Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K.Nielsen)

Fremsat den 20. november 2013 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og
tinglysningsafgiftsloven
(Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, 3. pkt., indsættes efter »vurderes i lige år«: », jf. dog
§ 43, stk. 3«.
2. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »og § 39, stk. 3« til: »§ 39,
stk. 3, og § 42, stk. 3 og 4«.
3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uden for de alminde-
lige vurderinger«: », jf. dog § 45, stk. 3«.
4. I § 4, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »almindelige vurde-
ring«: », jf. dog § 45, stk. 1«.
5. Efter § 41 indsættes:
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i 2013, 2014
og 2015
§ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober
2013 sker ved videreførelse af følgende ansættelser, jf. dog
stk. 2:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober
2012, jf. § 3.
3) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober
2013, jf. stk. 3 og § 3.
4) Ansættelser foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
5) Ansættelser foretaget ved genoptagelse eller ændring,
jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og 38, af vurde-
ringer som nævnt i nr. 1-4.
6) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ansættelser af ejendomsværdier, grundværdier og
eventuelle fordelinger for vurderinger som nævnt i stk. 1 og
4 reduceres med 2,5 pct.
Stk. 3. Ejerboliger, som pr. 1. oktober 2013 opfylder be-
tingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1, omvurderes efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2011. Vurdering som nævnt i
1. pkt. betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 4. Ejerboliger, som efter § 3 skal omvurderes pr. 1.
oktober 2014, omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2014 af ejen-
domme, som efter § 1 skal vurderes i lige år, sker ved uænd-
ret videreførelse af de ansættelser, der er foretaget ved den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2 og
3, ved omvurdering efter § 3 pr. 1. oktober 2013 eller ved
senere ændring af den foretagne vurdering efter skattefor-
valtningslovens §§ 33, 33 a og 38. Tilsvarende gælder for
vurderinger foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012 i medfør af § 4.
Stk. 2. Ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år,
og som pr. 1. oktober 2014 opfylder betingelserne for om-
vurdering, jf. § 3, stk. 1, omvurderes efter prisforholdene pr.
1. oktober 2012. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes
som en almindelig vurdering.
Stk. 3. For ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige
år, foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015.
§ 44. Vurderinger som nævnt i § 42 og § 43, stk. 1 og 2,
kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foreta-
ges pr. 1. oktober 2015, vil kunne påklages, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 38, stk. 2. Tilsvarende gælder ændring af vur-
Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2013-14
Skattemin., j.nr. 13-5380634
AN011635
deringer efter skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, herun-
der ændringer som nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan inden den 1. juli
2015 afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens §
33 a, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. okto-
ber 2011, når den varslede ændring er til gunst for borgeren
i form af en nedsættelse af vurderingen.
Stk. 3. En vurdering, som ændres efter stk. 2, betragtes
som almindelig vurdering pr. 1. oktober 2011, jf. § 42.
§ 45. Vurderinger af ejerboliger, som er foretaget efter §
4, og som er foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober
2013, foretages i stedet efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011.
Stk. 2. Er ejendomsværdi eller grundværdi vurderet efter
prisforholdene pr. 1. oktober 2013 lavere end efter prisfor-
holdene pr. 1. oktober 2011, anvendes disse lavere beløb
som almindelig vurdering pr. 1. oktober 2013.
Stk. 3. Der kan ikke anmodes om vurderinger efter § 4 i
perioden fra den 1. januar 2014 til den 1. marts 2016.«
6. Overskriften før § 47 affattes således:
»I. Øvrige særlige bestemmelser«
§ 2
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 519 af 28.
maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgiftsgrundlaget ef-
ter stk. 2«: »og 4-6«.
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »Afgiften beregnes af ejerskif-
tesummen,« til: »Ved ejerskifte af ejendomme, bortset fra
ejerboliger, jf. stk. 4-6, beregnes afgiften af ejerskiftesum-
men,«.
3. I § 4 indsættes som stk. 4-7:
»Stk. 4. Ved ejerskifte af ejerboliger, jf. § 1, stk. 1, i be-
kendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 om, hvilke af landets
faste ejendomme der vurderes i ulige år, og hvilke der vur-
deres i lige år, beregnes afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5. Hvis der ved ejerskifte af en ejerbolig ikke forelig-
ger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes
afgiften af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tin-
glysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte
af en ideel andel af ejerboligen den forholdsmæssige andel
heraf. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk.
2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Hvis ejerskifte af en ejerbolig er sket mellem inte-
resseforbundne parter, og ejerskiftesummen udgør et beløb,
der er mindre end 85 pct. af den seneste på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,
beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejer-
skifte af en ideel andel af en ejerbolig gælder procentande-
len i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien.
Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3.
pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om pligt til at
afgive dokumentation eller oplysninger til brug for bereg-
ningen af og kontrollen med afgift efter stk. 4-6.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 2 har virkning for ejerskifter, der er anmeldt til
tinglysning fra den 1. januar 2014.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning.
Regeringen fremlagde den 9. oktober 2013 et udspil (»Til-
lid til ejendomsvurderingerne«) til, hvordan kvaliteten af de
offentlige ejendomsvurderinger kan forbedres. Regeringen
vil skabe et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2015. Det vil
ske på baggrund af anbefalinger, som et udvalg af eksterne
eksperter skal fremlægge. Regeringens udspil indeholder en
række andre initiativer, som skal ses i sammenhæng hermed.
Regeringen fremlægger med dette forslag den lovgivning,
som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskiftet.
2. Lovforslagets formål og baggrund.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer
i vurderingsloven og tinglysningsafgiftsloven, der skal gen-
nemføres inden årsskiftet som led i regeringens plan for at
genoprette borgernes tillid til de offentlige ejendomsvurde-
ringer. Der er tale om udmøntning af første del af den lov-
givning, som regeringens udspil »Tillid til ejendomsvurde-
ringerne« lægger op til.
Som led i udspillet videreføres 2011-vurderingerne for
ejerboliger uændret som vurdering pr. 1. oktober 2013. Som
et supplement hertil reduceres vurderingen af ejendomsvær-
di og grundværdi i 2013 med 2,5 pct. Når der også tages
højde for den underliggende prisudvikling fra 2011 til 2013,
indebærer det, at der i gennemsnit sker en real nedsættelse
af vurderingen i 2013 med op imod 5 pct.
Regeringen har allerede som led i udspillet nedsat et ud-
valg af eksterne eksperter, som skal komme med anbefalin-
ger til forbedring af datagrundlaget og udvikling af nye me-
toder m.v., som kan gøre ejendomsvurderingerne bedre. Ud-
valgets arbejde skal føre til, at vurderingernes træfsikkerhed
forbedres. Udvalget skal afslutte sit arbejde senest 1. juni
2014, således at vurderingerne fra og med 2015 kan gen-
nemføres med en højere kvalitet på baggrund af udvalgets
anbefalinger.
Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag til ud-
møntning af den resterende del af udspillet – herunder eks-
pertudvalgets anbefalinger – i efteråret 2014.
2.1. Nærmere om regeringens udspil.
Rigsrevisionen afgav i august 2013 en beretning til Stats-
revisorerne om den offentlige ejendomsvurdering. Statsrevi-
sorerne fremkom i forlængelse heraf med en skarp påtale af
forskellige forhold.
På baggrund af Rigsrevisionens beretning og Statsreviso-
rernes påtale var det nødvendigt at få afklaret, om vurderin-
gerne generelt var gennemført i strid med lovgrundlaget.
Regeringen bad derfor Kammeradvokaten om at vurdere,
hvorvidt SKATs forståelse og forvaltning af vurderingslo-
ven i perioden fra 2003 og frem i relation til vurderingen af
ejerboliger har ligget inden for lovens rammer.
Baseret på det forelagte materiale er det Kammeradvoka-
tens samlede retlige vurdering, at Rigsrevisionens analyser
og lovfortolkning ikke giver grundlag for at anse den hidti-
dige forvaltning af vurderingssystemet for stridende mod
vurderingslovens § 6, og at grundejerne allerede derfor hel-
ler ikke generelt har krav på ekstraordinær genoptagelse.
Det er således Kammeradvokatens vurdering, at det mate-
riale, han har fået forelagt, ikke giver grundlag for at anse
SKATs vurderinger af ejerboliger for at have været upræcise
i en sådan grad, at SKATs hidtidige fortolkning og forvalt-
ning af vurderingssystemet falder uden for lovens rammer.
Justitsministeriet har på det foreliggende grundlag tilsluttet
sig Kammeradvokatens vurdering.
På baggrund af Rigsrevisionens kritik og Kammeradvoka-
tens efterfølgende udtalelse har regeringen fremlagt sit ud-
spil ”Tillid til ejendomsvurderingerne”. Både boligejerne og
ejere af andre ejendomme skal have tillid til, at de offentlige
ejendomsvurderinger er af en tilstrækkeligt god kvalitet.
Regeringens udspil indeholder en række elementer, som
skal genskabe borgernes tillid til de offentlige ejendomsvur-
deringer. I erkendelse af, at det eksisterende vurderingssy-
stem ikke er tilstrækkeligt præcist, er det regeringens opfat-
telse, at det er nødvendigt at etablere et nyt vurderingssy-
stem. Der er brug for et vurderingssystem, som kan vurdere
ejendomme med en større træfsikkerhed end det system, der
hidtil er blevet anvendt.
Et sådant nyt system kan ikke hurtigt etableres. Der skal
udvikles et nyt ejendomsvurderingssystem, og der skal op-
bygges nye it-løsninger til den praktiske håndtering af et nyt
system. Regeringen har derfor som nævnt nedsat et udvalg
bestående af eksterne eksperter, der skal komme med anbe-
falinger til, hvordan vurderingssystemet kan gøres bedre.
Det eksterne ekspertudvalgs opgave er at komme med for-
slag til, hvordan ejendomsvurderingerne kan gøres bedre.
Ekspertudvalget skal ikke opbygge et nyt ejendomsbeskat-
ningssystem. Udvalgets arbejde skal føre til, at vurderinger-
ne rammer mere præcist end nu, og at usikkerheden bliver
mindre.
Efter de gældende regler skal der foretages en vurdering
af ejerboliger med vurderingstermin pr. 1. oktober 2013.
Denne vurdering skulle foretages med det vurderingssystem,
der hidtil har været anvendt, og som er blevet kritiseret for
ikke at ramme tilstrækkeligt præcist. 2013-vurderingen ville
derfor alt andet lige ikke være af en tilstrækkelig kvalitet.
Regeringen har på den baggrund valgt den løsning, at vur-
deringen af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 kommer til at
foregå på den måde, at vurderingen fra 2011 videreføres
uændret. Tilsvarende kommer vurderingen af erhvervsejen-
domme m.v. i 2014 til at foregå på den måde, at vurderingen
fra 2012 videreføres uændret. Nyopståede ejendomme og
ejendomme, som ændres f.eks. ved tilbygning eller ændring
af grundstørrelse, vurderes på samme måde, som det sker i
dag. Herved sikres det, at alle ejendomme vil have en vurde-
ring.
3
Alle ejendomme skal så vurderes i 2015, og det vil skulle
ske med anvendelse af en ny vurderingsordning, som etable-
res med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger.
De videreførte 2011- og 2012-vurderinger vil skulle be-
tragtes som almindelige vurderinger i henholdsvis 2013 og
2014. De vil således træde i stedet for »traditionelle« almin-
delige vurderinger og vil blive anvendt på de områder, hvor
2013- og 2014-vurderingerne efter skattelovgivningen eller
anden lovgivning skal anvendes.
Den »forlængede« 2011-vurdering af ejerboliger vil her-
med blive anvendt ved beregningen af ejendomsværdiskat
for årene 2013 og 2014 i de tilfælde, hvor der betales ejen-
domsværdiskat på grundlag af den aktuelle vurdering. Til-
svarende vil den »forlængede« 2011-vurdering blive an-
vendt ved beregningen af grundskyld for årene 2015 og
2016 i de tilfælde, hvor der betales grundskyld af den aktu-
elle grundværdi.
For erhvervsejendomme m.v. vil den »forlængede« 2012-
vurdering tilsvarende blive anvendt som beskatningsgrund-
lag for opkrævning af grundskyld og eventuel kommunal
dækningsafgift for 2016.
Et meget begrænset antal boligejere betaler ejendomsvær-
diskat og/eller grundskyld af den aktuelle vurdering. Det
skyldes skattestoppet for ejendomsværdibeskatningen og
grundskatteloftet for grundskylden. Ca. 5 pct. af boligejerne
betaler i øjeblikket ejendomsværdiskat af den aktuelle vur-
dering, mens godt 10 pct. betaler grundskyld af den aktuelle
grundværdi. Langt hovedparten af boligejerne betaler ejen-
domsværdiskat og grundskyld af beløb, som er lavere end
den aktuelle vurdering.
Der kan være tilfælde, hvor en upræcis 2011-vurdering
har ført til, at ejendomsskatterne er blevet beregnet med for
højt et beløb. Derfor indgår det som et element i regeringens
udspil, at der skal foretages en sammenligning af vurderin-
gen i 2011 med vurderingen i 2015. Herved kan en eventuelt
fejlagtig 2011-vurdering rettes op.
Hvis vurderingen af en ejerbolig i 2015 er lavere end vur-
deringen i 2011, vil boligejerens ejendomsrelaterede skatter
efter regeringens udspil blive genberegnet med anvendelse
af den lavere 2015-vurdering i stedet for den højere 2011-
vurdering. Viser denne beregning et lavere skattebeløb i for-
hold til det, der er opkrævet, får boligejeren forskellen udbe-
talt. Dette skal ske automatisk, og uden at borgeren skal ind-
give en klage. Udbetaling sker med renter.
Regeringen foreslår en justering i forhold til sit oprindeli-
ge udspil, således at der allerede nu tages hensyn til, at
2011-vurderingen kan være upræcis. Det foreslås således, at
2011-vurderingen ved videreførelsen som 2013-vurdering
reduceres med 2,5 pct. Det vil både være ejendomsværdien,
grundværdien og eventuelle fordelinger, der reduceres. Re-
duktionen vil hermed allerede for 2013 få betydning for de
boligejere, der betaler ejendomsværdiskat af den aktuelle
ejendomsværdi. Reduktionen kan endvidere få betydning for
beregningen af grundskyld for 2015 og 2016.
En nedsættelse på 2,5 pct. vil opfange mange af de tilfæl-
de, hvor 2011-vurderingen har været for høj. Hertil kommer,
at vurderingerne skønsmæssigt ville være steget med et par
procent i gennemsnit siden 2011, hvilket ikke medtages i
den »forlængede« 2011-vurdering.
Samlet set vil 2013-vurderingen i gennemsnit kunne ligge
op imod 5 pct. under 2011-vurderingen i reale termer.
Regeringen foreslår endvidere, at SKATs mulighed for af
egen drift at ændre 2011-vurderingen efter skatteforvalt-
ningslovens revisionsbestemmelse forlænges frem til 1. juli
2015. Dette skal dog kun kunne ske til gunst for borgeren i
form af en nedsættelse af vurderingen.
Der er ikke tale om etablering af en ny klageadgang, men
om at lade den eksisterende revisonsbestemmelse gælde ve-
drørende 2011-vurderingen, hvor fristen for at anvende be-
stemmelsen ellers er udløbet. Derved sker en forbedring af
SKAT’s muligheder for at kunne rette fejl, som SKAT selv
bliver opmærksom på, eller som SKAT måtte blive gjort op-
mærksom på af andre.
Det indgår videre som led i regeringens udspil at ændre
tinglysningsafgiftsloven, således at tinglysningsafgift ved
salg af ejerboliger fremover altid skal betales af handelspri-
sen, undtagen når der er tale om familiehandler eller andre
handler mellem interesseforbundne parter.
Efter gældende regler beregnes tingslysningsafgiften af
ejendomsvurderingen, hvis den er højere end den konkrete
handelspris. Grundlaget for beregningen af tinglysningsaf-
giften afspejler således i dag ikke altid ejendommens reelle
værdi på handelstidspunktet. Med regeringens udspil opnås
et mere retvisende grundlag for beregning af tinglysningsaf-
gift.
Der vil efter regeringens udspil være mulighed for at kla-
ge over vurderingen i 2013 (den »forlængede« 2011-vurde-
ring) af ejerboliger og vurderingen i 2014 (den »forlænge-
de« 2012-vurdering) af erhvervsejendomme m.v. Dette vil
kunne ske inden for det tidsrum, hvor det vil være muligt at
klage over den vurdering, der foretages pr. 1. oktober 2015,
dvs. fra omkring 1. marts 2016 til 1. juli 2016. Baggrunden
for dette er, at SKAT hermed vil kunne behandle klagerne
med anvendelse af det nye vurderingssystem, som vil blive
etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger,
og som vil have en bedre træfsikkerhed end det system, der
anvendes i dag. Klagerne vil hermed blive behandlet på det
bedst mulige grundlag, hvilket vil styrke borgernes retssik-
kerhed.
Regeringen har som tidligere nævnt til hensigt at fremsæt-
te lovforslag til udmøntning af den resterende del af udspil-
let i efteråret 2014. Det er regeringens hensigt i denne for-
bindelse at fremsætte forslag om, hvordan klager over vur-
deringerne nærmere skal behandles. Dette vil bl.a. bero på
udformningen af det nye vurderingssystem.
Der eksisterer en mulighed for at få foretaget vurderinger
uden for de almindelige vurderingsterminer. Disse vurderin-
ger foretages som alle andre vurderinger med det vurde-
ringssystem, der er til rådighed. Med lovforslaget suspende-
res muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de
almindelige vurderingsterminer, indtil der foreligger en ny
vurderingsordning i 2016.
4
Dette er en naturlig følge af, at adgangen til at klage ud-
skydes, og skal desuden ses i sammenhæng med forslaget
om, at tinglysningsafgiften fremover som hovedregel skal
beregnes på grundlag af handelsprisen. Muligheden for at få
foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingster-
miner mister hermed en stor del af sin betydning, da den i
praksis næsten udelukkende anvendes i forbindelse med
ejendomssalg i situationer, hvor vurderingen er af betydning
for beregningen af tinglysningsafgift.
Endelig fremgår det af regeringens udspil, at klager over
beløbsmæssige vurderingskøn fremover skal behandles af
vurderingsankenævnene, mens klager, som vedrører fortolk-
ningen af reglerne, skal behandles af Landsskatteretten.
Sammenfattende vedrører lovforslaget følgende dele af re-
geringens udspil:
1) Vurderingerne i 2013 og 2014 foretages ved en videre-
førelse af vurderingerne fra henholdsvis 2011 og 2012.
Vurderingerne fra 2011 af ejerboliger reduceres med
2,5 pct.
2) Vurdering af nye og ændrede ejendomme i 2013 og
2014 (ejerboliger såvel som erhvervsejendomme m.v.).
Vurderingerne af ejerboliger reduceres med 2,5 pct.
3) Erhvervsejendomme m.v. vurderes i 2015 samtidig
med vurderingen af ejerboliger. Vurderingerne vil skul-
le foretages med anvendelse af et nyt vurderingssystem
etableret med udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefa-
linger.
4) Klage over ovennævnte vurderinger kan ske i det tids-
rum, hvor klage over 2015-vurderingen er mulig. I for-
længelse heraf suspenderes muligheden for at få foreta-
get en vurdering uden for de almindelige vurderingster-
miner.
5) Ændring af tinglysningsafgiftsloven.
Regeringen har til hensigt i efteråret 2014 at fremsætte
lovforslag om de resterende dele af udspillet. Det drejer sig
om følgende:
1) Opfølgning på ekspertudvalgets anbefalinger.
2) Etablering af tilbagebetalingsordning for ejerboliger.
3) Generel ændring af reglerne om klagesagsbehandling,
således at sager om fortolkning af reglerne behandles af
Landsskatteretten, mens sager om beløbsmæssige vur-
deringsskøn behandles af vurderingsankenævnene.
Endvidere ændringer af reglerne om klagesagsbehand-
ling med udgangspunkt i det nye vurderingssystem.
3. Gældende ret.
3.1. Vurderingsloven.
Ejendomsvurderingerne har historisk set dannet grundlag
for beskatningen af fast ejendom, hvad enten der har været
tale om lejeværdibeskatning, ejendomsværdibeskatning,
ejendomsskyld, grundskyld eller dækningsafgift. Ejendoms-
vurderingerne anvendes derudover bl.a. ved beregning af
tinglysningsafgift og boafgift.
3.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.
Det centrale i vurderingsordningen er, at det påhviler
SKAT periodisk at foretage almindelige vurderinger, dvs. at
fastsætte samtlige landets faste ejendommes værdi i handel
og vandel. Dette sker pr. 1. oktober hvert andet år. Ejerboli-
ger vurderes i ulige år, mens andre ejendomme vurderes i li-
ge år.
Året efter de almindelige vurderinger – dvs. i de mellem-
liggende år – skal der i en række tilfælde foretages omvur-
deringer. Det drejer sig om ejendomme, som siden vurderin-
gen året i forvejen har undergået en forandring. Der kan væ-
re tale om nyopståede ejendomme, opførelse af nye bygnin-
ger eller nedrivning af eksisterende, ændret anvendelse af
ejendomme, ombygninger og tilbygninger, brandskadede
ejendomme osv.
Omvurderingen foretages pr. 1. oktober i omvurderings-
året og ud fra ejendommens aktuelle tilstand, men vurderin-
gen fastsættes ud fra de prisforhold, der var gældende ved
den almindelige vurdering året i forvejen.
Der eksisterer yderligere en mulighed for at få vurderet
fast ejendom uden for de almindelige vurderingsterminer,
idet ejeren af en ejendom til enhver tid kan forlange sin
ejendom vurderet. Der beregnes et gebyr på p.t. 475,49 kr.
for en sådan vurdering. Nedsættes vurderingen med mindst
10 pct., opkræves der ikke gebyr.
3.1.2. Ejendomsværdi og grundværdi.
Ved vurderingen ansættes der en ejendomsværdi og en
grundværdi. Vurderingerne ansættes i kontantpriser.
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejen-
dom som helhed. Ud over grundarealet medtages bygninger,
beplantninger, naturforekomster, sædvanligt tilbehør i form
af installationer osv. ved ansættelsen. Derimod medtages
maskiner, inventar, besætning og andre driftsmidler ikke.
Der skal ved vurderingen tages hensyn til ejendommens ret-
tigheder og pligter, herunder privatretlige servitutter til for-
del for en anden ejendom. Der tages ikke hensyn til andre
privatretlige forpligtelser.
Ved grundværdien forstås efter vurderingslovens § 13, stk.
1, »… værdien af grunden (med grundforbedringer) i ube-
bygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed
og til en i økonomisk henseende god anvendelse.« Eller med
andre ord: Den pris, som en fornuftig køber må formodes at
ville betale, hvis grunden henlå ubebygget og ville kunne
anvendes bedst muligt af køber.
For ejerlejligheder fastsættes grundværdien ved en for-
holdsmæssig fordeling af grundværdien for den ejendom,
der er opdelt i ejerlejligheder – »moderejendommen«.
3.2. Ejendomsværdibeskatningen.
Ejendomsværdiskatten opkræves med udgangspunkt i de
offentlige ejendomsvurderinger. Ejendomsværdiskatten op-
kræves i det væsentlige af ejerboliger, der bebos af ejeren.
Hvis ejeren har fraflyttet ejendommen, betales der ikke ejen-
domsværdiskat.
5
Ejendomsværdiskatten er omfattet af et skattestop. Skatten
udgør som hovedregel 1 pct. af den del af beregningsgrund-
laget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten.
Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af den lave-
ste af følgende værdier:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
oktober i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2001 med et tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2002.
Den aktuelle ejendomsvurdering har således kun betyd-
ning for betalingen af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor
ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret er lavere,
end den var pr. 1. januar 2001 (+5 pct.) eller 1. januar 2002.
Hvis en ejendom eksisterede i 2001 og 2002 og ikke er
blevet ændret siden, kender SKAT ejendomsværdien på det-
te niveau, og ejendomsværdiskatten lader sig umiddelbart
beregne. Er der derimod tale om en ny ejendom eller en
ejendom, som er blevet ændret, således at der skal foretages
en omvurdering, er dette ikke længere tilfældet.
For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye
eller ændrede ejendomme og eksisterende uændrede ejen-
domme, er der i vurderingsloven fastsat regler om, at SKAT
tillige skal foretage en vurdering på 2001/2002-niveau – ofte
kaldet en »skattestopberegning«.
Ved sådanne beregninger anvendes en historisk vurde-
ringsnorm. Hvis man eksempelvis i 2014 bygger 35 m2 til et
eksisterende hus på hidtil 100 m2, vil man til brug for bereg-
ningen af ejendomsværdiskatten skulle vurdere huset på nu i
alt 135 m2 til det beløb, som et tilsvarende hus på 135 m2
må formodes at ville være blevet vurderet til i 2001 og 2002.
På samme måde vil man ved et nyopført hus skulle vurdere,
hvad et tilsvarende hus ville have været vurderet til i
2001/2002.
Der er således ikke tale om, at man ved skattestopbereg-
ninger tager udgangspunkt i en konstateret byggeomkost-
ning eller en vurdering i aktuelle priser og fører denne byg-
geomkostning eller vurderingspris tilbage til 2001/2002-ni-
veau.
3.3. De kommunale ejendomsskatter.
Den kommunale ejendomsbeskatning består af to elemen-
ter, nemlig de kommunale grundskatter – grundskylden – og
den kommunale dækningsafgift.
3.3.1. Grundskyld og grundskatteloft.
Den kommunale grundskyld opkræves af de grundværdi-
er, som SKAT har ansat ved ejendomsvurderingerne. Efter
lov om kommunal ejendomsskat skal grundskylden opkræ-
ves med en promille på mindst 16 og højst 34. Der gælder
lavere satser for landbrugsejendomme m.v.
Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af
de kommunale grundskatter. Efter grundskatteloftet bereg-
nes den kommunale grundskyld med den fastsatte grund-
skyldspromille af den laveste af følgende værdier:
Ejendommens grundværdi efter fradrag for grundforbed-
ringer, således som disse beløb er fastsat af SKAT ved sene-
ste vurdering. Der tages endvidere hensyn til de fritagelser
og reduktioner, der er mulige efter lov om kommunal ejen-
domsskat.
Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dan-
nede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående
år. Dette beløb forhøjes med en reguleringsprocent, som ud-
gør den skønnede stigning i det samlede kommunale ud-
skrivningsgrundlag tillagt 3 pct. Reguleringsprocenten kan
dog ikke overstige 7 pct.
Det er således ikke den kommunale grundskyld målt i kro-
ner, der er omfattet af grundskatteloftet. Det er grundlaget
for beregningen af grundskylden, der begrænses. Efter lov
om kommunal ejendomsskat skal grundskyldspromillen som
nævnt udgøre mindst 16 og højst 34, og det forhold, at en
kommune med en lav grundskyldspromille måtte vælge at
sætte grundskyldspromillen op, vedrører ikke grundskatte-
loftet.
Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning,
som betyder, at stærke stigninger i grundværdierne ikke slår
igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med mere
end reguleringsprocenten fra år til år.
Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller eksisterende
ejendomme ændres for så vidt angår grundens størrelse eller
benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved vur-
dering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi
efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en grund-
værdi på »grundskatteloftsniveau«.
I modsætning til ejendomsværdiskatten er der ikke for
grundskatteloftets vedkommende et bestemt år (2001 eller
2002), der danner udgangspunkt. Når SKAT skal fastsætte
en grundværdi på »grundskatteloftsniveau«, skal man først
finde det såkaldte basisår. Basisåret er det seneste år, hvor
den afgiftspligtige grundværdi efter lov om kommunal ejen-
domsskat falder sammen med den grundværdi, som SKAT
har ansat.
Grundværdien på »grundskatteloftsniveau« ansættes her-
efter til det, som den pågældende grund må formodes at vil-
le have været vurderet til i basisåret. Denne grundværdi an-
vendes ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.
3.3.2. Dækningsafgiften.
Dækningsafgiften er en afgift, som kommunerne kan væl-
ge at opkræve af visse ejendomme. Der svares ikke dæk-
ningsafgift af ejerboliger.
Dækningsafgiften eksisterer i to varianter. Efter den kom-
munale ejendomsskattelov er en række ejendomme fritaget
for at betale grundskyld. Det drejer sig bl.a. om offentligt
ejede ejendomme, som ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Kommunerne har i stedet mulighed for at opkræve en dæk-
ningsafgift af såvel grundværdien som den såkaldte for-
skelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien. For grundværdiens vedkommende kan dæk-
6
ningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens
grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For forskels-
værdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst opkræ-
ves med en promille på 8,75.
Den anden variant af dækningsafgiften vedrører nærmere
afgrænsede erhvervsejendomme. Erhvervsejendomme sva-
rer grundskyld efter kommunens grundskyldspromille, men
derudover kan kommunen for ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign., opkræve
en dækningsafgift af forskelsværdien. Afgiften kan højst ud-
gøre 10 promille. Anvendes kun en del af en ejendom til
dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes ejendommen
kun til sådanne formål en del af året, svares afgiften for-
holdsmæssigt.
3.4. SKATs revisionsbeføjelse.
SKAT kan af egen drift ændre en vurdering indtil den 1.
juli i det andet år efter udløbet af vurderingsåret, jf. skatte-
forvaltningslovens § 33 a. Hvis SKAT ønsker at ændre en
vurdering, meddeles dette til ejeren ved en såkaldt agterskri-
velse. Det vil heraf fremgå, at SKAT agter at ændre den på-
gældende vurdering, og der vil være givet en begrundelse
herfor. SKATs afgørelse kan påklages.
Denne beføjelse anvendes i praksis eksempelvis i tilfælde,
hvor nogle – men ikke alle – medlemmer af en grundejerfor-
ening klager over en vurdering. Hvis de pågældende får
medhold, kan SKAT af egen drift ændre vurderingerne for
andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen, uden at de på-
gældende ejere selv behøver at klage.
3.5. Tinglysningsafgiften.
Strukturen i tinglysningsafgiften fik sin nuværende ud-
formning med lov nr. 382 af 2. juni 1999, som trådte i kraft
den 1. januar 2000. Med loven indførtes der et system, hvor-
med der for de afgiftsbelagte tinglysninger betales en fast
tinglysningsafgift samt en variabel afgift, der udregnes som
en procentdel af værdien af den sum, som tinglysningen ve-
drører.
Tinglysninger af ejerskifte er afgiftspligtige efter tingly-
sningsafgiftsloven. Loven finder anvendelse både ved tin-
glysning af ejerskifte af fast ejendom i form af ejerboliger
og ved tinglysning af ejerskifte af andre ejendomme end
ejerboliger, f.eks. erhvervsejendomme. Det afgørende for,
om en transaktion vedrørende fast ejendom kan betegnes
som et ejerskifte, der udløser afgift efter tinglysningsafgifts-
loven, er, at ejerskiftet tinglyses som et ejerskifte.
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller dele he-
raf er afgiften for tinglysning toleddet. Afgiften består for
det første af en fast afgift på 1.660 kr. og for det andet af en
variabel afgift på 0,6 procent. Den variable afgift beregnes
på baggrund af den højeste af enten ejerskiftesummen eller
ejendomsværdien.
Ejerskiftesummen udgøres af det samlede kontante veder-
lag for overdragelsen eller andre transaktioner, der indebæ-
rer et ejerskifte af en fast ejendom eller dele af en fast ejen-
dom. Ved ejerskiftesummen forstås således den modydelse,
der skal præsteres ved ejerskiftet.
I de tilfælde, hvor ejerskiftesummen er lavere end den se-
neste offentliggjorte ejendomsvurdering på tidspunktet for
anmeldelse til tinglysning, vil ejendomsvurderingen og ikke
ejerskiftesummen danne grundlag for beregningen af den
variable afgift.
I visse tilfælde vil ejendommen ikke være selvstændigt
vurderet på tidspunktet for anmeldelsen af ejerskiftet til tin-
glysning. I andre tilfælde er der sket så store forandringer af
ejendommen, at den seneste offentliggjorte ejendomsværdi
ikke uden videre kan lægges til grund for beregningen, f.eks.
ved ny- eller tilbygning af den faste ejendom. I begge de
nævnte tilfælde vil ejendommens værdi skulle angives efter
bedste skøn og afgiften mindst beregnes på grundlag af den
angivne værdi. I tilfælde af tvivl kan SKAT få foranlediget
ejendommen vurderet efter vurderingslovens bestemmelser
herom.
Ved et ejerskifte af fast ejendom er det både sælger og kø-
ber, der hæfter for beregningen og indbetalingen af det af-
giftspligtige beløb.
Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor registre-
ringsmyndigheden har modtaget anmeldelse af tinglysning
eller registrering, og det er således selve anmeldelsen til tin-
glysning eller registrering, der udløser pligten. Afgiften skal
indbetales til registreringsmyndigheden samtidig med an-
meldelsen til tinglysning eller registrering.
En manglende betaling af tinglysningsafgift medfører ik-
ke, at anmodningen om tinglysning eller registrering bliver
afvist af tinglysningsmyndigheden. Tinglysningen og regi-
steringen foregår således uafhængigt af selve afgiftsbetalin-
gen. Hvis afgiften ikke betales, eller hvis betalingen efter re-
gistreringsmyndighedens skøn ikke er korrekt foretaget, el-
ler hvis der i øvrigt er tvivl om afgiftens beregning, oversen-
des spørgsmålet om afgiftens beregning og betaling til
SKAT, når tinglysningen er blevet registreret.
4. Lovforslaget.
4.1. Vurderingsloven.
4.1.1. Særlige bestemmelser om vurderingerne i 2013, 2014
og 2015.
Det foreslås, at der indsættes bestemmelser om vurderin-
gerne i 2013, 2014 og 2015. De pågældende bestemmelser
vil være udtømt, når vurderingen pr. 1. oktober 2015 er fore-
taget, og når de klage- og genoptagelsessager, der vedrører
vurderingerne fra 2013 og 2014, er færdigbehandlet.
De foreslåede bestemmelser går ud på, at vurderingen af
ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretages på den måde, at
vurderingen fra 2011 videreføres, idet 2011-vurderingerne
dog reduceres med 2,5 pct. Den »forlængede« 2011-vurde-
ring vil hermed være gældende frem til vurderingen pr. 1.
oktober 2015. Den »forlængede« 2011-vurdering skal be-
tragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober
2013.
7
Vurderingen af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober
2014 foretages på den måde, at vurderingen fra 2012 videre-
føres uændret. Den »forlængede« 2012-vurdering skal be-
tragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober
2014.
2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. skal dog
kun videreføres uændret i ét år, idet det foreslås, at der fore-
tages almindelig vurdering af alle ejendomme – ejerboliger
såvel som erhvervsejendomme m.v. – pr. 1. oktober 2015.
Vurderingen pr. 1. oktober 2015 vil blive foretaget med an-
vendelse af et nyt vurderingssystem etableret med udgangs-
punkt i anbefalinger fra det eksterne ekspertudvalg, som re-
geringen har nedsat.
Det er nødvendigt at sikre, at ejendomme, der opstår eller
ændres undervejs, bliver vurderet, således at alle ejendom-
me vil være vurderet.
Derfor foreslås det, at sådanne ejendomme vurderes på
samme måde, som det i øjeblikket sker, når en ejendom op-
står eller ændres mellem to almindelige vurderinger. Efter
de gældende regler skal der i en række tilfælde foretages
omvurderinger i årene mellem to almindelige vurderinger.
Dette er eksempelvis tilfældet, når en ny ejendom opstår,
når der foretages tilbygning eller nedrivning, når en ejen-
doms grundareal ændres, og når en ejendom ændrer anven-
delse.
(Om)vurderingen af ejerboliger skal ske efter prisforhol-
dene pr. 1. oktober 2011, således at alle ejerboliger vil være
vurderet i samme niveau. Ejerboliger, som efter de gælden-
de regler vil skulle omvurderes i 2014, vil fortsat blive det,
men efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011 – igen for at
sikre, at alle ejerboliger er vurderet i samme niveau.
For erhvervsejendomme m.v. foretages (om)vurderingerne
efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012, således at også så-
danne ejendomme vil være vurderet i samme niveau.
Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli
i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. ok-
tober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Kla-
gefristen er hermed ca. fire måneder.
Klager afgøres med anvendelse af de vurderingsværktøjer,
der er til rådighed. Det nuværende vurderingssystem er ble-
vet kritiseret for at være for upræcist, og det erkendes, at der
er behov for at få etableret et nyt og bedre system. Denne
usikkerhed kan sammen med den opmærksomhed, der er
skabt omkring ejendomsvurderingerne, forventes at ville ge-
nerere et ikke ubetydeligt antal klager.
Det ville være betænkeligt – også ud fra en retssikker-
hedsbetragtning – at lade SKATs behandling af klager bero
på anvendelsen af et vurderingssystem, som nu erkendes at
være utilstrækkeligt. Derfor bør behandlingen af klager over
vurderinger foregå på et tidspunkt, hvor et nyt vurderingssy-
stem er på plads og vil kunne anvendes ved klagesagsbe-
handlingen.
Det foreslås derfor, at klagesagsbehandlingen samles, så-
ledes at der kun kan klages over vurderingerne fra og med
2013 inden for det tidsrum, hvor det er muligt at klage over
den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober 2015. Dette
vil sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til 1. juli 2016.
SKAT vil som nævnt skulle behandle klagerne med anven-
delse af det nye vurderingssystem. Det er regeringens hen-
sigt i efteråret 2014 at fremsætte forslag om, hvordan klager
over vurderingerne nærmere skal behandles. Dette vil bl.a.
bero på udformningen af den nye vurderingsordning.
I samme forbindelse foreslås det, at SKATs mulighed for
at kunne ændre 2011-vurderinger efter skatteforvaltningslo-
vens revisionsbestemmelse forlænges til 1. juli 2015. Den
gældende tidsfrist er udløbet. Det foreslås derfor, at ændrin-
ger af 2011-vurderingen efter denne bestemmelse kun kan
foretages til gunst for borgeren.
Endelig foreslås det, at de vurderinger, der foretages efter
vurderingslovens § 4 i tiden frem til udgangen af 2013, hvor
bestemmelsen foreslås suspenderet, skal foretages efter pris-
forholdene pr. 1. oktober 2011.
4.1.2. Vurderinger uden for de almindelige
vurderingsterminer.
Det foreslås, at muligheden for at få foretaget vurderinger
uden for de almindelige vurderingsterminer suspenderes
frem til 1. marts 2016.
Dette skal ses i lyset af forslaget om, at tingslysningsafgif-
ten i forbindelse med handel med ejerboliger som hovedre-
gel fremover skal beregnes på grundlag af handelsprisen.
Der vil herefter ikke være samme behov for at opretholde
muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de al-
mindelige vurderingsterminer. Denne mulighed anvendes
hovedsageligt i ejendomssalg i situationer, hvor vurderingen
har betydning for betalingen af tinglysningsafgift. Dertil
kommer, at disse som andre vurderinger foretages med et
vurderingssystem, som ikke rammer tilstrækkeligt præcist.
Forslaget ligger dermed også i naturlig forlængelse af, at
muligheden for at klage over de forlængede 2011- og 2012-
vurderinger udskydes, indtil der er etableret en ny vurde-
ringsordning på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger.
4.2. Tinglysningsafgiftsloven.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget til beregning af tingly-
sningsafgift ændres, således at for ejerboliger udgør afgifts-
grundlaget fremover ejerskiftesummen. Samtidig indføres
en værnsregel således, at hvis ejerskifte af en ejerbolig er
sket mellem interesseforbundne parter, herunder eksempel-
vis ved familiesalg, og ejerskiftesummen udgør et beløb, der
er mindre end 85 pct. af den seneste offentliggjorte ejen-
domsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdi-
en.
Forslaget medfører, at for tinglysning af ejerskifte af ejer-
boliger vil afgiften blive beregnet på baggrund af ejerskifte-
summen i stedet for af en eventuelt højere ejendomsvurde-
ring, hvilket vil være en fordel for køber og/eller sælger i de
tilfælde, hvor ejerboligen bliver solgt til en pris, der ligger
under ejendomsvurderingen.
For salg af ejerbolig mellem interesseforbundne parter,
f.eks. i familieforhold, vil forslaget medføre, at der fremover
8
skal beregnes afgift af ejerskiftesummen, dog af mindst 85
pct. af ejendomsvurderingen.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.
De provenumæssige konsekvenser af lovforslaget vedrø-
rer dels forslaget om videreførelsen af 2011/2012-vurderin-
gerne til afløsning af de suspenderede 2013/2014-vurderin-
ger og den supplerende nedsættelse af ejendoms- og grund-
værdier ved »2013-vurderingen« for ejerboliger med 2,5
pct., dels forslaget om ændring af reglerne for beregning af
tinglysningsafgift.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 515 mio. kr. og ca. 390 mio. kr. efter
automatisk tilbageløb på moms og afgifter fordelt over årene
2013-2016, jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlet provenuvirkning af lovforslaget.
Mio. kr. (2014-niveau) 2013 2014 2015 2016 Samlet
Niveaueffekt på ejendomsværdiskat og grundskyld for ejerbo-
liger ved suspension af 2013-vurderingen -5 -5 -40 -45 -95
Supplerende nedsættelse af ejendoms- og grundværdier ved
»2013-vurderingen« for ejerboliger med 2,5 pct. -10 -10 -50 -60 -130
Niveaueffekt på grundskyld af øvrige ejendomme ved suspen-
sion af 2014-vurderingen 0 0 0 -45 -45
Niveaueffekt på dækningsafgift ved suspension af 2014-vur-
deringen 0 0 0 -135 -135
Tinglysningsafgift af handelspris 0 -50 -50 -10 -110
Provenuvirkning i alt før tilbageløb -15 -65 -140 -295 -515
Provenuvirkning efter tilbageløb (finansieringsbehov) -10 -50 -115 -225 -390
Kilde: Egne beregninger.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer
i tabellen er uddybende belyst i de efterfølgende afsnit. Det
bemærkes, at provenuskønnene er behæftet med væsentlig
usikkerhed.
For finansårene 2014 og 2015 medfører lovforslaget et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 80 mio. kr. henholdsvis
ca. 140 mio. kr. I finansåret 2014 omfatter mindreprovenuet
indkomstårsvirkningen for både 2013 og 2014, da mindre-
provenuet for 2013 vil resultere i større overskydende skat-
ter eller mindre restskatter i forbindelse med årsopgørelser-
ne i foråret 2014.
For kommunerne har lovforslaget ingen økonomiske kon-
sekvenser i 2013 og 2014. I 2015 og 2016 udgør mindrepro-
venuet ca. 90 mio. kr. henholdsvis ca. 285 mio. kr. svarende
til mindreprovenuet fra grundskylden og dækningsafgiften,
som er kommunale skatter. Kommunernes forventede min-
dreprovenu fra ejendomsskatterne vil på sædvanlig vis indgå
i de årlige økonomiforhandlinger mellem kommunerne og
staten. Den resterende del af det samlede mindreprovenu ve-
drører staten. Lovforslaget har ingen provenumæssige kon-
sekvenser for regionerne.
Tilvejebringelsen af finansiering af mindreprovenuet til
nærværende lovforslag, der udgør en del af regeringens ud-
spil – »Tillid til ejendomsvurderingerne«, vil ske i forbin-
delse med fremsættelsen af lovforslag til udmøntning af den
resterende del af udspillet - herunder ekspertudvalgets anbe-
falinger – der forventes fremsat i efteråret 2014.
5.1. Ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.
Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling
i vurderingerne på landsplan fra 2011 til 2013 vil fastholdel-
sen af vurderingerne i 2011-prisniveau medføre et mindre-
provenu fra ejendomsværdiskatten og grundskylden for ejer-
boliger i de år, hvor 2011-ejendomsvurderingen erstatter
2013-vurderingen. For ejendomsværdiskatten drejer det sig
om indkomstårene 2013 og 2014 og for grundskylden af
ejerboliger årene 2015 og 2016.
Baseret på forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse
August 2013 og Danmarks Konvergensprogram 2013 skøn-
nes niveauet for den suspenderede 2013-vurdering at ville
have ligget et par procent højere end niveauet for den vide-
reførte 2011-vurdering.
Da langt den overvejende del af ejendomsværdiskatten
som følge af skattestoppet beregnes på grundlag af 2001- el-
ler 2002-vurderingen, skønnes denne niveaueffekt kun at ha-
ve beskedne provenumæssige konsekvenser for ejendoms-
værdiskatten på ca. 5 mio. kr. årligt i 2013 og 2014. For
grundskylden af ejerboliger skønnes niveaueffekten at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. i 2015
og ca. 45 mio. kr. i 2016.
Den foreslåede supplerende nedsættelse af ejendomsvær-
dien og grundværdien for ejerboliger med 2,5 pct. ved
»2013-vurderingen« (den videreførte 2011-vurdering) skøn-
nes at medføre, at mindreprovenuet, der målrettes boligejer-
ne, forøges med ca. 130 mio. kr. i umiddelbar provenuvirk-
ning over perioden 2013-2016.
Niveaueffekten og procentnedsættelsen af »2013-vurde-
ringen« vil medføre en reduktion af ejendomsværdiskatten i
2013 og 2014 for de ca. 5 pct. af boligejerne, hvor »2013-
ejendomsværdien« er lavere end ejendomsværdien for
2001/2002, og som derfor betaler ejendomsværdiskat af den
aktuelle ejendomsvurdering. For den overvejende del af bo-
ligejerne, der som følge af skattestoppet får beregnet ejen-
domsværdiskat af 2001/2002-ejendomsværdien, og hvor
9
»2013-ejendomsværdien« efter nedsættelsen ikke kommer
herunder, vil procentnedsættelsen ikke medføre en reduktion
af ejendomsværdiskatten i 2013 og 2014. Denne gruppe af
boligejere er altovervejende heller ikke berørt af eventuelle
upræcise 2011-vurderinger.
Niveaueffekten og procentnedsættelsen af »2013-grund-
værdierne« vil medføre en reduktion af grundskylden for
boligejere, der betaler grundskyld af den aktuelle grundvær-
di eller får beregnet grundskyld af et grundskatteloft, der lig-
ger lige under den aktuelle grundværdi. For den overvejende
del af boligejerne, der får beregnet grundskyld af et grund-
skatteloft, og hvor ”2013-grundværdien” efter nedsættelsen
ikke kommer herunder, vil procentnedsættelsen af grund-
værdierne ikke medføre en reduktion af grundskylden i 2015
og 2016. Tilsvarende som for ejendomsværdiskatten er den-
ne gruppe af boligejere altovervejende ikke berørt af eventu-
elle upræcist fastsatte grundværdier ved 2011-vurderingen.
Ud over konsekvenserne på ejendomsværdiskatten og
grundskylden for boligejerne skønnes niveaueffekten som
følge af videreførelsen af 2012-vurderingerne til afløsning
af den suspenderede 2014-vurdering at medføre et umiddel-
bart mindreprovenu fra grundskylden af øvrige ejendomme i
2016 på ca. 45 mio. kr.
Tilsvarende medfører videreførelsen af 2012-vurderingen
og suspensionen af 2014-vurderingen en niveaueffekt for
dækningsafgiften, der med den forventede udvikling i grund-
laget for dækningsafgiften fra 2012 til 2014 skønnes at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu i 2016 på ca. 135 mio.
kr.
5.2. Tinglysningsafgift.
Forslaget om ændringen af reglerne for beregning af tin-
glysningsafgiften reducerer afgiftsgrundlaget for de ejerskif-
ter af ejerboliger, hvor ejerskiftesummen er lavere end ejen-
domsværdien. Denne del af lovforslaget skønnes at medføre
et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt i
2014 og 2015 og ca. 10 mio. kr. i 2016.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i SKAT
i 2013 og 2014 til IT-tilretninger m.v., et merforbrug af års-
værk til sagsbehandling i 2013 samt et mindreforbrug af års-
værk i 2014. Lovforslaget skønnes med stor usikkerhed
samlet ikke at medføre merudgifter i SKAT.
Forslaget skønnes at medføre en begrænset udgift vedr. it-
tilretninger under Justitsministeriet.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7.1. Ændring af vurderingsloven.
Denne del af lovforslaget medfører positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet. Niveaueffekten på grund-
skylden og dækningsafgiften som følge af videreførelsen af
2012-vurderingen som 2014-vurdering skønnes at medføre
en umiddelbar reduktion af erhvervslivets skattebetaling på
ca. 165 mio. kr. i 2016. Der er herved taget hensyn til, at
omkring 10 pct. af den kommunale dækningsafgift pålægges
offentlige ejendomme.
7.2. Ændring af reglerne for betaling af tinglysningsafgift.
Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget er sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer: Advokatsamfundet, AE-Rå-
det, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Skovforening, Danske Advokater,
Danske Boligadvokater, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrel-
sen, Finansrådet, FSR Danske Revisorer, Grundejernes
Landsorganisation, Kommunernes Landsforening, Landbrug
& Fødevarer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Tingly-
sningsretten.
13. Sammenfattende skema.
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offent-
lige
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 515 mio. kr.
og ca. 390 mio. kr. efter automatisk tilba-
geløb fordelt over årene 2013-2016.
10
Af det samlede umiddelbare mindrepro-
venu vedrører ca. 90 mio. kr. i 2015 og
ca. 285 mio. kr. i 2016 kommunerne.
Administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Lovforslaget skønnes med stor usikker-
hed samlet ikke at medføre merudgifter i
SKAT.
Forslaget skønnes at medføre en begræn-
set udgift vedr. it-tilretninger under Ju-
stitsministeriet.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Lovforslaget skønnes at medføre en
umiddelbar reduktion af erhvervslivets
skattebetaling på ca. 165 mio. kr. i 2016.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter vurderingslovens § 1 skal ejerboliger vurderes i uli-
ge år og andre ejendomme vurderes i lige år. I lovforslagets
§ 1, nr. 5, (forslag til ny § 43) foreslås det bl.a., at ejendom-
me, som efter lovens § 1 skal vurderes i lige år, skal vurde-
res pr. 1. oktober 2015. Det foreslås, at der indsættes en hen-
visning hertil i § 1.
Til nr. 2
Efter vurderingslovens § 3 skal der under forskellige nær-
mere specificerede omstændigheder foretages omvurderin-
ger af ejendomme i de år, hvor der ikke skal foretages en al-
mindelig vurdering. Dette vil bl.a. skulle ske, hvis der siden
sidste almindelige vurdering opføres en ny ejendom, hvis
der foretages udstykninger, hvis der foretages tilbygninger,
eller hvis en ejendom helt eller delvis nedrives.
Omvurderingen skal foretages i prisniveauet ved nærmest
forudgående almindelige vurdering, dvs. pr. 1. oktober i vur-
deringsåret, således at alle ejendomme vil være vurderet i
samme niveau. Der gælder dog enkelte undtagelser, idet
f.eks. grundværdien for landbrugsejendomme ansættes til
værdien lige efter høst. Der henvises til disse bestemmelser i
vurderingslovens § 3, stk. 4.
I lovforslagets § 1, nr. 5, (forslag til ny § 42) foreslås det
bl.a., at omvurderede ejendomme skal vurderes efter prisfor-
holdene pr. 1. oktober 2011. Det foreslås, at der indsættes en
henvisning hertil i § 3, stk. 4.
Til nr. 3
Efter vurderingslovens § 4 kan ejeren af en ejendom – el-
ler begge parter i en salgssituation – til enhver tid forlange
ejendommen vurderet. Efter forslaget til § 45 skal denne ad-
gang suspenderes frem til 1. marts 2016, jf. bemærkningerne
til nr. 5 nedenfor. Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, indsættes
en henvisning hertil.
Til nr. 4
Vurderinger efter vurderingslovens § 4 foretages efter
prisforholdene ved senest forudgående almindelige vurde-
ring. Efter forslaget til § 45 skal sådanne vurderinger frem
til udgangen af 2013 foretages i 2011-niveau i stedet for
2013-niveau. Det foreslås, at der indsættes en henvisning
hertil i § 4, stk. 3.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes særlige bestemmelser om
vurderingerne i 2013, 2014 og 2015. Bestemmelserne angå-
ende vurderingen i 2015 vedrører alene det forhold, at der i
2015 efter forslaget skal foretages almindelige vurdering af
de ejendomme, som efter vurderingslovens § 1 skal vurderes
i lige år, jf. forslaget til § 43, stk. 3.
§ 42 handler om vurderingen af ejerboliger, dvs. de ejen-
domme, som SKAT ved den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011 har vurderet som ejerboliger.
Ved ejerboliger forstås de ejendomme, som i bekendtgø-
relse nr. 814 af 26. juni 2007 om hvilke af landets faste ejen-
domme, der vurderes i ulige år, og hvilke der vurderes i lige
år, er nævnt som ejendomme, der skal vurderes i ulige år.
Det drejer sig i det væsentlige om parcelhuse med højst tre
lejligheder, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
SKAT skal ved vurderingen træffe afgørelse om, hvorvidt
en ejendom er en ejerbolig. En sådan afgørelse kan påkla-
ges.
Det foreslås i § 42, stk. 1, at den almindelige vurdering af
ejerboliger pr. 1. oktober 2013 skal ske ved en videreførelse
af forskellige ansættelser. Det drejer sig om følgende:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
11
2) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober
2012.
3) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. oktober
2013.
4) Ansættelser foretaget efter vurderingslovens § 4, hvor-
efter det er muligt at få foretaget vurderinger uden for
de almindelige vurderingsterminer. De pågældende
vurderinger vil være foretaget i 2011-niveau.
5) Ansættelser foretaget efter genoptagelse efter skattefor-
valtningslovens genoptagelsesbestemmelse, efter æn-
dringer foretaget efter skatteforvaltningslovens revisi-
onsbestemmelse eller efter behandling af klagesager for
så vidt angår vurderinger som nævnt under nr. 1-4.
6) Ansættelser foretaget efter den særlige bestemmelse,
som foreslås i § 44, stk. 2 og 3, hvorefter det bliver mu-
ligt for SKAT frem til 1. juli 2015 at ændre en 2011-
vurdering til gunst for borgeren efter revisionsbestem-
melsen i skatteforvaltningslovens § 33 a.
