Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22379

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l115/20181_l115_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 13. december 2018
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
    love
    (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 12 ændringsforslag til lovfor-
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller
    imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-
    slag nr. 1 og for ændringsforslag nr. 2-12.
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at En-
    hedslisten vil stemme blankt til lovforslaget. Dette gør En-
    hedslisten, fordi Enhedslisten ikke er en del af boligaftalen,
    som ejendomsvurderingssystemet skal ses i relation til. Om-
    vendt anerkender Enhedslisten behovet for, at ejendomsvur-
    deringssystemet skal fungere, før det kan tages i brug, og i
    lyset heraf er en udskydelse og lovgivningsmæssig tilpas-
    ning nødvendig.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL og SF):
    1) I den under nr. 18 foreslåede affattelse af § 76, stk. 1,
    indsættes som 2. pkt.:
    »Renterne medregnes ikke ved opgørelsen af den skatte-
    pligtige indkomst.«
    [Renter af tilbagebetalte kompensationsbeløb skal ikke med-
    regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst]
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und-
    tagelse af EL):
    2) I den under nr. 23 foreslåede ændring af § 87, stk. 2, 1.
    pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og pr. 1. oktober
    2019« til: »henholdsvis pr. 1. oktober 2019«.
    [Tydeliggørelse af betingelserne for omvurdering af ejerbo-
    liger]
    3) Nr. 30 affattes således:
    »30. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes
    efter »2018«: », pr. 1. oktober 2019 henholdsvis pr. 1. okto-
    ber 2020«, og efter »2013« indsættes: », jf. dog stk. 6«.«
    [Tydeliggørelse af betingelserne for omvurdering af er-
    hvervsejendomme m.v. og indsættelse af henvisning til til-
    fælde, hvor der ikke foretages en omvurdering pr. 1. oktober
    2020]
    Til lovforslag nr. L 115 Folketinget 2018-19
    AX022379
    4) Nr. 35 affattes således:
    »35. § 88, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
    »Stk. 6. Ejendomme, der får en almindelig vurdering pr.
    1. januar 2020, jf. § 5, omvurderes ikke pr. 1. oktober 2020,
    uanset om betingelserne i § 88, stk. 3, er opfyldt.««
    [Ejendomme, der får en almindelig vurdering pr. 1. januar
    2020, skal ikke omvurderes pr. 1. oktober 2020]
    5) I det under nr. 42 foreslåede § 89, stk. 4, ændres »Om-
    vurderinger« til: »Vurderinger«, og efter »87, stk. 3,« ind-
    sættes: »1. og 6. pkt.,«.
    [Præcisering af, hvilke vurderinger der er omfattet af klage-
    fristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3]
    Til § 3
    6) I det under nr. 12 foreslåede § 4 a, stk. 4, indsættes i 1.
    pkt., efter »oplysningsfristen for indkomståret«: », jf. skatte-
    kontrollovens §§ 10-13«.
    [Indsættelse af henvisning til den bestemmelse, hvoraf op-
    lysningsfristen fremgår]
    7) I den under nr. 15 foreslåede § 16 indsættes i stk. 1, 3.
    pkt., efter »oplysningsfristen for indkomståret 2019«: », jf.
    skattekontrollovens §§ 10-13«.
    [Indsættelse af henvisning til den bestemmelse, hvoraf op-
    lysningsfristen fremgår]
    Til § 10
    8) Nr. 3 affattes således:
    »3. § 22, stk. 10, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »§ 2, nr. 2-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, har virkning fra
    og med det skatteår eller indkomstår, hvor beskatningen
    sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
    ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da gælder reg-
    lerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
    faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
    gust 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
    2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61
    af 16. januar 2017.««
    [Indtil ændringer som følge af ejendomsvurderingsloven får
    virkning, skal reglerne i den tidligere gældende vurderings-
    lov gælde]
    9) Nr. 4 affattes således:
    »4. § 22, stk. 12, 1. og 2. pkt., affattes således:
    »§ 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9 og 11, § 12, nr. 2, §§ 13 og 14, §
    15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2, og § 21 har virkning fra og med
    det skatteår eller indkomstår, hvor beskatningen sker på
    grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendoms-
    vurderingslovens §§ 5 eller 6. Indtil da gælder reglerne i den
    tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-
    domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013
    som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov
    nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. ja-
    nuar 2017.««
    [Indtil ændringer som følge af ejendomsvurderingsloven får
    virkning, skal reglerne i den tidligere gældende vurderings-
    lov gælde, og rettelse af fejl vedrørende virkningsbestem-
    melser i lov nr. 688 af 8. juni 2017]
    Til § 13
    10) I stk. 4 ændres »§ 4, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 4, nr. 2 og
    4«, og »§ 11, nr. 1 og 3,« ændres til: »§ 11«.
    [Ændring af virkningstidspunktet for justering af den mid-
    lertidige indefrysningsordning og rettelse af fejl vedrørende
    virkningstidspunktet for konsekvensændring i lov nr. 278 af
    17. april 2018]
    11) I stk. 7 ændres »nr. 11« til: »nr. 12«.
    [Rettelse af fejl vedrørende virkningstidspunktet for over-
    gangsregel i ejendomsværdiskatteloven]
    12) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 8. § 4, nr. 1, har, for så vidt angår alle tilfælde, hvor
    ejerens grundskyld i 2017 ikke svarer til 1 helt års grund-
    skyld, bortset fra tilfælde, hvor dette skyldes ophør af frita-
    gelse for grundskyld, virkning fra den 1. januar 2018.«
    Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
    [Ændring af virkningstidspunktet for justering af den mid-
    lertidige indefrysningsordning]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med lovforslaget foreslås det at affatte ejendomsvurde-
    ringslovens § 76, stk. 1, således, at kompensationsbeløb, der
    skal tilbagebetales, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk.
    1, skal forrentes med 6,2 pct. pr. påbegyndt år fra og med
    året efter det år, som kompensationen efter ejendomsvurde-
    ringslovens § 74, stk. 1, er udregnet for, til og med det år,
    hvor tilbagebetaling sker. Som lovforslaget er udformet, er
    konsekvensen, at rentebeløbet vil være skattepligtigt. Det
    har imidlertid ikke været hensigten.
    Renter af overskydende skat skal ikke medregnes ved op-
    gørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige
    har efter kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., krav på rente
    fra den 1. september i året efter indkomståret, hvis tilbage-
    betaling af overskydende skat sker efter denne dato. Efter
    kildeskattelovens § 23, stk. 3, medregnes renter som nævnt i
    bl.a. kildeskattelovens § 62, stk. 3, 2. pkt., ikke ved opgørel-
    sen af den skattepligtige indkomst.
    Efter ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1, 2. pkt., er
    kompensationen skattefri, når de pågældende ejendomsskat-
    ter ikke var fradragsberettigede ved opgørelsen af den skat-
    tepligtige indkomst efter ligningslovens § 14. Efter denne
    bestemmelse kan der ved opgørelsen af den skattepligtige
    indkomst fradrages udgifter til ejendomsskatter. Der gives
    dog ikke fradrag for ejendomsskatter for en- og tofami-
    lieshuse, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig
    for ejeren, og på ubebyggede grunde, der er erhvervet med
    henblik på privat benyttelse.
    Det foreslås med ændringsforslaget, at renterne af tilba-
    gebetalte kompensationsbeløb tilsvarende renter af oversky-
    2
    dende skat ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skat-
    tepligtige indkomst, hvad enten ejeren er en fysisk person
    eller en juridisk person.
    Den foreslåede fritagelse for beskatning af renterne vil
    indebære, at renterne af tilbagebetalte kompensationsbeløb
    vil være skattefrie også i tilfælde, hvor de pågældende ejen-
    domsskatter har været fradragsberettigede efter ligningslo-
    vens § 14, og kompensationen dermed ikke vil være skatte-
    fri, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1, 2. pkt.
    Til nr. 2
    Med lovforslagets § 1, nr. 23, foreslås det, at ejendoms-
    vurderingslovens § 87, stk. 2, 1. pkt., der med lovforslaget
    bliver stk. 3, 1. pkt., ændres, så der skal foretages omvurde-
    ring af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober
    2018 og pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for om-
    vurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejen-
    domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
    Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens §
    87, stk. 2, 1. pkt., kan forstås således, at der kun skal foreta-
    ges omvurdering af ejendomme, som både opfylder betin-
    gelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vur-
    deringslovs § 3 pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019.
    Dette er imidlertid ikke hensigten.
    Hensigten er, at der skal foretages omvurdering pr. 1. ok-
    tober 2018 af alle ejendomme, som opfylder betingelserne
    for omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende vurde-
    ringslov pr. 1. oktober 2018, at der skal foretages omvurde-
    ring pr. 1. oktober 2019 af alle ejendomme, som opfylder
    betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gæl-
    dende vurderingslov pr. 1. oktober 2019, og at der, hvis en
    ejendom både opfylder betingelserne for omvurdering efter
    § 3 i den tidligere gældende vurderingslov pr. 1. oktober
    2018 og pr. 1. oktober 2019, skal foretages en omvurdering
    af den pågældende ejendom både pr. 1. oktober 2018 og pr.
    1. oktober 2019.
    Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at det tydelig-
    gøres, at der vil skulle foretages omvurdering af ejendomme
    som nævnt i stk. 1, som henholdsvis pr. 1. oktober 2018 og
    pr. 1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering
    efter § 3 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
    ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
    december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
    Til nr. 3
    Med lovforslagets § 1, nr. 30-32, foreslås det, at der fore-
    tages en række ændringer i den gældende ejendomsvurde-
    ringslovs § 88, stk. 2, der efter lovforslaget bliver § 88, stk.
    3, så der skal foretages omvurdering af ejendomme omfattet
    af stk. 1, som pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og pr.
    1. oktober 2020 opfylder betingelserne for omvurdering ef-
    ter § 3 i den tidligere gældende vurderingslov, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013.
    Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det præciseret, at
    ejendomme, der får en almindelig vurdering pr. 1. januar
    2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, ikke skal omvurde-
    res pr. 1. oktober 2020, uanset om betingelserne i § 88, stk.
    3, er opfyldt.
    Det foreslås med ændringsforslaget, at der i § 88, stk. 3,
    1. pkt., indsættes en henvisning til det foreslåede § 88, stk.
    6, i ændringsforslag nr. 4.
    Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det, at ejendoms-
    vurderingslovens § 88, stk. 2, 1. pkt., der med lovforslaget
    bliver stk. 3, 1. pkt., ændres, så der skal foretages omvurde-
    ring af ejendomme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober
    2018, pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder
    betingelserne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering
    af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067
    af 30. august 2013.
    Den foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens §
    88, stk. 2, 1. pkt., kan forstås således, at der kun skal foreta-
    ges omvurdering af ejendomme, som både opfylder betin-
    gelserne for omvurdering efter den tidligere gældende vur-
    deringslovs § 3 pr. 1. oktober 2018, pr. 1. oktober 2019 og
    pr. 1. oktober 2020. Det er imidlertid ikke hensigten.
    Hensigten er, at der skal foretages omvurdering pr. 1. ok-
    tober 2018 af alle ejendomme, som opfylder betingelserne
    for omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende vurde-
    ringslovs pr. 1. oktober 2018, at der skal foretages omvurde-
    ring pr. 1. oktober 2019 af alle ejendomme, som opfylder
    betingelserne for omvurdering efter § 3 i den tidligere gæl-
    dende vurderingslovs pr. 1. oktober 2019, at der skal foreta-
    ges omvurdering pr. 1. oktober 2020 af alle ejendomme,
    som opfylder betingelserne for omvurdering efter § 3 i den
    tidligere gældende vurderingslovs pr. 1. oktober 2020, og at
    der, hvis en ejendom f.eks. både opfylder betingelserne for
    omvurdering efter § 3 i den tidligere gældende vurderings-
    lov pr. 1. oktober 2018 og pr. 1. oktober 2019, skal foretages
    en omvurdering af den pågældende ejendom både pr. 1. ok-
    tober 2018 og pr. 1. oktober 2019.
    Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at det tydelig-
    gøres, at der vil skulle foretages omvurdering af ejendomme
    som nævnt i stk. 1, som henholdsvis pr. 1. oktober 2018, pr.
    1. oktober 2019 og pr. 1. oktober 2020 opfylder betingelser-
    ne for omvurdering efter § 3 i lov om vurdering af landets
    faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. au-
    gust 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
    2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
    januar 2017.
    Til nr. 4
    Med lovforslagets § 1, nr. 35, foreslås det, at ejendoms-
    vurderingslovens § 88, stk. 6, ophæves.
    Det foreslås med ændringsforslaget at præcisere, at ejen-
    domme, der får en almindelig vurdering pr. 1. januar 2020,
    jf. § 5, ikke skal omvurderes pr. 1. oktober 2020, uanset om
    betingelserne i det foreslåede § 88, stk. 3, i lovforslaget er
    opfyldt. Det foreslås, at denne ændring indsættes som et stk.
    6 i ejendomsvurderingslovens § 88, hvorfor det foreslås, at
    lovforslagets § 1, nr. 35, ændres i overensstemmelse her-
    med.
    Der kan være ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes
    som ejerboliger efter ejendomsvurderingsloven, men som
    pr. 1. oktober 2020 anses for at være erhvervsejendomme
    3
    m.v. efter den tidligere gældende vurderingslov, hvorved de
    efter det foreslåede § 88, stk. 3, vil få en omvurdering efter
    det gamle vurderingssystem pr. 1. oktober 2020, selv om
    ejendommene også pr. 1. januar 2020 har fået en vurdering
    efter det nye ejendomsvurderingssystem, idet de pr. 1. janu-
    ar 2020 var at anse for ejerboliger efter ejendomsvurderings-
    loven.
    Ændringsforslaget skal sikre, at sådanne ejendomme ikke
    vil få to vurderinger i 2020, således at der fortsat som ud-
    gangspunkt kun vil være en vurdering pr. vurderingsår. Des-
    uden skal forslaget sikre, at en ejendom ikke får en vurde-
    ring efter det gamle vurderingssystem, når først den én gang
    er blevet vurderet efter det nye ejendomsvurderingssystem.
    De omfattede ejendomme vil, alt afhængigt af om der
    sker ændringer i perioden fra og med den 2. januar 2020 til
    og med den 1. januar 2021, som gør, at ejendommene efter
    ejendomsvurderingsloven ændrer kategorisering fra at være
    ejerboliger til at være erhvervsejendomme m.v., enten få en
    almindelig vurdering pr. 1. januar 2021 efter det nye ejen-
    domsvurderingssystem (hvis der pr. 1. januar 2021 er tale
    om en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven vurderes
    i ulige år) eller få en omvurdering pr. 1. januar 2021 (hvis
    der pr. 1. januar 2021 er tale om en ejendom, der efter ejen-
    domsvurderingslovens vurderes i lige år, og der med æn-
    dringen af ejendommen er tale om en omvurderingsgrund
    efter ejendomsvurderingsloven).
    Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn-
    dringsforslag nr. 3.
    Til nr. 5
    Med lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det at indsætte et
    nyt stk. 4 i ejendomsvurderingslovens § 89, hvorefter om-
    vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens § 87,
    stk. 3, og § 88, stk. 3, kan påklages inden for fristerne i skat-
    teforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
    Efter forslaget til ændringer af ejendomsvurderingslovens
    § 87, stk. 3, i lovforslagets § 1, nr. 23-26, skal der foretages
    omvurdering af ejendomme som nævnt i ejendomsvurde-
    ringslovens § 87, stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 og/eller pr.
    1. oktober 2019 opfylder betingelserne for omvurdering ef-
    ter § 3 i den tidligere gældende vurderingslov. For ejendom-
    me, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter § 1, 2.
    pkt., i den tidligere gældende vurderingslov, men som ikke
    ved vurderingen pr. 1. januar 2020 vurderes som en ejerbo-
    lig i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, foretages der
    almindelig vurdering pr. 1. oktober 2020 efter reglerne i den
    foreslåede affattelse af § 87, stk. 2, i ejendomsvurderingslo-
    ven, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Er der foretaget en omvur-
    dering pr. 1. oktober 2018 eller pr. 1. oktober 2019, videre-
    føres dog den seneste af sådanne ansættelser.
    Er der for ejendomme omfattet af de foreslåede § 87, stk.
    3, 4. og 5. pkt., i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets
    § 1, nr. 26, sket ændringer på ejendommen i perioden fra og
    med den 2. oktober 2019 til og med den 1. oktober 2020, der
    ville have medført, at ejendommen opfyldte betingelserne
    for omvurdering pr. 1. oktober 2020 efter § 3 i den tidligere
    gældende vurderingslov, foretages der omvurdering efter 1.
    pkt. Omvurderinger efter de foreslåede § 87, stk. 3, 1. og 6.
    pkt., i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 23
    og 26, foretages efter reglerne i den tidligere gældende vur-
    deringslov. Omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2018 og
    pr. 1. oktober 2020 betragtes som en almindelig vurdering.
    For ejendomme omfattet af de foreslåede § 87, stk. 3, 4.-6.
    pkt., i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 26,
    foretages der ikke omvurdering efter § 6 pr. 1. januar 2020.
    Det foreslås med ændringsforslaget, at den foreslåede af-
    fattelse af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 4, jf. lovfor-
    slagets § 1, nr. 42, ændres, så det tydeliggøres, hvilke vurde-
    ringer der vil kunne klages over efter bestemmelsen.
    Lovforslagets § 1, nr. 42, er en konsekvens af den fore-
    slåede videreførelse af vurderingerne med yderligere 2 år, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 22-35, der vil medføre, at der skal fore-
    tages yderligere omvurderinger af både ejerboliger og er-
    hvervsejendomme m.v. efter det gamle vurderingssystem i
    perioden indtil overgangen til det nye ejendomsvurderings-
    system, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Lovforsla-
    gets § 1, nr. 42, skal således sikre, at de omvurderinger, der
    efter lovforslaget skal foretages som følge af den foreslåede
    videreførelse af vurderingerne, kan påklages inden for fri-
    sterne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
    Efter det foreslåede § 87, stk. 3, i ejendomsvurderingslo-
    ven, som der henvises til i den foreslåede affattelse af ejen-
    domsvurderingslovens § 89, stk. 4, i lovforslagets § 1, nr.
    42, skal der imidlertid både foretages omvurderinger, jf. de
    foreslåede § 87, stk. 3, 1. og 6. pkt., i ejendomsvurderingslo-
    ven, og almindelige, videreførte vurderinger, jf. det foreslåe-
    de § 87, stk. 3, 4. pkt., i ejendomsvurderingsloven.
    Adgangen til at klage over de almindelige, videreførte
    vurderinger fremgår af de foreslåede bestemmelser i ejen-
    domsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1,
    nr. 36-41.
    Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at det tydeliggø-
    res, at de vurderinger i det foreslåede § 87, stk. 3, i ejen-
    domsvurderingsloven, der kan klages over efter den foreslå-
    ede bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 4, er
    de omvurderinger, der skal foretages efter de foreslåede §
    87, stk. 3, 1. og 6. pkt., i ejendomsvurderingsloven, dvs. bå-
    de omvurderinger, der anses for at være almindelige vurde-
    ringer, og omvurderinger, der ikke anses for at være almin-
    delige vurderinger. Dette vil betyde, at de almindelige, vide-
    reførte vurderinger, der skal foretages efter det foreslåede §
    87, stk. 3, 4. pkt., i ejendomsvurderingsloven som hidtil, ik-
    ke vil kunne påklages efter reglerne i det foreslåede § 89,
    stk. 4.
    I stedet vil disse vurderinger, ligesom de andre almindeli-
    ge, videreførte vurderinger, kunne påklages efter de foreslå-
    ede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1
    og 2.
    Til nr. 6 og 7
    Med lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås det, at der i ejen-
    domsværdiskattelovens § 4 a indsættes et nyt stk. 4. Det
    foreslåede stk. 4 vil medføre, at der for ejendomme omfattet
    af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages en fo-
    reløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret
    efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når ejendomsvurderin-
    4
    gen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplys-
    ningsfristen for indkomståret. Den foreløbige beregning
    fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter stk. 1
    for indkomståret før indkomståret. Når ejendomsvurderin-
    gen for indkomståret er meddelt ejeren, opgøres ejendoms-
    værdiskatten endeligt.
    Med lovforslagets § 3, nr. 15, foreslås det desuden at ind-
    sætte en ny § 16 i ejendomsværdiskatteloven, hvor det fore-
    slås, at ejere af ejendomme, der efter § 1, 2. pkt., i den tidli-
    gere gældende vurderingslov skulle vurderes i lige år som
    ejerboliger, og hvorpå der i perioden fra og med den 2. sep-
    tember 2018 til og med den 1. oktober 2018 er foretaget en
    ændring, der medfører en ansættelse af ejendomsværdien ef-
    ter § 33, stk. 12-15, i den tidligere gældende vurderingslov,
    jf. ejendomsvurderingslovens § 87, kan anmode om ikke at
    blive beskattet af denne ændring i indkomståret 2019.
    Det foreslås desuden med lovforslagets § 3, nr. 15, at en
    tilsvarende anmodningsmulighed skal gælde i tilfælde, hvor
    der i perioden fra og med den 2. september 2018 til og med
    den 1. oktober 2018 er foretaget en ændring, der medfører,
    at ejendommen overgår fra at være en ejendom, der efter §
    1, 2. pkt., i den tidligere gældende vurderingslov vurderes i
    lige år som ejerboliger, til at være en ejendom, der efter den
    tidligere gældende vurderingslov vurderes i ulige år som an-
    dre ejendomme eller omvendt.
    Efter lovforslagets § 3, nr. 15, skal anmodning efter de
    foreslåede 1. og 2. pkt. i forslaget til ejendomsværdiskattelo-
    vens § 16, stk. 1, efter det foreslåede 3. pkt. indgives til
    Skatteforvaltningen inden oplysningsfristen for indkomst-
    året 2019.
    Både i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr.
    12, og i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, nr.
    15, henvises der til oplysningsfristen. Det kan imidlertid væ-
    re uklart, hvilken oplysningsfrist der er tale om.
    Det foreslås derfor, at det præciseres, at det er oplys-
    ningsfristerne i skattekontrollovens §§ 10-13, der er afgø-
    rende for de foreslåede bestemmelser.
    Til nr. 8
    Med lovforslagets § 10, nr. 3, foreslås det at ændre § 22,
    stk. 10, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017, således at § 2,
    nr. 1-10 og 12-21, og § 3, nr. 2-13, i lov nr. 688 af 8. juni
    2017 skal have virkning fra og med det skatteår eller ind-
    komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendoms-
    vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
    eller 6.
    Den i lovforslagets § 10, nr. 3, foreslåede ændring er en
    konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvor det foreslås
    at videreføre vurderingerne med yderligere 2 år.
    Indtil det tidspunkt, hvor de omfattede bestemmelser ef-
    ter lovforslaget vil have virkning, dvs. det skatteår eller ind-
    komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendoms-
    vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
    eller 6, vil de tidligere gældende formuleringer i de forskel-
    lige loves bestemmelser være gældende.
    Det vil eksempelvis betyde, at der vil henvises til visse
    bestemmelser i den tidligere gældende vurderingslov. Denne
    lov er imidlertid ophævet.
    Det foreslås derfor, at der i den foreslåede affattelse af §
    22, stk. 10, i lovforslagets § 10, nr. 3, indsættes en henvis-
    ning til, at indtil dette tidspunkt, hvor § 2, nr. 2-10 og 12-21,
    og § 3, nr. 2-13, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 får virkning, vil
    reglerne i den tidligere gældende vurderingslov gælde.
