Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. december 2018

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 18. december 2018
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af
dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders
overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love1)
(Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af
momssystemdirektivet)
§ 1
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 22 i lov nr. 1555 af
19. december 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel indsættes som 4. pkt.:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler
til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte
indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016,
nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj
2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt an-
går hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017,
nr. L 144, side 1.«
2. I § 2, stk. 1, litra a, 8. pkt., udgår »med undtagelse af sel-
skaber omfattet af § 2 A, stk. 1,«.
3. §§ 2 A og 2 B ophæves.
4. § 2 C, stk. 1, affattes således:
»Registreringspligtige filialer af udenlandske virksomhe-
der og skattemæssigt transparente enheder, der er registre-
ringspligtige, har vedtægtsmæssigt hjemsted eller har ledel-
sens sæde her i landet, beskattes efter reglerne for selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis en eller flere tilknyttede
personer, jf. § 8 C, stk. 1, nr. 17, som sammenlagt direkte
eller indirekte ejer mindst 50 pct. af stemmerettighederne,
kapitalen eller retten til andel af overskuddet,
1) er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater,
hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt be-
handles som et selvstændigt skattesubjekt, eller
2) er hjemmehørende i en eller flere fremmede stater, der
ikke udveksler oplysninger med de danske myndighe-
der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden
international overenskomst eller konvention eller en
administrativt indgået aftale om bistand i skattesager,
eller
3) er direkte ejer og er hjemmehørende i en eller flere
fremmede stater, som ikke har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Danmark, hvorefter kildeskatter på
udbytter til selskaber skal frafaldes eller nedsættes, og
som ikke er medlem af EU.«
5. § 2 C, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på kollektive inve-
steringsinstitutter i henhold til Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF om samordning af love og admini-
strative bestemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter).«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til
skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1, Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017 om
ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017, nr. L 144, side 1, Rådets direktiv
2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vouchere, EU-Tidende 2016, nr. L 177, side 9, dele
af Rådets direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse momsforpligtelser i
forbindelse med levering af ydelser og fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, nr. L 348, side 7, og Rådets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017 om
skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union, EU-Tidende 2017, nr. L 265, side 1.
Til lovforslag nr. L 28 A Folketinget 2018-19
Skattemin., j.nr. 2017-1461
AX022393
6. § 2 C, stk. 10, ophæves.
7. I § 4 A, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »selskabet selv«: »,
medmindre flytningen af skattemæssigt hjemsted har med-
ført udenlandsk beskatning af eventuelle afskrivninger, ge-
vinster og tab«.
8. I § 4 A, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »1. og 2. pkt.«: »,
eller flytningen af skattemæssigt hjemsted har medført
udenlandsk beskatning af eventuelle afskrivninger, gevinster
og tab.«
9. Efter § 8 B indsættes:
»§ 8 C. I §§ 8 D og 8 E forstås ved:
1) Hybridt mismatch: En situation, der involverer et sel-
skab eller en forening m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fonds-
beskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens §
21, stk. 4, hvor
a) en betaling under et finansielt instrument giver an-
ledning til fradrag uden medregning, når en sådan
betaling ikke medregnes inden for et rimeligt tids-
rum og det pågældende mismatchresultat skyldes
forskelle i kvalificeringen af instrumentet eller be-
talingen i henhold hertil,
b) en betaling til en hybrid enhed giver anledning til
fradrag uden medregning, når det pågældende
mismatchresultat skyldes forskelle i allokeringen
af betalinger til den hybride enhed i henhold til
lovgivningen i den jurisdiktion, hvor den hybride
enhed er etableret eller registreret, og jurisdiktio-
nen for enhver person med en deltagelse i denne
hybride enhed,
c) en betaling til en enhed med et eller flere faste
driftssteder giver anledning til fradrag uden med-
regning, når det pågældende mismatchresultat
skyldes forskelle i allokeringen af betalinger mel-
lem enheden og det faste driftssted eller mellem to
eller flere faste driftssteder af samme enhed i hen-
hold til lovgivningen i de jurisdiktioner, hvor en-
heden opererer,
d) en betaling giver anledning til fradrag uden med-
regning som følge af et tilsidesat fast driftssted,
e) en betaling foretaget af en hybrid enhed giver an-
ledning til fradrag uden medregning, når det på-
gældende mismatch skyldes den omstændighed, at
der ses bort fra betalingen i henhold til lovgivnin-
gen i betalingsmodtagerens jurisdiktion,
f) en fikseret intern betaling mellem en enhed og et
fast driftssted eller mellem to eller flere faste
driftssteder giver anledning til fradrag uden med-
regning og det pågældende mismatch skyldes den
omstændighed, at der ses bort fra betalingen i hen-
hold til lovgivningen i betalingsmodtagerens ju-
risdiktion, eller
g) et dobbelt fradrag forekommer.
