Fremsat den 19. december 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 19. december 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af
lystfartøjsforsikringer1)
(Lempet elvarmeafgift til sommerhuse m.v. og nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1174 af 5. november 2014, § 1 i lov nr. 478 af 16. maj 2018
og senest ved § 5 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Af forbrug af elektri-
citet i«: »ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og«.
2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »elopvarmet«: »ferielej-
lighed til eget brug, sommerhus eller«.
3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »elopvarmede«: »ferie-
lejligheder til eget brug, elopvarmede sommerhuse eller elo-
pvarmede«.
§ 2
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 165 af 8. februar 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2019.
Stk. 2. § 2 har virkning for forsikringer, hvor forsikrings-
præmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller sene-
re.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 132 Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2018-5239
AN013682
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 30. november
2018 indgået aftale om finansloven for 2019, der bl.a. gen-
nemfører en række initiativer, der skal styrke turismeerhver-
vet og øge aktiviteten i sommerhusområderne samt gøre det
billigere at være bådejer. Forslaget har til formål at udmønte
en del af denne aftale.
Aftaleparterne ønsker at udvide den gældende nedsatte af-
giftssats på elektricitet, der anvendes i elopvarmede helårs-
boliger, til også at omfatte sommerhuse. Herved ligestilles
elopvarmede helårsboliger og elopvarmede sommerhuse.
Afgiftsnedsættelsen vil gøre det billigere for danskerne at
bruge deres sommerhuse. Derudover kan lempelsen styrke
turismeerhvervet i Danmark, da udgifterne til at leje som-
merhuse sænkes. Lempelsen har således til hensigt at øge
aktiviteten i sommerhusområderne, særligt i vinterhalvåret,
hvor der kræves meget el til opvarmning.
Aftaleparterne ønsker endvidere at nedsætte afgiften på
lystfartøjsforsikringer således, at det bliver billigere som
bådejer at forsikre sin båd. Nedsættelsen kan desuden poten-
tielt indebære, at omfanget af danske både, der bliver sejlet
til vinteropbevaring i udlandet, reduceres samt øge omsæt-
ningen inden for vedligeholdelse og klargøring af både i
Danmark i mindre omfang.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Det foreslås, at elafgiften for el til elvarme anvendt i ferie-
lejligheder til eget brug og sommerhuse lempes, så der beta-
les en nedsat afgift på 25 øre pr. kWh af det elforbrug, der
overstiger 4.000 kWh årligt. Elafgiften for el anvendt i som-
merhuse udgør i 2018 ca. 90 øre pr. kWh og er dermed
blandt de højeste i EU.
Elvarmeafgiften – dvs. afgiften på elektricitet anvendt til
opvarmning af elopvarmede helårsboliger og afgiften på
elektricitet anvendt til eksempelvis vandvarmere og varme-
pumper i momsregistrerede virksomheder – udgør ca. 25 øre
pr. kWh i 2018. Det er med Energiaftale af 29. juni 2018
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti aftalt at lempe såvel den almindelige elafgift som
elvarmeafgiften for at fremme den grønne omstilling ved at
øge udbredelsen af varmepumper og gøre det mere attraktivt
at bruge elvarme frem for f.eks. fossile brændsler og bræn-
deovne, hvilket vil reducere udledningen af CO2 uden for
kvotesektoren og udledningen af skadelige partikler. Ned-
sættelsen har også til formål at fremme elektrificeringen af
samfundet og sikre en bedre udnyttelse af de stigende
mængder vedvarende energi.
I aftalen om finansloven for 2019 er der bl.a. lagt vægt på,
at regeringen og Dansk Folkeparti ønsker at øge aktiviteten i
sommerhusområderne og styrke turismeerhvervet. Det fore-
slås, at elopvarmede ferielejligheder til eget brug og som-
merhuse omfattes af muligheden for at anvende den lave af-
giftssats på el, der bruges til varme. Lempelsen skal bidrage
til at skabe vækst og udvikling i hele Danmark, da det vil
blive mere attraktivt at leje sommerhuse i Danmark.
Desuden er aftaleparterne enige om at reducere omkost-
ningerne forbundet med kaskoforsikring af lystfartøjer ved
2
at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer fra 1,34 pct. til
1 pct. årligt af forsikringssummen. Med den foreslåede ned-
sættelse bliver det billigere for bådejere at forsikre deres bå-
de. Nedsættelsen kan desuden potentielt indebære, at omfan-
get af danske både, der bliver sejlet til vinteropbevaring i
udlandet, reduceres samt øge omsætningen inden for vedli-
geholdelse og klargøring af både i Danmark i mindre om-
fang.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lempelse af elafgiften for sommerhuse m.v.
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvar-
mesatsen) på 25,3 øre pr. kWh (grundbeløb i 2015-niveau)
for den del af elforbruget i elopvarmede helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt,
jf. § 6, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 308 af 24.
marts 2017 (herefter elafgiftsloven). Den normale elafgifts-
sats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau, jf. elafgiftslo-
vens § 6, stk. 1, 3. pkt. Med energiaftalen er det aftalt at
lempe elafgiften med 4 øre pr. kWh i 2019-2022, 7 øre pr.
kWh i 2023, 8 øre pr. kWh i 2024 og 14 øre pr. kWh i 2025
(2018-priser). Som følge af energiaftalen vil elafgiften såle-
des udgøre 77,4 øre pr. kWh i 2025 (2018-priser).
Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger
4.000 kWh i et år, der er omfattet af den lavere elvarmesats.
Elvarmeafgiften reduceres til 15,5 øre (2018-niveau) pr.
kWh fra og med 2021, mens den almindelige elafgift grad-
vist reduceres til 77,4 øre pr. kWh (2018-niveau) fra og med
2025, hvorfor den varige lempelse for sommerhuse m.v. vil
udgøre ca. 62 øre pr. kWh (2018-niveau).
Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af
elvarmesatsen, at boligen er opført i Bygnings- og Boligre-
gistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6,
stk. 3, nr. 1.
2.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at elvarmesatsen for elopvarmede helårsboli-
ger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal fin-
de tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferie-
lejligheder til eget brug og sommerhuse, der opvarmes ved
elektricitet.
Det foreslås, at der skal gælde tilsvarende betingelser for
de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, der foreslås
omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det
foreslås således, at sommerhuset eller ferielejligheden skal
være registreret i Bygnings- og Boligregistret som elopvar-
met ferielejlighed til eget brug eller sommerhus for at an-
vende de satser, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1.
pkt. Det vil ligeledes være en betingelse, at elektriciteten er
udleveret til et aftagenummer, som kun vedrører ferielejlig-
heden eller sommerhuset, eller til et varmeproducerende
fælles anlæg, der udelukkende forsyner boligenheder, der er
opført i Bygnings- og Boligregistret som elopvarmede ferie-
lejligheder til eget brug eller sommerhuse.
2.2. Nedsættelse af afgiften på lystfartøjsforsikringer
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af
lystfartøjer m.v. af enhver art, som er hjemmehørende i
Danmark, herunder fartøjets maskineri, inventar og udstyr,
jf. § 1 i lovbekendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017 (heref-
ter lystfartøjsforsikringsafgiftsloven). Afgiften indtræder
kun, når der er tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven,
f.eks. en kaskoforsikring. Afgiften omfatter også forsikrin-
ger for lystfartøjer, der helt eller delvis anvendes erhvervs-
mæssigt, f.eks. til udlejning. Som eksempler på lystfartøjer,
der er omfattet af afgiftspligten, kan nævnes motorbåde, ka-
jakker, windsurfboards, husbåde med egen fremdrift (motor)
m.v., jf. Skatteforvaltningens praksis.
