B 5 - svar på spm. 2 om sammenstilling af data om tre aktivstoffer fra hhv. sprøjtejournaler, fødselskohorten og Cancerregistret, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Christian Poll
MOF B 5 - svar på spm. 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B5/spm/2/svar/1542728/1991340.pdf
Mi l jø- og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tl f. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • w ww.mfvm.dk Den 17. december 2018 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse afspørgsmål nr. 2 til B 5, forslag til folketingsbeslutning om indførelse afstraksforbud mod salg og anvendelse afsprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil og fluroxypyr stillet den 19. november 2018 afChristian Poll (ALT). Spørgsmål nr. 2 til B 5 ”Vi ministeren igangsætteen skrivebordsundersøgelse, som sammenstillerdata om de tre aktivstoffer bromoxynil, pendimethalin og fluroxypyrfra sprøjtejournalerne i Danmark i årene fra 2011 til 2018 med data fra den danske fødselskohorte og fra Cancerregistret i samme tidsperiodepå samme måde som undersøgelsen i studiet med titlen “Residential proximity to agricultural herbicides during pregnancy and childhood leukaemia in the Danish national birth cohort”?Hvornår vil undersøgelsen i bekræftende fald bliverapporteret til offentligheden?Og vil ministeren igangsætte en bredere undersøgelse afsamme slags med yderligere sprøjtegiftemed aktivstoffer, der er klassificeret med mistanke om alvorlige sundhedseffekter, som det er tilfældet for bromoxynil?Vil minister en fremlægge en liste over, hvilke aktivstoffer det i så tilfælde burde være?” Svar Den type afbefolkningsundersøgelser, somspørgsmålet refererer til, er et særligt specialiseret og komplekst forskningsområde. Selvom man i forbindelse med en opfølgende undersøgelse af sammenhængen mellem pesticideksponering og børneleukæmi i årene fra 2011 til 2018 ikke inddrager nye data, så kræver en sådan undersøgelse særlige forskningsmæssigekompetencer og procedure. Sådanne undersøgelser kræverhåndtering og analyserafstore og komplekse datasæt og er meget tids- og ressourcekrævende. Dette arbejdebliverikke mindre af, at der ikke findes en national fødselskohorte for årene2011 til 2018,svarende til den nationale fødselskohorte fra 1996 til 2003, hvor mere end 100.000 gravide kvinderindgik. Det betyder,at der skal indhentes data fra Cancerregistret om børneleukæmitilfælde, og efterfølgende skal mødrenes bopæl under graviditeten så kortlægges. En sådan samkørsel afregistre vil krævetilladelse fra datatilsynet, da der er tale om personfølsomme oplysninger. Dette vil gøre en opfølgende undersøgelse yderligere tids- og ressourcekrævende. Der vil desuden skulle indhentesoplysninger om erhvervsmæssig status, og der vil skulle undersøges for, om andre faktorer kan påvirke undersøgelsensresultater. På baggrund af udtalelser fra arbejdsgruppen, der følgerop på den nævnteamerikanske undersøgelse, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at en undersøgelse med nyere data vil tage mellem 2 - 4 år at gennemføre. De amerikanske forskere og DCE har oplyst, at de er i gang med at revurdere eksponeringsberegningerne i deres undersøgelse. De vil i første omgang se på en øget risiko i forhold til specifikke afgrøder kan tilskrivesandre faktorerend pesticider.Dernæst vil de se nærmerepå eksponeringen fra pesticider. Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 B 5 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 2 Den nedsatte arbejdsgruppe vil kommemed anbefalingertil, hvordan befolkningsundersøgelser inddrages i risikovurderingen afpesticider samt hvilke yderligere studier,der kan igangsættes for at afklare en eventuel risiko. I forhold til at igangsætte en bredere undersøgelse vil jeg gerne opfordrerelevante danske forskergrupper, der har kompetencernetil at foretage den sammedatabehandling,til at søge penge til lignende forskningsprojekter, f.eks. fra Bekæmpelsesmiddelforskningsprogrammet. Det fremgår af Pesticidaftalen for 2017-2021, at forskning i pesticiders effekt på menneskers sundhed skal opprioriteres i dette forskningsprogram. Jakob Ellemann-Jensen / Lea Frimann Hansen