Skriftlig fremsættelse (20. november 2013)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN11637

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l80/20131_l80_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (20. november 2013)
    Skatteministeren (Holger K. Nielsen)::
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets
    faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne
    i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
    (Lovforslag nr. L 80)
    Tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger skal gen-
    oprettes. Regeringen fremlagde den 9. oktober 2013 et ud-
    spil (”Tillid til ejendomsvurderingerne”) til, hvordan kvali-
    teten af de offentlige ejendomsvurderinger kan forbedres.
    Regeringen vil skabe et nyt ejendomsvurderingssystem
    fra 2015. Det vil ske med udgangspunkt i de anbefalinger,
    som et udvalg af uafhængige eksperter skal fremlægge. Re-
    geringens udspil indeholder en række andre initiativer, som
    skal ses i sammenhæng hermed.
    Regeringen fremlægger med dette forslag den lovgiv-
    ning, som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet.
    Regeringen foreslår, at ejendomsvurderingerne i 2013 og
    2014 foretages på den måde, at vurderingerne fra 2011 og
    2012 videreføres uændret, idet 2013-vurderingerne dog ned-
    sættes med 2,5 pct. i forhold til vurderingerne i 2011.
    En nedsættelse på 2,5 pct. vil opfange mange af de tilfæl-
    de, hvor 2011-vurderingen har været for høj. Hertil kommer,
    at vurderingerne skønsmæssigt ville være steget med et par
    procent i gennemsnit siden 2011, hvilket heller ikke medta-
    ges i den ”forlængede” 2011-vurdering..
    Samlet set vil 2013-vurderingen i gennemsnit kunne lig-
    ge op imod 5 pct. under 2011-vurderingen i reale termer.
    Ejendomme, som opstår ved udstykning, eller som æn-
    dres ved opførelse af eller udvidelse af bygninger, ændring
    af grundareal eller på anden måde, vurderes i 2013 eller
    2014, således at alle ejendomme vil være vurderet.
    Erhvervsejendomme m.v. skal efter forslaget vurderes i
    2015 samtidig med ejerboliger. Vurderingerne foretages
    med anvendelse af et nyt vurderingssystem etableret med
    udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.
    Der kan efter forslaget klages over de nævnte vurderinger
    inden for samme tidsrum, hvor der vil kunne klages over
    2015-vurderingen, dvs. fra ca. 1. marts til 1. juli 2016. I for-
    længelse heraf suspenderes muligheden for at få foretaget
    vurderinger uden for de almindelige vurderingsterminer.
    Videre foreslår regeringen, at SKAT frem til 1. juli 2015
    skal kunne nedsætte 2011-vurderinger i forbindelse med
    korrektion af fejl. Dette gælder såvel de fejl, som SKAT
    selv måtte konstatere, som de fejl, som SKAT bliver gjort
    opmærksom på.
    Endelig foreslår regeringen, at tinglysningsafgift ved bo-
    lighandel som hovedregel altid skal betales af handelsprisen,
    uanset om den ligger over eller under vurderingen.
    Regeringen har til hensigt i efteråret 2014 at fremsætte
    lovforslag om de resterende dele af udspillet.
    Lovforslaget er sendt i høring forud for fremsættelsen,
    idet høringsfristen dog udløber, efter at lovforslaget er frem-
    sat.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 80 Folketinget 2013-14
    AN011637