Afgiftspligten omfatter f.eks. ikke ansvarsforsikringer og
ulykkesforsikringer af lystfartøjer, hvorimod f.eks. brandfor-
sikringer tegnet af privatpersoner og kaskoforsikringer af
lystfartøjer er afgiftspligtige efter loven, jf. lystfartøjsforsik-
ringsafgiftslovens §§ 1 og 2.
Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirk-
somheder, der udsteder de afgiftspligtige forsikringer, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige
forsikringer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etab-
leret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom-
råde (EØS), betales dog af forsikringstageren, jf. lystfartøjs-
forsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartø-
jet er forsikret for (forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsik-
ringsafgiftslovens § 4, stk. 1. For et lystfartøj, der er kasko-
forsikret for en forsikringssum på 1 mio. kr., skal der såle-
des betales en afgift på 13.400 kr. om året.
Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er
dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf. lystfartøjsforsik-
ringsafgiftslovens § 4, stk. 2. For et lystfartøj, der er kasko-
forsikret i et halvt år for 1 mio. kr., skal der således betales
en afgift på 6.700 kr.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer,
der er afgiftspligtige efter lystfartøjsforsikringsafgiftslovens
§ 1. Konkret foreslås det, at afgiften nedsættes fra 1,34 pct.
til 1 pct. årligt af den værdi, som lystfartøjet er forsikret for.
For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsik-
ringssum på 1 mio. kr., vil der efter forslaget skulle betales
en afgift på 10.000 kr., og ved en forsikring i et halvt år vil
afgiften udgøre 5.000 kr.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsek-
venser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til
eget brug og sommerhuse skønnes at indebære en finansårs-
virkning i 2019 på ca. 80 mio. kr. ved ikrafttræden den 1. fe-
bruar 2019. Det varige mindreprovenu skønnes at udgøre ca.
3
60 mio. kr. (2019-niveau) umiddelbart og ca. 50 mio. kr. ef-
ter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lempet elafgift for sommerhuse m.v.
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning -60 -90 -110 -120 -120 -110 -110 -100 -80
Provenuvirkning efter
tilbageløb -60 -90 -100 -110 -110 -110 -100 -100
Provenuvirkning efter
tilbageløb og adfærd -50 -90 -100 -110 -110 -100 -100 -90
Anm. Det er lagt til grund, at grundlaget for elafgiften vokser med mindre end BNP, hvorfor den varige provenuvirkning er mindre end provenuvirkningen de første år. Der er afrundet til
nærmeste 10 mio. kr. Grundlaget for elforbruget i sommerhuse og ferielejligheder til eget brug er baseret på elmålerdata fra Energinet samkørt med BBR’s oplysninger om bygningers
anvendelse og opvarmningsformer.
Hovedparten af de danske ferielejligheder til eget brug og
sommerhuse er i dag elopvarmede med enten elradiatorer el-
ler varmepumpe. Der skønnes derfor ikke at forekomme en
nævneværdig adfærdseffekt i form af substitution fra andre
opvarmningsformer til el.
For de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse, hvis
årlige elforbrug overstiger 4.000 kWh, vil det imidlertid bli-
ve billigere at anvende elvarme, hvorfor der skønnes at fore-
komme en adfærdseffekt i form af øget elforbrug i disse fe-
rielejligheder og sommerhuse. En stor del af det omfattede
elforbrug vurderes i væsentlig omfang at blive anvendt i hu-
se, som udlejes, og lempelsen skønnes derfor til dels at blive
overvæltet i prisen på leje af huset eller i afregningsprisen
for el. Dette kan medføre forøget aktivitet i sommerhusom-
råder, særligt i vinterhalvåret hvor der kræves meget el til
opvarmning.
Forslaget vurderes alene at medføre en begrænset stigning
i elforbruget. De samlede effekter af tilbageløb og adfærd
vurderes således at være begrænsede.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer
skønnes at medføre et varigt mindreprovenu på 20 mio. kr.
(2019-niveau) efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirknin-
gen på kontoen for lystfartøjsforsikringsafgiften skønnes at
udgøre 35 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af nedsættelse af lystfartøjsforsikringsafgiften
Mio. kr. (2019-niveau)
Varig
virkning 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finansårs-
virkning 2019
Umiddelbar provenuvirkning -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35 -35
Provenuvirkning efter tilbageløb -25 -25 -25 -25 -25 -25 -25 -25
Provenuvirkning efter tilbageløb
og adfærd -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20 -20
Nedsættelsen af afgiften reducerer omkostningen ved at
have båd. Besparelsen forudsættes omsat i øget forbrug af
andre moms- og afgiftsbelagte varer, hvilket medfører et til-
bageløb på statens indtægter. Herudover er der indregnet en
positiv arbejdsudbudseffekt, idet reduktionen af omkostnin-
gen ved at eje båd forventes at øge arbejdsudbuddet.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter
for Skatteforvaltningen på ca. 0,1 mio. kr. i 2019, som fi-
nansieres inden for rammerne af finansloven for 2019.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurde-
res ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om at lempe elafgiften for ferielejligheder til
eget brug og sommerhuse skønnes ikke at have nævneværdi-
ge konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget kan dog for-
ventes at have en vis positiv effekt på den økonomiske akti-
vitet gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer
omfatter også lystfartøjer, der anvendes helt eller delvis er-
hvervsmæssigt. Antallet af virksomheder, som ejer lystfartø-
jer, skønnes dog som beskedent, og den relative betydning
af afgiftsnedsættelsen skønnes ligeledes at være beskeden.
Forslaget skønnes på den baggrund ikke at have nævnevær-
dige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
4
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at
lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurde-
res ikke at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vedrørende lempelse af elafgiften for sommer-
huse m.v. kan medføre mindre administrative konsekvenser
for borgerne, da det er en betingelse for at modtage lempel-
sen, at den enkelte sommerhusejer ansøger sin elhandel-
svirksomhed om at blive omfattet af ordningen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om at lempe elafgiften til ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse forventes at føre til en begrænset stig-
ning i elforbruget, da det bliver billigere at anvende el til op-
varmning i ferielejligheder til eget brug og sommerhuse.
Stort set al elproduktion sker inden for EU’s kvotesektor,
der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren).
Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i kvotesektoren. I
et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive ud-
lignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU,
hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af natio-
nal energipolitik i kvotesektoren. Med den nye aftale om
rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 vil over-
skydende kvoter i systemet blive overført til den markeds-
stabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne vil
blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhusgasudled-
ning fra EU’s kvotesektor. En stigning kan således på kort
sigt medføre mere udledning, hvoraf en betydelig del af den-
ne på lang sigt vil blive neutraliseret af kvotesystemet. Når
systemet er i balance igen, vil dynamikken i systemet være
den samme som før den nye aftale.
Langt hovedparten af de danske ferielejligheder til eget
brug og sommerhuse er i dag opvarmet med el som hoved-
opvarmningskilde. Der forventes derfor kun i begrænset om-
fang at ske substitution fra f.eks. brændeovne eller fossilba-
serede opvarmningskilder til elvarme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer
vurderes ikke at have nævneværdige miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er
tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke
gælder nogen stand still-periode.
Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer om-
fattes ikke af notifikationen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 14. december
2018 til den 11. januar 2019 sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Advokat-
samfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Boligselskabernes
Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skattefor-
valtningen, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brintbranchen,
Campingbranchen, Carta, Centralorganisationen Søfart, CE-
POS, Cevea, Coop, DAKOFA, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Skibskredit, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmøllefor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Metal, Dansk Sejlunion,
Dansk Skibsmæglerforening, Dansk Solcelleforening,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Biobrændsels- og Kulimportørers Association, Danske Bo-
ligadvokater, Danske Halmleverandører, Danske Maritime,
Danske Rederier, Datatilsynet, Det Økologiske Råd, DI, DI
Transport, Digitaliseringsstyrelsen, DIKO, Domstolsstyrel-
sen, DTU, DVCA, Energi Danmark, Energi- og Olieforum,
Energiforum Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Ener-
gitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
FDIH, FDM, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finans-
forbundet, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, For-
eningen af Lystbådehavne I Danmark, Foreningen af Rådgi-
vende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fri-
luftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, GAFSAM,
Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace Danmark,
Grundejernes Landsforening, HOFOR, HORESTA, IBIS,
Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISO-
BRO, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bære-
dygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Lejernes Landsorgani-
sation i Danmark, LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøsty-
relsen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringssty-
relsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen,
Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbu-
tikkernes Landsforening, Olie Gas Danmark, Parcelhusejer-
nes Landsorganisation, Rejsearrangører i Danmark, Restau-
rationsbranchen.dk, Sammenslutningen af Mindre Erhvervs-
fartøjer, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, SEGES,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, Skib & Båd,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartens Lede-
re, Søfartsstyrelsen, Vedvarende Energi, VELTEK, Vind-
mølleindustrien, VisitDenmark, WWF og Økologisk Lands-
forening.
5
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om at lempe elafgiften for
ferielejligheder til eget brug og som-
merhuse skønnes at indebære en fi-
nansårsvirkning i 2019 på ca. 80 mio.
kr. ved ikrafttræden den 1. februar
2019. Det varige mindreprovenu
skønnes at udgøre ca. 60 mio. kr.
(2019-niveau) umiddelbart og ca. 50
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om at nedsætte afgiften på
lystfartøjsforsikringer skønnes at in-
debære et varigt mindreprovenu på 20
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om at lempe elafgiften for fe-
rielejligheder til eget brug og sommer-
huse skønnes ikke at have nævneværdi-
ge økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet. Forslaget kan dog forventes
at have en vis positiv effekt på den øko-
nomiske aktivitet gennem øget turisme.
Forslaget om at nedsætte afgiften på
lystfartøjsforsikringer skønnes ikke at
have nævneværdige økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen nævneværdige Ingen
Forholdet til EU-retten Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tek-
niske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester. Der er tale
om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-peri-
ode.
Ændringen af lov om afgift af lystfartøjsforsikringer omfattes ikke af notifikatio-
nen.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret betales der en nedsat afgiftssats (elvar-
mesatsen) på 25,3 øre pr. kWh for den del af elforbruget i
helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, der overstiger
4.000 kWh årligt, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1. 1. pkt. Den
normale elafgiftssats udgør 89,8 øre pr. kWh i 2015-niveau,
jf. elafgiftslovens § 6, stk. 1, 3. pkt.
Det er således kun den del af elforbruget, der overstiger
4.000 kWh i et år, der er omfattet af den nedsatte elvarme-
sats.
Det er efter gældende ret en betingelse for anvendelse af
elvarmesatsen, at boligen er opført i Bygnings- og Boligre-
gistret som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6,
stk. 3, nr. 1. Det er således afgørende, at boligenheden er re-
gistreret i Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som
opvarmningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvar-
meinstallationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmein-
stallation forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller
en eldrevet varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarme-
satsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer,
som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et
varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner
boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk.
3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til
at identificere elmålere.
Elvarmesatsen kan i visse tilfælde også anvendes for leve-
rancer af elektricitet til aftagenumre, der vedrører boligenhe-
der registreret i Bygnings- og Boligregistret som sommer-
hus. Dette er tilfældet, når ejeren af sommerhuset lovligt kan
anvende sommerhuset til helårsbeboelse efter reglerne i §§
40 og 41 i lov om planlægning.
Elhandelsvirksomheder skal på grundlag af en aftale med
køberen af elektricitet indmelde i Energinet.dk´s datahub, at
det pågældende aftagenummer er omfattet af et særligt af-
giftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 4. Datahubben er en
database, der samler alle oplysninger om danskernes elfor-
brug. Oplysninger, som en elhandelsvirksomhed indmelder i
datahubben, skal kunne verificeres på grundlag af en aftale
med køberen af elektricitet, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 5.
