Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante udligningssummer)

1 / 1
TilFolketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed Forslag til Lov omændring af
fusionsskatteloven, selskabsskatteloven, kildeskatteloven og aktieavancebe-
skatningsloven L 81 (Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbin-
delse med kontante udligningssummer)samt resumé.
Forslaget er sendt i høring med frist til den19. december 2013.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
J.nr. 13-0172525
Den 20. november 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 1
Offentligt


1 / 1
Resumé afForslag til Lov om ændring af fusionsskatteloven,
selskabsskatteloven, kildeskatteloven ogaktieavancebeskatnings-
loven.(Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse
med kontante udligningssummer)
Formålet med dette lovforslag er at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen.
Lovforslaget skal sikre, at skattepligtige udbytter ikke konverteres til skattefrie
kontante udligningssummer i forbindelse med omstruktureringer. Kontante
udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som ikke er aktier i detmodta-
gende henholdsvis erhvervende selskab.
Dette gennemføres konkret ved, at kontante udligningssummer, der modtages
i forbindelse med omstruktureringer, skal anses for udbytte.
Forslaget om, at anse kontante udligningssummer for udbytte, har karakter af
en værnsregel, som skal forhindre utilsigtet provenutab.
Lovforslaget har ikke nævneværdige administrative konsekvenser for det of-
fentlige.
J.nr. 13-0172525
Den 20. november 2013
Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 1
Offentligt


Skatteministeriet J. nr. 13-0172525
Forslag
til
Lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,
kildeskatteloven og aktieavancebeskatningsloven
(Indgreb mod omgåelse af udbyttebeskatningen i forbindelse med kontante
udligningssummer)
§ 1
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret
ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 1255 af 18. december 2012, § 2 i lov nr.
1402 af 23. december 2012 og § 19i lov nr. 600 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.§ 9 affattes således:
”§ 9.Udligningssummer omfattet af § 2, stk. 1, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter
omstruktureringen ejer aktier m.v. i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller i
selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber, jf. ligningslovens § 2.”
2. I § 15 b, stk. 4, 1. pkt., ændres ”14. pkt.” til: ”12. pkt.”
3. § 15 b, stk. 4, 3.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: ”§9 finder tilsvarende anvendelse.”
4. I § 15 b, stk. 4, 6. pkt., der bliver 4. pkt., ændres ”Bortset fra de afståede aktier anses
aktierne i det indskydende selskab” til: ”Aktierne i det indskydende selskab anses”.
§ 2
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012,
§ 1 i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 792
af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 2 D indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”Stk. 2.Hvis en juridisk person overdrager aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer,
Skatteudvalget 2013-14
L 81 Bilag 1
Offentligt
- 2 -
herunder konvertible obligationer, samt tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til
selskaber, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget delvist består af aktier i det
erhvervende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, anses det resterende
vederlagsom udbytte. Det samme gælder, hvis overdrageren udelukkende modtager vederlag i
andet end aktier m.v. i det erhvervende eller hermed koncernforbundne selskaber, og der efter
overdragelsen ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber eller i det selskab, hvori der
overdrages aktier. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der er erhvervet fra et koncernforbundet selskab, indgår ikke
i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33 A, stk. 3. Ved transaktioner mellem et moderselskab og et
datterselskab indgår erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet ikke i vurderingen af
moderselskabet efter § 33 A, stk. 3.
Stk. 4.Vederlag i andet end aktier m.v. i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber i forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af
fusionsskatteloven, anses som udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier
i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller hermed koncernforbundne selskaber.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret
bl.a. ved § 5 i lov nr. 254 af 30 marts 2011, § 1 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, § 5 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, § 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 921 af 18. september 2012, § 1
i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 4 i lov nr. 1347 af 21. december 2012 og senest ved § 7
i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:
1.I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter 3.pkt.:
”Skattepligten omfatter derudover vederlag i form af andet end aktier i det erhvervende
selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en person erhverver ved overdragelse
af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer, samt
tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer til selskaber, der på overdragelsestidspunktet i
det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, jf.
selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, hvis personen efter overdragelsen ejer aktier m.v. i et eller
flere af disse selskaber.Skattepligten omfatter ogsåvederlag i andet end aktier i det
modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, som en person erhverver i
forbindelse med fusion eller spaltning, der ikke er omfattet af fusionsskatteloven, hvis
personen efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber”.
2. I § 2, stk. 1, nr. 6,4. pkt.,der bliver 6. pkt., ændres ”3. pkt.” til:”3.-5. pkt.”
- 3 -
§ 4
I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som
ændret senestved § 2 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:
1. § 2, stk. 4, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2. Loven har virkning for afståelse af aktier, der foretages fra den 20. november
2013.Endvidere har loven virkning for omstrukturering, der vedtages fra den 20. november
2013.
- 4 -
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget går ud påat imødegåomgåelse af udbyttebeskatningen. Formålet med
lovforslaget er atsikre, at skattepligtige udbytter ikkekonverterestil skattefrie kontante
udligningssummer.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Med lovforslaget fjernes et hul i skattelovgivningen, der underminerer udbyttebeskatningen.
Ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L49 Folketingsåret 2012/2013) blev beskatningen af
selskabers avancer på unoterede aktier ophævet, mens beskatningen af udbytter af sådanne
aktier blev fastholdt.
Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L10 Folketingsåret 2012/2013) blev der indført en
værnsregel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at sikre udbyttebeskatningen, der blev
fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012, og atimødegåsærligt kapitalfondenes
omgåelse af kildebeskatningen af udbytter.
Den model, som kapitalfondene benyttede til at omgå udbyttebeskatningen, gik ud på, at
kapitalfondene umiddelbart før en påtænkt udbytteudlodning foretog en skattefri
aktieombytning. Ved den skattefrie aktieombytning indskydes et nyt selskab mellem
kapitalfonden og det udbytteudloddende selskab. Som vederlag modtog kapitalfondsejerne
aktier i det nye selskab kombineret med en skattefri kontant udligningssum svarende til det
påtænkte udbytte.
Selskabsskattelovens § 2 D medfører, at det vederlag, der ikke består af aktieri det
nyindskudte selskab m.v., som aktionærerne modtager ved den skattefrie aktieombytning,
anses som udbytte. Bestemmelsen finder anvendelse, hvis der i aktionærkredsen er en
koncernforbindelse før og efter den skattefri aktieombytning.
Skatteministeriet er i forsommeren 2013 kommet i besiddelse af en række dokumenter, der
viser, at skatterådgivere markedsføreren ny omgåelse af udbyttebeskatningen ved igen at
benytte skattefrie aktieombytninger, hvor ejerkredsen vederlægges med aktier kombineret
med en kontant udligningssum.
Dokumenterne omhandler et konkret selskab, hvisejerkreds er spredt og uafhængig af
hinanden og sammensat af såvel danske som udenlandske selskabsaktionærer samt fysiske
personer. Aktionærernes ejerandel varierer, således at der er aktionærer med mere end 10 pct.
og aktionærer med mindre end 10 pct. En udbytteudlodning direkte fra det udloddende
selskab vil potentielt indebære, at en række af aktionærerne skal betale udbytteskat, fordi
ejerandelen er mindre end 10 pct.
For at undgå en potentiel udbyttebeskatning har selskabets rådgiver først anmodet SKAT om
- 5 -
dispensation for udbyttebeskatning i forbindelse med en kapitalnedsættelse, hvilket SKAT har
givet afslag på.
Som følge af SKATs afslagpræsenteres ejerkredsen i stedet for en alternativ mulighed for at
undgå udbyttebeskatning. Dette kan ske ved en skattefri aktieombytning, hvoraktionærerne
vederlægges i aktier kombineret med enkontant udligningssum svarende til deres andel af det
påtænkte udbytte. Aktieombytningen indebærer, at de aktionærer, der kunne modtage
skattefrit udbytte uden en aktieombytning, fortsat er skattefri.De aktionærer, der er
skattepligtige før aktieombytningen, bliver skattefri efter aktieombytningen, fordi den
kontante udligningssum efter gældende regler beskattes efter aktieavancebeskatningsloven.
Dette gælder for danskeog udenlandske selskabsaktionærer samt udenlandske fysiske
personer. Danske fysiske personer er dog som udgangspunkt skattepligtige af avancer, men
kan benytte deres anskaffelsessum til at nedbringe beskatningen og opnår dermed også en
fordel ved aktieombytningen. Efter aktieombytningen er aktionærkredsens ejerandele
uændret.
Det er muligt at benytte modellen, fordi den spredte og uafhængige ejerkreds ikke har
modstridende interesser i at foretage en aktieombytning. Brugen af skattefri
aktieombytninger, hvor aktionærerne vedlægges med aktier kombineret med en kontant
udligningssum, kan benyttes hver gang, der påtænkes at udlodde udbytte.
Den model, der markedsføres, er ikke dækket af selskabsskattelovens § 2 D, idet
aktionærkredsen ikke er koncernforbunden, da der er tale om en uafhængig ejerkreds, der ikke
på forhånd har aftalt at lede og agere som en samlet enhed.
Lovforslaget går ud på at hindre omgåelsesmulighederne for derved at sikre den
udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L49
Folketingsåret 2012/2013).
3. Gældende ret
De gældende skatteregler giver mulighed for at omgå beskatningen af udbytter ved at foretage
en aktieombytning umiddelbart før en påtænkt udlodning. Omgåelsen kan ske ved, atder i
stedet for at udlodde skattepligtigt udbytte indskydes et nyt selskab mellem aktionærerne og
det udbytteudloddende selskab. Veden aktieombytning kan aktionærerne vælge at blive
vederlagt med aktier kombineret med en kontant udligningssum.Når vederlaget til
aktionærernebestår af aktier og kontanter opnås, at aktionærerne bevarer deres ejerskab til
selskabet og samtidig modtager enkontant udligningssum, der beskattes efter
aktieavancebeskatningsloven. Ved denne fremgangsmåde har aktionærerne konverteret et
skattepligtigt udbytte til en skattefri avance.
3.1. Skattefrie omstruktureringer (aktionærniveau).
Reglerne for de skattefri fusioner og spaltninger fremgår affusionsskatteloven. Vælger
selskaberne at bruge fusionsskatteloven,beskattes aktionærerne efter reglerne i
fusionsskattelovens §§ 9 og 11.
Reglerne for skattefri aktieombytninger fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 36.
Vælger aktionærerne at bruge aktieavancebeskatningsloven, følger det af § 36, stk. 1, at
- 6 -
aktionærerne har adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11.
Af fusionsskattelovens § 11 fremgår det, at når aktionærerne fuldt ud vederlægges med aktier,
sker der succession. De skattemæssige virkninger ved succession er, at aktionærerne ikke
beskattesaf en eventuel gevinst, idet de modtagne aktier skattemæssigt træder i de gamle
aktiers sted.
