L1 - svar på MFU spm. 84, om man med finanslovsaftalen for 2019 ændrer på årsagen til, at en opholdstilladelse bortfalder, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2019. (Spørgsmål 84)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Mattias Tesfaye
L 1 - svar på spm. 84.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L1/spm/84/svar/1542735/1991352.pdf
Ministeren Side 1/2 18. december 2018 Asyl og Visum Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 21365 Akt-id 599026 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 84 til L 1 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 84 til L 1: Vil ministeren oplyse, om man med Finanslovsaftalen for 2019 ændrer på årsagen til at en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1 og stk. 2 bortfalder? Svar: En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstil- ladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. For flygtninge er bortfald betinget af, at den pågældende frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land. Med finanslovsaftalen ændres reglerne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, således at disse fremover meddeles med hen- blik på midlertidigt ophold. Udlændinge med opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold er ikke omfattet af den ovennævnte bestemmelse, hvorefter en opholdstilladelse først bortfalder, når en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end 2 år, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Finansudvalget 2018-19 L 1 endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt Side 2/2 Udlændinge meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, vil således fremover ikke være omfattet af denne regel, hvorfor opholdstilladelser for denne gruppe for fremtiden vil bortfalde, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Inger Støjberg / Lars Lichtenstein