SUU alm. del - svar på spm. 1343 om, hvor mange tvangsindlæggelser og tvangsindlagte der har været i psykiatrien årligt siden 2015, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1343)
Aktører:
SUU alm. del - svar på spm. 1343.docx
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1343/svar/1542467/1990837.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1343 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S). Spørgsmål nr. 1343: ”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange tvangsindlæggelser og tvangsindlagte der har været i psykiatrien årligt siden 2015, både nominelt og som andel af alle psy- kiatriske indlæggelser og indlagte. Der henvises til besvarelsen af SUU alm. del - spørgsmål nr. 747 (2015-2016)” Svar: Til brug for besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sundheds- datastyrelsen, der oplyser følgende: ”Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har som bidrag til besvarelsen opgjort antallet af tvangsindlæggelser/tvangsindlagte for perioden 2006-2017 og deres andel af alle psy- kiatriske indlæggelser/indlagte. SDS har anvendt tilsvarende opgørelsesmetode, som ligger til grund for monitorerin- gen af tvang i psykiatrien. Dvs. at der i indeværende bidrag er opgjort antal berørte tvangsindlagte og deres tvangsindlæggelser. Det betyder, at dette bidrag ikke kan sammenlignes med tidligere bidrag til SUU alm. del – spørgsmål nr. 747 (2015-2016), hvor der er opgjort påbegyndte tvangsindlagte og påbegyndte tvangsindlæggelser. ”Berørt” betyder, at den enkelte patient har været under indlæggelse i statistikåret. Indlæggelsen er altså ikke nødvendigvis påbegyndt eller afsluttet i statistikåret. Dvs. hvis en patient er tvangsindlagt eller indlagt i tre år, vil patienten tælle med i alle tre år i opgørelsen. Tilsvarende vil patientens tvangsindlæggelse eller indlæggelse ligele- des tælle med i alle tre år. Opgørelsen fremgår af tabel 1. Tabel 1. Tvangsindlæggelser og tvangsindlagte i psykiatrien, 2006-2017 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ændring, 2006-2017 Antal tvangsindlæg- gelser 2.648 2.727 3.009 3.301 3.306 3.539 3.756 3.997 4.180 4.290 4.483 4.703 77,6 pct. Andel af alle psykia- triske indlæggelser 6,3 6,4 6,7 6,8 6,6 6,8 7,1 7,4 7,7 7,9 8,5 8,6 2,3 pct.point Antal tvangsindlagte 2.222 2.269 2.489 2.651 2.670 2.838 2.944 3.133 3.190 3.133 3.272 3.330 49,9 pct. Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 17-12-2018 Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPSSNI Sagsnr.: 1807021 Dok. nr.: 741633 Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1343 Offentligt Side 2 Andel af alle psykia- triske indlagte 9,1 9,4 10,3 10,2 10,3 11 11 11,6 11,7 11,7 12,5 12,6 3,4 pct.point Kilde: Register over Tvang i Psykiatrien (TIP) pr. 18. oktober 2018 og Landspatientregisteret pr. 10. oktober 2018, Sundhedsdata- styrelsen. Note: Opgørelsen omfatter alle tvangsindlæggelser foretaget i henhold til Psykiatriloven og kan foruden indlæggelser på børne- og unge-psykiatriske og voksenpsykiatriske afdelinger derfor også omfatte indlæggelser på somatiske afdelinger. Sikringen i Re- gion Sjælland er ikke medtaget i opgørelsen. Tal for andele er afrundet til 1 decimal. Ændringen fra 2006-2017 er beregnet inden afrunding. Alle indlæggelser/tvangsindlæggelser, som helt eller delvist har fundet sted i statistikåret tæller med i opgørelsen. Dvs. indlæggelsen/tvangsindlæggelsen er ikke nødvendigvist påbegyndt og/eller afsluttet i statistikåret. ” Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby / Søs Schack Nielsen