SKAT skal således ikke foretage en »traditionel« alminde-
lig vurdering pr. 1. oktober 2013, men skal lade de ovenfor
nævnte vurderinger fortsætte med den ændring, der er fore-
slået i stk. 2, frem til den vurdering, der skal foretages pr. 1.
oktober 2015. Dette gælder for samtlige ansættelser foreta-
get i forbindelse med vurderingen.
Det bemærkes, at den »forlængede« 2011-vurdering såvel
i vurderingslovens som i anden lovgivnings forstand vil væ-
re en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2013.
Det foreslås i stk. 2, at ansættelser af ejendomsværdi,
grundværdi og eventuelle fordelinger for de foretagne vur-
deringer reduceres med 2,5 pct. Det samme gælder ved om-
vurderinger af ejerboliger foretaget i 2014 efter prisforhol-
dene pr. 1. oktober 2011.
Herved tages der ved ansættelsen af den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2013 højde for det forhold, at 2011-
vurderingen kan have været upræcis, og at dette kan have
ført til for høje vurderinger. Alle de nævnte ansættelser, her-
under også ansættelser som nævnt i nr. 5 og 6, vil være fore-
taget i 2011-nveau. Reduktionen skal derfor gælde for alle.
Der vil være ejerboliger, hvor en uændret videreførelse af
2011-vurderingen ikke vil give et korrekt resultat. Det vil
være ejendomme, som siden omvurderingen pr. 1. oktober
2012 har undergået en forandring. Der kan være tale om ny-
opståede ejendomme, opførelse af nye bygninger eller ned-
rivning af eksisterende, ændret anvendelse af ejendomme,
ombygninger og tilbygninger, brandskadede ejendomme
osv.
For sådanne ejendomme findes der ikke en vurdering af
ejendommen i dennes aktuelle tilstand og i 2011-niveau.
Der findes hermed ikke en 2011-vurdering, der kan videre-
føres som en 2013-vurdering. Det foreslås derfor i stk. 3, at
der for sådanne ejendomme foretages en omvurdering efter
§ 3, når betingelserne for omvurdering efter denne bestem-
melse er opfyldt. Sådanne vurderinger skal efter forslaget
betragtes som almindelige vurderinger.
Endelig foreslås det i stk. 4, at de ejerboliger, som efter
vurderingslovens § 3 skal omvurderes pr. 1. oktober 2014,
skal omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.
Alle ejerboliger vil hermed umiddelbart forud for vurderin-
gen i 2015 være vurderet i samme niveau, nemlig efter pris-
forholdene pr. 1. oktober 2011. Som ovenfor nævnt foreslås
vurderingen i 2011-niveau reduceret med 2,5 pct.
§ 43 handler om de ejendomme, som ikke er ejerboliger,
dvs. erhvervsejendomme i bred forstand. Til denne gruppe
hører også beboelsesejendomme med mere end tre lejlighe-
der, herunder andelsboligforeninger og en række ejendom-
me, som både anvendes til boligformål og erhvervsformål.
Sådanne ejendomme skal efter vurderingslovens § 1 vurde-
res i lige år. Ejendommene er hermed blevet vurderet i 2012
og skal efter de gældende regler vurderes igen i 2014.
Det foreslås i § 43, stk. 1, at den almindelige vurdering af
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014 skal ske ved
en uændret videreførelse af de ansættelser, som blev foreta-
get ved den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 eller
ved omvurdering efter § 3 pr. 1. oktober 2013. Det samme
foreslås for vurderinger foretaget uden for de almindelige
vurderingsterminer i medfør af vurderingslovens § 4.
Hvis sker ændringer i den almindelige vurdering eller om-
vurdering som følge af genoptagelse af vurderingen efter
skatteforvaltningslovens § 33, ændring efter revisionsbe-
stemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a eller klage-
sagsbehandling efter skatteforvaltningslovens § 38, er det
disse vurderinger, der videreføres som almindelige vurderin-
ger pr. 1. oktober 2014.
2012-vurderingen foreslås dog kun videreført i ét år, idet
det samtidig foreslås, at der for erhvervsejendomme m.v.
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015, jf. stk. 3.
Der vil være erhvervsejendomme m.v., hvor en uændret
videreførelse af 2012-vurderingen ikke vil give et korrekt
resultat. Det vil være ejendomme, som siden omvurderingen
pr. 1. oktober 2013 har undergået en forandring. Der kan
være tale om nyopståede ejendomme, opførelse af nye byg-
ninger eller nedrivning af eksisterende, ændret anvendelse af
ejendomme, ombygninger og tilbygninger, brandskadede
ejendomme osv.
For sådanne ejendomme findes der ikke en vurdering af
ejendommen i dennes aktuelle tilstand og i 2012-niveau.
Der findes hermed ikke en 2012-vurdering, der kan videre-
føres uændret som en 2014-vurdering. Det foreslås derfor i
stk. 2, at der for sådanne ejendomme foretages en omvurde-
ring efter § 3, når betingelserne for omvurdering efter denne
bestemmelse er opfyldt. Sådanne vurderinger skal efter for-
slaget betragtes som almindelige vurderinger.
Endelig foreslås det i stk. 3, at ejendomme, som efter § 1
skal vurderes i lige år, dvs. erhvervsejendomme m.v., vurde-
res pr. 1. oktober 2015. Dette vil skulle ske med anvendelse
af et nyt vurderingssystem, som etableres med udgangs-
punkt i anbefalingerne fra det nedsatte ekspertudvalg.
§ 44 handler om mulighederne for at kunne klage over
vurderinger og om SKATs beføjelser til at ændre foretagne
vurderinger.
Som tidligere nævnt betragtes vurderingen pr. 1. oktober
2013 (den »forlængede« 2011-vurdering) af ejerboliger og
12
vurderingen pr. 1. oktober 2014 (den »forlængede« 2012-
vurdering) af erhvervsejendomme m.v. som almindelige
vurderinger. Almindelige vurderinger kan påklages frem til
den 1. juli i året efter vurderingsåret, dvs. at 2015-vurderin-
gen, som offentliggøres ca. den 1. marts 2016, vil kunne på-
klages i tidsrummet fra offentliggørelsen og frem til den 1.
juli 2016.
Det foreslås, at de vurderinger, der er nævnt i §§ 42 og 43
(de »forlængede« 2011- og 2012-vurderinger) kun skal kun-
ne påklages i samme tidsrum, hvor det efter skatteforvalt-
ningslovens regler vil være muligt at klage over den vurde-
ring, der foretages pr. 1. oktober 2015. Dette vil i praksis si-
ge i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til den 1. juli 2016. Det
samme gælder vurderinger, der ændres efter genoptagelses-
bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 og efter revi-
sionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a, jf. ne-
denfor.
Konsekvensen af dette er, at SKATs fremtidige klagesags-
behandling kommer til at foregå med anvendelse af den vur-
deringsordning, der vil blive etableret på med udgangspunkt
i de anbefalinger, som det nedsatte ekspertudvalg vil frem-
komme med.
Regeringen har som nævnt til hensigt at fremsætte lovfor-
slag til udmøntning af den resterende del af udspillet i efter-
året 2014. Det er regeringens hensigt i denne forbindelse at
fremsætte forslag om, hvordan klager over vurderingerne
nærmere skal behandles. Dette vil bl.a. bero på udformnin-
gen af det nye vurderingssystem.
Det er regeringens hensigt at søge en klageordning etable-
ret sådan, at udgangspunktet vil være vurderingen foretaget
med det nye vurderingssystem pr. 1. oktober 2015. Denne
vurdering forventes at have en bedre træfsikkerhed end vur-
deringer foretaget med det tidligere anvendte system. 2015-
vurderingen vil derfor kunne danne grundlag for en kontrol
af, om eksempelvis 2013-vurderingen har været korrekt.
Dette kan gøres på den måde, at 2015-vurderingen tilba-
geføres til 2013-niveau efter prisudviklingen i det område,
hvor ejendommen er beliggende. Herved kommer en sådan
ordning til at hænge sammen med den udbetalingsordning,
som er en del af regeringens udspil, og som regeringen lige-
ledes har til hensigt at fremsætte lovforslag om i efteråret
2014. Udbetalingsordningen forudsætter ligeledes, at 2015-
vurderingen skal korrigeres for prisudviklingen, når ejen-
domsværdiskat og grundskyld for perioden siden 2011 skal
genberegnes.
SKAT har efter den gældende revisionsbestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at
ændre foretagne vurderinger. Dette skal ske inden den 1. juli
i det andet år efter vurderingsårets udløb. Den almindelige
vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2011 ville hermed
med lovens nuværende udformning kunne ændres frem til
den 1. juli 2013.
Revisionsbestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor ek-
sempelvis en del af medlemmerne af en grundejerforening
klager over en vurdering. Hvis klagerne får medhold, og for-
holdene for ejendommene i øvrigt er identiske, kan SKAT af
egen drift ændre vurderingen for samtlige medlemmer i
grundejerforeningen, uden at alle behøver at klage. SKAT
kan også i andre tilfælde af egen drift ændre vurderinger,
hvis man bliver opmærksomme på fejl.
Ændring af vurderinger kan som udgangspunkt være såvel
til gunst som til ugunst for borgeren. Borgeren vil modtage
en såkaldt agterskrivelse fra SKAT om, at man agter at æn-
dre vurderingen, og der vil være givet en begrundelse her-
for. Borgeren vil kunne påklage ændringen.
Som nævnt er tidsfristen for ændring af 2011-vurderingen
af ejerboliger efter revisionsbestemmelsen nu udløbet. Re-
geringen finder det imidlertid vigtigt, at SKAT af egen drift
fortsat vil kunne korrigere eventuelle fejl vedrørende 2011-
vurderingen. Det foreslås derfor, at fristen forlænges, såle-
des at SKAT fortsat vil kunne foretage ændringer, hvis så-
danne fejl konstateres.
Fristen foreslås fastsat til 1. juli 2015, hvilket falder sam-
men med fristen efter skatteforvaltningslovens generelle re-
visionsbestemmelse for at kunne foretage ændringer af
2013-vurderingen (dvs. den »forlængede« 2011-vurdering).
Da den generelle frist for at foretage ændringer af 2011-
vurderingen som før nævnt er udløbet, foreslås det, at æn-
dringer af 2011-vurderingen kun skal kunne foretages, når
de er til gunst for borgeren, dvs. at vurderingen sættes ned.
En ændring af 2011-vurderingen efter denne bestemmelse
vil blive betragtet som en almindelig vurdering pr. 1. okto-
ber 2011, jf. forslaget til § 44, stk. 3.
Der ikke er tale om etablering af en ny klageadgang. Der
er derimod tale om en forbedring af SKATs muligheder ud
over de allerede eksisterende for selv at kunne rette fejl, som
SKAT bliver opmærksom på, eller som SKAT bliver gjort
opmærksom på.
Fristen for ændringer af vurderinger foretaget i 2012 udlø-
ber den 1. juli 2014. Der foreslås ikke ændringer heri. Æn-
dringer af vurderinger foretaget i vurderingsåret 2012 kan
kun ske til gunst for borgeren, jf. § 16, stk. 7, i lov nr. 649 af
12. juni 2013.
For 2013-vurderingerne og følgende vurderinger vil den
generelle revisionsbestemmelse i skatteforvaltningslovens §
33 a være gældende. Ændringer i medfør af denne bestem-
melse kan hermed være til såvel gunst som til ugunst for
borgeren.
Der foreslås ikke ændringer i reglerne for genoptagelse af
vurderinger. Det vil således fortsat være muligt at genoptage
vurderinger, som er foretaget på et faktuelt fejlagtigt grund-
lag, f.eks. fordi grundareal, bygningsareal, planforhold eller
lignende ikke er registreret korrekt, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 33. Det vil også fortsat være muligt for SKAT efter
almindelige forvaltningsretlige principper at korrigere simp-
le tastefejl og lignende åbenbare sagsbehandlingsfejl, uanset
at grundlaget for vurderingen i øvrigt er korrekt.
Endelig handler den foreslåede § 45 om vurderingslovens
§ 4. Efter denne bestemmelse kan ejeren af en ejendom – el-
ler begge parter i en salgssituation – til enhver tid forlange
ejendommen vurderet. For en sådan vurdering opkræves et
gebyr, der i øjeblikket udgør 475,49 kr. Hvis vurderingen re-
13
sulterer i en ejendomsværdi eller en grundværdi, der er
mindst 10 pct. lavere end ved den nærmest forudgående vur-
dering, betales der ikke gebyr.
Sådanne vurderinger skal efter de gældende bestemmelser
foretages i det prisniveau, der er gældende ved den senest
forudgående almindelige vurdering, dvs. pr. 1. oktober 2013
for ejerboliger og 1. oktober 2012 for erhvervsejendomme
m.v. For erhvervsejendomme m.v. vil en sådan vurdering
være foretaget efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Der
vil herved foreligge en 2012-vurdering, som vil kunne »for-
længes« som en 2014-vurdering.
Anderledes forholder det sig med ejerboliger. Her skal der
foreligge en 2011-vurdering, som skal »forlænges« til en
2013-vurdering, og derfor er det nødvendigt at have samtli-
ge vurderinger i 2011-niveau. Derfor foreslås det, at vurde-
ringer foretaget efter vurderingslovens § 4 efter prisforhol-
dene pr. 1. oktober 2013 i stedet foretages efter prisforhol-
dene pr. 1. oktober 2011. Dette vil skulle gælde for sådanne
vurderinger foretaget i perioden fra 1. oktober 2013 og frem
til det tidspunkt, hvor denne mulighed foreslås suspenderet,
jf. nedenfor.
Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor en vurdering
efter vurderingslovens § 4 er foretaget i tidsrummet mellem
1. oktober 2013, og hvor en vurdering foretaget efter pris-
forholdene pr. 1. oktober 2011 vil give en højere vurdering
for grundværdi eller ejendomsværdi eller begge dele. I så-
danne tilfælde betragtes de lavere beløb i 2013-niveau som
almindelig vurdering pr. 1. oktober 2013. Det forhold, at
vurderingen efter § 4 omregnet til 2011-niveau er højere end
i 2013-niveau, giver sig således ikke udslag i genberegning
af de skatter, der allerede er beregnet på grundlag af vurde-
ringen i 2011.
Muligheden for vurdering uden for de almindelige vurde-
ringsterminer anvendes i praksis næsten udelukkende i for-
bindelse med ejendomssalg i situationer, hvor vurderingen
er af betydning for betalingen af tinglysningsafgift. Imidler-
tid foreslår regeringen nu at ændre tinglysningsafgiftsloven,
således at tinglysningsafgiften fremover som hovedregel
skal beregnes på grundlag af handelsprisen, jf. lovforslagets
§ 2.
Muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de al-
mindelige vurderingsterminer får hermed mindre betydning
end tidligere. Dertil kommer, at vurderinger efter vurde-
ringslovens § 4 som enhver anden vurdering vil skulle fore-
tages med anvendelse af et vurderingssystem, som ikke kan
levere en vurdering af en tilstrækkelig kvalitet.
Det foreslås på denne baggrund, at muligheden for at få
foretaget vurderinger uden for de almindelige vurderingster-
miner suspenderes frem til 1. marts 2016, hvorefter sådanne
vurderinger – som alle andre vurderinger – vil kunne foreta-
ges med anvendelse af et vurderingssystem, der kan ramme
mere præcist end det system, der anvendes i dag. Anmod-
ninger om vurderinger, som er modtaget af SKAT før den 1.
januar 2014, behandles efter de hidtidige regler.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5.
Til § 2
Til nr. 1
Ud over en fast afgift på 1.660 kr. udgøres afgiften ved
tinglysning af ejerskifte af fast ejendom også af en variabel
afgift på 0,6 pct. Den variable afgift beregnes i dag af ejer-
skiftesummen, dog mindst af den seneste offentliggjorte
ejendomsværdi, som foreligger på tidspunktet for anmeldel-
se til tinglysning af ejerskiftet af den faste ejendom.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 2, nr. 3. Med dette forslag i § 2, nr. 1, indsættes en henvis-
ning til de foreslåede nye stykker 4-6 i § 4, som indebærer,
at størrelsen af den faste afgift og procentsatsen af den va-
riable afgift i lovens § 4, stk. 1, også gælder i forhold til de
foreslåede nye bestemmelser i de omhandlede nye stykker
om beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften ved ejer-
skifte af ejerboliger.
Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets §
2, nr. 3, for en beskrivelse af de foreslåede nye stk. 4-7, i lo-
vens § 4.
Til nr. 2
Tinglysningsafgift, der efter loven skal betales ved tin-
glysning af ejerskifte af fast ejendom, beregnes i dag efter
lovens § 4, stk. 2, 1. pkt.. Afgiften opgøres efter samme reg-
ler, uanset hvilken type af fast ejendom tinglysningen af
ejerskiftet vedrører. Det er i dag med andre ord ikke afgø-
rende, om der er tale om tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom i form af ejerbolig, eller om der er tale om andre
former for ejendomme, f.eks. erhvervsejendomme.
Den foreslåede ændring vil medføre, at reglen i lovens §
4, stk. 2, 1. pkt., som gælder for den variable del af tingly-
sningsafgiften, og som betyder, at afgiften beregnes af den
højeste sum af enten ejerskiftesum eller ejendomsværdi,
fremover kun gælder ved tinglysning af ejerskifte af fast
ejendom, som ikke er ejerboliger. For en beskrivelse af,
hvad der med lovforslaget forstås ved begrebet ejerbolig,
henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Beregningsgrundlaget for tinglysningsafgiften ved tin-
glysning af ejerskifte af henholdsvis ejerboliger og andre
ejendomme end ejerboliger, bliver således med de foreslåe-
de ændringer i § 2, nr. 2 og 3, fremover forskelligt afhængig
af, hvilken af de to typer af fast ejendom, der er tale om.
Der er med forslaget ikke tiltænkt nogen indholdsmæssige
ændringer i den måde, som afgiftsgrundlaget i lovens § 4,
stk. 2, 1. pkt., i dag beregnes på. Ændringen indebærer, i
sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 3, alene, at reglen i
§ 4, stk. 1, 1. pkt., fremover kun kommer til at vedrøre af-
giftsberegningen ved tinglysning af ejerskifte af andre boli-
ger end ejerboliger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede
ændringer i § 2, nr. 3.
14
Til nr. 3
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 2, nr. 2. Det foreslås, at beregningen af afgifts-
grundlaget ved tinglysning af ejerskifte af ejerboliger frem-
over skal ske på et andet grundlag end det, som i dag følger
af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt. Der henvises til bemærkningerne
til forslagets § 2, nr. 2.
Den nærmere afgrænsning af begrebet ejerboliger i lov-
forslaget følger af bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007
om, hvilke af landet faste ejendomme der vurderes i ulige år,
og hvilke der vurderes i lige år. Bekendtgørelsen er udstedt
med hjemmel i § 1 i vurderingsloven.
Det følger af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., at den variable af-
gift på 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget beregnes af ejerskifte-
summen dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmel-
delse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi. Da af-
giften betales af det højeste beløb, betyder dette i praksis, at
afgiften i dag i nogle tilfælde betales på baggrund af den ved
tinglysningen seneste offentliggjorte ejendomsvurdering
frem for af selve ejerskiftesummen.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 4, stk. 4, indebærer, at
udgangspunktet for beregningen af den variable afgift er
ejerskiftesummen. I modsætning til i dag vil beregnings-
grundlaget fremover ikke længere automatisk tage udgangs-
punkt i ejendomsvurderingen, hvis ejerskiftesummen er la-
vere. Forslaget vil derfor isoleret set medføre en lempelse i
forhold til købers og/eller sælgers afgiftspligt i forbindelse
med tinglysning af ejerskifte i ejerboliger.
Det er med forslaget ikke hensigten at ændre på måden,
som ejerskiftesummen opgøres på. Ejerskiftesummen vil så-
ledes også fremover udgøre det samlede kontante vederlag
for overdragelsen af ejerboligen.
Med stk. 5 foreslås, at det kun er i de situationer, hvor
ejerskiftesummen ikke kan opgøres, at det er den seneste of-
fentliggjorte ejendomsvurdering, der skal danne grundlag
for beregningen af den variable del af afgiften (0,6 pct.). Be-
stemmelsen kan f.eks. blive aktuel i tilfælde, hvor handels-
prisen ikke kendes på tinglysningstidspunktet.
I enkelte tilfælde vil der på tinglysningstidspunktet af en
ejerbolig hverken foreligge en opgjort ejerskiftesum eller of-
fentlig ejendomsvurdering på ejendommen. Dette kan f.eks.
være tilfældet ved udstykning eller arealoverførsel. I andre
tilfælde er der efter den seneste vurdering sket så store for-
andringer af ejendommen, at den seneste offentliggjorte
ejendomsværdi ikke uden videre kan lægges til grund for
beregningen, f.eks. hvis der efter den seneste vurdering er
sket nybygning eller en større tilbygning til den faste ejen-
dom. Det foreslås, at beregningsgrundlaget i sådanne tilfæl-
de angives efter bedste skøn. Forslaget er en videreførelse af
den gældende regel i lovens § 3, stk. 2, 3. pkt., som også
med nærværende forslag fortsat vil finde anvendelse i visse
tilfælde i forhold til andre boliger end ejerboliger.
I § 4, stk. 6, foreslås indført en ny værnsregel ved ejerskif-
te af ejerboliger mellem parter, der er interesseforbundne.
Begrebet ejerskifte mellem interesseforbundne parter ve-
drører efter den foreslåede bestemmelse tilfælde, hvor ejer-
skiftet af ejerboligen er foregået mellem parter, der har per-
sonlige, retlige, ledelsesmæssige, medlemsmæssige, finan-
sielle eller andre nære bindinger til hinanden.
Bestemmelsen omfatter blandt andet de situationer, hvor
ejerskiftet er sket mellem familiemedlemmer, som f.eks.
mellem ægtefæller, beslægtede eller besvogrede personer i
op- eller nedstigende linje, søskende eller andre nærtståen-
de.
Ud over ejerskifter mellem parter, der er nært forbundet
gennem familie, omfatter den foreslåede bestemmelse
blandt andet også de tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået
mellem to koncernforbundne selskaber, eller hvor der i øv-
rigt består et interessefællesskab mellem de selskaber, som
ejerskiftet vedrører.
Også ejerskifter mellem et selskab og personer, der f.eks.
gennem betydelige ejerandele eller stemmerettigheder har
bestemmende indflydelse i det pågældende selskab, vil være
omfattet af den foreslåede bestemmelse. Det kan f.eks. være
tilfælde, hvor ejerskiftet er foregået mellem selskabet og
dets ejere, ledelse eller storaktionærer.
Forslaget indebærer, at afgiftsgrundlaget ved ejerskifte af
ejerboliger i disse tilfælde - og hvor ejerskiftesummen udgør
mindre end 85 pct. af den seneste ejendomsvurdering - bli-
ver beregnet på grundlag af 85 pct. af vurderingen. I de til-
fælde, hvor ejerskiftesummen udgør 85 pct. eller over 85
pct. af den seneste ejendomsvurdering, vil ejerskiftesummen
være beregningsgrundlaget for fastsættelse af tinglysnings-
afgiften.
Bestemmelsen gælder kun for ejerskifter, der fra lovens
ikrafttræden bliver anmeldt til tinglysning og vedrører der-
for ikke ejerskifter mellem de nævnte persongrupper, som
før lovens ikrafttræden måtte have tinglyst ejerboliger på de
nævnte vilkår. Disse vil være omfattet af de hidtidige regler.
Da parterne ved ejerskifte af ejerbolig med den foreslåede
ordning i § 2, nr. 3, i højere grad selv vil kunne få indflydel-
se på beregningsgrundlaget ved kunstigt at kunne opgive en
lavere ejerskiftesum og derved betale et tilsvarende lavere
afgiftsbeløb, er der risiko for misbrug af tinglysningsafgifts-
systemet. Formålet med den foreslåede værnsregel er derfor
at hindre, at der ved ejerskifte af ejerboliger mellem interes-
seforbundne parter, kan opnås afgiftsmæssige fordele ved, at
parterne angiver en ejerskiftesum, der udløser en lavere tin-
glysningsafgift, end den reelle handelspris ville have gjort.
Den foreslåede grænse på 85 pct. er fastsat på baggrund af
den gældende praksis efter boafgiftsloven, hvorefter der be-
tales gaveafgift ved salg af fast ejendom til arvinger og nære
pårørende, hvis salgsprisen udgør mindre end 85 pct. af
ejendommens ejendomsværdi på tidspunktet for gavens
modtagelse.
Ejendomme der ikke er ejerboliger, vil som hidtil være
omfattet af lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., i forhold til grundlaget
for beregning af tinglysningsafgiften.
Den foreslåede bemyndigelse i stk. 7 kan blive udnyttet til
at fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, anmelde-
ren skal afgive, og som SKAT skal benytte eller kan indhen-
15
te til brug for beregningen af tinglysningsafgiftens størrelse
og kontrollen af afgiftens korrekte beregning.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringerne af tinglysningsafgiftsloven
får virkning fra og med den 1. januar 2014. De foreslåede
ændringer af tinglysningsafgiftsloven, jf. lovforslagets § 2,
vil således finde anvendelse for de ejerskifter, der fra den 1.
januar 2014 er anmeldt til tinglysning. Ejerskifter, der er an-
meldt til tinglysning før den 1. januar 2014, vil blive be-
handlet efter de hidtil gældende regler i tinglysningsafgifts-
loven.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejen-
domme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejer-
boliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vur-
deres i lige år. Skatteministeren fastsætter den nær-
mere afgrænsning mellem ejerboliger og andre
ejendomme.
1. I § 1, 3. pkt., indsættes efter »vurderes i lige år«:
», jf. dog § 43, stk. 3«.
§ 3.
(…)
Stk. 4. Ved vurderingen i henhold til stk. 1 er vur-
deringsterminen 1. oktober i det år, hvori omvurde-
ringen foretages. Ejendommens tilstand pr. ved-
kommende 1. oktober og prisforholdene pr. vurde-
ringsterminen ved senest forudgående almindelige
vurdering lægges til grund, jf. dog § 12, § 14,
stk. 3, og § 39, stk. 3.
2. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »og § 39, stk. 3« til:
»§ 39, stk. 3, og § 42, stk. 3 og 4«.
§ 4. Enhver selvstændigt vurderet ejendom samt
ethvert ikke selvstændigt vurderet areal, der opfyl-
der betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne
vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren -
når de i § 8, stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser
foreligger, på begæring af hver af parterne i salget -
forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til
enhver tid uden for de almindelige vurderinger. Be-
gæring om en sådan vurdering skal fremsættes
skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal ind-
gives vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagel-
sen af vurderingen betinget af, at skema indgives
inden en af told- og skatteforvaltningen fastsat frist.
3. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »uden for de
almindelige vurderinger«: », jf. dog § 45, stk. 3«.
Stk. 2
(…)
Stk. 3. Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2
er det med de af bestemmelserne i § 12 og § 14,
4. I § 4, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »almindelige
vurdering«: », jf. dog § 45, stk. 1«.
17
stk. 3, følgende modifikationer ejendommens til-
stand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til
grund ved ansættelsen. Ansættelserne foretages ef-
ter prisforholdene pr. vurderingsterminen ved se-
nest forudgående almindelige vurdering.
5. Efter § 41 indsættes:
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i
2013, 2014 og 2015
§ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1.
oktober 2013 sker ved videreførelse af følgende an-
sættelser, jf. dog stk. 2:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurde-
ring pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. ok-
tober 2012, jf. § 3.
3) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1. ok-
tober 2013, jf. stk. 3 og § 3.
4) Ansættelser foretaget efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
5) Ansættelser foretaget ved genoptagelse eller æn-
dring, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og
38, af vurderinger som nævnt i nr. 1-4.
6) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ansættelser af ejendomsværdier, grund-
værdier og eventuelle fordelinger for vurderinger
som nævnt i stk. 1 og 4 reduceres med 2,5 pct.
Stk. 3. Ejerboliger, som pr. 1. oktober 2013 opfyl-
der betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1,
omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som
en almindelig vurdering.
Stk. 4. Ejerboliger, som efter § 3 skal omvurderes
pr. 1. oktober 2014, omvurderes efter prisforholde-
ne pr. 1. oktober 2011.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2014 af
ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år,
sker ved uændret videreførelse af de ansættelser,
der er foretaget ved den almindelige vurdering pr.
1. oktober 2012, jf. dog stk. 2 og 3, ved omvurde-
ring efter § 3 pr. 1. oktober 2013 eller ved senere
ændring af den foretagne vurdering efter skattefor-
valtningslovens §§ 33, 33 a og 38. Tilsvarende gæl-
der for vurderinger foretaget efter prisforholdene
pr. 1. oktober 2012 i medfør af § 4.
18
Stk. 2. Ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i
lige år, og som pr. 1. oktober 2014 opfylder betin-
gelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1, omvurde-
res efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Vurde-
ring som nævnt i 1. pkt. betragtes som en alminde-
lig vurdering.
Stk. 3. For ejendomme, som efter § 1 skal vurde-
res i lige år, foretages almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2015.
§ 44. Vurderinger som nævnt i § 42 og § 43, stk.
1 og 2, kan påklages i det tidsrum, hvor de vurde-
ringer, der foretages pr. 1. oktober 2015, vil kunne
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.
Tilsvarende gælder ændring af vurderinger efter
skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, herunder
ændringer som nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan inden den
1. juli 2015 afsende varsel som nævnt i skattefor-
valtningslovens § 33 a, for så vidt angår den almin-
delige vurdering pr. 1. oktober 2011, når den var-
slede ændring er til gunst for borgeren i form af en
nedsættelse af vurderingen.
Stk. 3. En vurdering, som ændres efter stk. 2, be-
tragtes som almindelig vurdering pr. 1. oktober
2011, jf. § 42.
§ 45. Vurderinger af ejerboliger, som er foretaget
efter § 4, og som er foretaget efter prisforholdene
pr. 1. oktober 2013, foretages i stedet efter prisfor-
holdene pr. 1. oktober 2011.
Stk. 2. Hvis ejendomsværdi eller grundværdi vur-
deret efter prisforholdene pr. 1. oktober 2013 er la-
vere end efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011,
anvendes disse lavere beløb som almindelig vurde-
ring pr. 1. oktober 2013.«
6. Overskriften før § 47 affattes således:
H. Særlige bestemmelser »I. Øvrige særlige bestemmelser«
§ 2
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 462 af 14. maj 2007, som ændret senest ved § 2
i lov nr. 519 af 28. maj 2013, foretages følgende
ændringer:
19
§ 4. For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom
eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6
pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Dette gælder
også, hvis ejerskiftet er betinget.
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »afgiftsgrund-
laget efter stk. 2«: »og 4-6«.
Stk. 2. Afgiften beregnes af ejerskiftesummen,
dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmel-
delse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi,
eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejen-
dom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om
vurdering af landets faste ejendomme. Ved anmel-
delse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom
skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendom-
men ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet
for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden
mellem den seneste offentliggjorte vurdering og
anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med
hensyn til ejendommen skal ejendommens værdi
angives efter bedste skøn, og afgiften skal da
mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for oplysningerne.
2. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »Afgiften beregnes af
ejerskiftesummen,« til: »Ved ejerskifte af ejendom-
me, bortset fra ejerboliger, jf. stk. 4-6, beregnes af-
giften af ejerskiftesummen,«.
3. I § 4 indsættes som stk. 4-7:
”Stk. 4. Ved ejerskifte af ejerboliger, jf. § 1, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007 om,
hvilke af landets faste ejendomme der vurderes i
ulige år, og hvilke der vurderes i lige år, beregnes
afgiften af ejerskiftesummen.
Stk. 5. Hvis der ved ejerskifte af en ejerbolig ikke
foreligger en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan be-
regnes, beregnes afgiften af den seneste på tids-
punktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjor-
te ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel
andel af ejerboligen den forholdsmæssige andel he-
raf. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, fin-
der stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Hvis ejerskifte af en ejerbolig er sket mel-
lem interesseforbundne parter, og ejerskiftesummen
udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den se-
neste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning
offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af
85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en
ideel andel af en ejerbolig gælder procentandelen i
1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsvær-
dien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi,
finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.
Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om
pligt til at afgive dokumentation eller oplysninger
20
til brug for beregningen af og kontrollen med afgift
efter stk. 4-6. ”
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. § 2 har virkning for ejerskifter, der er an-
meldt til tinglysning fra den 1. januar 2014.
21