2) Betaling medregnes inden for et rimeligt tidsrum: En
betaling i henhold til et finansielt instrument, hvor
a) betalingen medregnes i betalingsmodtagerens ju-
risdiktion i en skatteperiode, som starter senest 12
måneder efter udgangen af betalerens skatteperio-
de, eller
b) det er rimeligt at forvente, at betalingen medreg-
nes i betalingsmodtagerens jurisdiktion i en frem-
tidig skatteperiode, og betalingsbetingelserne er
dem, som ville forventes at blive aftalt mellem
uafhængige selskaber, jf. ligningslovens § 2.
3) Mismatchresultat: Et dobbelt fradrag eller et fradrag
uden medregning.
4) Dobbelt fradrag: Et fradrag for samme betalinger, ud-
gifter eller tab i den jurisdiktion, hvor betalingerne har
sit udspring, udgifterne er pådraget eller tabene er lidt
(betalerens jurisdiktion), og i en anden jurisdiktion
(investorens jurisdiktion). I forbindelse med en beta-
ling fra en hybrid enhed eller et fast driftssted er beta-
lerens jurisdiktion den jurisdiktion, hvor den hybride
enhed eller det faste driftssted er etableret eller belig-
gende.
5) Fradrag uden medregning: Et fradrag af en betaling
eller en fikseret intern betaling mellem enheden og et
fast driftssted eller mellem to eller flere faste driftsste-
der i enhver jurisdiktion, hvor den pågældende beta-
ling eller den fikserede interne betaling anses for at
være foretaget (betalerens jurisdiktion), uden at den
pågældende betaling eller fikserede interne betaling
på tilsvarende vis medregnes skattemæssigt i beta-
lingsmodtagerens jurisdiktion. Betalingsmodtagerens
jurisdiktion er enhver jurisdiktion, hvor betalingen el-
ler den fikserede interne betaling modtages eller anses
for at være modtaget i henhold til lovgivningen i en
anden jurisdiktion.
6) Medregning: Det beløb, der bringes i betragtning i
den skattepligtige indkomst i henhold til lovgivningen
i betalingsmodtagerens jurisdiktion. En betaling under
et finansielt instrument anses ikke for at indgå, i det
omfang betalingen giver ret til et skattenedslag ude-
lukkende på grund af den måde, som betalingen er ka-
rakteriseret på i henhold til lovgivningen i betalings-
modtagerens jurisdiktion.
7) Skattenedslag: En skattefritagelse, en nedsættelse af
skatteprocenten eller enhver skattelempelse eller tilba-
gebetaling. En creditlempelse for betalt skat anses dog
ikke for at være et skattenedslag.
8) Dobbelt medregnet indkomst: Enhver indkomst, der
er omfattet af lovgivningen i begge de jurisdiktioner,
hvor mismatchresultatet er opstået.
9) Hybrid enhed: En enhed eller et arrangement, der be-
tragtes som et selvstændigt skattesubjekt i henhold til
lovgivningen i en jurisdiktion, og hvis indtægt eller
udgift behandles som indtægt eller udgift for en eller
flere andre personer i henhold til lovgivningen i en
anden jurisdiktion.
10) Finansielt instrument: Ethvert instrument, i det om-
fang det giver anledning til afkast af finansiering eller
egenkapital, som beskattes efter skattereglerne for
gæld, egenkapital eller derivater i henhold til lovgiv-
2
ningen i enten betalingsmodtagerens eller betalerens
jurisdiktion og omfatter en hybrid overførsel.
11) Værdipapirhandler: En person eller enhed, der be-
skæftiger sig med regelmæssigt at købe og sælge fi-
nansielle instrumenter for egen regning med henblik
på at skabe fortjeneste.
12) Hybrid overførsel: Et arrangement til at overføre et fi-
nansielt instrument, hvor det underliggende afkast på
det overførte finansielle instrument skattemæssigt be-
handles som samtidig afledt af mere end én af parter-
ne i dette arrangement.
13) Hybrid overførsel på markedet: En hybrid overførsel,
som en værdipapirhandler deltager i som led i den
normale forretningsgang og ikke som led i et struktu-
reret arrangement.
14) Tilsidesat fast driftssted: Et arrangement, der anses for
at give anledning til et fast driftssted i henhold til lov-
givningen i enhedens jurisdiktion, men ikke anses for
at give anledning til et fast driftssted i henhold til lov-
givningen i den anden jurisdiktion.
15) Konsolideret koncern i regnskabsmæssig henseende:
En koncern bestående af alle enheder, der fuldt ud
indgår i de konsoliderede regnskaber, som udarbejdes
i overensstemmelse med International Financial Re-
porting Standards, årsregnskabsloven eller det natio-
nale regnskabssystem i en anden stat, der er medlem
af EU eller EØS.
16) Struktureret arrangement: Et arrangement, der inde-
bærer et hybridt mismatch, hvor mismatchresultatet er
prissat i vilkårene for det pågældende arrangement, el-
ler et arrangement, der er udformet med henblik på at
frembringe et hybridt mismatch, medmindre skatte-
subjektet eller en tilknyttet person ikke med rimelig-
hed kunne forventes at være bekendt med det hybride
mismatch og ikke får del i værdien af den skattefor-
del, der følger af det hybride mismatch.
