal dække alle omkostnin-
ger forbundet hermed.
§ 3 c. Kommuner kan finansiere faste anlæg, der
kan anvendes til fjernbuskørsel m.v.«
§ 5. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8-15. ---
2. I § 5 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Trafikselskabet kan efter aftale med en
kommune varetage opgaver vedrørende driften af
en busterminal, der anvendes til fjernbuskørsel.«
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 9-16.
§ 19. ---
Stk. 1-3. ---
3. § 19, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel,
der forløber over mere end to trafikselskabers
områder, over mere end området for trafiksel-
skabet på Sjælland eller over mere end Born-
holms Regionskommunes område. Hvis fjern-
buskørslen udføres som almindelig rutekørsel,
skal der udføres mindst én afgang 4 dage
ugentligt på ruten i en periode af mindst 6 må-
»Stk. 4. Ved fjernbuskørsel forstås rutekørsel, hvor
der er mindst 75 kilometer mellem den enkelte
passagers på- og afstigning. Udføres fjernbuskør-
sel som almindelig rutekørsel, jf. stk. 2, skal der
udføres mindst én daglig returrejse 5 dage ugent-
ligt på ruten i en periode af mindst 6 måneder.«
32
neder, medmindre perioden efter tilladelsens
udstedelse under ganske særlige omstændig-
heder forkortes.
§ 22. ---
Stk. 1. ---
4. § 22, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Transportministeren kan tillade, at der
på en fjernbusrute befordres passagerer mel-
lem flere områder inden for ét trafikselskabs
område, inden for Bornholms Regionskommu-
nes og udmeldte økommuners, jf. § 1, stk. 3,
områder eller mellem to trafikselskabers om-
råder, hvis der indgås overenskomst her‐ om
med de berørte myndigheder.
»Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan tillade, at der på en fjernbusrute befordres pas-
sagerer mellem stoppesteder beliggende med min-
dre end 75 kilometers afstand, hvis der indgås af-
tale herom med de berørte trafikselskaber, Born-
holms Regionskommune eller udmeldte økommu-
ner.«
Stk. 3. ---
5. § 23 affattes således:
§ 23. Transportministeren kan fastsætte regler
om
1) afgivelse af indberetninger om buskørslens
omfang og udøvelse,
2) varsel om ophør, hvis tilladelsens indehaver
inden tilladelsesperiodens udløb vil ophøre
med at drive ruten,
3) pligt for indehaveren af tilladelsen til at
fortsætte kørslen indtil det tidspunkt, hvor den
pågældende lovligt kan ophøre med kørslen,
samt
4) øvrige vilkår for tilladelsen, herunder om
rute, køreplan, takster og befordringspligt.
Ȥ 23. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter regler om, hvilke oplysninger en indeha-
ver af en tilladelse skal afgive om antal afgange,
antal passagerer og andre oplysninger om buskørs-
lens omfang og udøvelse og om tilladelsesindeha-
vers varsel om ophør af en rute før tilladelsespe-
riodens udløb.«
33
6. §§ 27 og 28 ophæves og i stedet indsættes:
§ 27. Trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, udmeldte økommuner, jf. § 1, stk.
3, og Metroselskabet I/S samt DSB, som sam-
arbejder om at udvikle og drive elektroniske
systemer for billettering, kan indgå aftaler i
tilknytning hertil, herunder om kommerciel
anvendelse af adgangen til billetteringssyste-
met. Overskud kan udbetales som udbytte til
parterne i samarbejdet.
Ȥ 27. Trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal i et
aktieselskab, benævnt Rejsekort & Rejseplan A/S,
drive og udvikle et elektronisk rejseplansystem for
oplysning om rejsetider, rejseplanlægning og pris-
er m.v., samt et elektronisk rejsekortsystem for
billettering og betaling m.v.
Stk. 2. Stiftelsen af Rejsekort & Rejseplan A/S kan
i regnskab- og skattemæssig henseende ske med
virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret.
Stk. 3. Ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S kan
ændre selskabets navn.
§ 28. Trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, udmeldte økommuner, jf. § 1, stk.
3, og Metroselskabet I/S samt DSB, som sam-
arbejder om at udvikle og drive elektroniske
systemer for oplysning om rejsetider og rejse-
planlægning, kan indgå aftaler i tilknytning
hertil, herunder om kommerciel anvendelse af
adgangen til systemet. Overskud kan udbeta-
les som udbytte til parterne i samarbejdet.
Stk. 4. Rejsekort & Rejseplan A/S ledes af en be-
styrelse, som udpeges af ejerne. Derudover udpe-
ger transport-, bygnings- og boligministeren et be-
styrelsesmedlem. Endvidere udpeger ejerne og
transport-, bygnings- og boligministeren i fælles-
skab et eksternt bestyrelsesmedlem, som skal være
formand for bestyrelsen.
Stk. 5. Kan ejerne ikke opnå enighed om bestyrel-
sens størrelse og fordelingen af bestyrelsesposter,
fastsætter transport-, bygnings- og boligministeren
antallet af bestyrelsesmedlemmer og hvor mange
medlemmer hver ejer får ret til at udpege.
Stk. 6. Kan der ikke opnås enighed om udpegning
af bestyrelsesformanden, jf. stk. 4, 3.pkt., udpeger
transport-, bygnings- og boligministeren forman-
den.
Stk. 7. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give ud-
meldte økommuner, jf. § 1, stk. 3, og jernbane-
virksomheder, der udfører offentlig servicetrafik
på kontrakt, mulighed for at blive tilsluttet det
elektroniske rejseplan- og rejsekortsystem.
Stk. 8. Rejsekort & Rejseplan A/S skal give tredje-
part adgang til at få vist deres transportdata i rejse-
plan- og rejsekortsystemet.
34
Stk. 9. Rejsekort & Rejseplan A/S skal udarbejde
en forretningsplan, som skal indeholde en strategi
for:
1) at samle det elektroniske rejseplan- og rejse-
kortsystem i én mobilitetstjeneste,
2) at skabe de bedst mulige rammer for tredjeparts
adgang til selskabets tjenester og
3) at skabe bedst mulig adgang for tredje-parts vi-
deresalg af billetter.
Stk. 10. Rejsekort & Rejseplan A/S skal en gang
årligt indsende en redegørelse til transport-, byg-
nings- og boligministeren, hvor selskabet redegør
for implementeringen af de obligatoriske punkter i
selskabets forretningsplan, jf. stk. 9, nr. 1-3.
Stk. 11. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om Rejsekort & Rej-
seplan A/S’ drift og udvikling af rejseplan- og rej-
sekortsystemet, herunder om finansieringen af
driften og udviklingen, prioriteringen af udvik-
lingsindsatserne og objektive betingelser for til-
slutning til rejseplan- og rejsekortsystemet.
§ 27 a. Trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal ve-
derlagsfrit stille transportdata til rådighed for tred-
jepart i regi af Rejsekort & Rejseplan A/S.
Stk. 2. Jernbanevirksomheder, der udfører offent-
lig servicetrafik på kontrakt, skal vederlagsfrit stil-
le transportdata til rådighed for tredjepart i regi af
Rejsekort & Rejseplan A/S.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om transportdata,
som Rejsekort & Rejseplan A/S skal stille til rå-
dighed for tredjepart, samt standardformater for
deling af transportdata, som Rejsekort & Rejse-
plan A/S skal anvende.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om videreudvikling
af rejseplan- og rejsekortsystemets datasystemer.
§ 27 b. Rejsekort & Rejseplan A/S kan indgå afta-
ler i tilknytning til rejseplan- og rejsekortsystemet
35
og dets funktioner, herunder om kommerciel an-
vendelse af adgang til systemet og om integration
af rejsekortsystemets funktioner med andre elek-
troniske systemer, hvor rejsekortet kan anvendes
som betaling, rejsehjemmel samt øvrige funktioner
i forlængelse heraf.
§ 27 c. Overskud kan udbetales som udbytte til
ejerne af Rejsekort & Rejseplan A/S.
§ 28. Trafikselskaberne, Bornholms Regionskom-
mune, Metroselskabet I/S samt DSB skal stille en-
keltbilletter og periodekort, jf. § 6 b, stk. 3, til rå-
dighed for videresalg gennem tredjepart til en pris,
der ikke overstiger prisen for slutkunderne i de of-
fentlige salgskanaler.
Stk. 2. Tredjeparts videresalg af billetter skal ske
til en pris, der ikke må overstige prisen for slut-
kunderne i de offentlige salgskanaler.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om krav til udvalgte
billetter, herunder rejsekort og kommercielle bil-
letter, som trafikselskaberne, Bornholms Region-
skommune, Metroselskabet I/S samt DSB skal stil-
le til rådighed for videresalg gennem tredjepart til
en pris, der ikke overstiger prisen for slutkunderne
i de offentlige salgskanaler.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om krav til standar-
der for billetteringsformater.«
§ 28 b. --- 7. Efter § 28 b indsættes i kapitel 4:
Ȥ 28 c. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om rettigheder for passagerer,
som benytter trafikselskabernes almindelige rute-
kørsel med bus samt kørsel på privatbanestræknin-
ger.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler for en frivillig mærkningsord-
ning om rettigheder for passagerer, som benytter
fjernbuskørsel.«
36
§ 29. ----
Stk. 1-2. ----
Stk. 3. Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer
efter stk. 1 inddrives efter lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden kan endvidere inddrive skyl-
dige beløb efter stk. 1 ved modregning i over-
skydende skat.
8. § 29, stk. 3, ophæves.
§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lov, straffes med bøde den, der kører
uden tilladelse til eller kontrakt om kørsel,
som følger af regler fastsat efter § 20, stk. 3,
eller overtræder vilkår, der følger heraf.
9. § 30, stk. 1, affattes således:
»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der
1) udfører rutekørsel uden tilladelse, jf. § 20, stk.
1,
2) overtræder regler om kørsel i henhold til en
kontrakt, jf. § 20, stk. 3, eller
3) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse
eller kontrakt i henhold til loven eller regler, der er
udstedt i medfør af loven.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. I regler, der er udstedt i medfør af den-
ne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af regler fastsat af Den Europæ-
iske Union om forhold, som er omfattet af
denne lov
10. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der kan ved udmåling af straffen efter stk.
1 og 2 lægges vægt på, hvilke økonomiske gevin-
ster der er opnået eller forsøgt opnået ved den på-
gældende overtrædelse og karakteren af den be-
gåede overtrædelse.«
Stk. 4. ---- 11. I § 30 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. For overtrædelser af regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af regler fastsat af Den Europæ-
iske Union om forhold, som er omfattet af denne
lov.
Stk. 6. For overtrædelser af regler, der fastsættes i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.«
§ 2
37
I jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015,
som ændret ved § 2 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, §
21 i lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 1558 af
19. december 2017 og lov nr. 1562 af 18. decem-
ber 2018, foretages følgende ændringer:
§ 14. Jernbanevirksomheder kan opkræve
kontrolafgift og ekspeditionsgebyr for passa-
gerer, der ikke foreviser gyldig rejsehjemmel.
Stk. 2. Kontrolafgifter og ekspeditionsgebyrer
som nævnt i stk. 1 inddrives efter lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige.
1. § 14, stk. 1, affattes således:
»Jernbanevirksomheder, der via kontrakt udfører
offentlig servicetrafik, kan opkræve kontrolafgif-
ter, ekspeditionsgebyrer og rejsekortfordringer.«
Stk. 3. —
2. § 14, stk. 2 og 4, ophæves.
Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere
regler om jernbanevirksomhedens adgang til
at opkræve kontrolafgift og ekspeditionsgebyr,
jf. stk. 1.
38