Af fusionsskattelovens § 9 fremgår det, at nåraktionærerne i forbindelse medf.eks.en
aktieombytning modtager en kontant udligningssum, så anses de aktier, der er vederlagt med
den kontante udligningssum, som afstået, hvilket betyder, at beskatningen sker som en
avancebeskatning.
Fusionsskattelovens § 9 betyder, at danske selskabsaktionærer, der modtager en kontant
udligningssum,beskattesefter aktieavancebeskatningsloven, der som udgangspunkt behandler
den kontante udligningssum som en skattefri avance. Dette gælder både kontante
udligningssummer, som stammer fraunoterede porteføljeaktier (mindre end 10 pct. ejerandel),
fra datterselskabsaktier (ejerandel på 10 pct. eller mere) og fra koncernselskabsaktier, dvs.
aktier i selskaber, der indgår eller ville kunne indgå i en sambeskatning med
selskabsaktionæren.
Aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet, og som modtager en kontant udligningssum,
beskattes som udgangspunkt heller ikke af avancen, idet der ikke er begrænset skattepligt på
avancer efter selskabsskattelovens § 2 (selskaber) eller kildeskattelovens § 2 (personer).
Visse kontante udligningssummer behandles dog efter de gældende regler ikke som avance,
men som udbytte. Ved f.eks. en grenspaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved
spaltningen, beskattes den kontante udligningssum som udbytte, jf. fusionsskattelovens § 15
B, stk. 4.
Ligeledes gælder det, at kontante udligningssummer,som aktionærer, der er hjemmehørende i
udlandet, modtager, skal behandles som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1. Dette indebærer, at aktionærer, der er hjemmehørende i lande uden for
EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med,
udbyttebeskattes af den kontante udligningssum.
Endelig gælder det, at kontante udligningssummer, som aktionærer modtager i forbindelse
med en fusion, spaltning eller aktieombytning, og som udgør et beløb, der er mindre end
kursværdien af hver af de aktier, der tildeles i det erhvervende henholdsvis det modtagende
selskab, også behandlessom udbytte. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk.
4.Ved f.eks. en skattefri aktieombytning ombyttes aktierne i det indskydende selskab til et
antal aktier i det erhvervende selskab efter et bestemt ombytningsforhold. Hvis det viser sig,
at der ikke kan ske ombytning i et lige forhold, vil aktionærerne i det indskydende selskab få
udlignet restbeløbet i form af en kontant udligningssum, såkaldte ”spidser”. Modtagelse af
sådanne ”spidser” beskattes som udbytte.
Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013), blev der indført en
regel i selskabsskattelovens § 2 D med det formål at hindre omgåelse af beskatningen af
udbytter.
- 7 -
§ 2 D medfører, at det vederlag, en selskabsaktionær modtager i en koncernintern skattefri
eller skattepligtig omstrukturering, og som ikke er aktier, skal anses som udbytte. Det er en
betingelse, at der både før og efter omstruktureringen er en koncernforbindelse i ejerkredsen.
Ved en koncernforbindelse forstås bl.a., at ejerkredsen har en aftale om udøvelse af en fælles
bestemmende indflydelse, hvilket indebærer, at det på forhånd er aftalt i ejerkredsen at lede
og agere som en samlet enhed.
Ved lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10 Folketingsåret 2012/2013) blev der samtidig
indsat en tilføjelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorefter også fysiske personer
hjemmehørende i udlandet omfattes af værnet og beskattes af vederlag, der ikke er aktier, på
samme måde som de beskattes af udbytte.
Den omstændighed, at vederlaget for selskaber anses som udbytte, indebærer, at udbyttet for
selskaber er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er omfattet af den
begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
3.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau)
En skattepligtig fusion elleren skattepligtig spaltning, hvor det indskydende selskab ophører
ved spaltningen,behandles lige som en likvidation af det indskydende selskab og omfattes
ikke af fusionsskattelovens regler. Vederlaget til aktionærerne for aktierne i det indskydende
selskab behandles skattemæssigt som et likvidationsprovenu og beskattes efter reglerne om
beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier iligningslovens § 16 A, stk. 3,jf.
aktieavancebeskatningslovens § 2.Heraf følger, at provenuetsom udgangspunkt beskattes som
en avance.
Omstrukturering i form af en skattepligtig aktieombytning behandles som en almindelig
aktieafståelse, der også beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse
af aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1. Afståelsessummen udgør værdien af det
modtagne vederlag, der typisk består af aktier i det erhvervende selskab og en eventuelkontant
udligningssum.
Danske selskabsaktionærer, der modtager en kontant udligningssum i forbindelse med en
skattepligtig fusion, spaltning eller aktieombytning, beskattes ikke af avancen. Dette gælder
kontante udligningssummer, som stammer fra unoterede porteføljeaktier (mindre end 10 pct.
ejerandel), datterselskabsaktier (ejerandel på 10 pct. eller mere) og koncernselskabsaktier,
dvs. aktier i selskaber, der indgår eller ville kunne indgå i en sambeskatning med
selskabsaktionæren.
På tilsvarende vis vil aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet, og som modtager en
kontant udligningssum, som udgangspunkt heller ikke blive beskattet af avancen, idet der ikke
er begrænset skattepligt på avancer efter selskabsskattelovens § 2 (selskaber) eller
kildeskattelovens § 2 (personer).
Visse kontante udligningssummer behandles dog efter gældende regler ikke som avance, men
som udbytte. Ved f.eks. en grenspaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører ved
- 8 -
spaltningen, beskattes hele vederlaget, herunder den kontante udligningssum som udbytte, jf.
fusionsskattelovens § 15 B, stk. 4.
Ligeledes gælder det, at likvidationsprovenu, som aktionærer, der er hjemmehørende i
udlandet, modtager, skal behandles som udbytte i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1. Dette indebærer, at aktionærer, der er hjemmehørende i lande uden for
EU/EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
udbyttebeskattes af den kontante udligningssum i form af likvidationsprovenuet.
Reglen i selskabsskattelovens § 2 D, der er nævnt ovenfor i afsnit 3.1. om skattefrie
omstruktureringer, finder også anvendelse ved skattepligtige omstruktureringer.
Uanset om der anvendes en skattefri eller skattepligtig omstrukturering, vil en kontant
udligningssum, der modtages i forbindelse med en fusion, spaltning eller aktieombytning,
som udgangspunkt skulle behandles som en aktieavance, der beskattes lempeligere end en
udbytteudlodning.
De nuværende regler kan altså medføre, at aktionærer – uden skattemæssige konsekvenser –
kan tømme selskaber for overskudskapital, hvilket indebærer, at forrentningen af kapitalen
ikke bliver genstand for beskatning, hvilket er i strid med lovgivers hensigt.
4. Lovforslaget
4.1. Skattefrie omstruktureringer (aktionærniveau)
For at hindre, at aktionærer kan tømme selskaber for overskudskapital, samtidig med at de
bevarer ejerskabet, foreslås det, at alle kontante udligningssummer, der modtages i
forbindelse med skattefri fusion, spaltning og aktieombytning, beskattes som udbytte,
forudsat at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende
ellermodtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte
selskaber. Forslaget medfører, at aktionærer, der opretholder ejerskabet til selskaberne, bliver
udbyttebeskattet af den kontante udligningssum på samme måde, som hvis den kontante
udligningssum var udloddet som sædvanligt udbytte.
De foreslåede ændringer forhindrer ikke omstruktureringer, hvor der sker fuld vederlæggelse
med aktier. Der ses dog ikke umiddelbart at forekomme situationer, hvor der foreligger
tvingende grunde til vederlæggelse som en kombination af aktier og kontante
udligningssummer i forbindelse med omstruktureringer.
Det forhold, som særligt kan begrundeudbetalingen af kontante udligningssummer, ses at
forekomme, hvor det på grund af aktiernes stykstørrelse viser sig, at det ikke er muligt at
udstede en hel aktie, de såkaldte ”spidser”. Disse ”spidser” beskattes efter gældende regler
allerede som udbytte.
Aktionærer, der ønsker at udtræde delvist af selskabet, kan sælge aktier før omstruktureringen
til almindelig aktieavancebeskatning. Der vil også være mulighed for at udbetale vederlaget
udelukkende i form af aktier, og aktionærerne kan herefter sælge aktier ligeledes til
almindelig aktieavancebeskatning.
- 9 -
Forslaget om at beskatte alle kontante udligningssummer som udbytte sker med henblik på at
sikre den udbyttebeskatning, der blev fastholdt ved lov nr. 1255 af 18. december 2012 (L 49
Folketingsåret 2012/2013). Når den skattemæssige behandling af avancer og udbytter ikke er
ens, er det afgørende, at der indføres de nødvendige værn for at sikre det, som lovgiver ønsker
beskattet. Såvel omgåelsen, der blev imødegået med lov nr. 1254 af 18. december 2012 (L 10
Folketingsåret 2012/2013), som den nye omgåelse viser, at der er behov for værnsregler for at
sikre beskatningen af udbytter. Ved at ensarte den skattemæssige behandling af kontante
udligningssummer imødegås spekulation i at konvertere skattepligtige udbytter til skattefrie
udligningssummer i forbindelse med fusion, spaltning og aktieombytning.
4.2. Skattepligtige omstruktureringer (aktionærniveau)
For at sikre beskatningen af udbytter fuldt ud foreslås det samtidigat udvide
anvendelsesområdet for selskabsskattelovens § 2 D. Hvis aktionærerne er skattefri af
aktieavancer, hvilket som udgangspunkt gælder selskabsaktionærer, kan en konvertering af
skattepligtigt udbytte til en skattefri kontant udligningssum anvendes uden at gøre brug af
skattefri fusion, spaltning eller aktieombytning. Udvidelsen af selskabsskattelovens § 2 D
betyder, at den modtagne kontante udligningssum anses for at være udbytte.
For ikke at gøre bestemmelsen bredere end nødvendigt, foreslås det i forbindelse med
aktieombytninger, at det kun er i de tilfælde, hvor der indgår tomme selskaber, atdekontante
udligningssummerskal anses for at være udbytte.
Den model, der anvendes til at omgå udbyttebeskatningen, involverer typisk anvendelsen af
nystiftede selskaber, som på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk
risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. tomme selskaber.
Det foreslås at indføre udbyttebeskatning af de kontante udligningssummer, aktionærerne
modtager, når der indskydes tomme selskaber, for derved at sikre, at ellers skattepligtige
udbytter ikke konverteres til skattefrie avancer.
Tomme selskaber, der i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet, er et begreb, som er kendt og anvendt i anden skattelovgivning såsom
selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3.
Efter selskabsskattelovens § 33 A stk. 3,er det en forudsætning for, at hæftelsesreglen i
samme bestemmelses stk. 1 finder anvendelse, at overdragelsen vedrører kapitalandele i et
selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved
erhvervsmæssig aktivitet.
Tilsvarende bliver det en forudsætning for, at den foreslåede værnsregel finder anvendelse, at
der som led i omstruktureringen indskydes et tomt selskab, der i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet andet end erhvervelsen af aktier i det selskab,
som skal foretage udlodning af udbytte.
At indskyde et tomt selskab, samtidig med at der trækkes kontanter ud, ses i høj gradat være
motiveret af et ønske om at omgå udbyttebeskatningen. Når der anvendes tomme selskaber i
- 10 -
kombination med udligningssummer, er der potentielt tale om at flytte penge ud af de
eksisterende virksomheder.
Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende, at vederlag i andet end aktier i
det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som udbytte, såfremt
aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer ved
skattepligtig fusion og spaltning er ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår
tomme selskaber. Hermed opnås en ensartet beskatning af kontante udligningssummer, uanset
om der er tale om skattefri eller skattepligtig fusion og spaltning.
Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtige aktieombytninger er som
anført begrænset til situationer, hvor der indskydes et tomt selskab. Hvis udbyttebeskatningen
af kontante udligningssummer ikke indeholdt denne begrænsning ved skattepligtig
aktieombytning, ville udbyttebeskatningen kunne omfatte sædvanlige aktiesalg, hvor
aktionæren fortsat ejer aktier i et koncernforbundet selskab.
I modsætning til den gældendeselskabsskattelovs § 2 D, stk. 1 og 2, bliver det ikke et krav, at
der i ejerkredsen er en koncernforbindelse. Den foreslåede udvidelse af selskabsskattelovens §
2 D vil i lighed med den gældende bestemmelse finde anvendelse ved alle former for
skattefrie og skattepligtigeomstruktureringer, hvor der opnås kontante udligningssummer.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget om at betragte kontante udligningssummer ved omstruktureringer som udbytte
har karakter af en værnsregel, som vil forhindre utilsigtede provenutab vedrørende
udbyttebeskatningen.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
SKAT vurderer, at der ikke er nævneværdige administrative konsekvenser forbundet med
lovforslaget.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
- 11 -
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har ikke været i høring inden fremsættelsen, idet der er tale om lukning af et hul
i skattelovgivningen, som skal have virkning fra forslagets fremsættelse. Lovforslaget sendes
i høring samtidig med fremsættelsen til følgende:
Advokatsamfundet, AgroSkat, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen
Danmark, Finansrådet, Danske revisorer - FSR, Forsikring & Pension, Horesta,
Håndværksrådet,InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Lokale
Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
SKAT vurderer, at der ikke er
nævneværdige administrative
konsekvenser forbundet med
lovforslaget.
SKAT vurderer, at der ikke er
nævneværdige administrative
konsekvenser forbundet med
lovforslaget.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
- 12 -
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at alle kontante udligningssummer, derudbetales som vederlag for aktierne i det
indskydende selskabi forbindelse med skattefri omstrukturering, skattemæssigt behandles som
udbytte hos aktionærerne i det indskydende selskab. Udbyttebeskatningen af kontante
udligningssummer er generel og gælder for alle aktionærer i det indskydende selskab. Det vil
sige, at udbyttebeskatningen f.eks. både gælder fysiske og juridiske personer, uanset om
aktionærerne er fuldt eller begrænset skattepligtige af udbytte.
Udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattefri omstrukturering omfatter
udover skattefri fusion og spaltning tillige skattefri aktieombytning, jf.
aktieavancebeskatningsloven 36, der henviser til reglerne i fusionsskattelovens § 9.Kontante
udligningssummer omfatter som hidtil ethvert vederlag, som ikke er aktier i det modtagende
henholdsvis erhvervende selskab.
Når kontante udligningssummer generelt beskattes som udbytte, skal ingen af aktierne i det
indskydende selskab anses for afstået. Derfor er der ikke længere behov for de gældende
regler for beregningen af, hvilke af aktionærens aktier i det indskydende selskab, der skal
anses for afstået for den kontanteudligningssum.
Som eneste undtagelse til udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer foreslås det, at
kontante udligningssummer behandles som en aktieafståelse efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven, hvis aktionæren helt udtræder af koncernen. Det vil sige, at der
sker avancebeskatning af kontantvederlaget under forudsætning af, at aktionæren efter
omstruktureringenikke ejer aktier i det indskydende selskab, det modtagende selskab eller
hermed koncernforbundne selskaber. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der
har den i ligningslovens § 2 anførte forbindelse.
Til nr. 2
Ændringen er en redaktionel konsekvensændring som følge af en reduktion i antallet af
punktummer i stykket, jf. ændringen i lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget i § 1 nr. 1, hvorefter kontante
udligningssummer skal beskattes som udbytte. Der er heller ikke ved spaltning behov for de
hidtil gældende regler, der fastsætter, hvilke af aktionærens aktier i det indskydende selskab,
der skal anses for afstået ved modtagelse af en kontant udligningssum. Tilsvarende er der
heller ikke behov for den hidtil gældende særregel, hvorefter en kontant udligningssum
beskattes som udbytte, hvis det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen.
Til nr. 4
Ændringen er en redaktionel konsekvensændring som følge af lovforslagets§ 1 nr. 3, hvorefter
der ikke vil være tale om afståelse af aktier i forbindelse med modtagelse af en kontant
- 13 -
udligningssum.
Til § 2
Til nr. 1
De foreslåede ændringer i selskabsskattelovens § 2 D sker med henblik på at hindre omgåelse
af beskatning af udbytter til selskaber, som efter de gældende regler ikke er fritaget for
beskatning af udbytter.
Bestemmelsen foreslås at finde anvendelse i de tilfælde, hvor skiftet fra udbytte til en anden
form for betaling opnås ved fusion, spaltning eller aktieombytning. Forslaget berører ikke
rækkevidden af de gældende regler i selskabsskattelovens § 2 D, idet der alene sker en
præcisering af, at disse regler også gælder ved fusion og spaltning.
Det forhold, at vederlaget anses som udbytte, indebærer som efter den gældende § 2 D i
selskabsskatteloven, at udbyttet er omfattet af ligningslovens § 16 A, og at udbyttet dermed er
omfattet af den begrænsede skattepligt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Hvis en aktionær delvist vedlægges med aktier i det erhvervende selskab, det modtagende
selskab eller hermed koncernforbundne selskaber, vil reglen finde anvendelse. Dette
indebærer, at alt vederlag, som ikke består af sådanne aktier, anses for udbytte. Ved
fastsættelse af, hvornår der er tale om koncernforbundne selskaber, finder ligningslovens § 2
anvendelse.
I § 2 D, stk. 2, foreslås det, at i de tilfælde, hvor en aktionær i forbindelse med en skattepligtig
aktieombytning fuldt ud vederlægges med aktier i det tomme selskab, finder reglen ikke
anvendelse. Ligeledes gælder det, at hvis en aktionær fuldt ud vederlægges med andet end
aktier i det erhvervende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, vil reglen heller ikke finde anvendelse, idet aktierne dermed må anses for afstået,
forudsat at der efter overdragelsen ikke ejes aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber.
Ved skattepligtig aktieombytning finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis overdragelsen
sker til et tomt selskab, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3. Det vil sige, at bestemmelsen
ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tale om en aktieombytning, hvor det
erhvervende selskab er i besiddelse af en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.
Da der er tale om en værnsregel, der har til hensigt at forhindre omgåelse, er det nødvendigt at
sikre, at reglen ikke omgås ved tilkøb eller tilførsel af aktiver/aktiviteter. Det foreslås derfor i
§ 2 D, stk. 3, at aktiviteter, der er erhvervet fra koncernforbundne selskaber, ikke indgår i
vurderingen af det tomme selskabs erhvervsmæssige aktivitet. Endvidere vil den aktivitet, der
er i det tomme selskabs datterselskaber før og efter omstruktureringen, heller ikke indgå.
Ved skattepligtig fusion og spaltning foreslås det tilsvarende i § 2 D, stk. 4, at vederlag i andet
end aktier i det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber anses som
udbytte, såfremt aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i det modtagende selskab eller
hermed koncernforbundne selskaber. I modsætning til skattepligtig aktieombytning er den
foreslåede udbyttebeskatning af kontante udligningssummer ved skattepligtig fusion og
spaltning ikke begrænset til omstruktureringer, hvori der indgår tomme selskaber.
- 14 -
Til § 3
Til nr. 1
De foreslåede nye punktummer i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er værnsregler, der skal
hindre omgåelse af beskatning af udbytte til en person, som efter de gældende regler ikke er
fritaget for beskatning af udbytter.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ændring i selskabsskattelovens § 2 D,
som er nærmere omtalt ovenfor under § 2.
Til nr. 2
De foreslåede nye punktummer i lovforslagets § 3, nr. 1 skal ikke anvendes hvis personen er
hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et land, som er medlem af EU/EØS, eller som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og de kompetente myndigheder i
denne stat skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en anden international overenskomst eller konvention
eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.Beskatningen skal altså kun
gennemføres, hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skatteplanlægning med kvalifikationsskift er
nemlig især fordelagtig, hvis overdragelsen af aktierne ikke medfører avancebeskatning,
hvilket må formodes at ske, hvis personen er hjemmehørende i et EU-land eller et land, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1 nr. 1, hvorefter kontante
udligningssummer skal beskattes som udbytte. Der er herefter ikke behov for særreglen om, at
de såkaldte ”spidser” beskattes om udbytte. Det følger fremover af den generelle regel i
fusionsskattelovens § 9.
Til § 5
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven får virkning for vederlag i forbindelse medafståelse af aktier, der
foretagesfra den 20. november 2013. Ved afståelse forstås, at der er indgået en endelig
bindende aftale om overdragelse af aktier.
Hvis afståelsen sker i forbindelse med omstrukturering, hvor beslutningen kræver vedtagelse
på en generalforsamling, f.eks. fusion eller spaltning, har loven virkning for vederlag, hvor
omstruktureringen vedtages den 20. november 2013 eller senere. Dette gælder også vederlag,
der modtages i forbindelse med en omstrukturering, hvor det indskydende selskab ikke
ophører, dvs. grenspaltning.
- 15 -
De foreslåede bestemmelser indeholder skærpende ændringer, som undtagelsesvist tillægges
virkning allerede fra fremsættelsesdagen. Det tidlige virkningstidspunkt skal forhindre
spekulation, der kunne modvirke formålet med bestemmelserne i tidsrummet fra lovforslagets
fremsættelse og indtil dets ikrafttræden. Der ville således være risiko for yderligere utilsigtede
provenutab ved et senere virkningstidspunkt. Det er ikke muligt at skønne over størrelsen af
disse yderligere potentielle provenutab, men de kan være betydelige, særligt når
fremgangsmåden for omgåelsen af den gældende lovgivning gives med lovforslagets
fremsættelse.
- 16 -
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 9. Aktier i det indskydende selskab anses
for afhændet af selskabsdeltageren til
tredjemand i det omfang, de vederlægges
med andet end aktier i det modtagende
selskab. Afhændelsen anses for sket til
kursen på den i § 5 nævnte fusionsdato.
