L 1- svar på spm. 102 om at oplyse udviklingen i det offentlige forbrug, hvis udviklingen fulgte Finansministeriets beregningsprincipper for den mellemfristede planlægningshorisont, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 102 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 14. december 2018 stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse udviklingen i det offentlige forbrug år for år i den offentlige
sektor samlet set, samt i hhv. kommuner, regioner og stat i perioden 2019-2025 i
procent og mia. kr. med en decimal såfremt udviklingen fulgte de beregningstek-
niske principper som Finansministeriet anvender efter den mellemfristede plan-
lægningshorisont?
Svar
Der henvises til Svar på Finansudvalgets spørgsmål 526 (Alm. del) af 28. august 2018 for
en opgørelse af det offentlige forbrug efter de af spørgeren angivne forudsætnin-
ger.
Det bemærkes, at finanspolitikken for 2019 er besluttet med aftale om finansloven
for 2019.
Det skal desuden understreges, at de beregningstekniske principper, som spørge-
ren henviser til, ikke angiver konkrete udgifter, der vil være frem mod 2025. Det
er op til den enhver tid siddende regering at disponere over det finanspolitiske
råderum, herunder til vækst i det offentlige forbrug.
Det er ikke hensigtsmæssigt at lade udgifterne mekanisk styre efter en beregnet
størrelse i stedet for løbende at sørge for, at borgernes skattekroner bruges bedst
muligt. Der er løbende muligheder for mere effektiv drift af den offentlige sektor,
som kan bidrage til at forbedre kvaliteten af den offentlige service for et givet ud-
giftsniveau.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 102
Offentligt


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 526 (Alm. del) af 28.
august 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af FIU alm. del - spørgsmål 453 skønne over udgifter-
ne ved at det offentlige forbrug – samlet set og for hver af de offentlige delsekto-
rer – stiger i takt med det udvidede demografiske udgiftstræk (Finansministeriets
beregningstekniske antagelser om den langsigtede vækst i det offentlige forbrug),
idet ministeren i sit svar bedes opgøre udgiften i mia. kr. (2019-pl) og som pro-
centvis vækst for den offentlige sektor og delsektorerne i hvert af årene og samlet
set for perioden 2019-2025?
Svar
Det langsigtede fremskrivningsprincip efter 2025 anvendes i en normal konjunk-
tursituation med stabil lønudvikling. Det er på denne baggrund ikke meningsfuldt
at opgøre den beregningstekniske realvækst for enkeltår i de år, hvor økonomien
ikke antages at være strukturel. For en yderligere gennemgang af de beregnings-
tekniske principper i fremskrivningen af det offentlige forbrug efter 2025 henvises
til Svar på Finansudvalgets spørgsmål 193 (Alm. del) af 5. februar 2018.
Det forudsættes i besvarelsen, at spørgeren ønsker en beregning af, hvad det of-
fentlige forbrug samlet set og for delsektorer ville stige med, hvis det år for år
fulgte den beregnede gennemsnitlige årlige vækst i årene 2019-2025 på baggrund af
Finansministeriets beregningstekniske principper for den væksten i det offentlige
forbrug efter planlægningshorisonten.
For 2019 er niveauet for de kommunale og regionale service-, og driftsudgifter
fastsat med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 af 7. juni 2018 og Aftale om regio-
nernes økonomi for 2019 af 5. juni 2018. De af spørgeren angivne forudsætninger er
fulgt i dette svar, men er ikke udtryk for de aftalte udgiftsniveauer som ligger til
grund for kommunernes og regionernes økonomi i 2019.
Det bemærkes, at Finansministeriet ikke skønner over udviklingen i det offentlige
forbrug opdelt på kommuner, regioner og den statslige sektor frem mod 2025.
Det er i beregningen forudsat, at delsektorernes andel af det offentlige forbrug i
2018 svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2017. Det er ydermere
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 102
Offentligt
Side 2 af 2
forudsat, at det offentlige forbrug har samme prisudvikling i kommuner, regioner
og stat.
En beregningsteknisk forøgelse af det offentlige forbrug, svarende til en realvækst
på 1,2 pct. om året for den samlede offentlige sektor på baggrund af det bereg-
ningstekniske fremskrivningsprincip, skønnes beregningsteknisk at øge det offent-
lige forbrug med i størrelsesordnen ca. 43½ mia. kr. frem mod 2025 (2019-priser)
målt i forhold til niveauet i 2018, jf. tabel 1.
Det er op til den enhver tid siddende regering at disponere over det finanspoliti-
ske råderum, herunder til vækst i det offentlige forbrug. Regeringen vil prioritere
borgernes penge med omhu og ønsker en moderat vækst i det offentlige forbrug.
Det skal understreges at ovenstående beregninger ikke skal ses som udtryk for en
regning, som skal dækkes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Tabel 1
Beregnet vækst i det offentlige forbrug på baggrund af Finansministeriets beregningstekniske
fremskrivningsprincip inden for den mellemfristede planlægningshorisont, 2019-2025
2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025
Beregnet gennemsnitlig årlig vækst forudsat i beregningerne, 2019-2025
Samlet 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2
- Kommuner 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3
- Regioner 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
- Stat 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9
Stigning i mia. kr. forudsat i beregningerne, 2019-priser
Samlet 6 12 18½ 24½ 31 37 43½
- Kommuner 3½ 6½ 10 13½ 17 20½ 24
- Regioner 2 3½ 5½ 7 9 11 13
- Stat 1 2 3½ 4½ 5½ 6½ 7½
Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug er beregnet på baggrund af finansministerets
beregningstekniske principper efter den mellemfristede planlægningshorisont, jf. besvarelse af
Finansudvalgets spørgsmål nr. 453 (Alm. del) af 28. juni 2018, er en gennemsnitsbetragtning, som ikke er
møntet på beregninger i enkeltår.
Det er i beregningen forudsat, at kommunernes, regionernes og statens andel af det offentlige forbrug i 2018
svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2017 (hhv. ca. 50 pct., 25 pct. og 25 pct.). Det er ydermere
forudsat, at det offentlige forbrug har samme prisudvikling i kommuner, regioner og stat.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb august 2018 og egne beregninger.