    Det vil betyde, at hvor der eksempelvis er tale om en
    henvisning til vurderingslovens § 1, som det er tilfældet i §
    2, nr. 3, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændrer i § 1, stk.
    3, 4. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, vil henvisnin-
    gen til vurderingsloven skulle forstås således, at der er tale
    om en henvisning til den tidligere gældende vurderingslovs
    § 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som
    ændret ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
    af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017.
    Ændringsforslaget vil dermed indebære, at hvor der i de
    nævnte bestemmelser i den foreslåede affattelse af § 22, stk.
    10, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 henvises til vurderingsloven,
    vil det i overgangsperioden, indtil det nye ejendomsvurde-
    ringssystem er klart, være reglerne efter den tidligere gæl-
    dende vurderingslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
    august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
    2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
    januar 2017, der henvises til.
    Desuden foreslås det med ændringsforslaget, at en af de
    bestemmelser, der er inkluderet i § 22, stk. 10, i lov nr. 688
    af 8. juni 2017, udgår af bestemmelsen, da virkningstids-
    punktet for denne ikke skal udskydes. Det drejer sig om § 2,
    nr. 1, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ved en fejl er medta-
    get i den i lovforslaget foreslåede affattelse af bestemmel-
    sen.
    Til nr. 9
    Med lovforslagets § 10, nr. 4, foreslås det, at der indsæt-
    tes et nyt stk. 14 i § 22 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvoref-
    ter § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9, § 10, nr. 4, § 11, § 12, nr. 2, §§ 13
    og 14, § 15, nr. 1 og 3, og §§ 18-21 i lov nr. 688 af 8. juni
    2017 har virkning fra og med det skatteår eller indkomstår,
    hvor beskatningen sker på grundlag af ejendomsvurderinger
    foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
    Af § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017
    fremgår det, at § 5, nr. 1 og 2, og §§ 6, 8, 9 og 11 i lov nr.
    688 af 8. juni har virkning fra det tidspunkt, hvor der fore-
    ligger en offentlig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
    Det i lovforslagets § 10, nr. 4, foreslåede stk. 14 og det
    gældende § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017
    omhandler således delvis de samme bestemmelser.
    Efter lovforslagets § 10, nr. 4, skal § 5, nr. 1 og 2, og §§
    6, 8, 9 og 11 i lov nr. 688 af 8. juni 2017 have virkning fra
    og med det skatteår eller indkomstår, hvor beskatningen
    sker på grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter
    ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.
    Efter det gældende § 22, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 688 af
    8. juni 2017 vil de nævnte bestemmelser imidlertid have
    virkning fra det tidspunkt, hvor der foreligger en offentlig
    vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
    Bestemmelserne vil således, som lovforslaget ser ud nu,
    have virkning fra to forskellige tidspunkter. Dette er ikke
    hensigten. Det gældende § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8. juni
    5
    2017 skal i stedet ændres, således at der indsættes nogle
    yderligere bestemmelser og virkningstidspunktet konse-
    kvensrettes i forhold til lovforslagets § 1, nr. 22-35, så be-
    stemmelserne vil få virkning fra og med det skatteår eller
    indkomstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejen-
    domsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens
    §§ 5 eller 6.
    Desuden skal enkelte af de bestemmelser, der er inklude-
    ret i lovforslagets § 10, nr. 4, udgå af bestemmelsen, da
    virkningstidspunktet for disse ikke skal udskydes. Det drejer
    som om § 10, nr. 4, §§ 18 og 19 og § 20, nr. 1, som ved en
    fejl er medtaget i bestemmelsen.
    Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 10, nr. 4,
    ændres, så de ønskede ændringer foretages i § 22, stk. 12, 1.
    pkt., i lov nr. 688 af 8. juni 2017.
    Efter ændringsforslaget vil § 5, nr. 1 og 2, §§ 6-9 og 11, §
    12, nr. 2, §§ 13 og 14, § 15, nr. 1 og 3, § 20, nr. 2, og § 21 i
    lov nr. 688 af 8. juni 2017 således alle have virkning fra og
    med det skatteår eller indkomstår, hvor beskatningen sker på
    grundlag af ejendomsvurderinger foretaget efter ejendoms-
    vurderingslovens §§ 5 eller 6.
    Indtil det tidspunkt, hvor de omfattede bestemmelser ef-
    ter lovforslaget vil have virkning, dvs. det skatteår eller ind-
    komstår, hvor beskatningen sker på grundlag af ejendoms-
    vurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslovens §§ 5
    eller 6, vil de tidligere gældende formuleringer i de forskel-
    lige loves bestemmelser være gældende. Det vil eksempelvis
    betyde, at der henvises til visse bestemmelser i den tidligere
    gældende vurderingslov.
    Denne lov er imidlertid ophævet. Det foreslås derfor med
    ændringsforslaget, at hvor der i de nævnte bestemmelser i
    den foreslåede affattelse af § 22, stk. 12, i lov nr. 688 af 8.
    juni 2017 henvises til vurderingsloven, vil det i overgangs-
    perioden, indtil det nye ejendomsvurderingssystem er klart,
    være reglerne efter den tidligere gældende vurderingslov, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
    ved lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
    december 2014 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, der henvi-
    ses til.
    Det vil betyde, at hvor der eksempelvis er tale om en
    henvisning til vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, som det er
    tilfældet i § 5, nr. 2, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som æn-
    drer i afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 1. pkt., vil henvis-
    ningen til vurderingsloven skulle forstås således, at der er ta-
    le om en henvisning til den tidligere gældende vurderings-
    lovs § 33, stk. 1 og 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30.
    august 2013 som ændret ved lov nr. 1635 af 26. december
    2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og lov nr. 61 af 16.
    januar 2017.
    Til nr. 10
    Med lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, foreslås det at indsætte
    »omregnet til helårsniveau« i grundskyldslånelovens § 9,
    stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 3, 1. pkt.
    De foreslåede ændringer har til formål at præcisere, at
    der, til brug for beregning af det beløb, der skal indefryses
    efter den midlertidige indefrysningsordning, sammenlignes
    med 1 helt års grundskyld, uanset om den grundskyld, eje-
    ren har betalt i 2017 eller erhvervelsesåret for ejendommen,
    såfremt den er erhvervet i perioden 2018-2020, svarer til 1
    helt års grundskyld eller ej.
    Skatteministeriet har hidtil forstået, at der i den it-mæssi-
    ge håndtering af den midlertidige indefrysningsordning ge-
    nerelt er taget højde for omregning til helårsniveau. Derfor
    er bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, også for-
    muleret sådan, at der med de foreslåede ændringer er tale
    om præciseringer. På den baggrund er lovforslagets § 13,
    stk. 4, desuden udformet således, at lovforslagets § 4, nr. 1
    og 2, har virkning fra og med den 1. januar 2018.
    Det har imidlertid i forbindelse med høringen vist sig, at
    der i den it-mæssige håndtering af den midlertidige inde-
    frysningsordning ikke er taget højde for omregning til hel-
    årsniveau af grundskylden i 2017, hvis årsagen til, at ejerens
    grundskyld i 2017 ikke svarer til 1 helt års grundskyld, er
    ophør af fritagelser for grundskyld. Som den it-mæssige
    håndtering er udformet i dag, omregnes grundskylden for
    2017 således ikke til helårsniveau i tilfælde, hvor ejeren ikke
    betaler 1 helt års grundskyld i 2017 grundet ophør af frita-
    gelse for grundskyld.
    Det foreslås derfor, at lovforslagets § 13, stk. 4, ændres,
    således at lovforslagets § 4, nr. 1, udgår af bestemmelsen
    med den virkning, at lovforslagets § 4, nr. 1, ikke vil have
    virkning fra og med den 1. januar 2018, men i stedet vil ha-
    ve virkning fra og med den 1. januar 2019, dvs. med frem-
    adrettet virkning.
    Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn-
    dringsforslag nr. 12.
    Af lovforslagets § 13, stk. 4, fremgår det desuden, at lov-
    forslagets § 11, nr. 1 og 3, har virkning fra og med den 1.
    januar 2018.
    Lovforslagets § 11, nr. 1 og 3, er begge konsekvensæn-
    dringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35, hvorfor det
    med lovforslagets § 13, stk. 4, foreslås, at bestemmelserne
    skal have virkning fra samme tidspunkt som lovforslagets §
    1, nr. 22-35, dvs. fra og med den 1. januar 2018.
    Lovforslagets § 11, nr. 2, er imidlertid også en konse-
    kvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 22-35,
    hvorfor også denne bestemmelse skal have virkning fra
    samme tidspunkt som lovforslagets § 1, nr. 22-35, dvs. fra
    og med den 1. januar 2018. Det er en fejl, at lovforslagets §
    11, nr. 2, ikke er omfattet af § 13, stk. 4, i det fremsatte lov-
    forslag. Det foreslås derfor, at fejlen rettes, således at lovfor-
    slagets § 13, stk. 4, ændres, så bestemmelsen omfatter hele
    lovforslagets § 11.
    Til nr. 11
    Med lovforslagets § 3, nr. 11, foreslås det at konsekvens-
    ændre en henvisning i ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk.
    5, som følge af lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, hvor det fore-
    slås at ophæve ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.
    Af lovforslagets § 13, stk. 6, fremgår det, at lovforslagets
    § 3, nr. 11, skal have virkning fra og med indkomståret 2020
    for ejendomme, der pr. 1. januar 2020 vurderes i lige år, jf.
    ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., og fra og med
    indkomståret 2021 for andre ejendomme.
    6
    Med lovforslagets § 3, nr. 12, foreslås det, at der i ejen-
    domsværdiskattelovens § 4 a indsættes et nyt stk. 4 efter stk.
    5, der med lovforslagets § 3, nr. 7 og 9, bliver stk. 3. Det
    foreslåede stk. 4 vil medføre, at der for ejendomme omfattet
    af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages en fo-
    reløbig opgørelse af ejendomsværdiskatten for indkomståret
    efter ejendomsværdiskattelovens § 3, når ejendomsvurderin-
    gen for indkomståret ikke er meddelt ejeren inden oplys-
    ningsfristen for indkomståret. Den foreløbige beregning
    fastsættes ved at anvende beregningsgrundlaget efter ejen-
    domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, for indkomståret før
    indkomståret. Når ejendomsvurderingen for indkomståret er
    meddelt ejeren, opgøres ejendomsværdiskatten endeligt.
    Det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 7, at lovforslagets
    § 3, nr. 11, skal have virkning fra og med indkomståret
    2020.
    Det er en fejl, at lovforslagets § 3, nr. 11, nævnes både i
    lovforslagets § 13, stk. 6 og 7, og dermed vil skulle have
    virkning på to forskellige tidspunkter. Henvisningen i lov-
    forslagets § 13, stk. 7, skulle således rettelig have været til
    lovforslagets § 3, nr. 12, der skal have virkning fra og med
    indkomståret 2020.
    Det foreslås, at denne fejl rettes.
    Til nr. 12
    Med ændringsforslag nr. 10 foreslås det, at lovforslagets
    § 13, stk. 4, ændres, således at lovforslagets § 4, nr. 1, udgår
    af bestemmelsen med den virkning, at lovforslagets § 4, nr.
    1, ikke længere vil have virkning fra og med den 1. januar
    2018, men i stedet vil have virkning fra og med den 1. janu-
    ar 2019, dvs. med fremadrettet virkning.
    Ændringsforslag nr. 10 vil betyde, at der, for så vidt an-
    går tilfælde omfattet af lovforslagets § 4, nr. 1, først skal ske
    en omregning af grundskylden for 2017 til helårsniveau fra
    og med den 1. januar 2019.
    En sådan ændring vil isoleret set gælde for alle tilfælde
    omfattet af lovforslagets § 4, nr. 1. Ændringen vil således
    også gælde i tilfælde, hvor ejeren af ejendommen af anden
    grund end ophør af fritagelse for grundskyld ikke har betalt
    1 helt års grundskyld i 2017. Også i sådanne tilfælde vil lov-
    forslagets § 4, nr. 1, hvorefter grundskylden i 2017 skal om-
    regnes til helårsniveau, således først få virkning fra og med
    den 1. januar 2019.
    Det er imidlertid kun situationer, hvor grundskylden for
    2017 ikke svarer til 1 helt års grundskyld, fordi der er tale
    om ophør af fritagelse for grundskyld, der i dag ikke er
    håndteret i den it-mæssige håndtering af den midlertidige in-
    defrysningsordning.
    Derfor foreslås det med ændringsforslaget, at der indsæt-
    tes et nyt stk. 7 i lovforslagets § 13, hvorefter lovforslagets §
    4, nr. 1, skal have virkning fra den 1. januar 2018, for så vidt
    angår alle situationer, hvor grundskylden i 2017 ikke svarer
    til 1 helt års grundskyld, bortset fra situationer, hvor dette
    skyldes ophør af fritagelse for grundskyld.
    Dermed vil de foreslåede ændringer i lovforslaget, der vil
    medføre, at grundskylden skal omregnes til helårsniveau, få
    virkning fra den 1. januar 2019, for så vidt angår de tilfælde
    af omregning til helårsniveau, der ikke allerede er understøt-
    tet it-mæssigt, mens ændringerne vil få virkning fra den 1.
    januar 2018, for så vidt angår de tilfælde, der i dag er under-
    støttet it-mæssigt, idet der, som det også fremgår af be-
    mærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, i disse tilfæl-
    de er tale om præciseringer.
    Ejendomsskattebilletterne for 2019 er i mange tilfælde al-
    lerede udsendt til borgerne. For så vidt angår de tilfælde af
    omregning til helårsniveau, der ikke allerede er systemun-
    derstøttet, og som derfor efter ændringsforslaget vil have
    virkning fra den 1. januar 2019, vil omregning til helårsni-
    veau i 2019 således skulle ske ved en korrektion af ejen-
    domsskattebilletten for 2019, som vil blive udsendt primo
    2019.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2018 og var
    til 1. behandling den 4. december 2018. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og skatteministeren sendte den 16. november
    2018 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 55.
    Den 30. november 2018 sendte skatteministeren høringssva-
    rene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
    7
    Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
    Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    8