L 1 - svar på MFU spm. 67 om konsekvenserne, hvis beboere på Udrejsecenter Lindholm ikke når den sidste færgeafgang, fra udlændinge- og integrationsministeren

Ministeren
Side 1/2
17. december 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2018 - 21356
Akt-id 598942
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 67 til L 1
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mattias Tesfaye (S) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 67 til L 1:
Vil ministeren oplyse om konsekvenserne, hvis beboere på Udrejsecenter
Lindholm ikke når den sidste færgeafgang tilbage til Lindholm?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til de udlændingeretlige
konsekvenser i tilfælde, hvor en udlænding ikke opholder sig på Udrejsecenter
Lindholm én nat.
Det følger af udlændingeloven, at udlændinge, der er indkvarteret på et
udrejsecenter, som udgangspunkt skal pålægges opholdspligt. Dette vil også
gælde de udlændinge, der skal indkvarteres på Udrejsecenter Lindholm.
Opholdspligten indebærer, at udlændingen skal bo på indkvarteringsstedet og
som udgangspunkt overnatte på indkvarteringsstedet hver nat. Udlændingen er
imidlertid ikke frihedsberøvet. Den pågældende vil derfor også i aften- eller
nattetimerne kunne opholde sig og færdes uden for indkvarteringsstedet, f.eks.
for at besøge venner, bekendte eller lignende uden at skulle være hjemme på et
bestemt tidspunkt. Afgørende er, at udlændingen vender tilbage til
indkvarteringsstedet og har indkvarteringsstedet som sit reelle opholdssted, dvs.
det sted, hvor vedkommende overnatter.
Det vil bero på en konkret samlet vurdering, om en udlændings har haft ophold
uden for indkvarteringsstedet i et sådant omfang, at udlændingen har overtrådt
sin opholdspligt.
Udlændingestyrelsen skal således i hver enkelt sag vurdere, om et ophold uden
for indkvarteringsstedet konkret udgør en overtrædelse af opholdspligten.
Afgørende er som nævnt ovenfor, at udlændingen har indkvarteringsstedet som
Finansudvalget 2018-19
L 1 endeligt svar på spørgsmål 67
Offentligt
Side 2/2
sit reelle opholdssted, dvs. det sted, hvor vedkommende overnatter. Er der f.eks.
tale om en udlænding, der forlader indkvarteringsstedet kl. 15 og først vender
tilbage den følgende dag kl. 17, anses dette som udgangspunkt som en
overtrædelse af opholdspligten, idet der har været tale om et ophold uden for
indkvarteringsstedet i mere end 24 timer. Spørgsmålet om, hvorvidt et sådant
ophold en enkelt nat uden for indkvarteringsstedet, skal anses som en
overtrædelse, vil dog navnlig bero på, hvorvidt udlændingen overnatter i
indkvarteringsstedet de følgende nætter.
En udlænding, som er pålagt at tage ophold i et bestemt indkvarteringssted, kan
få tilladelse til at overnatte uden for indkvarteringsstedet i en vis periode, hvis der
er en særlig begrundelse herfor. Det kan f.eks. være, at udlændingen skal til
nødvendig lægebehandling, at der er alvorlig sygdom i udlændingens nærmeste
familie, eller at udlændingen skal aflægge besøg hos nærmeste familie eller
venner.
Der vil endvidere ikke være tale om en overtrædelse af opholdspligten, hvis
udlændingen af force majeure-lignende grunde udebliver fra indkvarteringsstedet
uden på forhånd at have søgt om tilladelse hertil.
Der kan i øvrigt henvises til forarbejderne til lov nr. 189 af 27. februar 2017, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 51 som fremsat, s. 59-60.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft