L 1 - svar på spm. 6, om ministeren vil fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (L1) af 3. december
2018 stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren fremlægge en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og
drivhusgasøgende tiltag i finansloven for 2019? Ministeren bedes fremlægge en
samlet oversigt over alle de tiltag i finansloven for 2019, som har betydning for
aktiviteten i samfundet, hvilket kan have en afledt betydning for drivhusgasudled-
ningen således at opgørelsen gælder alle effekter på drivhusgasudledningen som
konsekvens af finansloven for 2019.
Svar
Det vurderes ikke muligt at udarbejde en oversigt eller opgørelse for finanslovens
afledte effekter på drivhusgasudledningen. Der henvises i øvrigt til besvarelse af
FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018.
På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over en række konkrete
tiltag på finansloven for 2019, der i udgangspunktet vurderes at kunne have mere
direkte betydning for drivhusgasudledningerne Disse tiltag omfatter:
 Med finansloven for 2019 afsættes der forskningsmidler til energi- og kli-
maforskning i 2019, herunder 250 mio. kr. til EUDP og 30 mio. kr. til
klimaforskning i landbruget, som led i udmøntningen af forskningsreser-
ven for 2019. En styrket indsats indenfor energi- og klimaforskning kan
understøtte udvikling af nye metoder/teknologier og ny viden, der på sigt
kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne. Derudover har rege-
ringen prioriteret at afsætte yderligere 30 mio. kr. årligt i 2020-2021 til kli-
maforskning i landbruget.
 Med finansloven for 2019 gennemføres en række initiativer og indsatser,
der peger frem mod opfyldelsen af Danmarks klimamål i EU i 2030 og
forbedrer luftkvaliteten og miljøet i Danmark. Fx skønnes initiativet med
den målrettede indsats mod at mindske metangasudslippet fra danske bio-
gasanlæg at reducere drivhusgasudledningen uden for kvotesektoren med i
alt ca. 1,1 mio. tons CO2-ækvivalenter over perioden 2021-2030. For en
række indsatser, fx styrkelse af klimavenlig adfærd gennem mærknings-
ordninger mm. er det ikke muligt at opgøre drivhusgas(CO2)-effekter.
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 4
 På regeringens finanslovsforslag for 2019 er der afsat en reserve til grønne
initiativer på 260 mio. kr. årligt i 2019-2022. Med finansloven for 2019
gennemføres en række indsatser, som vil føre til bedre luftkvalitet, mindre
klimabelastning, bedre natur og renere miljø, jf. ovenfor. Reserve til grønne
initiativer er ikke fuldt ud udmøntet i forbindelse med finansloven for
2019. Effekten heraf vil afhænge af den konkrete udmøntning.
 Med finansloven for 2019 afsættes der, som en del af den resterende re-
serve til grønne initiativer, 50 mio. kr. årligt fra 2019-22 til at indfri ambi-
tiøse naturmål frem mod 2020. Naturmålene skal sætte retning på natur-
beskyttelsen i staten og hos kommunerne. Sigtet er bl.a. mere sammen-
hængende naturarealer, at arealer med enge og overdrev øges og beskyttes
bedre samt udlægning af arealer med urørt skov. Effekten på drivhusgas-
udledningen (optaget heraf fx som følge af udlægning af mere skov) vil af-
hænge af den konkrete udmøntning af midlerne.
 Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu
med finansloven for 2019 lempes elvarmeafgiften for sommerhuse, jf. be-
svarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018. Det bemærkes, at de
provenumæssige konsekvenser ved lempelsen af elvarmeafgiften for
sommerhuse er blevet opdateret siden regeringens finanslovsforslag for
2019.
 Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu
med finansloven for 2019 forhøjes befordringsfradraget i yderkommuner
(ø-fradrag), jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018 Det
bemærkes, at antallet af øer, der er omfattet af det forhøjede fradrag, er
blevet udvidet i forbindelse med finansloven for 2019 i forhold til regerin-
gens finanslovsforslag for 2019. Derudover er øerne også blevet inklude-
ret i det forhøjede befordringsfradrag. Udvidelsen vurderes dog ikke, at
have provenumæssige konsekvenser, hvorfor en evt. effekt på drivhusgas-
udledningerne også vurderes at være uændret eller marginal.
 Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu
med finansloven for 2019 indføres et brofradrag for pendlere på Kron-
prinsesse Marys bro, jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august
2018.
 Med finansloven for 2019 er diverse punktafgifter nedsat, hvilket kan have
en effekt på drivhusgasudledningerne. Fx er øl- og vinafgiften nedsat,
hvilket forventes at mindske danskeres grænsehandel af disse varer i sær-
ligt Tyskland. Om initiativet sænker drivhusgasudledningerne afhænger af,
hvorvidt den mindre grænsehandel af disse varer fra danskere mindsker
kørselsomfanget, samt i hvilket omfang de lavere afgifter medfører øget
kørselsomfang fra udlændinge særligt svenskere, der grænsehandler i
Side 3 af 4
Danmark. Desuden er lystfartøjsforsikringsafgiften nedsat hvilket evt. kan
påvirke drivhusgasudledningerne, i fald det fører til salg af flere eller større
lystfartøjer afhængigt af hvilket forbrug, der potentielt bliver fortrængt.
 Som foreslået på regeringens finanslovsforslag for 2019 og dermed nu
med finansloven for 2019 udvikles et standardkoncept for færger til ø-
sejlads, jf. besvarelse af FIU nr. 1 (L 241) alm. del af 30. august 2018.
 Med finansloven for 2019 hæves hastighedsgrænsen for lastbiler uden for
tættere bebygget område (landeveje og motortrafikveje) fra 70 km/t til 80
km/t. En forøgelse af hastighedsgrænsen kan medføre øget trafikvækst og
øget brændstofforbrug, hvilket kan medføre en stigning i udledningerne
afhængigt af bilparkens sammensætning.
 Med finansloven for 2019 begrænses overhalingen for lastbiler samt lette
og tunge vogntog (bl.a. trailere) på yderligere 270 km strækning af de stats-
lige tosporede motorveje. En begrænsning af overhalingen kan reducere
trafikvæksten, hvilket kan medføre en reduktion i udledningerne.
Med regeringens klima- og luftudspil Sammen om en grønnere fremtid sættes rammen
for, at Danmark kan opfylde sit klimamål i EU i 2030 for ikke-kvotebelagte ud-
ledninger. Målet betyder, at Danmark har et forventet reduktionsbehov på 32-37
mio. ton CO2-ækvivalenter frem mod 2030. Med udspilles lægges en samlet plan
for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initiativer på kort sigt, langsigte-
de mål og en styrket forskningsindsats.
Med finansloven for 2019 er der aftalt en række konkrete indsatser som opfølg-
ning på udspillet, der bidrager til at reducere drivhusgasudledningen (CO2-
udledningen) og reducere luftforureningen. Regeringen har endvidere fremlagt et
lovforslag for Folketinget, der udskyder indfasningen af registreringsafgiften og
forhøjer bundfradraget for elbiler. Gennemførelse af de øvrige tiltag i klima- og
luftudspillet vil regeringen bl.a. søge opbakning til hen over de kommende år som
en del af den almindelige lovgivningsproces.
Klima- og luftudspillet følger op på energiaftalen af 29. juni 2018, som regeringen
indgik sammen med alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at parterne er
enige om, at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og
Danmark senest i 2050. Aftalen indeholder en række initiativer, herunder lempelse
af elvarmeafgiften og tilskudspulje til energibesparelser, der bidrager til at reducere
drivhusgasudledningen (CO2-udledningen) uden for kvotesektoren. Samlet set
skønnes aftalen at medføre en reduktion i CO2-udledningen uden for kvotesekto-
ren på ca. 1,1-1,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i 2021-2030. Der er i aftalen ligele-
des afsat en pulje til grøn transport på 100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024.
Herudover er parterne i energiaftalen ligeledes enige om at tilvejebringe finansie-
ring på 250 mio. kr. årligt fra 2026-2030 til en klimapulje.
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. september 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L 241 1 (Alm. del) af 30.
august 2018 stillet efter ønske fra Josephine Fock (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for konsekvenserne for drivhusgasudledningen af regerin-
gens forslag i finanslov for 2019 samt regeringens plan om, at registreringsafgiften
på elbiler til nytår stiger fra 20 pct. af satsen for benzin- og dieselbiler til 40 pct.?
Svar
Der er stillet tre spørgsmål, der omhandler påvirkningen på drivhusgasudlednin-
gerne af regeringens forslag til finanslov for 2019 (L 241 1, 2 og 6). Der er på den
baggrund udarbejdet et samlet svar for de tre spørgsmål, da der vurderes at være
et betydeligt overlap herimellem. Herudover er der også spurgt til regeringens plan
om ændring i registreringsafgiften i spørgsmål nr. L241 1, hvilket ligeledes be-
handles i nedenstående svar.
Regeringens finanslovsforslag for 2019
Der er spurgt til en samlet oversigt over de drivhusgasreducerende og -forøgende
tiltag i regeringens finanslovsforslag for 2019. Det bemærkes indledningsvist, at
der med regeringens finanslovsforslag for 2019 fremlægges et forslag for alle sta-
tens udgifter. Det har betydning for aktiviteten i samfundet, hvilket kan have en
afledt betydning for drivhusgasudledningerne. Det vurderes ikke muligt at udar-
bejde en opgørelse for sådanne afledte effekter på drivhusgasudledningen.
På den baggrund er der udarbejdet en oversigt nedenfor over nye konkrete tiltag
på finanslovsforslaget for 2019, der vurderes at kunne have mere direkte betyd-
ning for drivhusgasudledningerne. Disse tiltag omfatter:
- Reserve til grønne initiativer: Der afsættes en reserve til grønne initiativer
på 250 mio. kr. årligt fra 2019-2022. Reserven ventes bl.a. udmøntet i for-
bindelse med regeringens kommende klimaudspil, hvilket vil reducere
drivhusgasudledningerne.
- Lempelse af elvarmeafgift for sommerhuse: En lempelse af elvarmeafgif-
ten skønnes at fremme brugen af fx el-drevne varmepumper, hvilket vil
reducere drivhusgasudledningerne.
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
Side 2 af 3
- Forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner (ø-fradrag): En forhøjelse af
befordringsfradraget kan føre til en øget trafikvækst, hvilket kan medføre
en mindre stigning i udledningerne afhængigt af bilparkens sammensæt-
ning.
- Brofradrag for pendlere på Kronprinsesse Marys bro: Et brofradrag for
pendlere kan have betydning for drivhusgasudledningerne. På den ene side
kan et fradrag føre til en øget trafikvækst, hvilket kan føre til en mindre
stigning i udledningerne afhængig af bilparkens sammensætning. På den
anden side kan et brofradrag også medføre, at flere pendlere substituerer
væk fra andre broforbindelser i området, hvilket kan reducere trafikvæk-
sten samlet set.
- Udvikling af standardkoncept for færger til ø-sejlads: Initiativet indebærer,
at der udstedes en driftsunderskudsgaranti i forbindelse med indkøbet af
én standardfærge (hybrid), der bl.a. kan lejes af kommuner med øer. Så-
fremt initiativet på sigt bidrager til, at kommunal sejlads med standardfær-
ger (hybridfærger) helt/delvist erstatter sejlads med mere drivhusgasinten-
sive transportformer kan det potentielt reducere udledningerne.
