L 1 - svar på spm. 5 om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 18. deember 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 59 (Alm. del) af 12.
oktober 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål 59
Vil ministeren oplyse den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025 (både
før og efter tilbageløb og adfærd) og den årlige gevinst (sammenholdt med gæl-
dende regler fuldt indfaset) for de fire familietyper opstillet på samme måde som i
bilagstabel 2, 3 og 4 i ”Faktaark – Skattelempelser for familietyper” fra ”Aftale
Lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling”, for hver af følgende ændringer af
de fuldt indfasede regler om pensionsfradrag samt aldersopsparing:
 Udvidelse af den periode, hvor der kan indbetales mere end 5.000 kr. årligt til
aldersopsparingen fra 5 til 10 år før pensionsalderen samtidig med at det mak-
simale beløb nedsættes fra 50.000 kr. til 27.500 kr. om året.
 Pensionsfradraget ændres, så fradraget er på 12 pct. frem til 21 år før egen
folkepensionsalder i stedet for 16 år før, mens perioden med det høje fradrag
på 32 pct. skal gælde fra 20 til 11 år før pensionsalderen. De sidste 10 år før
pensionsalderen skal der ikke være et pensionsfradrag.
 Nedsættelse af loftet over pensionsfradraget fra 70.000 til 50.000 kr.
 En kombination af alle ovenstående elementer?
Svar
Aftale om flere år på arbejdsmarkedet fra juni 2017 og Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger fra februar 2018 mellem regeringen og
Dansk Folkeparti har blandt andet fokus på at håndtere det såkaldte samspilspro-
blem, som dækker over, at tilskyndelsen fra skatte- og overførselssystemet til at
spare op til pension på fradragsberettigede ordninger for mange har været be-
grænset.
Før Aftale om flere år på arbejdsmarkedet og Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger betød udsigten til aftrapning af fx folkepensio-
nens pensionstillæg, at det for mange danskere bedre kunne betale sig at spare op
via frie midler frem for at spare op via en fradragsberettiget pensionsordning.
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Side 2 af 11
Som et første skridt til håndtering af samspilsproblemet blev aldersopsparings-
ordningen målrettet mod den sidste del af arbejdslivet (Aftale om flere år på arbejds-
markedet), hvor samspilsproblemet i forbindelse med fradragsberettigede pensi-
onsordninger er størst. Udbetalinger fra aldersopsparing fører ikke til aftrapning af
offentlige pensionsydelser, og aldersopsparing er derfor ikke berørt af samspils-
problemet. Muligheden for indbetaling af op til 51.100 kr. efter skat (fuldt indfa-
set, 2018-niveau) til aldersopsparing fra fem år før den enkeltes folkepensionsalder
betyder derfor, at samspilsproblemet helt kan undgås for personer med typiske
arbejdsmarkedspensioner i denne periode.
Det andet skridt i håndteringen af samspilsproblemet blev taget med udvidelsen af
grundlaget for beskæftigelsesfradraget samt introduktionen af pensionsfradraget
(Aftale om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger), der øger til-
skyndelsen til indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger igennem
hele livet. Fradraget gives for indbetalinger op til 70.000 kr. (2018-niveau) efter
arbejdsmarkedsbidrag, hvilket svarer til en indbetalingsprocent på knap 15 pct. for
personer med en indkomst (ekskl. pension) lige under topskattegrænsen. Dermed
øges tilskyndelsen til at øge eller opretholde niveauet af pensionsopsparingen for
alle ikke-topskatteydere med pensionsindbetalinger svarende til de overenskomst-
fastsatte indbetalingsprocenter for eksempelvis LO-arbejdere (12,5 pct.), sygeple-
jersker (13,5) og pædagoger (14,4 pct.).1
Samspilsproblemet og bidraget til håndteringen heraf fra de nævnte tiltag er be-
skrevet nærmere i Faktaark – Bidrag til håndtering af samspilsproblemet og Økonomisk
Analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing, som kan findes på Finansministeriets
hjemmeside.2
Betydning for håndtering af samspilsproblemet
De ændringer af pensionsfradraget og aldersopsparingsordningen, som der spør-
ges til, vil for det første betyde, at samspilsproblemet ikke kan siges at være hånd-
teret fuldt ud for personer med pensionsindbetalinger over 27.500 kr. efter skat
fra ti år før folkepensionsalderen. Det vil eksempelvis gælde for skolelærere med
en årsindkomst ekskl. pension over ca. 280.000 kr.3
samt en LO-arbejder med en
årsindkomst ekskl. pension på mere end 380.000 kr.
Tilsvarende vil der i perioden fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen ikke blive
leveret et bidrag til håndtering af samspilsproblemet på marginalen for personer
1 Se hhv. https://www.industrienspension.dk/da/ForVirksomheder/AltOmIndberetning/Overenskomster
(bidraget for LO-arbejderen er opgjort i forhold til lønnen ekskl. pension, hvorved de 12 pct. bliver til 12,5),
http://sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/2272/Overenskomst_for_ikke-
ledende_personale_2015_RLTN.pdf (ikke-ledende sygeplejerske ansat i region) og
https://bupl.dk/arbejdsvilkaar/pension/?opendocument (pædagog ansat i kommune).
2 Hhv. https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_bidrag-til-
haandtering-af-samspilsproblemet.ashx og
https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/2018/tilskyndelsen-til-
pensionsopsparing/oekonomisk-analyse_tilskyndelsen-til-pensionsopsparing.ashx
3 Overenskomstansatte lærere har indbetalinger til pension på 17,3 pct. af lønnen (http://www.dlf.org/loen-
og-vilkaar/pension/overenskomstpension#indbetaling).
Side 3 af 11
med fradragsberettigede pensionsindbetalinger over 50.000 kr. efter AM-bidrag
(efter muligheden for indbetaling af 5.100 kr. efter skat til aldersopsparing er ud-
nyttet). Der vil i denne periode være ikke-topskatteydere med pensionsindbetalin-
ger svarende til bidragssatserne for eksempelvis LO-arbejdere, sygeplejersker og
pædagoger, som ikke kan indbetale hele pensionsopsparingen til aldersopsparing
eller kan få pensionsfradrag for hele indbetalingen til fradragsberettigede ordnin-
ger.4,5
I sådanne tilfælde leverer tiltagene – hvis de justeres som der spørges til –
ikke et bidrag til at øge tilskyndelsen til at opretholde pensionsindbetalingerne på
deres nuværende niveau. Dermed begrænses omfanget, hvormed tiltagene under-
støtter de nuværende indbetalingsprocenter i forbindelse med arbejdsmarkedspen-
sionerne.
I figur 1 og 2 fremgår virkningerne af de ændringer, der spørges til, på afkastet af
en marginal indbetaling til en fradragsberettiget pensionsordning for personer
med mellem 50.000 kr. og 70.000 kr. henholdsvis under 50.000 kr. i fradragsberet-
tigede indbetalinger. Ved at sænke loftet for pensionsfradraget til 50.000 kr. fjer-
nes bidraget til håndteringen af samspilsproblemet for førstnævnte gruppe i peri-
oden 20 til 11 år før folkepensionsalderen, hvilket vil betyde, at pensionsopsparin-
gen giver et lavere efter-skat afkast end fri opsparing (positiv nettokapitalind-
komst), jf. figur 1.
Ved at øge pensionsfradraget til 32 pct. 20 år før folkepensionsalderen frem for 15
år før gives personer med indbetalinger under 50.000 kr. omvendt en yderligere
tilskyndelse til fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Dette sker dog på et
tidspunkt i arbejdslivet, hvor et pensionsfradrag på 12 pct. i forvejen sikrer, at
pensionsopsparing giver højere efter-skat afkast end fri opsparing (positiv
nettokapitalindkomst), jf. figur 2.
4 Fsva. perioden fra ti år før folkepensionsalderen: De 27.500 kr. efter skat svarer til ca. 44.200 kr. før skat (efter AM-
bidrag) opgjort ekskl. virkning af pensionsfradrag (omlægningen ses ifht. situationen før aftalerne). Det bety-
der, at personer med en indkomst (ekskl. pension) på 466.700 kr. efter AM med pensionsindbetalinger på 9,5
pct. af indkomsten (ekskl. pension) lige akkurat vil kunne fortage hele indbetalingen til aldersopsparing uden
at skulle betale topskat. For højere indbetalingsprocenter vil der være personer med arbejdsindkomster under
topskattegrænsen, som efter udnyttelse af muligheden for indbetaling af 27.500 kr. efter skat til aldersopsparing
vil have resterende fradragsberettigede indbetalinger og samtidig vil ligge under topskattegrænsen – og derfor
vil kunne være omfattet af samspilsproblemet for den marginale pensionsindbetaling.
5 Fsva. perioden fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen: De 5.100 kr. efter skat, der kan indbetales til aldersopspa-
ring i denne del af arbejdslivet (også med den justering af tiltagene, der spørges til), svarer til ca. 8.200 kr. før
skat (efter AM-bidrag) opgjort ekskl. virkning af pensionsfradrag (omlægningen ses ifht. situationen før afta-
lerne). Det betyder, at personer med en indkomst (ekskl. pension) på ca. 502.700 kr. efter AM med pensions-
indbetalinger på knap 11 pct. af indkomsten (ekskl. pension) lige akkurat ikke vil skulle betale topskat efter
udnyttelse af muligheden for indbetaling til aldersopsparing samt vil kunne modtage pensionsfradrag for hele
den resterende del af pensionsindbetalingerne. (De samlede pensionsindbetalinger på knap 11 pct. af 502.700
kr. udgør ca. 55.000 kr. Efter indbetaling af ca. 8.200 kr. efter AM til aldersopsparing, er der 46.800 kr. tilba-
ge, som sammen med ATP indbetalingen på godt 3.100 kr. efter AM lige akkurat kan rummes under de
50.000 kr., der kan opnås pensionsfradrag for.) For højere indbetalingsprocenter vil der være personer med
arbejdsindkomster under topskattegrænsen, som efter udnyttelse af muligheden for indbetaling af 5.100 kr.
efter skat til aldersopsparing vil ligge under topskattegrænsen og have resterende fradragsberettigede indbeta-
linger, som der ikke kan opnås pensionsfradrag for – i hvilket tilfælde der ikke leveres et bidrag til håndtering
af samspilsproblemet for den marginale pensionsindbetaling.
Side 4 af 11
Dertil kommer, at bortfald af pensionsfradraget 10 år før folkepensionsalderen
isoleret set vil medføre en stigning i beskatningen af personer med indbetalinger
til fradragsberettigede ordninger på dette tidspunkt i arbejdslivet. Dette vil mind-
ske tilskyndelsen til at øge beskæftigelsen (og indbetaling til egen pension) for
seniorer på arbejdsmarkedet.
Virkninger på de offentlige finanser – herunder fremrykning af skatteindtægter
De ændringer, der spørges til skønnes at medføre en øget omlægning til aldersop-
sparing og dermed til en fremrykning af skatteindtægter, jf. også nedenfor. Dette vil
isoleret set forbedre den offentlige saldo i 2025, men svække holdbarheden af de
offentlige finanser som følge af en gradvis stigning i udgifterne til offentlige pen-
sionsydelser set i forhold til grundforløbet (efterhånden som de omlagte midler
kommer til udbetaling). Det øgede skatteprovenu er således ikke udtryk for en
varig styrkelse af de offentlige finanser, og såfremt de fremrykkede skatteindtægter
disponeres til fx offentligt forbrug (inden for et mål om strukturel balance i 2025),
vil holdbarheden af de offentlige finanser svækkes yderligere.
Målretningen af aldersopsparingsordningen i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
blev vurderet at føre til fremrykkede skatteindtægter på ca. 2½ mia. kr. i 2025
(2018-niveau). Denne fremrykning skal ses i sammenhæng med, at tiltagene i afta-
len bl.a. har til hensigt at sikre opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne, her-
under ved at aftalen bidrager til at håndtere samspilsproblemet i pensionssystemet,
Figur 1
Samlet stigning i rådighedsbeløbet som
pensionist, ved yderligere 1.000 kroners
opsparing afhængig af opsparingsform og
regler, opgjort i indbetalingsårets priser
Figur 2
Samlet stigning i rådighedsbeløbet som
pensionist, ved yderligere 1.000 kroners
opsparing afhængig af opsparingsform og
regler, opgjort i indbetalingsårets priser
Anm.: Beløbene udgør summen over hele pensionsperioden af de årlige (konstante) løft af forbrugsmulighederne
opgjort realt i indbetalingsårets prisniveau (uden diskontering). Fri opsparing forudsættes beskattet som
positiv nettokapitalindkomst. Resultaterne afhænger af en række beregningstekniske antagelser beskrevet i
den Økonomisk Analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing, som kan findes på Finansministeriets hjemmeside.
Kilde: Egne beregninger
500
1000
1500
2000
500
1.000
1.500
2.000
25 20 15
Gældende regler (<70.000 kr. i pensionsindbetalinger)
Fri opsparing
Forslag (50-70.000 kr. i pensionsindbetalinger)
Kr. Kr.
År til folkepension
500
1000
1500
2000
500
1.000
1.500
2.000
25 20 15
Gældende regler (<70.000 kr. i pensionsindbetalinger)
Fri opsparing
Forslag (<50.000 kr. i pensionsindbetalinger)
Kr. Kr.
År til folkepension
Side 5 af 11
så det kan svare sig at spare op.6
Samtidig inddæmmes risikoen for en generel om-
fattende omlægning af pensionsopsparing fra fradragsberettigede ordninger mod
den allerede eksisterende aldersopsparingsordning, som ville have betydelige kon-
sekvenser for de offentlige finanser.7
Fremrykningen af skatteindtægter fra pensi-
onsindbetalingerne skete således ved denne lejlighed som et led i en aftale, der
samlet set styrker pensionssystemet og reducerer den risiko for de offentlige fi-
nanser, som var forbundet med samspilsproblemet (og det potentielle omfang af
aldersopsparingsordningen).
I tabel 1 er angivet de skønnede virkninger på de offentlige finanser for de tiltag,
der spørges til, set isoleret og i kombination. Da der ikke er angivet indfasning af
de efterspurgte ændringer i tiltagene (herunder set i forhold til indfasningen af de
oprindelige tiltag) er der alene opgjort skøn for virkningerne fuldt indfaset i 2025.
Tabellen indeholder skøn over den umiddelbare virkning før og efter tilbageløb
samt eventuelt skøn for et dynamisk provenu fra ændringer i arbejdsudbuddet.
Dertil kommer provenuvirkning af den skønnede virkning på udnyttelse af alders-
opsparingsordningen. Sidstnævnte kan alene tilskrives midler, som omlægges mel-
lem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing, idet der ikke er foretaget
skøn over eventuelle virkninger på den samlede pensionsopsparing (før skat).
Skøn for omlægning til aldersopsparing er foretaget med udgangspunkt i opgørel-
ser af, hvilke personer, der vurderes at ville have fordel af omlægning (op til de
fastsatte grænser), og et skøn for, hvor mange af disse personer, der i praksis vil
benytte sig af muligheden. De resulterende skøn for omlægningen er således be-
hæftet med særlig stor usikkerhed.8
Fastsættes grænsen for indbetalinger til aldersopsparing til 27.500 kr. (efter skat)
fra 10 år før folkepensionsalderen, vil der ske dels en reduktion af indbetalingerne
til aldersopsparing blandt personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen
(som under gældende regler vil kunne indbetale op til 51.100 kr. fuldt indfaset),
dels en forøgelse af indbetalingerne blandt personer med 10 til 6 år til folkepensi-
onsalderen (som under gældende regler vil kunne indbetale op til 5.100 kr.). Sam-
let set skønnes dette med betydelig usikkerhed isoleret set at medføre en stigning i
indbetaleringerne til aldersopsparing på 2,2 mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer
en nettofremrykning af skatteindtægter på i størrelsesordenen 1,9 mia. kr. i 2025
opgjort i 2019-niveau.
6 Udover målretningen af aldersopsparingsordningen omfatter dette afsættelse af den pulje til reduktion af
beskatningen af pensionsindbetalinger, som blev udmøntet i Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og højere
fradrag for pensionsindbetalinger.
7 En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),
kapitel 5.
8 Provenuvirkningerne for 2025 omfatter ikke afledte virkninger på skatteindtægter og udgifter til offentlige
pensionsydelser som følge af ændringer i (sammensætningen af) pensionsudbetalinger. Sådanne effekter
vurderes at være relativt beskedne inden for planlægningshorisonten og vil i øvrigt afhænge af indfasningen af
ændringerne.
