L 241 - svar på spm. 56 om at bruge en markedspris for 2017 og ikke maj 2018 til beregning af overskuddet fra salget af CO2-kvoter, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. L 241 56 (Alm. del) af 13.
september 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht
Spørgsmål
Hvorfor beregner Finansministeriet overskuddet fra salget af CO2-kvoter med
en gennemsnitlig markedspris for 2017 i stedet for en gennemsnitlig markedspris
for 2018 per 1. maj, jf. tidspunktet for overgangen til udarbejdelse af finanslov-
forslaget i finanslovens årshjul? (https://www.fm.dk/arbejdsomraader/
offentlige-finanser/finansloven)
Svar
I besvarelsen svares endvidere på FIU54 og FIU55 (L 241) af 13. september 2018.
Med udgangspunkt i Finansministeriet metode er CO2-kvoteprisen hidtil blevet
beregnet ud fra de aktuelle priser for CO2-kvoter i EU fremskrevet med skøn for
virksomhedernes diskonteringsrente.
Fremskrivningsmetoden skal ses i sammenhæng med, at der ud fra en økonomisk
betragtning kan argumenteres for, at prisen på CO2-kvoterne i udgangspunktet vil
stige med virksomhedernes finansieringsomkostninger. Det skyldes, at virksom-
hederne kan købe kvoter i én periode og benytte kvoterne i de efterfølgende peri-
oder, hvorfor den forventede stigning i prisen på kvoterne må svare til virksom-
hedernes tilbagediskonteringsrente. Hvis prisen eksempelvis forventes at stige
med mere end renteniveauet, vil virksomhederne kunne opkøbe kvoter nu til se-
nere brug. Diskonteringsrenten fastlægges på baggrund af renten for den 10-årige
tyske statsobligation plus en risikopræmie på 3,5 pct.
Den konkrete CO2-kvoteprisfremskrivning beregnes af Energistyrelsen, som her-
efter bl.a. anvendes i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets budgettering af
provenu fra salg af CO2-kvoter på finansloven. I budgetteringen indgår også
Energistyrelsens skøn for antallet af auktionerede kvoter, hvorfra en andel af pro-
venuet tilfalder den danske statskasse. Danmarks provenuandel fastlægges pba. af
en fast fordelingsnøgle for EU’s medlemsstater.
Ved seneste opdatering af kvoteprisen i april 2018 har Energistyrelsen taget ud-
gangspunkt i et gennemsnit af prisen i 2017, som derefter fremskrives med virk-
Finansudvalget 2017-18
L 241 endeligt svar på spørgsmål 56
Offentligt
Side 2 af 3
somhedernes diskonteringsrente. I finanslovforslaget for 2019 skønnes CO2-
kvoteprisen at udgøre ca. 47 kr./ton ca. (6 euro/ton) i 2019.
Kvoteprisen har vist stigende tendens i 2018, dog faldende pris siden starten af
oktober, jf. figur 1. Metoden for fremskrivningen er fastlagt inden reformen af kvo-
tehandelssystemet, der blev endelig tiltrådt i starten af 2018.
I de kommende år introduceres en række forskellige mekanismer i kvotehandels-
systemet bl.a. som følge aftalen om rammerne for kvotehandelssystemet fra 2021
til 2030 af november 2017. Derudover er dynamikkerne i systemet over en årræk-
ke blevet ændret. Stigningen i CO2-kvoteprisen i 2018 vurderes dels at kunne til-
skrives reformen af kvotehandelssystemet og dels at kunne tilskrives en midlerti-
dig markedsreaktion. Det er således vanskeligt at vurdere i hvilken grad stigningen
i kvoteprisen i løbet af 2018 afspejler en permanent effekt. Det skal også ses i lyset
af, at de nye dynamikker, der introduceres med aftalen fra november 2017, først
får reel virkning fra 2019 og 2023 og frem.
Som følge af at aftalen om kvotehandelssystemet fra november 2017 vurderes at
have medført en stigende kvotepris gennem 2018, har Finansministeriet opdateret
metoden og skønnene for CO2-kvoteprisen. Opdateringen har også medført en
tilsvarende opdatering i Energistyrelsen Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger
for energipriser og emissioner, oktober 2018. Konkret skønnes en CO2-kvotepris på ca.
119 kr./ton i 2019 (ca. 16 €/ton) (2018-priser). Det opdaterede skøn for CO2-
kvoteprisen er ligeledes blevet indarbejdet i opgørelsen af de skønnede indtægter
for salg af CO2-kvoter på finansloven for 2019 og Økonomisk Redegørelse, december
2018.
Den skønnede CO2-kvotepris er fastlagt ud fra en skønnet effekt af de nye ram-
mer for kvotehandelssystemet. Der er søgt taget højde for, at dele af stigningen i
2018 kan skyldes en midlertidig markedsreaktion, således at det alene er den struk-
Figur 1
Udvikling i kvoteprisen i fase 2 af kvotehandelssystemet 2013-2018 , løbende priser
Kilde: EEX ( Emission Spot Primary Market Auction Report 2013-2017 og EUA Primary Market Auction Report
2018) af 1. november 2018.
0
5
10
15
20
25
30
0
5
10
15
20
25
30
2013 2014 2015 2016 2017 2018
€/tCO2 €/tCO2
Side 3 af 3
turelle virkning af reformen af kvotesystemet, som afspejles i skønnet over den
fremtidige kvotepris. Den hidtidige fremskrivningsmetode, hvor priser for CO2-
kvoter stiger med virksomhedernes diskonteringsrente er fastholdt. Det bemær-
kes, at skønnene for CO2-kvoteprisen er forbundet med betydelig usikkerhed.
Der er endvidere spurgt til den gennemsnitlige markedspris i DKK for CO2-
kvoter i 2018 per 1. maj samt konsekvenserne for FFL19 såfremt denne kvotepris
var anvendt.
Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges til markedsprisen på CO2-kvoter
for stationære anlæg omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Der er taget udgangs-
punkt spotprisen på den europæiske børs European Energy Exchange (EEX).
Den gennemsnitlige markedspris i 2018 pr. maj udgør således ca. 79 kr./ton (ca.
11 €/ton). Såfremt CO2-kvoteprisen var fremskrevet med udgangspunkt i den
gennemsnitlige pris for de første fem måneder af 2018 i stedet for gennemsnittet
af 2017, ville skønnene for indtægterne fra salg af CO2-kvoter således have været
højere end det budgetterede på finanslovforslaget for 2019.
Det bemærkes hertil, at med den udvikling i CO2-kvoteprisen, der har været gen-
nem 2018, vil skøn, hvor udgangspunktet løbende ændres, medføre, at CO2-
kvoteprisen i stor grad afhænger af, hvilket konkret udgangspunkt, der anvendes.
Skønnene ville samtidig være følsomme overfor midlertidige prisudsving og æn-
dringer i europæiske og internationale energimarkeder. Skønnet for kvoteprisen i
2019 ville således variere betydeligt afhængigt af, om der blev anvendt gennemsnit
af seneste uge, måned, kvartal, år mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister