L 1 - svar på MFU spm. 81, om man med finanslovsaftalen for 2019 afskaffer muligheden for at opnå permanent opholdstilladelse for flygtninge, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2019. (Spørgsmål 81)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Mattias Tesfaye
- Kopi til: finansministeren
L 1 - svar på spm. 81.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L1/spm/81/svar/1542499/1990914.pdf
Ministeren Side 1/2 17. december 2018 Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2018 - 21512 Akt-id 600082 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 81 til L 1 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 81 til L 1: Vil ministeren oplyse, om man med Finanslovsaftalen for 2019 afskaffer mulighe- den for at opnå permanent opholdstilladelse for flygtninge? Svar: Regeringen lægger som bekendt vægt på, at der i forhold til flygtninge fra dag ét er en klar forventningsafstemning om, at opholdet i Danmark er midlertidigt, og at flygtninges indsats rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at det klare udgangspunkt er, at man skal vende tilbage til sit hjemland, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov. På den baggrund er det med finanslovsaftalen for 2019 bl.a. aftalt, at opholdstil- ladelser fremover meddeles samtlige flygtningegrupper med henblik på midlerti- digt ophold, ligesom opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvor grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede, frem- over altid skal inddrages, når det er muligt inden for Danmarks internationale forpligtelser. Reglerne om permanent (tidsubegrænset) opholdstilladelse ændres imidlertid ikke som led i finanslovsaftalen for 2019. Det følger af disse regler, at det er en betingelse for at opnå permanent opholds- tilladelse, at man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 8 år, og at de øvrige betingelser for at opnå permanent opholdstilladelse, bl.a. krav om beskæftigelse, selvforsørgelse, danskkundskaber og vandel, er opfyldt. Personer, der lever op til samtlige de supplerende integrationsrelevante betingelser (om aktivt medborger- Finansudvalget 2018-19 L 1 endeligt svar på spørgsmål 81 Offentligt Side 2/2 skab, yderligere krav om beskæftigelse, indkomstniveau samt øgede danskkund- skaber), kan opnå permanent opholdstilladelse allerede efter 4 år. Inger Støjberg / Jesper Gori