Side 6 af 11
Isoleret set skønnes en justering af pensionsfradraget, således at den høje sats gæl-
der fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen (fremfor fra 15 år før) og der ikke
gives pensionsfradrag fra 10 år før folkepensionsalderen, umiddelbart at reducere
udgifterne til pensionsfradraget med 760 mio. kr. før tilbageløb. Dette skønnes
dog samtidig at reducere arbejdsudbuddet, således at styrkelsen af de offentlige
finanser efter tilbageløb og adfærd (arbejdsudbud) udgør 470 mio. kr. Hertil
kommer en (netto)omlægning mod aldersopsparing, som med betydelig usikker-
hed skønnes at medføre en stigning i indbetalingerne til aldersopsparing på 1,0
mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i
størrelsesordenen 0,6 mia. kr. Dette kan tilskrives, at effekten af, at bortfaldet af
pensionsfradraget fra 10 år før folkepensionsalderen gør omlægning til aldersop-
sparing fordelagtigt for flere, skønnes at være større end den modsatrettede effekt
af det øgede pensionsfradrag i perioden 20 til 16 år før folkepensionsalderen.
En reduktion af grænsen for indbetalinger, som der gives pensionsfradrag for, fra
70.000 kr. til 50.000 kr. skønnes isoleret set umiddelbart at øge skattebetalingerne
med 640 mio. kr. før tilbageløb. Tiltaget vurderes også at reducere arbejdsudbud-
det, således at styrkelsen af de offentlige finanser efter tilbageløb og adfærd (ar-
bejdsudbud) skønnes at udgør 420 mio. kr. Hertil kommer, at en lavere grænse for
Tabel 1
Virkning på de offentlige finanser, mio. kr. 2025-regler i 2019-niveau
Grænse for indbetaling
til aldersopsparing på
27.500 kr. fra 10 år før
folkepensionsalderen
Pensionsfradraget på 12 pct.
og 32 pct. hhv. frem til 21 år
før egen folkepensionsalder og
20 til 11 år før pensionsalde-
ren. Intet pensionsfradrag
herefter.
Nedsættelse af loftet
over pensionsfradra-
get fra 70.000 til
50.000 kr.
De tre tiltag i
kombination
Mio kr.
Umiddelbar virkning 0 760 640 1.280
Efter tilbageløb 0 580 480 970
Arbejdsudbudsvirk-
ning
0 -110 -60 -140
Virkning efter tilbage-
løb og arbejdsud-
budsadfærd
0 470 420 820
Fremrykkede skatte-
indtægter som følge af
øget omlægning til
aldersopsparing
1.900 600 300 2.300
Anm.: De opgjorte arbejdsudbudsvirkninger repræsenterer middelrette skøn, som i sagens natur er behæftet med
usikkerhed. Disse skøn er medvirkende til, at der samlet set kan skønnes middelret over virkningerne på de
offentlige finanser. Skøn for fremrykningen af skatteindtægter som følge af omlægning til aldersopsparing er
i særlig grad behæftet med usikkerhed og er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. I forbindelse med Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger blev der ikke eksplicit foretaget skøn over
pensionsfradragets konsekvenser for udnyttelsen af aldersopsparingsordningen. Dette skal blandt andet ses i
sammenhæng med, at det oprindelige skøn for omlægningen til aldersopsparing i forbindelse med Aftale om
flere år på arbejdsmarkedet blev udarbejdet under forudsætning af, at beskatningen af pensionsindbetalinger ville
blive reduceret i størrelsesordenen svarende til den afsatte pulje i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet (og
pensionsfradraget fra Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger).
Kilde: Egne beregninger.
Side 7 af 11
pensionsfradraget vil medføre, at flere vil finde det fordelagtigt at omlægge en del
af deres pensionsindbetalinger til aldersopsparing. Dette skønnes med betydelig
usikkerhed at medføre en stigning i indbetaleringerne til aldersopsparing på 0,4
mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i
størrelsesordenen 0,3 mia. kr.
Virkningen af kombinationen af de tre justeringer svarer ikke til summen af virk-
ningerne af forslagene set isoleret, idet der er interaktioner imellem de tre justerin-
ger. I kombination vurderes justeringerne således at medføre en styrkelse af de
offentlige finanser med 820 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (arbejdsudbud).
Hertil kommer øget omlægning til aldersopsparing, som med betydelig usikkerhed
skønnes at medføre en stigning i indbetaleringerne til aldersopsparing på 3,6 mia.
kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i stør-
relsesordenen 2,3 mia. kr.
Det skal understreges, at en positiv provenuvirkning fra omlægning til aldersop-
sparing i 2025 – som nævnt ovenfor – først og fremmest repræsenterer en frem-
rykning af skatteindtægter og ikke en varig styrkelse af de offentlige finanser. Det
øgede skatteprovenu på kort sigt vil således blive modsvaret af reducerede skatte-
indtægter samt øgede udgifter til offentlige pensionsydelser på længere sigt (som
følge af reducerede udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger). For kombina-
tionen af de tre ændringer vurderes holdbarhedsvirkningen af de fremrykkede
skatteindtægter med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen -¼ mia.
kr.9
Hvis de fremrykkede skatteindtægter på i størrelsesordenen 2,3 mia. kr. i 2025
endvidere udmøntes i form af øgede udgifter eller reducerede skatteindtægter, vil
det føre til en tilsvarende (yderligere) svækkelse af holdbarheden af de offentlige
finanser.
Virkninger for familietyper
I tabel 2 er opgjort virkningen af kombinationen af de ændringer, der spørges til,
for de fire familietyper fra Faktaark – Skattelempelser for familietyper. I denne opgø-
relse må der skelnes mellem fem perioder i løbet af arbejdslivet, hvor typerne på-
virkes af enten ændringerne i aldersopsparing og/eller pensionsfradraget.
Tabel B1 i bilaget viser de isolerede virkninger af de tre ændringer, som der spør-
ges til. Disse virkninger summer ikke til virkningerne i tabel 2 som følge af inter-
aktion imellem de tre ændringer.
Virkningerne er beregnet med udgangspunkt i samme forudsætninger som an-
vendt i faktaarket, herunder at de familietyper, der ikke betaler topskat, benytter
sig af muligheden for at indbetale (en del af) deres pensionsopsparing til aldersop-
sparing. De nærmere forudsætninger for beregningerne er beskrevet i faktaarket.
9 Dette skyldes, at aldersopsparing set over hele opsparingsperioden vil være forbundet med lavere effektiv
beskatning (skat og evt. modregning af offentlige ydelser) end fradragsberettigede ordninger for de personer,
for hvem omlægning til aldersopsparing skønnes at kunne betale sig.
Side 8 af 11
Idet ingen af de pågældende typer indbetaler mere end 27.500 kr. efter skat til
aldersopsparing, indbetaler typerne samme beløb til aldersopsparing fra 5 år før
folkepensionsalderen som under gældende regler.10
Den foreslåede reduktion af loftet over pensionsfradraget for personer med mere
end 20 år til folkepensionsalderen indebærer, at funktionæren og direktøren mister
600 kr., fordi de ikke længere får pensionsfradrag af fradragsberettigede pensions-
indbetalinger over 50.000 kr. efter AM (inkl. ATP). Loftet har ingen betydning for
HK’eren på mindsteløn og LO-arbejderen, fordi deres indbetalinger til fradragsbe-
rettigede pensionsordninger ikke overstiger 50.000 kr., jf. tabel 2.
Ændringen af perioden, hvor satsen for pensionsfradrag er på 32 pct., fra 15 år før
folkepensionsalderen til 20 til 11 år før folkepensionsalderen betyder en årlig ge-
vinst for de fire typepersoner, når de er i alderen mellem 20 år og 16 år før folke-
pensionsalderen. Denne er 1.000 kr. og 1.900 kr. for henholdsvis HK’eren på
mindsteløn og LO’eren, mens den er 1.950 kr. for funktionæren og direktøren,
når tabet fra reduktionen af loftet over pensionsfradraget også indregnes.
10 HK’eren på mindsteløn og LO’eren har mindre end 27.500 kr. i indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen
opgjort efter skat. Funktionæren forudsættes at omlægge indtil topskattegrænsen nås (hvis muligt), hvilket
indebærer indbetalinger til aldersopsparing på mindre end 27.500 kr. efter skat. Direktøren forudsættes ikke at
indbetale til aldersopsparing.
Tabel 2
Årlig virkning af de tre ændringer kombineret på den disponible indkomst for udvalgte familietyper,
kr. 2025-regler i 2018-niveau
HK'er på
mindsteløn
LO'er Funktionær Direktør
Mere end 20 år til pension - - -600 -600
20 - 16 år til pension 1.000 1.900 1.950 1.950
15 - 11 år til pension - - -1.650 -1.650
10 - 6 år til pension -2.050 -3.000 -5.750 -5.800
- hertil kommer nutidsværdi af aldersopsparing1)
3.500 6.400 4.400 -
5 år eller færre til pension -250 -250 -4.450 -5.800
1) Nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing er skønsmæssigt opgjort som nutidsværdien af undgået
aftrapning i folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet. Hvorvidt dette er tilfældet for den
enkelte afhænger af omfanget af (fradragsberettiget) penseionsopsparing igennem hele livet. Undgået
aftrapning af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) vil give anledning til en lidt større gevinst ved brug
af aldersopsparing sammenlignet med aftrapning i folkepensionens pensionstillæg (relevant for personer med
lavere pensionsopsparinger og som ikke har en indkomst eller likvid formue over grænserne for modtagelse
af ældrecheck som pensionist). Ved omlægning til aldersopsparing er der beregningsteknisk taget
udgangspunkt i typernes marginalskatter efter gældende regler inden Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger.
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 50 kr. Forudsætningerne for beregningerne er beskrevet nærmere i Faktaark
– Skattelempelser for familietyper, som blev lagt på Finansministeriets hjemmeside i forbindelse med Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger.
Side 9 af 11
For personer med 15 til 11 år til folkepensionsalderen er den høje sats for pensi-
onsfradrag på 32 pct. uændret, men funktionæren og direktøren oplever et tab på
1.650 kr., som følge af reduktionen af loftet over pensionsfradraget til 50.000 kr.,
jf. tabel 2.
Afskaffelsen af pensionsfradraget for personer med mindre end 10 år til folkepen-
sionsalderen vil isoleret set betyde et tab for de fire typepersoner i alderen 10 til 6
til folkepensionsalderen. Omvendt skønnes forøgelsen af loftet for indbetalinger
til aldersopsparing at medføre en gevinst for de typer, der omlægger til aldersop-
sparing, når pensionen kommer udbetaling. Dette skyldes, at der undgås ind-
komstaftrapning af den sociale pension. Under forudsætning af, at der undgås
aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, kan dette skønsmæssigt opgøres til
en nutidsværdi på 3.500 kr., 6.400 kr. og 4.400 kr. for henholdsvis HK’eren på
mindsteløn, LO’eren og funktionæren. Dette overstiger tabet som følge af mistet
pensionsfradrag på indbetalingstidspunktet, som er henholdsvis 2.050 kr., 3.000
kr. og 5.750 kr. Da direktøren, som er topskatteyder, ikke forudsættes at omlægge
til aldersopsparing opgøres for denne type alene et tab på 5.800 kr. som følge af
det mistede pensionsfradrag, jf. tabel 2.
Med de foreslåede ændringer vil personer fra 5 år før folkepensionsalderen ikke få
pensionsfradrag, hvilket medfører et tab for HK’eren på mindsteløn og LO’eren
på 250 kr., som kan tilskrives, at de ikke længere opnår pensionsfradrag for deres
indbetaling til ATP (hele arbejdsmarkedspensionen forudsættes i denne periode
indbetalt til aldersopsparing). Tabet er større for funktionæren og direktøren, der
indbetaler på fradragsberettigede pensionsordninger ud over ATP, jf. tabel 2.
Øvrige justeringer af muligheden for indbetaling til aldersopsparing
I Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 af 12. oktober 2018 spørges der til virkningen
af alternative justeringer af muligheden for at indbetale til aldersopsparing. Kon-
kret spørges der til virkningen, hvis det maksimale beløb, der kan indbetales på
aldersopsparing fra 10 år før folkepensionsalderen sættes til hhv. 30.000 kr.,
35.000 kr. og 40.000 kr.
I forhold til gældende regler, vil ændringerne indebære en øget omlægning til al-
dersopsparing og dermed fremrykning af skattebetalinger. Det forbedrer de of-
fentlige finanser i 2025 med i størrelsesordenen 2 til 3 mia. kr., jf. tabel 3. På sigt vil
de offentlige finanser svækkes som følge af lavere skatteindtægter fra pensionsud-
betalinger og øgede udgifter til folkepension, jf. ovenfor.
Side 10 af 11
Da ingen af de fire familietyper, som betragtes, omlægger mere end 27.500 kr.
efter skat, vil virkningerne for familietyperne ikke afhænge af, om loftet sættes til
27.500 kr. eller højere. Den isolerede virkning for familietyperne vil således svare
til de virkninger, der er anført under ” Udvidelse af periode samt ændring af
maksgrænse” i bilagstabel B1, uanset om grænsen sættes til 27.500 kr., 30.000 kr.,
35.000 kr. eller 40.000 kr.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Tabel 3
Virkning på de offentlige finanser, 2025-regler i 2019-niveau
Fremrykkede skatteindtægter i 2025 som følge
af øget omlægning til aldersopsparing
Mio. kr.
Mulighed for at indbetale 27.500 kr. fra ti år
før egen folkepensionsalder (FIU 59)
1.900
Mulighed for at indbetale 30.000 kr. fra ti år
før egen folkepensionsalder (FIU 60)
2.300
Mulighed for at indbetale 35.000 kr. fra ti år
før egen folkepensionsalder (FIU 60)
2.700
Mulighed for at indbetale 40.000 kr. fra ti år
før egen folkepensionsalder (FIU 60)
3.000
Anm.: Se anmærkning til tabel 1.
Kilde: Egne beregniner
Side 11 af 11
Bilag: Isolerede virkninger af ændringerne til aldersopsparing og
pensionsfradrag for familietyper
Tabel B1
Årlig isoleret virkning af de tre ændringer på den disponible indkomst for udvalgte familietyper, kr.
2025-regler i 2018-niveau
HK'er på
mindsteløn
LO'er Funktionær Direktør
Udvidelse af periode samt ændring af maksgrænse
Mere end 15 år til pension - - - -
15 - 11 år til pension - - - -
10 - 6 år til pension -1.800 -2.750 -1.300 -
- hertil kommer nutidsværdi af aldersopsparing1)
3.500 6.400 4.400 -
5 år eller færre til pension - - - -
Ændring af pensionsfradrag og periode
Mere end 20 år til pension - - - -
20 - 16 år til pension 1.000 1.900 3.600 3.600
15 - 11 år til pension - - - -
10 - 6 år til pension -1.550 -3.000 -5.800 -5.800
5 år eller færre til pension -250 -250 -4.450 -5.800
Nedsættelse af loftet over pensionsfradraget
Mere end 15 år til pension - - -600 -600
15 - 5 år til pension - - -1.650 -1.650
5 år eller færre til pension - - -350 -1.650
1) Nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing er skønsmæssigt opgjort som nutidsværdien af undgået
aftrapning i folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet. Hvorvidt dette er tilfældet for den
enkelte afhænger af omfanget af (fradragsberettiget) penseionsopsparing igennem hele livet. Undgået
aftrapning af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) vil give anledning til en lidt større gevinst ved brug
af aldersopsaring sammenlignet med aftrapning i folkepensionens pensionstillæg (relevant for personer med
lavere pensionsopsparinger og som ikke har en indkomst eller likvid formue over grænserne for modtagelse
af ældrecheck som pensionist). Ved omlægning til aldersopsparing er der beregningsteknisk taget
udgangspunkt i typernes marginalskatter efter gældende regler inden Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og
større fradrag for pensionsindbetalinger.
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 50 kr. Forudsætningerne for beregningerne er beskrevet nærmere i Faktaark
– Skattelempelser for familietyper, som blev lagt på Finansministeriets hjemmeside i forbindelse med Aftale om
lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.
Kilde: Egne beregninger.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Den 18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (L 1) af 27. november
2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål 5
Vil ministeren oplyse den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025 (både
før og efter tilbageløb og adfærd), for hver af følgende ændringer af de fuldt ind-
fasede regler om pensionsfradrag samt aldersopsparing:
 Udvidelse af den periode, hvor der kan indbetales mere end 5.000 kr. årligt til
aldersopsparingen fra 5 til 10 år før pensionsalderen samtidig med at det mak-
simale beløb nedsættes fra 50.000 kr. til 27.500 kr. om året.
 Pensionsfradraget ændres, så fradraget er på 12 pct. frem til 21 år før egen
folkepensionsalder i stedet for 16 år før, mens perioden med det høje fradrag
på 32 pct. skal gælde fra 20 til 11 år før pensionsalderen. De sidste 10 år før
pensionsalderen skal der ikke være et pensionsfradrag.
 Nedsættelse af loftet over pensionsfradraget fra 70.000 til 50.000 kr.
 En kombination af alle ovenstående elementer?
Svar
Der henvises til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 59 af 12. oktober
2018.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt