L 1 - svar på spm. 3 om ministeren vil oplyse de beløb, der spørges til i L 241 - spørgsmål 60, om råderummet og den mulige vækst i det offentlige forbrug, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L1 - Spørgsmål 3 (Alm.
del) af 15. november 2018 stillet efter ønske fra Benny
Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse de beløb, der spørges til i spørgsmål 60 til L 241, hvor mini-
steren i sit svar i stedet har oplyst råderummet, som det er opgjort i dag, hvilket
der ikke spørges til? Det er ikke den beregningsteknisk mulige vækst i det offentli-
ge forbrug i Opdateret 2025-forløb fra august 2018, der ønskes oplyst men der-
imod den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug som opgjort i
"Grundforløb uden nye tiltag" i tabel 2B.1 i ”DK2025 – Et stærkere Danmark”,
hvilket er uden regeringens prioriteringer af de offentlige investeringer og skatte-
stoppet på punktafgifter, hvor der dog skal tages højde for, at det ekstraordinære
løft af de offentlige investeringer sidenhen er justeret i både skatteaftalen og ener-
giaftalen, hvilket illustrerer, at denne del af rammen til offentlige investeringer
netop muliggør en beregningsteknisk højere vækst i det offentlige forbrug, hvis
pengene blot flyttes tilbage.
Svar
Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningsteknisk mulige vækst i
det offentlige forbrug ekskl. afskrivninger inden for de finanspolitiske mål. Det
var også tilfældet ved opgørelsen af grundforløbet uden nye tiltag i tabel 2B.1 i
DK2025 – Et stærkere Danmark og ligger således også til grund for besvarelsen af
spørgsmål 60 til L 241, som spørgeren henviser til.
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af råderummet ekskl. rege-
ringens prioriteringer af skattestoppet på punktafgifter og løftet af rammen til
offentlige investeringer. Hertil anvendes det seneste fremskrivningsgrundlag fra
august 2018 og de sigtepunkter for den strukturelle offentlige saldo i 2020 og
2025, som indgår i den aktuelle mellemfristede plan – altså en beregning på det
seneste mellemfristede grundlag, hvor udvalgte finanspolitiske prioriteringer tilba-
gerulles.
Over perioden 2021-2025 har regeringen samlet set prioriteret ca. 19½ mia. kr. til
et løft af de offentlige investeringer. Regeringens løft af de offentlige investeringer
giver mere plads til at gennemføre investeringer i ny digital infrastruktur og sam-
fundsøkonomisk fornuftige investeringer på infrastrukturområdet, som øger
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2 af 3
grundlaget for økonomisk vækst. Løftet af de offentlige investeringer bidrager til
at øge velstanden i samfundet via øget produktivitet svarende til ca. 1¾ mia. kr. i
2025.
Såfremt Socialdemokratiet ønsker at tilbagerulle dette løft vil det således isoleret
give mulighed for en højere offentlig forbrugsvækst, men altså tilsvarende også
færre muligheder for offentlige investeringer i blandt andet digital og fysisk infra-
struktur og en forbigåelse af velstandsgevinsterne herfra. Hertil bemærkes, at løf-
tet af de offentlige investeringer finansieret inden for målet om strukturel balance
i 2025 har ydet et bidrag til at reducere den såkaldte hængekøjeudfordring for
dansk økonomi. En tilbagerulning af løftet vil således isoleret set øge hængekøje-
udfordringen.
I forbindelse med 2025-planen Vækst og Velstand 2025 fra maj 2017 har regeringen
ligeledes prioriteret at forlænge skattestoppet for visse punktafgifter svarende til
en prioritering på ca. ¾ mia. kr. i 2025. En tilbagerulning af skattestoppet for visse
punktafgifter vil isoleret øge råderummet til øget offentligt forbrug, men vil til
gengæld igen gøre det dyrere at være dansker. Skattestoppet har sikret danskerne
mod at få forringet deres velstand. En ophævelse af skattestoppet vil indebære
højere afgiftsbelastning for almindelige danskere.
De isolerede konsekvenser for det finanspolitiske råderum af at tilbagerulle løftet
af de offentlige investeringer og skattestoppet for punktafgifter er vist i tabel 1.
Det bemærkes, at det finanspolitiske råderum på linje med besvarelsen af spørgs-
mål 60 (L241) er baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning fra august
2018 og målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018. Når der i augustfremskrivningen
tages højde for, at råderummet for 2019 er udmøntet med finansloven for 2019
udgør det finanspolitiske råderum – før tilbagerulning af initiativer – ca. 23½ mia.
kr. frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i 2019.
Tabel 1
Finanspolitisk råderum ved tilbagerulning af skattestop for punktafgifter og højere offentlige investeringer
Mia. kr., 2019-priser 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Finanspolitisk råderum i Opdateret 2025-forløb: Grundlag
for udgiftslofter 2022 målt i forhold til udgiftsniveauet i
2018
4¼ 5½ 7½ 12¼ 18¼ 23¼ 27½
Isoleret virkning hvis løft af de offentlige
investeringer tilbagerulles 1) 2¾ 3½ 4½ 4¾ 5
Isoleret virkning hvis skattestop for punktafgifter
tilbagerulles1) 0,1 0,3 0,4 0,6 0,7
Finanspolitisk råderum inkl. virkning af at tilbagerulle
prioriteringer
4¼ 5½ 10½ 16 23 28½ 33¼
Anm.: Tal er afrundet til nærmeste kvarte milliard. Råderummet i 2019 er udmøntet i forbindelse med finans-
lovforslaget for 2019. Grundet afrundinger kan der være forskel mellem total og sum af delkomponenter.
1) Virkningen af at tilbagerulle løftet af de offentlige investeringer tager udgangspunkt i profilen i Vækst
og Velstand 2025 korrigeret for virkningen af justeringer foretaget i forbindelse med Aftale om lavere
skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger samt Energiaftale.
Provenuvirkningen for afskaffelse af skattestop for punktafgifter tager udgangspunkt i den provenuvirk-
ning, der blev lagt til grund for Opdateret 2025-forløb, august 2017, hvor prioriteringerne fra Vækst og
Velstand for første gang blev indregnet i det mellemfristede grundforløb.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Kilde: Forsvarsforlig 2018-2023, Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022 og egne beregninger.