Stk. 2.Fortjeneste eller tab i forbindelse med
indløsning som nævnt i stk. 1 af aktier i det
indskydende selskab behandles efter reglerne
i aktieavancebeskatningsloven. Uanset 1. pkt.
behandles det kontante vederlag som udbytte
i de tilfælde, som er nævnt i ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3. Har selskabsdeltageren flere aktier i
det indskydende selskab end dem, der anses
for indløst, og er de erhvervet på forskellige
tidspunkter, anses de tidligst erhvervede
aktier for indløst. Samtidigt erhvervede
aktier, som ikke er forbundet med ensartede
rettigheder, eller hvoraf nogle er anskaffet
som led i selskabsdeltagerens næringsvej,
anses for indløst efter forholdet mellem
aktiernes kursværdi på den i § 5 nævnte
§ 1
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1120 af 14. november 2012, som ændret
ved § 4 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i
lov nr. 1255 af 18. december 2012, § 2 i lov
nr. 1402 af 23. december 2012 og § 19 i lov
nr. 600 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1.§ 9 affattes således:
”§ 9. Udligningssummer omfattet af § 2, stk.
1, anses som udbytte, såfremt aktionæren
efter omstruktureringen ejer aktier m.v. i et
af de indskydende eller modtagende
selskaber eller i selskaber, som er
koncernforbundne med de nævnte selskaber,
jf. ligningslovens § 2.”
- 17 -
fusionsdato.
§ 15 b.---
Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes
selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal
beskatningen af selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-
14. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes
spaltningsdatoen for det indskydende
selskab, hvis det indskydende selskab og det
eller de modtagende selskaber ikke har
samme spaltningsdato. I det omfang aktierne
i det indskydende selskab vederlægges med
andet end aktier i de modtagende selskaber,
anses aktierne for afhændet til tredjemand til
kursen på spaltningsdatoen. § 9, stk. 2 og 3,
finder tilsvarende anvendelse. Ophører det
indskydende selskab ikke ved spaltningen,
anses vederlag med andet end aktier eller
anparter i det eller de modtagende selskaber
som udbytte, jf. dog ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 3. Bortset fra de afståede aktier
anses aktierne i det indskydende selskab for
ombyttet med aktier i de modtagende
selskaber efter forholdet mellem kursværdien
af aktierne i hvert enkelt af de modtagende
selskaber og den samlede kursværdi af
aktierne i de modtagende selskaber på
spaltningsdatoen. Ophører det indskydende
selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse
på aktierne i hvert af de modtagende
selskaber. Ophører det indskydende selskab
ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for
at have anskaffet aktierne i det eller de
modtagende selskaber på samme tidspunkt
som aktierne i det indskydende selskab.
Anskaffelsessummen inden spaltningen for
aktierne i det indskydende selskab fordeles
som anskaffelsessum for aktierne i det
indskydende selskab efter spaltningen og det
eller de modtagende selskaber efter forholdet
2. I § 15 b, stk. 4, 1. pkt., ændres ”14. pkt.”
til: ”12. pkt.”
3. § 15 b, stk. 4, 3.-5. pkt., ophæves, og i
stedet indsættes: ”§9 finder tilsvarende
anvendelse.”
4. I § 15 b, stk. 4, 6. pkt., der bliver 4. pkt.,
ændres ”Bortset fra de afståede aktier anses
aktierne i det indskydende selskab” til:
”Aktierne i det indskydende selskab anses”.
- 18 -
mellem kursværdien af aktierne i det
indskydende selskab og hvert enkelt af de
modtagende selskaber og den samlede
kursværdi af aktierne i det indskydende
selskab og det eller de modtagende selskaber
på spaltningsdatoen. Er aktierne i det
indskydende selskab anskaffet som led i
selskabsdeltagerens næringsvej, anses
aktierne i det eller de modtagende selskaber
også for anskaffet som led heri. Er aktierne i
det indskydende selskab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18, anses
aktierne i det eller de modtagende selskaber
også for omfattet af disse bestemmelser. Har
aktierne i det indskydende selskab ikke
samme skattemæssige status, eller er de
anskaffet på forskellige tidspunkter,
foretages en forholdsmæssig fordeling for
aktierne i det eller de modtagende selskaber.
De forholdsmæssige andele beregnes efter
kursværdien af aktierne i det indskydende
selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne
aktier forbundet med forskellige rettigheder,
foretages beregningen særskilt for hver art af
de modtagne aktier.
Stk. 5-6. ---
§ 2 D. Hvis en juridisk person overdrager
aktier, andelsbeviser og lignende
§ 2
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret
ved § 2 i lov nr. 1254 af 18. december 2012,
§ 17 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 1
i lov nr. 1394 af 23. december 2012, § 17 i
lov nr. 600 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr.
792 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændring:
1. I § 2 D indsættes efter stk. 1 som nye
stykker:
- 19 -
værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsrettigheder til
sådanne værdipapirer i et koncernforbundet
selskab (det erhvervede selskab) til et andet
koncernforbundet selskab eller en
koncernforbundet fond eller trust (det
erhvervende selskab) og vederlaget for denne
overdragelse helt eller delvis sker i form af
andet end aktier i det erhvervende selskab,
anses denne del af vederlaget for udbytte.
Dette gælder dog ikke, hvis det overdragende
selskab opfylder betingelserne for at modtage
skattefrit udbytte efter § 2, stk. 1, litra c, eller
§ 13, stk. 1, nr. 2, såfremt vederlaget havde
været udbytte af aktier i det overdragede
selskab umiddelbart inden overdragelsen.
Endvidere gælder det ikke ved overdragelse
af aktier til et erhvervende selskab m.v., der
inden overdragelsen ikke var
koncernforbundet med det overdragende
selskab, men som alene som følge af fælles
bestemmende indflydelse efter stk. 2, 2. pkt.,
bliver koncernforbundet med dette selskab
efter overdragelsen, såfremt det erhvervende
selskab ikke af det overdragende selskab
eller et med dette koncernforbundet selskab
m.v. har fået midler stillet til rådighed.
Stk. 2. Ved fastsættelse af, hvornår der er tale
om koncernforbundne selskaber, finder
ligningslovens § 2 anvendelse. Med en
juridisk person sidestilles et selskab og en
forening m.v., der efter danske skatteregler
ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men
hvis forhold er reguleret af selskabsretlige
regler, en selskabsaftale eller en
foreningsvedtægt.
”Stk. 2.Hvis en juridisk person overdrager
aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsrettigheder til
sådanne værdipapirer til selskaber, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er
uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet, jf. § 33 A, stk. 3, og vederlaget
delvist består af aktier i det erhvervende
selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, anses det resterende vederlagsom
udbytte. Det samme gælder, hvis
overdrageren udelukkende modtager
vederlag i andet end aktier m.v. i det
erhvervende eller hermed koncernforbundne
selskaber, og der efter overdragelsen ejes
aktier m.v. i et eller flere af disse selskaber
eller i det selskab, hvori der overdrages
aktier. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Erhvervsmæssig aktivitet, der er
erhvervet fra et koncernforbundet selskab,
indgår ikke i vurderingen efter stk. 2, jf. § 33
A, stk. 3. Ved transaktioner mellem et
moderselskab og et datterselskab indgår
erhvervsmæssig aktivitet i datterselskabet
ikke i vurderingen af moderselskabet efter §
33 A, stk. 3.
Stk. 4.Vederlag i andet end aktier m.v. i det
modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber i forbindelse
med fusion eller spaltning, der ikke er
omfattet af fusionsskatteloven, anses som
udbytte, såfremt aktionæren efter
omstruktureringen ejer aktier i et af de
indskydende eller modtagende selskaber eller
hermed koncernforbundne selskaber.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
- 20 -
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten
påhviler endvidere personer, der ikke er
omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i
udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3,
for så vidt de pågældende personer eller
dødsboer:
1)-5) ---
6) Erhverver udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller
erhverver afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og
6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1.
pkt. omfatter ikke udbytte fra
investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår
investeringsinstituttets administration, afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets
regler herom og beviser i
investeringsinstitutter med
minimumsbeskatning omfattet af
ligningslovens § 16 C, der udelukkende
investerer i aktiver som nævnt i denne
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 254 af 30 marts 2011, § 1 i
lov nr. 398 af 9. maj 2012, § 5 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, § 5 i lov nr. 591 af 18. juni
2012, § 2 i lov nr. 921 af 18. september 2012,
§ 1 i lov nr. 1254 af 18. december 2012, § 4 i
lov nr. 1347 af 21. december 2012 og senest
ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages
følgende ændringer:
1.I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter 3.pkt.:
”Skattepligten omfatter derudover vederlag i
form af andet end aktier i det erhvervende
selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, som en person erhverver ved
overdragelse af aktier, andelsbeviser og
lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsrettigheder til
sådanne værdipapirer til selskaber, der på
overdragelsestidspunktet i det væsentlige er
uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig
aktivitet, jf. selskabsskattelovens § 33 A, stk.
3, hvis personen efter overdragelsen ejer
aktier m.v. i et eller flere af disse
selskaber.Skattepligten omfatter også
vederlag i andet end aktier i det modtagende
selskab eller hermed koncernforbundne
selskaber, som en person erhverver i
forbindelse med fusion eller spaltning, der
ikke er omfattet af fusionsskatteloven, hvis
personen efter omstruktureringen ejer aktier i
det modtagende selskab eller hermed
koncernforbundne selskaber”.
2. I § 2, stk. 1, nr. 6,4. pkt., der bliver 6. pkt.,
ændres ”3. pkt.” til: ”3.-5. pkt.”
- 21 -
bestemmelse. Skattepligten omfatter
endvidere vederlag i form af andet end aktier
i det erhvervende selskab, som en person
erhverver ved overdragelse af aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer,
herunder konvertible obligationer, samt
tegningsrettigheder til sådanne værdipapirer i
et koncernforbundet selskab (det erhvervede
selskab) til et andet koncernforbundet
selskab eller en koncernforbundet fond eller
trust (det erhvervende selskab). 3. pkt.
anvendes dog ikke, hvis personen er
hjemmehørende på Færøerne, i Grønland
eller i et land, som er medlem af EU/EØS,
eller som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark, og de kompetente myndigheder i
denne stat skal udveksle oplysninger med de
danske myndigheder efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten, en
anden international overenskomst eller
konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Det er en
betingelse for anvendelsen af 3. pkt., at der er
forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2
mellem personen og det erhvervede
henholdsvis det erhvervende selskab, og at
det erhvervede selskab og det erhvervende
selskab er koncernforbundet som nævnt i
ligningslovens § 2.
7)-29) ---
§ 4
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 792 af 28.
juni 2013, foretages følgende ændring:
- 22 -
§ 2.---
Stk. 4. Kontante beløb, der modtages i
forbindelse med en skattefri aktieombytning,
jf. § 36, eller en skattefri fusion eller en
skattefri spaltning omfattet af
fusionsskattelovens regler, og som udgør et
beløb, der er mindre end kursværdien af hver
af de aktier, der tildeles i det erhvervende
henholdsvis det modtagende selskab,
behandles efter reglerne i ligningslovens § 16
A, stk. 1.
1. § 2, stk. 4, ophæves.