17) Tilknyttet person: Et selvstændigt skattesubjekt, hvori
et andet selvstændigt skattesubjekt (subjektet) har di-
rekte eller indirekte indflydelse i form af stemmeret-
tigheder eller kapitalejerskab på 25 pct. eller mere, el-
ler hvorfra subjektet har ret til at modtage 25 pct. eller
mere af overskuddet. Ved tilknyttet person forstås
desuden en fysisk person eller et selvstændigt skatte-
subjekt, som har direkte eller indirekte indflydelse i
form af stemmerettigheder eller kapitalejerskab på 25
pct. eller mere i subjektet eller har ret til at modtage
25 pct. eller mere af subjektets overskud. Har en fy-
sisk person eller et selvstændigt skattesubjekt direkte
eller indirekte indflydelse i subjektet og et eller flere
selvstændige skattesubjekter på 25 pct. eller mere, an-
ses alle berørte enheder, herunder subjektet, for til-
knyttede personer. Agerer en fysisk person eller et
selvstændigt skattesubjekt sammen med en anden per-
son eller et selvstændigt skattesubjekt, for så vidt an-
går stemmerettigheder eller kapitalejerskab af et sub-
jekt, skal det selvstændige skattesubjekt henholdsvis
personen hver især anses som indehaver af alle de be-
rørte stemmerettigheder eller hele den berørte kapital i
det pågældende subjekt. Ved en tilknyttet person for-
stås også et selvstændigt skattesubjekt, der er del af
samme konsoliderede koncern i regnskabsmæssig
henseende som subjektet, et selvstændigt skattesub-
jekt, hvor subjektet har en væsentlig indflydelse på le-
delsen, eller et selvstændigt skattesubjekt, som har en
væsentlig indflydelse på ledelsen af subjektet. Uanset
1.-3. pkt. er ejerskabskravet 50 pct. ved hybride mis-
match omfattet af stk. 1, nr. 1, litra b-e og g, § 2 C,
stk. 1, og § 8 D, stk. 3.
Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, litra a, giver en betaling, der
udgør det underliggende afkast på et overført finansielt in-
strument, ikke anledning til et hybridt mismatch, når betalin-
gen foretages af en værdipapirhandler i forbindelse med en
hybrid overførsel på markedet og betalerens jurisdiktion
kræver, at værdipapirhandleren medtager alle beløb, der
modtages vedrørende det overførte finansielle instrument,
som indkomst.
Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, litra e-g, opstår et hybridt mis-
match kun, i det omfang betalerens jurisdiktion giver mulig-
hed for fradrag, der kan modregnes i et beløb, der ikke er
dobbelt medregnet indkomst.
Stk. 4. Uanset stk. 1 anses et mismatchresultat ikke som et
hybridt mismatch, medmindre det opstår mellem tilknyttede
personer, mellem et skattesubjekt og en tilknyttet person,
mellem enheden og det faste driftssted, mellem to eller flere
faste driftssteder af samme enhed eller i forbindelse med et
struktureret arrangement.
§ 8 D. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, fondsbe-
skatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4,
har ikke fradrag, i det omfang et hybridt mismatch fører til
dobbelt fradrag. Der er dog fradrag, hvis Danmark er betale-
rens jurisdiktion og fradraget nægtes i investorens jurisdik-
tion. Uanset 1. og 2. pkt. kan der foretages fradrag i dobbelt
medregnet indkomst.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v. har ikke fradrag for
betalinger, i det omfang et hybridt mismatch fører til fradrag
uden medregning. Selskaber og foreninger m.v. skal med-
regne betalinger, i det omfang et hybridt mismatch ellers vil-
le give anledning til fradrag uden medregning, når fradraget
ikke nægtes i betalerens jurisdiktion. 1. pkt. finder ikke an-
vendelse i de situationer, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr.
2, 3. pkt., når betalingsmodtageren beskattes af betalingen
som følge af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatnings-
ordning for moder- og datterselskaber fra forskellige med-
lemsstater.
Stk. 3. Selskaber og foreninger m.v. har ikke fradrag for
betalinger, i det omfang en sådan betaling direkte eller indi-
rekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver an-
ledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller
en række transaktioner mellem tilknyttede personer, eller
som indgår som led i et struktureret arrangement. 1. pkt. fin-
der ikke anvendelse, hvis en af de jurisdiktioner, der er in-
volveret i transaktionerne eller rækken af transaktioner, har
foretaget en tilsvarende justering i forbindelse med et sådant
hybridt mismatch.
3
Stk. 4. Selskaber og foreninger m.v. skal ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst medregne den indkomst, der
ellers ville blive henført til et tilsidesat fast driftssted i ud-
landet, i det omfang et hybridt mismatch omhandler ind-
komst fra et tilsidesat fast driftssted.
§ 8 E. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, fondsbeskatningslovens § 1 eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, der i skattemæssig hense-
ende også er hjemmehørende i en anden jurisdiktion, har ik-
ke fradrag for betalinger, udgifter og tab, som er fradragsbe-
rettiget i begge jurisdiktioner, i det omfang den anden juris-
diktion giver mulighed for, at betalingerne m.v. modregnes i
indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Betalin-
ger, udgifter og tab, som er fradragsberettiget i begge juris-
diktioner, hvor fradraget ikke nægtes efter 1. pkt., kan alene
fradrages i dobbelt medregnet indkomst.
Stk. 2. Betalinger, udgifter og tab kan uanset stk. 1, 2.
pkt., fradrages i indkomst, der ikke er dobbelt medregnet
indkomst, hvis den anden jurisdiktion er medlem af EU og
selskabet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for
hjemmehørende i Danmark, i det omfang den anden juris-
diktion nægter fradrag for betalinger, udgifter og tab.
Stk. 3. Et sambeskattet selskab, jf. §§ 31 og 31 A, der og-
så deltager i en sambeskatning eller anden form for under-
skudsoverførsel i en anden jurisdiktion, har ikke fradrag for
betalinger, udgifter og tab, i det omfang denne anden juris-
diktion giver mulighed for, at betalingerne m.v. modregnes i
indkomst, der ikke er dobbelt medregnet indkomst. Betalin-
ger, udgifter og tab, som er fradragsberettiget i begge juris-
diktioner, hvor fradraget ikke nægtes efter 1. pkt., kan alene
fradrages i dobbelt medregnet indkomst.«
10. § 11 C affattes således:
»§ 11 C. Den skattepligtige indkomst før overstigende lå-
neomkostninger og afskrivninger for selskaber og foreninger
m.v., der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6,
§ 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk.
4, og for fonde og foreninger, der er omfattet af fondsbe-
skatningslovens § 1, kan maksimalt nedsættes med 30 pct.
som følge af overstigende låneomkostninger. Den skatte-
pligtige indkomst og de overstigende låneomkostninger kor-
rigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk.
1, 3. pkt. Skattepligtig indkomst opgjort efter § 8, stk. 2,
4.-6. pkt., og § 32 i tonnageskatteloven, § 12 i fondsbeskat-
ningsloven eller § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni
2005 indgår ikke i beregningen efter 1. pkt.
Stk. 2. Beskæringen i stk. 1 kan maksimalt nedsætte ind-
komstårets fradragsberettigede overstigende låneomkostnin-
ger til 22.313.400 kr. Opgør selskabet eller foreningen m.v.
den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven, ned-
sættes beløbet forholdsmæssigt med den del, som den regn-
skabsmæssige værdi af selskabets egne aktiver tilknyttet
tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede
regnskabsmæssige værdi af egne aktiver. Beløbet justeres
forholdsmæssigt, hvis indkomståret eller beskatningsperio-
den er kortere eller længere end 12 måneder.
Stk. 3. Ved overstigende låneomkostninger forstås nettofi-
nansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, nr. 1-4, efter fradrags-
beskæring efter §§ 11 og 11 B. Dog indgår finansieringsind-
tægter og -udgifter, der medregnes som følge af CFC-be-
skatning efter § 8, stk. 2, 4.-6. pkt., § 32 eller fondsbeskat-
ningslovens § 12 eller som følge af genbeskatning efter §
15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005, ikke i opgørel-
sen af overstigende låneomkostninger.
Stk. 4. Beskårne låneomkostninger efter stk. 1 kan frem-
føres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte lå-
neomkostninger indgår i beregningen efter stk. 1 i efterføl-
gende indkomstår.
Stk. 5. Uudnyttet rentefradragskapacitet efter stk. 1 kan
fremføres i de 5 efterfølgende indkomstår. Ved fremførsel
anvendes den ældste kapacitet først.
Stk. 6. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter §§
31 eller 31 A, opgør den skattepligtige indkomst før oversti-
gende låneomkostninger og afskrivninger samt overstigende
låneomkostninger samlet. Beløbet i stk. 2 gælder samlet for
de sambeskattede selskaber. Foretages der fradragsbeskæ-
ring, reduceres selskabernes fradragsberettigede låneom-
kostninger forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte sel-
skabs overstigende låneomkostninger overstiger 30 pct. eller
den procentsats, der anvendes i medfør af stk. 7, af selska-
bets skattepligtige indkomst før overstigende låneomkost-
ninger og afskrivninger. Overstiger den tildelte fradragsbe-
skæring de overstigende låneomkostninger i enkelte af sel-
skaberne, fordeles den resterende fradragsbeskæring for-
holdsmæssigt. Beskårne låneomkostninger og uudnyttet ren-
tefradragskapacitet fremføres samlet for de sambeskattede
selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning
af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettige-
de låneomkostninger og uudnyttet rentefradragskapacitet
forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modta-
gende selskaber.
Stk. 7. Selskaber, der indgår i en koncern, jf. § 31 C, kan i
stedet for procentsatsen på 30 pct. anvende den procentsats,
der fremkommer ved at dividere koncernens samlede netto-
finansieringsudgifter med koncernens resultat før nettofi-
nansieringsudgifter samt af- og nedskrivninger. Ved opgø-
relsen efter 1. pkt. anvendes koncernens konsoliderede års-
regnskab. Det er en betingelse for anvendelse af 1. og 2.
pkt., at det konsoliderede årsregnskab er opgjort i overens-
stemmelse med regnskabsstandarden i årsregnskabslovens
kapitel 14 eller en af regnskabsstandarderne, der er nævnt i
årsregnskabslovens § 112, stk. 2, nr. 2, og at det er revideret
af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lov-
givning, hvor koncernens ultimative moderselskab er hjem-
mehørende. Selskaber, der indgår i en koncern i en del af
indkomståret, skal beregne procentsatsen efter 1. pkt. for-
holdsmæssigt på grundlag af den periode af indkomståret,
hvor koncernforbindelsen har bestået. Indgår selskabet i en
del af indkomståret ikke i en koncern, skal procentsatsen på
30 pct. anvendes for denne del af indkomståret.
Stk. 8. Stk. 1-7 omfatter ikke finansielle selskaber, hvor-
ved forstås enheder som anført i artikel 2, nr. 5, i direktiv
2016/1164/EU om regler til bekæmpelse af metoder til skat-
teundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds
4
funktion. Et finansielt selskab kan som administrationssel-
skab fremføre beskårne låneomkostninger og uudnyttet ren-
tefradragskapacitet. De beskårne låneomkostninger kan ikke
modregnes i det finansielle selskabs indkomst. Koncerner,
jf. § 31 C, kan vælge, at stk. 1-7 skal finde anvendelse for
koncernens finansielle selskaber. Til- og fravalg efter 4. pkt.
er bindende for administrationsselskabet og gælder samtlige
finansielle selskaber i koncernen i en periode på 10 år regnet
fra påbegyndelsen af det indkomstår, hvorfra valget gælder.
Ved udløbet af denne periode kan det tilsvarende vælges for
en ny 10-årsperiode. Vælger koncernen ikke at medtage
koncernens finansielle selskaber, kan medregning af de fi-
nansielle selskaber tidligst vælges igen efter 10 indkomstår.
Uanset 4. pkt. omfatter stk. 1-7 ikke livsforsikringsselska-
ber.«
11. I § 12 D, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5 udgår »eller et tilsvaren-
de selskab m.v. omfattet af § 2 A, stk. 1,«.
12. I § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt., udgår », og kildebeskatnin-
gen af udbytteudlodningen i ingen af de mellemliggende ni-
veauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv
2011/96/EU«.
13. I § 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt., ændres »Bestemmelsen i 1.
pkt.« til: »Bestemmelserne i 1.-5. pkt.«
14. § 26, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Selskaber og foreninger m.v. kan vælge henstand med
betaling af den skat, der beregnes ved overførsel af aktiver
og passiver, jf. § 5, stk. 7 og 8, og § 8, stk. 4, 3. pkt., når
skatteberegningen skyldes, at aktiverne og passiverne er
overført til hovedkontoret beliggende i et land, der er med-
lem af EU, eller et af selskabets eller foreningens m.v. faste
driftssteder beliggende i et land, der er medlem af EU. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for selskaber og forenin-
ger m.v. beliggende i andre lande, der er medlem af EØS,
hvis der er indgået en aftale om gensidig bistand ved inddri-
velse af skattekrav svarende til den gensidige bistand, der er
omhandlet i Rådets direktiv 2010/24/EU om gensidig bi-
stand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,
afgifter og andre foranstaltninger.«
15. § 27, stk. 2-5, affattes således:
»Stk. 2. Henstandsbeløbet skal afdrages over de første 5
indkomstår efter overførslen med 1/5 af det henstandsbeløb,
der udgjorde saldoen ved henstandssaldoens etablering, per
indkomstår. Henstandssaldoen nedskrives med den årlige
henstandsbetaling og eventuelle betalinger efter stk. 4, når
betalingerne er betalt, idet saldoen ikke kan afdrages til et
mindre beløb end 0 kr.
Stk. 3. Bliver et aktiv eller passiv, der er omfattet af hen-
stand efter § 26, på ny omfattet af dansk beskatning, og hen-
står der fortsat en saldo, skal det resterende henstandsbeløb
afdrages efter reglerne i stk. 2, idet stk. 4-7 dog finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 4. Den resterende henstandssaldo forfalder til beta-
ling:
1) I det omfang aktiverne og passiverne, der er omfattet af
henstand efter § 26, afstås.
2) I det omfang aktiverne og passiverne, der er omfattet af
henstand efter § 26, internt overføres til et hovedkontor
eller et fast driftssted beliggende i et land, der ikke er
nævnt i § 26, stk. 1.
3) Hvis selskabet eller foreningen m.v. bliver skattemæs-
sigt hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, i et land, der ikke er nævnt i § 26,
stk. 1. Dette gælder dog ikke, i det omfang aktiverne og
passiverne omfattet af henstanden efter § 26 er eller
bliver tilknyttet et fast driftssted beliggende i et land,
der er nævnt i § 26, stk. 1.
4) Hvis selskabet eller foreningen m.v. opløses eller går
konkurs.
5) Hvis selskabet eller foreningen m.v. ikke opfylder sine
forpligtelser til at afdrage på henstandsbeløbet og ikke
bringer situationen i orden i løbet af 12 måneder.
Stk. 5. Selskabet eller foreningen m.v. skal for hvert ind-
komstår, hvor der består en henstandssaldo, inden for den
frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, afgi-
ve oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de for-
hold, der efter stk. 4, nr. 1-4, medfører forfald af henstands-
saldoen. Samtidig med afgivelse af oplysninger efter skatte-
kontrollovens § 2 skal der gives oplysning om, i hvilket land
de aktiver, der er omfattet af en henstand efter § 26, er pla-
ceret ultimo indkomståret. Afgives oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter 1. og 2. pkt. ikke rettidigt, bortfal-
der henstanden, og den resterende henstandssaldo forfalder
til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra
overskridelse af fristen for afgivelse af oplysninger efter 1.
og 2. pkt.«
16. § 31, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
17. I § 31, stk. 3, 3. pkt., ændres »jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt.«
til: »jf. stk. 2, 4. og 6. pkt.«
§ 2
I lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse
med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-
voldgiftskonventionen), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 21.
februar 2006, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den
Europæiske Union«.
2. Som fodnote til lovens titel indsættes:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rå-
dets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017 om
skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske
Union, EU-Tidende 2017, nr. L 265, side 1.«
3. Før § 1 indsættes:
5
»EU-voldgiftskonventionen (ophævelse af dobbeltbeskatning
i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders
overskud)«.
4. I § 1, stk. 1, ændres »som ændret senest ved konventionen
af 8. december 2004 om Den Tjekkiske Republiks, Repu-
blikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Let-
lands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Repu-
blikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveni-
ens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af konventio-
nen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med
regulering af forbundne foretagenders overskud« til: »som
ændret senest ved Rådets afgørelse af 9. december 2014 om
Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om
ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regule-
ring af forbundne foretagenders overskud«.
5. § 1, stk. 3 og 4, ophæves.
6. Efter § 1 indsættes:
»Voldgiftsdirektivet (direktiv om
skattetvistbilæggelsesmekanismer)
§ 2. Rådets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017
om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske
Union gælder her i landet.
Stk. 2. Den kompetente domstol, jf. voldgiftsdirektivet ar-
tikel 7, 11 og 15, er den byret, i hvis retskreds den pågæl-
dende berørte person har hjemting i Danmark.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler med
henblik på opfyldelsen af direktivet.
Straf
§ 3. For uafhængige medlemmer af rådgivende udvalg el-
ler udvalget for alternativ tvistbilæggelse samt en berørt per-
son og dennes repræsentant finder straffelovens §§ 152 og
152 e tilsvarende anvendelse. Sagerne er undergivet offent-
lig påtale.
Ikrafttrædelse
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 1995.«
§ 3
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24.
august 2015, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni
2016 og senest ved § 4 i lov nr. 1130 af 11. september 2018,
foretages følgende ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel indsættes som 2. pkt.:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler
til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte
indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016,
nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj
2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt an-
går hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017,
nr. L 144, side 1.«
2. I § 15, stk. 2, 4. pkt., § 15 b, stk. 1, 9. pkt., og § 15 d, stk.
3, 6. pkt., ændres »der bliver tilknyttet det modtagende sel-
skabs faste driftssted i udlandet, og som ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning« til: »der ikke i forvejen er
omfattet af dansk beskatning«.
§ 4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
september 2016, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1555 af
19. december 2017 og senest ved § 3 i lov nr. 1433 af 5.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel indsættes som 4. pkt.:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler
til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte
indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016,
nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj
2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt an-
går hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017,
nr. L 144, side 1.«
2. § 3, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved ind-
komstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrange-
menter eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med
det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at
opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten
med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til
alle relevante faktiske forhold og omstændigheder. Et arran-
gement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer
eller serier af arrangementer som værende ikkereelle, i det
omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommerciel-
le årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3. Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal
foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af
arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller seri-
er af arrangementer efter stk. 1.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre
deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer,
når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. § 3, stk. 4, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurde-
ringen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er med-
lem af EU.«
4. I § 3 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6, som stk. 7:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager
om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fri-
sterne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og §
27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættel-
ser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, for-
længes med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skat-
6
teforvaltningens fremsendelse til Skatterådet og den skatte-
pligtige af indstilling til afgørelse.«
5. I § 5 G, stk. 1, 1. pkt., udgår »selskabsskattelovens § 1 el-
ler fondsbeskatningslovens § 1«.
6. § 5 G, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 5
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni
2016, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 1431 af 5.
december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I fodnote 1 til lovens titel ændres »L 201, side 4, og« til:
»L 201, side 4,«, og efter »L 353, side 5-6« indsættes: », Rå-
dets direktiv 2016/1065/EU af 27. juni 2016 om ændring af
direktiv 2006/112/EF for så vidt angår behandlingen af vou-
chere, EU-Tidende 2016, L 177, side 9, og dele af Rådets
direktiv 2017/2455/EU af 5. december 2017 om ændring af
direktiv 2006/112/EF og 2009/132/EF for så vidt angår visse
momsforpligtelser i forbindelse med levering af ydelser og
fjernsalg af varer, EU-Tidende 2017, L 348, side 7«.
2. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Enhver overdragelse af en voucher til ét formål, jf.
§ 73 b, nr. 2, der foretages af en afgiftspligtig person, som
handler i eget navn, betragtes som en levering af de varer el-
ler ydelser, som voucheren relaterer sig til. Den faktiske
overdragelse af varerne eller den faktiske levering af ydel-
serne til gengæld for en voucher til ét formål, som af leve-
randøren accepteres som hel eller delvis modværdi, betrag-
tes ikke som en uafhængig transaktion.
Stk. 2. Foretages overdragelsen af en voucher til ét formål
af en afgiftspligtig person, der handler i en anden afgifts-
pligtig persons navn, betragtes denne overdragelse som en
levering af de varer eller ydelser, som voucheren relaterer
sig til, foretaget af den anden afgiftspligtige person, i hvis
navn den afgiftspligtige person handler.
Stk. 3. Er leverandøren af varerne eller ydelserne ikke den
samme som den afgiftspligtige person, der handler i eget
navn og har udstedt voucheren til ét formål, anses leveran-
døren dog for at have foretaget leveringen til den pågælden-
de afgiftspligtige person af de varer eller ydelser, som den
pågældende voucher relaterer sig til.
§ 4 b. Der skal betales afgift af den faktiske overdragelse
af varer eller ydelser til gengæld for en voucher til flere for-
mål, jf. § 73 b, nr. 3, som af leverandøren accepteres som
hel eller delvis modværdi, mens der ikke skal betales afgift
af hver forudgående overdragelse af vouchere til flere for-
mål.
Stk. 2. Overdrages en voucher til flere formål af en anden
afgiftspligtig person end den afgiftspligtige person, der fore-
tager den afgiftspligtige transaktion i henhold til stk. 1, skal
der betales afgift af enhver levering af ydelser, der kan iden-
tificeres, såsom distributions- eller reklameydelser.«
3. I § 21 c indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Uanset stk. 1 er leveringsstedet i det land, hvor le-
verandøren er etableret eller har bopæl eller sædvanligt op-
holdssted, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Leverandøren leverer ydelser til ikkeafgiftspligtige per-
soner, der er etableret eller har bopæl eller sædvanligt
opholdssted i et andet medlemsland end der, hvor leve-
randøren er etableret, og
2) den samlede værdi uden moms af leveringerne omfattet
af nr. 1 overstiger ikke 10.000 euro omregnet til 74.415
kr. i det indeværende kalenderår, og dette var heller ik-
ke tilfældet i det foregående kalenderår.
Stk. 3. Leverandører, der opfylder betingelserne i stk. 2,
kan vælge, at leveringsstedet fastlægges i overensstemmelse
med stk. 1. Dette valg skal gælde for en periode på mindst 2
kalenderår.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
4. I § 23, stk. 3, indsættes efter »leveringstidspunkt«: », jf.
dog de særlige regler for vouchere i §§ 4 a og 4 b«.
5. Efter § 27 indsættes:
Ȥ 27 a. Afgiftsgrundlaget for levering af varer eller ydel-
ser, der foretages mod en voucher til flere formål, jf. § 73 b,
nr. 3, er det samme som den modværdi, der er betalt for
voucheren, eller i mangel af oplysninger om denne modvær-
di den pengeværdi, der er angivet på selve voucheren til fle-
re formål eller i den tilhørende dokumentation, med fradrag
af momsbeløbet for de leverede varer eller ydelser.«
6. I § 52 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Fakturering skal ske efter reglerne her i landet,
når leverandøren er registreret her i landet for brug af sær-
ordningerne omfattet af kapitel 16.«
7. § 66 a, nr. 1, affattes således:
»1) Afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En af-
giftspligtig person, der hverken har etableret hjemsted
for sin økonomiske virksomhed eller har fast forret-
ningssted i EU.«
8. Efter § 73 a indsættes i kapitel 18:
»§ 73 b. I denne lov forstås ved:
1) Voucher: Et instrument, hvor der består en forpligtelse
til at acceptere det som hel eller delvis modværdi for en
levering af varer eller ydelser, og hvor de varer eller
ydelser, der skal leveres, eller deres potentielle leveran-
dørers identitet enten er angivet på selve instrumentet
eller i den tilhørende dokumentation, herunder vilkåre-
ne og betingelserne for anvendelse af et sådant instru-
ment.
2) Voucher til ét formål: En voucher, hvor leveringsstedet
for de varer eller ydelser, som voucheren relaterer sig
til, og den moms, der skal betales for de pågældende
varer eller ydelser, er kendt på tidspunktet for udstedel-
sen af voucheren.
3) Voucher til flere formål: En voucher, der ikke er en
voucher til ét formål.«
7
§ 6
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af
31. maj 2018, som ændret ved § 23 i lov nr. 1555 af 19.
december 2017, § 7 i lov nr. 278 af 17. april 2018 og § 12 i
lov nr. 1130 af 11. september 2018, foretages følgende
ændring:
1. § 55, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse
af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de
danske myndigheders afgørelse, som har givet anled-
ning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørel-
sen, som har givet anledning til sagen, er af en type,
som kan påklages til en administrativ klageinstans som
nævnt i nr. 1-4.«
§ 7
I skattekontrolloven, lov nr. 1535 af 19. december 2017,
som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 5. december 2018,
foretages følgende ændring:
1. I § 33, stk. 1, ændres »§§ 2 A eller 2 C« til: »§ 2 C«.
§ 8
I tonnageskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 6.
august 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1886 af 29.
december 2015 og § 24 i lov nr. 1555 af 19. december 2017,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, ændres »selskabsskattelovens § 11 B« til:
»selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C«.
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 3. §§ 2 og 6 træder i kraft den 30. juni 2019.
Stk. 4. § 1, nr. 2-6, 9, 11-13, 16 og 17, § 4, nr. 5 og 6, og §
7 har virkning fra og med den 1. januar 2020.
Stk. 5. § 1, nr. 7, 8, 14 og 15, og § 3 har virkning for over-
førsel af aktiver og passiver, hvor overførslen sker den 1. ja-
nuar 2020 eller senere.
Stk. 6. § 1, nr. 10, og § 8 har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere.
Stk. 7. § 2 gælder ikke for klager, der indgives før den 1.
juli 2019, eller som omhandler tvistspørgsmål vedrørende
indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder før den
1. januar 2018.
Stk. 8. § 5, nr. 2, 4, 5, 7 og 8, har virkning for vouchere,
der udstedes fra og med den 1. juli 2019.
Stk. 9. § 6 har virkning for udgifter til sagkyndig bistand
m.v. udført i forbindelse med klager omfattet af lov om me-
kanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske
Union, selv om disse klager er indgivet før den 1. juli 2019.
Stk. 10. Deltagere i et selskab eller en forening m.v. om-
fattet af de gældende bestemmelser i selskabsskattelovens §
2 A, stk. 1 eller 2, anses ikke for at have afstået aktiverne og
passiverne efter den gældende bestemmelse i selskabsskatte-
lovens § 2 A, stk. 6, på tidspunktet for ophævelsen af sel-
skabsskattelovens § 2 A, jf. denne lovs § 1, nr. 3. Aktiver og
passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning,
anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tids-
punktet for ophævelsen af selskabsskattelovens § 2 A. Akti-
ver og passiver behandles ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de an-
skaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre im-
materielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i
det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. For-
tjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medreg-
nes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssum-
men og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under
dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger
og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for
foretaget af selskabet. De gældende bestemmelser i selskabs-
skattelovens § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse
på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i
forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne
anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de en-
kelte deltagere anskaffede aktivet. Aktiver, der for en eller
flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles
ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var er-
hvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses
dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handels-
værdien på tidspunktet for kvalificeringen efter 1. pkt., i det
omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet hen-
holdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette
tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet ureali-
seret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipa-
pirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige ind-
komst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos
selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavan-
cebeskatningslovens § 5 A skal udbytte m.v., der er modta-
get af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet
succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud,
jf. selskabsskattelovens § 12, og uudnyttede fradragsberetti-
gede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens §
31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som
led i den transparente enheds virksomhed. Der anses ikke at
være sket ejerskifte efter den gældende bestemmelse i sel-
skabsskattelovens § 12 D i selskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 2 A ved ophævelsen af selskabsskat-
telovens § 2 A. Anses et selskab eller en forening m.v. ikke
længere for at være transparent som følge af ophævelsen af
selskabsskattelovens § 2 A, anses selskabets ejere for at ha-
ve erhvervet aktierne i selskabet for et beløb, der svarer til
den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne
og passiverne på tidspunktet for ophævelsen af selskabsskat-
telovens § 2 A.
Stk. 11. Beskårne nettofinansieringsudgifter, jf. det gæl-
dende selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 5. pkt., der efter
8
bestemmelsen kan fremføres til det første indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2019 eller senere, videreføres efter
selskabsskattelovens § 11 C, stk. 4, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 10, i det første indkomstår, der påbegyndes den
1. januar 2019 eller senere.
9