For at blive omfattet af elvarmesatsen for helårsboliger er
det derfor nødvendigt, at den enkelte boligejer indgår en til-
lægsaftale med sin elhandelsvirksomhed, hvoraf det frem-
går, at boligen er omfattet af et særligt afgiftsforhold, hvor-
efter elhandelsvirksomheder skal indmelde oplysningen i
datahubben.
Energinet.dk kan derefter på baggrund af oplysninger i da-
tahubben verificere, at aftagenummeret er omfattet af et sær-
ligt afgiftsforhold ved at sammenholde aftagenummeret med
oplysninger i Bygnings- og Boligregistret, jf. elafgiftslovens
§ 9, stk. 2. Det kan på den måde kontrolleres, at aftagenum-
meret vedrører en helårsbolig, der er registreret i Bygnings-
og Boligregistret som elopvarmet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at elvarmesatsen for helårsboli-
ger, der følger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., skal fin-
de tilsvarende anvendelse for forbrug af elektricitet i ferie-
lejligheder til eget brug og sommerhuse, der opvarmes ved
elektricitet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
jf. afsnit 2.1.
Til nr. 2 og 3
Efter gældende ret er det en betingelse for anvendelse af
elvarmesatsen for helårsboliger i elafgiftslovens § 6, stk. 1,
1. pkt., at boligen er opført i Bygnings- og Boligregistret
som en elopvarmet helårsbolig, jf. elafgiftslovens § 6, stk. 3,
nr. 1.
Det er således afgørende, at boligenheden er registreret i
Bygnings- og Boligregistret med elektricitet som opvarm-
ningskilde. Det svarer til, at boligenheden har elvarmeinstal-
lationer som hovedvarmekilde. Ved en elvarmeinstallation
forstås f.eks. en elradiator, en elvarmekedel eller en eldrevet
varmepumpe.
Det er derudover en betingelse for anvendelse af elvarme-
satsen, at elektriciteten er udleveret til et aftagenummer,
som kun vedrører den pågældende boligenhed eller til et
varmeproducerende fælles anlæg, der udelukkende forsyner
boligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligregistret
som elopvarmede helårsboliger, jf. elafgiftslovens § 6, stk.
3, nr. 2. Et aftagenummer er et unikt nummer, som bruges til
at identificere elmålere.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at der skal gælde tilsvarende be-
tingelser for de ferielejligheder til eget brug og sommerhuse,
der foreslås omfattet af satserne i elafgiftslovens § 6, stk. 1,
1. pkt. Det foreslås således, at ferielejligheden til eget brug
eller sommerhuset skal være registreret i Bygnings- og Bo-
ligregistret som elopvarmet for at anvende de satser, der føl-
ger af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt. Det vil ligeledes væ-
re en betingelse, at elektriciteten er udleveret til et aftagen-
ummer, som kun vedrører sommerhuset eller ferielejlighe-
den, eller til et varmeproducerende fælles anlæg, der udeluk-
kende forsyner boligenheder, der er opført i Bygnings- og
Boligregistret som elopvarmede ferielejligheder til eget brug
eller sommerhuse.
Ferielejligheder til eget brug og sommerhuse er defineret
og afgrænset i Bygnings- og boligregistret under henholds-
vis anvendelseskode 523 og 510.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.1.
Til § 2
Efter gældende ret skal der betales afgift af forsikringer af
lystfartøjer (f.eks. sejlbåde, motorbåde, windsurfboards
m.v.), som er hjemmehørende i Danmark, jf. lystfartøjsfor-
sikringsafgiftslovens § 1. Afgiften indtræder kun, når der er
tegnet en afgiftspligtig forsikring efter loven, f.eks. en ka-
skoforsikring.
7
Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af den værdi, som lystfartø-
jet er forsikret for (forsikringssummen), jf. lystfartøjsforsik-
ringsafgiftslovens § 4, stk. 1.
Afgiften betales som udgangspunkt af de forsikringsvirk-
somheder, der udsteder de afgiftspligtige forsikringer, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 1. Afgiftspligtige
forsikringer, der er tegnet hos forsikringsvirksomheder etab-
leret uden for EØS, betales dog af forsikringstageren, jf.
lystfartøjsforsikringsafgiftslovens § 3, stk. 7.
Der betales kun afgift for den periode, hvor lystfartøjet er
dækket af en afgiftspligtig forsikring, jf. lystfartøjsforsik-
ringsafgiftslovens § 4, stk. 2. En kaskoforsikring eller en
brandforsikring tegnet af en privatperson er f.eks. afgifts-
pligtige forsikringer, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens §
1, mens f.eks. ansvarsforsikringer og ulykkesforsikringer er
afgiftsfrie efter loven, jf. lystfartøjsforsikringsafgiftslovens
§ 2.
For et lystfartøj, som er kaskoforsikret for en forsikrings-
sum på 1 mio. kr., skal der således i dag betales en årlig af-
gift på 13.400 kr. Såfremt forsikringen er tegnet for et halvt
år, udgør afgiften 6.700 kr.
Det foreslås at nedsætte afgiften på lystfartøjsforsikringer
fra 1,34 pct. til 1 pct.
For et lystfartøj, der er kaskoforsikret i et år for en forsik-
ringssum på 1 mio. kr., vil lovforslaget betyde, at der skal
betales 10.000 kr. i afgift, og for et halvt år vil afgiften ud-
gøre 5.000 kr.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar
2019.
Det foreslås i stk. 2, at nedsættelse af afgiften på lystfar-
tøjsforsikringer får virkning for forsikringer, hvor forsik-
ringspræmien forfalder til betaling den 1. februar 2019 eller
senere. Det medfører, at nedsættelsen får virkning fra den 1.
februar 2019, idet det følger af lystfartøjsforsikringsafgifts-
lovens § 6, stk. 1, og § 7, stk. 2, sammenholdt med opkræv-
ningslovens § 2, stk. 4, at afgiftspligtens indtræden vedrø-
rende en given forsikring er i den måned, hvor forsikrings-
præmien vedrørende den pågældende forsikring forfalder til
betaling.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft
for Færøerne eller Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret bl.a. ved
§ 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, § 1 i lov nr.
478 af 16. maj 2018 og senest ved § 5 i lov nr. 704
af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 6. Af forbrug af elektricitet i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. janu-
ar 2020 til og med den 31. december 2020 og på
30,2 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2021 af den del af forbruget, der overstiger
4.000 kWh årligt. […]
Stk. 2. ---
Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af
stk. 1, 1. pkt., at følgende betingelser er opfyldt:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Af forbrug
af elektricitet i«: »ferielejligheder til eget brug,
sommerhuse og«.
1) Boligenheden er opført i Bygnings- og Bolig-
registret som elopvarmet helårsbolig.
2) Elektriciteten er udleveret til et aftagenummer,
som kun vedrører boligenheden, der opfylder be-
tingelsen nævnt i nr. 1, eller til et varmeproduce-
rende fælles anlæg, der udelukkende forsyner bo-
ligenheder, der er opført i Bygnings- og Boligre-
gistret som elopvarmede helårsboliger.
2. I § 6, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »elopvarmet«:
»ferielejlighed til eget brug, sommerhus eller«.
3. I § 6, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »elopvarme-
de«: »ferielejligheder til eget brug, elopvarmede
sommerhuse eller elopvarmede«.
§ 2
I lystfartøjsforsikringsafgiftsloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 165 af 8. februar 2017, foretages
følgende ændring:
§ 4. Afgiften udgør 1,34 pct. årligt af forsikrings-
summen for lystfartøjer.
Stk. 2. ---
1. I § 4, stk. 1, ændres »1,34 pct.« til: »1 pct.«
9