L 1 - svar på MFU spm. 89 om hensigten med at ændre formålsbestemmelsen i integrationsloven, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2019. (Spørgsmål 89)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Mattias Tesfaye
FIU L 1 - svar på spm. 89
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L1/spm/89/svar/1542522/1990970.pdf
Ministeren Side 1/2 17. december 2018 Integrationskontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 21425 Akt-id 602385 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 89 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 89: Vil ministeren oplyse, hvad hensigten er med at ændre formålsbestemmelsen i integrationsloven, og mere specifikt hvorfor det ikke længere er et mål for regeringen at flygtninge skal have kendskab til at en succesfuld integration er en forudsætning for tidsubegrænset ophold? Svar: Regeringen lægger vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag 1 om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører. Formålsbestemmelsen i integrationsloven sætter rammerne for integrationspolitikken og favner alle nyankomne udlændinge med ophold i Danmark, omfattet af lovens personkreds i integrationslovens § 2. Bestemmelsen i sin tidligere form indeholder ikke en klar betoning af, at rammerne for udlændinges ophold i Danmark defineres af deres opholdsgrundlag, herunder at flygtninge og deres familiers ret til ophold her i landet er midlertidigt. Regeringen ønsker derfor at justere formålsbestemmelsen i integrationsloven, så den bedre afspejler den klare ramme for udlændingepolitikken og sikrer den rette forventningsafstemning for nyankomne. Regler og praksis skal tilpasses, så en asyltilladelse ikke længere betragtes som en adgangsbillet til at bo i Danmark, når beskyttelsesbehovet ophører. Et midlertidigt ophold skal være midlertidigt, og opholdstilladelser skal inddrages, så snart det er muligt. Finansudvalget 2018-19 L 1 endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Side 2/2 Det nuværende formålsbestemmelse kan, når det gælder det element, der vedrører kendskab til betingelserne for tidsubegrænset ophold, risikere at bidrage til uklarhed om den præmis. Det er baggrunden for, at det indgår i finanslovsaftalen for 2019, at dette element udgår af formålsbestemmelsen for integrationsloven. Inger Støjberg / Lars von Spreckelsen-Syberg