Det bemærkes, at det ikke har været muligt nærmere at vurdere drivhusgasudled-
ningerne ved de anførte tiltag ovenfor inden for svarfristen. Det bemærkes, at
reserven til grønne initiativer ikke er udmøntet endnu, hvorfor effekterne på driv-
husgasudledningerne ikke kan opgøres.
Herudover er der spurgt til, hvordan regeringens forslag til finanslov for 2019
ventes at bidrage til at reducere udledningerne fra transportsektoren, så Danmark,
jf. regeringens målsætning, er et nulemissionssamfund i 2050. Som anført ovenfor
afsættes der med regeringens finanslovsforslag for 2019 en grøn reserve, der bl.a.
planlægges udmøntet som en del af regeringens kommende klimaudspil. Klimaud-
spillet vil bidrage til, at Danmark indfrier sin reduktionsforpligtelse for drivhus-
gasudledninger i de ikke-kvotebelagte sektorer i 2030, der inkluderer transportsek-
toren.
Klimaudspillet følger op energiaftalen af 29. juni 2018, som regeringen indgik
sammen alle Folketingets partier. Det fremgår af aftalen, at parterne er enige om,
at Danmark vil arbejde for et mål om netto-nuludledning i EU og Danmark se-
nest i 2050. Aftalen indeholder en række initiativer, herunder lempelse af elvarme-
afgiften og tilskudspulje til energibesparelser, der bidrager til at reducere CO2-
udledningen uden for kvotesektoren. Samlet set skønnes aftalen at medføre en
reduktion i CO2-udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer på ca. 1,1-1,5 mio.
tons CO2 i 2021-2030. Der er i aftalen ligeledes afsat en pulje til grøn transport på
100 mio. kr. årligt i perioden 2020-2024.
Side 3 af 3
Ændring i registreringsafgiften
Regeringen indgik i oktober 2015 sammen med S, DF og R elbilsaftalen. Uden elbil-
saftalen ville el- og brintbiler være blevet omfattet af fuld registreringsafgift pr. 1.
januar 2016. Med elbilsaftalen blev det besluttet, at elbiler skulle indfases gradvist i
den generelle registreringsafgift. Aftalen satte et loft over afgiften på den del af
elbilens pris inden afgift, der ligger under 0,8 mio. kr. Loftet blev fastsat til 20 pct.
i 2016, 40 pct. i 2017, 65 pct. i 2018, 90 pct. i 2019 og 100 pct. i 2020. I april 2017
blev det besluttet at udskyde indfasningen således at loftet i 2017 og 2018 er 20
pct., mens indfasningen først skulle forsætte i 2019. En afgift på elbiler på 40 pct. i
2019 vil således være lavere end, hvad der ville være gældende uden elbilsaftalen.
Dette betyder også, at elbilsaftalen fra oktober 2015 og tilpasningen i april 2017
medfører lavere CO2-udleninger.
I den resterende del af svaret er set på, hvad det isoleret set betyder for drivhus-
gasudledningerne (CO2-udledningerne), at indfasningsprocenten i 2019 er 40 pct. i
stedet for 20 pct.
En stigning i indfasningsprocenten for elbiler fra 20 pct. til 40 pct. pr. 1. januar
2019 skønnes at medføre et mindresalg af elbiler på ca. 200 stk. i 2019. Dette
skønnes at medføre en merudledning på ca. 3.000-4.000 tons CO2 i løbet af biler-
nes levetid, under forudsætning af at der købes konventionelle benzin- og diesel-
biler i stedet.
Mindreprovenuet ved at undlade at hæve indfasningsprocenten i 2019 skønnes at
være ca. 60-70 mio. kr. Det kan således skønnes, at omkostningen er 15.000-
23.000 kr. pr. ton CO2-reduktion ved at undlade at forhøje indfasningsprocenten
fra 20 pct. til 40 pct. i 2019. Dette skal ses i sammenhæng med andre tiltag, her-
under fx kvoteannullering, der skønnes at koste ca. 56 kr. pr. ton CO2-reduktion.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister