L 1 - svar på spm. 103 om det demografiske træk i den offentlige sektor samlet set og i hhv. kommuner, regioner og stat set i forhold til sund aldring, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 103 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det demografiske træk år for år i perioden 2019-2025 i pro-
cent og mia. kr. med en decimal i den offentlige sektor samlet set, samt i hhv.
kommuner, regioner og stat? Det demografiske træk bedes opgjort efter tre be-
regningsprincipper: Inklusiv fuld effekt af sund aldring, inklusiv delvis sund ald-
ring, eksklusiv sund aldring.
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Væksten i
det demografiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbar-
hedsberegning, og opgørelsen er således ikke tiltænkt til beregninger af fx det
konkrete udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområder eller
sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret finansiering
til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitets-
forbedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den
løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der
prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx
lavere skat.
Beregningen af det demografiske træk korrigeres som nævnt for, at befolkningens
forventede sundhedstilstand – afspejlet ved en forlænget levetid – skønnes at blive
forbedret fremadrettet, såkaldt sund aldring. En 80-årig i 2050 forventes således at
leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en
80-årig i 2050 også at have et lavere træk på individualiserbare helbredsrelaterede
udgifter som fx hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i
dag. Korrektionen for sund aldring mindsker således isoleret set det demografiske
træk. For en yderligere uddybning af korrektionen for fuld, delvis og ingen sund
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 103
Offentligt
Side 2 af 3
aldring henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål 639 (alm. del) af 21. september
2018.
Som udgangspunkt er væksten i det demografiske træk ikke sektorfordelt på
kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikker-
hed en grov fordeling af udgiftsområder for det individuelle offentlige forbrug:
 Kommuner: Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
 Regioner: Hospitaler, sygesikring og medicin.
 Stat: Undervisning (blandt andet gymnasier og videregående uddannelse, men
ekskl. folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug opdeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommuner-
ne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale sektor.
Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregningsteknisk
fordelt mellem sektorerne.
Væksten i det samlede demografiske træk samt væksten i det sektorfordelte de-
mografiske træk med de tre beregningstekniske scenarier for sund aldring er op-
gjort i tabel 1. Efter vanlig praksis er væksten opgjort i halve mia. kr.
Det bemærkes, at de individualiserbare helbredsrelaterede ydelser kun findes i
kommuner og regioner. Derfor er væksten i det demografiske træk i staten uæn-
dret ved de tre opgørelsesmetoder.
Tabel 1
Beregnet årlig vækst i det samlede og sektorfordelte demografiske træk, 2019-2025
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
2019-
2025
Samlede demografiske træk
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved
- Ingen sund aldring 3½ 3½ 3½ 3½ 4 4 4 27
- Delvis sund aldring 3½ 3 3 3 3½ 3½ 3½ 23½
- Fuld sund aldring 3 2½ 2½ 2½ 3 3 3 19½
Årlig pct.-vis vækst ved
- Ingen sund aldring 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,75
- Delvis sund aldring 0,7 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,65
- Fuld sund aldring 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,55
Kommuner
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved
- Ingen sund aldring 1½ 1½ 1½ 2 2 2 2½ 13½
- Delvis sund aldring 1½ 1½ 1½ 1½ 2 2 2 12
Side 3 af 3
Indeværende besvarelse er på linje med besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål
639 af 21. september 2018 baseret på den seneste mellemfristede fremskrivning
fra august 2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
- Fuld sund aldring 1 1 1 1 1½ 1½ 1½ 9
Årlig pct.-vis vækst ved
- Ingen sund aldring 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,9 1,0 0,8
- Delvis sund aldring 0,6 0,6 0,7 0,7 0,8 0,8 0,9 0,7
- Fuld sund aldring 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,7 0,6
Regioner
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved
- Ingen sund aldring 1½ 1½ 1½ 1½ 1½ 1½ 1½ 10
- Delvis sund aldring 1 1 1 1 1 1 1 7½
- Fuld sund aldring 1 1 1 1 1 1 1 7
Årlig pct.-vis vækst ved
- Ingen sund aldring 1,2 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1 1,0 1,1
- Delvis sund aldring 1,0 1,0 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,9
- Fuld sund aldring 0,9 0,9 0,9 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8
Stat
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ½ ½ ½ ½ ½ ½ ½ 3½
Årlig pct.-vis vækst 0,5 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. oktober 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 639 (Alm. del) af 21.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for det demografiske træk frem mod 2025 ved fuld kor-
rektion af sund aldring? Det demografiske træk bedes opgjort i mia. kr. og i pct.
for hvert af årene.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør hvor meget res-
sourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolk-
ningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger er fastholdt
uændret.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug således ved
mekanisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling med de senest
kendte gennemsnitlige reale udgifter pr. bruger, dog med en korrektion for delvis
sund aldring, jf. nedenfor.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Det demo-
grafiske træk anvendes primært som et element i en langsigtet holdbarhedsbereg-
ning. Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger
af fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år, navnlig ikke på særskilte udgiftsområ-
der eller sektorer, og er heller ikke udtryk for udgifter, der skal findes konkret
finansiering til. Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige
produktivitetsforbedringer i det offentlige og indgår som ét blandt mange input i
den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan
der prioriteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og
fx lavere skat.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen ikke tages højde for, at om-
kostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gennemsnitlige omkostnin-
ger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige forbrug, vil en stigning
i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportional stigning i udgifterne
til forsvar, politi, administration mv.
Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 639
Offentligt
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 103
Offentligt
Side 2 af 3
Derudover indregnes ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder).
Sund aldring
Beregningen af det demografiske træk korrigeres som nævnt for, at befolkningens
forventede sundhedstilstand – afspejlet ved en forlænget levetid – skønnes at blive
forbedret fremadrettet, såkaldt sund aldring. En 80-årig i 2050 forventes således at
leve længere og have et bedre helbred end en 80-årig i dag, og herved ventes en
80-årig i 2050 også at have et lavere træk på helbredsrelaterede udgifter som fx
hospitaler, medicin, plejehjem og hjemmepleje end en 80-årig har i dag. Korrekti-
onen for sund aldring mindsker således isoleret set det demografiske træk.
I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for
delvis sund aldring. Beregningen af det demografiske træk med korrektion for
delvis sund aldring indebærer, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder
sig i den såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere
end 3 leveår tilbage. Opdelingen foretages, fordi helbredsrelaterede udgifter til
personer i en given alder er betydeligt højere, hvis personerne har mindre end tre
leveår tilbage i forhold til personer på samme alder med mere end tre leveår tilba-
ge, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål 580 (alm. del) af 18. september 2017 og Mod nye
mål – Danmark 2015 Teknisk baggrundsrapport. Fx er hospitalsudgifterne for de 70-
79-årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige,
der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre
aldersgrupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,
hjemmehjælp og medicin.
Hvis det i stedet beregningsteknisk lægges til grund, at stigningen i restlevetiden
har fuldt gennemslag på udgifterne1
, dvs. fuld sund aldring, vil det reducere den
gennemsnitlige årlige vækst i det demografiske træk fra 0,65 pct. 2019-2025 til
0,55 pct., jf. tabel 1.
Scenariet med fuld sund aldring anslås at overvurdere befolkningens forventede
sundhedstilstand og herved undervurdere det demografisk betingede udgiftspres.
Modsat vurderes et scenarie helt uden sund aldring at overvurdere det demogra-
fisk betingede udgiftspres. I Finansministeriets beregning af det demografiske træk
anvendes derfor en metode, der hviler på den observerede sammenhæng mellem
alder, restlevetid og udgiftstræk, og som ligger mellem et scenarie, hvor der forud-
sættes ingen sund aldring, og et scenarie, hvor der antages fuld sund aldring.
1 Hvis der beregningsteknisk korrigeres for fuld sund aldring, betyder det at udgifterne forskydes med stigningen i leveti-
den. Hvis restlevetiden for en 80-årig fx stiger med fem år fra 2018 til 2050, vil de helbredsrelaterede udgifter for en 80-årig
i 2050 svare til udgifterne for en 75-årig i 2018.
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Tabel 1
Beregnet årlig vækst i det demografiske træk, 2019-2025
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
2019-
2025
Årlig vækst i mia. kr. (2019-priser) ved
- Ingen sund aldring 3½ 3½ 3½ 3½ 4 4 4 27
- Delvis sund aldring (nuværende) 3½ 3 3 3 3½ 3½ 3½ 23½
- Fuld sund aldring 3 2½ 2½ 2½ 3 3 3 19½
Årlig pct.-vis vækst ved
- Ingen sund aldring 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 0,8 0,8 0,75
- Delvis sund aldring (nuværende) 0,7 0,6 0,6 0,6 0,7 0,7 0,7 0,65
- Fuld sund aldring 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,6 0,6 0,55
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.