Svar på spm. nr. S 318: Har regeringen til hensigt at tilvejebringe lovhjemmel til, at studerende, som påbegynder en uddannelse på Færøerne og færdiggør den i Danmark, efter endt uddannelse kan modtage dagpenge efter den såkaldte dimittendregel for nyuddannede?

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
14. december 2018
J.nr. 18/18607 / 2018-7701
Folketingets Lovsekretariat
lov@ft.dk
Sjurdur Skaale
Sjurdur Skaale@ft.dk
Folketingsmedlem Sjurdur Skaale (Javnadarflokkurin) har den 6. december 2018
stillet følgende spørgsmål nr. S 318, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 318:
”Har regeringen til hensigt at tilvejebringe lovhjemmel til, at studerende, som på-
begynder en uddannelse på Færøerne og færdiggør den i Danmark, efter endt ud-
dannelse kan modtage dagpenge efter den såkaldte dimittendregel for nyuddanne-
de?”
Svar:
Reglerne om ret til dagpenge efter afslutning af en erhvervsmæssig uddannelse af
mindst 18 måneders varighed er en særlig ordning i det danske arbejdsløshedsfor-
sikringssystem.
Der er derfor fastsat en række betingelser for ret til dimittenddagpenge, herunder at
det generelle krav om bopæl og ophold for at få ret til dagpenge, jf. lovens § 41,
stk. 1, skal være opfyldt umiddelbart før, at uddannelsen bliver påbegyndt. Derud-
over skal medlemmet også have bopæl og ophold i Danmark senest 2 uger efter
uddannelsens afslutning. Bopæls- og opholdskravet anses som opfyldt, hvis perso-
nen er her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.
Det er således kun ved bopæl og ophold i Danmark, at bopæls- og opholdskravet
kan opfyldes. Det skyldes, at lov om arbejdsløshedsforsikring ikke gælder for Fæ-
røerne og Grønland, jf. lovens § 105. Arbejdsløshedsforsikringen er et færøsk sær-
anliggende, og Færøerne sidestilles derfor i den forbindelse med andre lande uden
for rigsfællesskabet.
Hvis ansøgeren ikke opfylder bopæls- og opholdskravet, er der mulighed for dag-
pengeret på baggrund af en dansk overbygning på en eventuel udenlandsk uddan-
nelse. Det er bl.a. et krav, at der bliver udstedt et selvstændigt eksamensbevis for
overbygningen, og at kravet om bopæl og ophold er opfyldt umiddelbart før, at
overbygningsuddannelsen er påbegyndt.
Det er ikke et krav, at uddannelsen skal være gennemført i Danmark. Det betyder,
at det er muligt at medregne merit fra en udenlandsk uddannelse i forhold til en til-
svarende dansk uddannelse. Men i forhold til eventuel dagpengeret er det også her
2018-19
S 318 endeligt svar , S 318 endeligt svar
Offentligt
2
en betingelse, at bopæls- og opholdskravet er opfyldt før påbegyndelsen af den me-
ritoverførte uddannelse.
Jeg synes derfor, at den særlige danske ordning for ret til dagpenge som dimittend
allerede giver tilstrækkelig god mulighed for, at udenlandske uddannelser også kan
danne grundlag for ret til dagpenge. Jeg har derfor ikke aktuelle overvejelser om at
ændre på reglerne for ret til dagpenge til dimittender.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen


1
Grænsehindringer mellem Færøerne og Danmark
1. Grænsehindringer generelt
2. Personnummer
3. Førerkort
4. Kørekort
5. Pensioner
6. Førtidspensioner
7. Arbejdsløshedsdagpenge for nyuddannede
8. Arbejdsmarkedsuddannelser
9. Handikappede med støtte til bil
10. Optjente feriedagpenge
11. Dobbelt social sikring
12. Husdyr til Færøerne
13. Indregistrering af biler
1. Grænsehindringer generelt
Løsningsforslag:
En fast bestanddel af ethvert lovforslag, er en gennemgang af de konsekvenser loven vil medføre inden
for en række områder, jf. vejledning nr. 9801 af 03/06/2005. Punkterne, der indtil videre er optaget i
vejledningen er de følgende:
o Økonomiske konsekvenser for det offentlige
o Administrative konsekvenser for det offentlige
o Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
o Administrative konsekvenser for erhvervslivet
o Miljømæssige konsekvenser
o Administrative konsekvenser for borgerne
o Forholdet til EU-retten
En effektiv måde at forebygge grænsehindringer vil være, at optage yderligere et punkt i vejledningen om
god lovkvalitet, navnlig et punkt om de økonomiske og administrative konsekvenser for Rigsfællesskabet. I
modsætning til i dag, hvor der ryddes op i grænsehindringer efterfølgende, ville man således komme
problemerne i forkøbet, da hindringer, som dem der er beskrevet i nærværende notat, ikke ville nå
igennem lovgivningsprocessen.
Lovgrundlag:
Der eksisterer for så vidt ikke noget lovgrundlag. Man har imidlertid vejledning nr. 9801 af 03/06/2005
at gå efter, og denne kan til enhver tid ændres af justitsministeren.
Baggrund:
Mens visse grænsehindringer er mindre alvorlige, er andre væsentlige. Væsentlige grænsehindringer
koster, og det gør de typisk for personer fra de nederste samfundslag. Som eksempel herpå kan nævnes
indførelsen af optjeningsprincippet i dansk ret i 2012, som alene det første halve år var med til at
afskære visse enlige forsørgere fra Grønland og Færøerne fra retten til op til omkring 50.000 kroner.
Færøudvalget 2013-14
B 34 Bilag 4
Offentligt
2018-19
S 318 endeligt svar , S 318 endeligt svar
Offentligt
2
2. Personnummer
Denne grænsehindring kan løses i Danmark.
Løsningsforslag:
Økonomi- og Indenrigsministeren foreslås at gøre brug af den allerede eksisterende hjemmel til at
fravige CPR-lovens almindelige bestemmelser, således at borgere bosiddende i alle dele af Riget kan
tildeles personnummer, herunder også færinger bosiddende på Færøerne. Det foreslås endvidere, at et
færøsk persons-nummer skal give adgang til dansk CPR-nummer via en skriftlig ansøgning og at der
dermed ikke skal være krav om fysisk opmøde på borgerservice i Danmark.
Lovgrundlag:
Personnummer eller såkaldt CPR-nummer tildeles enhver, der folkeregistreres i Danmark på grund af
fødsel eller tilflytning fra udlandet.1
Derudover tildeles også CPR-nummer til enhver, der inddrages
under ATP eller er påkrævet CPR-nummer af danske skattemyndigheder. CPR-loven giver Økonomi-
og Indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for undtagelser til betingelserne for
tildeling af CPR-nummer.2
Baggrund:
Færinger bosat på Færøerne oplever manglende CPR-nummer som en væsentlig hindring i forbindelse
med grænseoverskridende aktiviteter i og flytning til Danmark. Formålet med CPR-nummeret er at
sikre sikker identifikation af borgerne.3
Med det manglende CPR-nummer opstår der en situation, hvor
offentlige myndigheder i Danmark ikke er i stand til at identificere danske statsborgere bosiddende i
Riget. Borgere skal ved henvendelse til offentlige myndigheder i Danmark opgive deres CPR-nummer
ved nærmest hver en lejlighed. Alt fra akuttelefonopkald til lægevagten til ventelister til
børneinstitutioner forudsætter CPR-nummer.
Indførelsen af den digitale signatur NemID medfører yderligere udfordringer. Det, der før i visse
tilfælde kunne afhjælpes med en telefonsamtale eller e-post til den danske myndighed, er afløst af et
krav om NemID, der forudsætter, at brugeren tillige er indehaver af et CPR-nummer.
Eksempel 1: Statens Uddannelsesstøtte
Ansøgning om Statens Uddannelsesstipendie sker via NemID. Styrelsen for videregående uddannelser
tilbyder en særlig ansøgningsprocedure om SU-stipendie til danske statsborgere uden CPR-nummer.
Styrelsen kan foranledige, at der gives CPR-nummer til den studerende bosat i udlandet, således at der
derefter kan udstedes NemID. Dette er en udmærket procedure, der i udgangspunktet bør sikre, at fx
færøske gymnasieelever bosiddende på Færøerne kan søge om SU-stipendie til start på et
uddannelsessted i Danmark efter sommerferien. Det er ofte ikke muligt for færinger at tage kontakt til
Styrelsen i god tid, idet de studerende i langt de fleste tilfælde først modtager brev om optagelse fra
uddannelsesstedet ultimo juli med studiestart i august/september. Styrelsen løfter i perioden omkring
studiestart en stor arbejdsbyrde, og sagsbehandlingstiden er derfor lang. Resultatet af dette er, at der i
flere tilfælde går måneder, før færøske studerende modtager SU-stipendiet, hvilket endvidere kan give
økonomiske problemer pga. manglende indtægt.
Derfor vælger flere at anvende den mere simple almindelige ansøgningsprocedure, hvorefter der meldes
flytning til tilflytterkommunen i Danmark, der derefter sørger for CPR-nummer og NemID efter de
1 Lov om Det Centrale Personregister § 3, stk. 1, nr. 1
2 Ibid § 3, stk. 6
3 Vejledning om folkeregistrering, VEJ nr. 9273 af 14/06/2013
3
almindelige regler. Men også denne procedure trækker tit i langdrag, hvorfor studerende færinger kan gå
i måneder uden at modtage deres SU-stipendie. Når SU-stipendiet endelig udbetales, udbetales også
stipendie for ventetiden, hvorfor der ikke sker noget reelt formuetab, men derimod en forsinkelse. Den
forsinkede udbetaling er især en hindring for de ressourcesvage, idet de ikke har et forsørgelsesgrundlag
i ventetiden og dermed reel er afskåret fra at tage en uddannelse.
Ændring i reglerne vil ikke medføre, at færinger får udbetalt et højere beløb. Blot vil ændringen sikre, at
også de ressourcesvage får udbetalt deres SU-stipendie i rimelig tid, samtidig som med deres danske
medstuderende får stipendie udbetalt.
Eksempel 2: Pladsanvisning til børnepasning
Siden 1. december 2012 har forældre skullet skrive deres barn på venteliste til danske børnepasnings-
institutioner via digital pladsanvisning. Dette forudsætter CPR-nummer. Færøske forældre bosiddende
på Færøerne er dermed afskåret fra at skrive deres barn på venteliste til danske børnepasnings-
institutioner. Ved flytning til Danmark medfører denne hindring, at det ene forælder, oftest moderen,
ikke kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet den første tid efter tilflytningen. Dette rammer alle færøske
familier, der dermed kun har en erhvervsindtægtskilde, men hindringen rammer især enlige forsørgere,
der dermed reelt ikke får adgang til det danske arbejdsmarked.
Ændringen vil ikke medføre, at færinger modtager flere tilbud eller børnepasningsydelser. Blot vil
ændringen give forældre mulighed for at skrive barnet på venteliste, allerede mens de fortsat er
bosiddende på Færøerne, således at der med højere sandsynlighed ville være et børnepasningstilbud til
dem ved flytning til Danmark.
Eksempel 3: Adgang til lægevagten
Ved opkald til lægevagten skal brugeren indtaste sit CPR-nummer, inden man kan stilles videre til
lægen. Danmark er en yndet rejsedestination blandt færinger, og flere ejer sommerhuse og helårsboliger
i Danmark. Hvis uheldet er ude, har færinger under kortere ophold i Danmark således ikke adgang til
lægelig rådgivning eller hjælp fra lægevagten.
Ændringen vil ikke medføre, at lægevagten skal yde hjælp til uberettigede. Blot vil ændringen medføre,
at færinger, berettigede til lægelig råd og hjælp, vil kunne få adgang til denne.
3. Førerkort
Denne grænsehindring kan løses i Danmark.
Løsningsforslag:
Det Europæiske Råd og EU Parlamentet i forening er undervejs med en ændring i de relevante
forskrifter, der kan tillade en undtagelse for territorier i medlemslandene, hvor EU lovgivning ikke
finder anvendelse. Ændringerne forventes vedtaget i starten af 2014, hvorefter Justitsministeren foreslås
at gøre brug af undtagelsen, således at førerkort mv. kan udstedes til førere bosiddende på Færøerne.
Lovgrundlag:
Bus- og lastbilchauffører anvender et særligt apparat, tachograf, til at registrere køre- og hviletid. Der
udstedes et såkaldt førerkort til føreren af motorkøretøjet, som indlæses i tachografen. Derudover
udstedes kort til værkstedet, vognmandsfirmaet og kontrolmyndigheder. Danske myndigheder udsteder
4
alene førerkort til førere bosiddende i Danmark, jf. bekendtgørelse om udstedelse af fartskriverkort, jf.
Art. 14, stk. 3, litra a i kontrolapparatforordningen (EC 3821/85).
Baggrund:
De særlige færøske forhold tilsiger ikke særlig lovgivning for køre- og hviletid. Ø-landskabet og de
korte vejstrækninger på Færøerne gør sådanne foranstaltninger i sagens natur unødvendige. Førere skal
under alle omstændigheder, og ønsker også, at følge EU lovgivning om køre- og hviletid, når de færdes
i EU-området. Det manglende førerkort udgør dog et problem, idet førerne således ikke har mulighed
for at registrere køre- og hviletid med tachografen, som myndighederne i Danmark og EU landene
kræver det. Førere bosiddende på Færøerne er således afskåret fra adgang til at efterleve reglerne.
Ændringen vil ikke medføre at slække kravene til selve køre- og hviletiden. Blot vil ændringen sikre, at
førere bosiddende på Færøerne får mulighed for at registrere deres køre- og hviletid.
4. Kørekort
Denne grænsehindring kan løses i Danmark.
Løsningsforslag:
Det foreslås ændring i loven således, at når et færøsk kørekort opfylder kravene til et dansk kørekort, så
sidestilles dette med at opfylde kravene til et internationalt kørekort. Således at der slippes for en
dobbelt ansøgning for færinger, der gerne vil have internationalt kørekort.
Lovgrundlag:
§118 i kørekort bekendtgørelsen stk 1. Nr 12 af 10.01.2013 siger “Et færøsk kørekort sidestilles i enhver
henseende med et dansk kørekort og giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som
det berettiger til at føre på Færøerne i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, medmindre denne er
længere end til indehaverens fyldte 70. år. “ Yderligere fremgår det af §88, stk 4. at
“Internationalt kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af et gyldigt dansk kørekort,
og kan kun omfatte motorkøretøjer af samme art som det danske kørekort.”
Baggrund:
Færinger kan kun få udstedt et internationalt kørekort, med et gyldigt dansk kørekort. Så når en færing
– med færøsk kørekort - ønsker internationalt kørekort, så skal vedkommende først søge om dansk
kørekort, for siden at skulle hele møllen igennem igen for at få udstedt et internationalt kørekort.
Dermed skal det færøske kørekort først ombyttes til et dansk for siden at få et internationalt kørekort.
Den eneste forskel er tid og princip. Færingen skal vente et par dage, indtil det danske kørekort er
udstedt og modtaget, før der kan søges om internationalt kørekort.
5
5. Pensioner
Denne grænsehindring kan løses efter aftale mellem Færøerne og Danmark
Løsningsforslag: Færøske og danske skattemyndigheder indgår aftale om at gøre det muligt for færøske
opsparere at flytte deres pension til Færøerne uden at være omfattet reglerne om disponering.
Baggrund:
Med skatteændringerne af kapitalpensioner på Færøerne fra 2012, blev det ikke længere muligt for
færinger at spare op i danske pensionskasser. Dette har medført en efterspørgsel for at få samlet deres
opsparinger i færøske pensionskasser.
Dette er dog ikke muligt, uden at opsparerne kommer til miste en stor formue, idet at en stor del af
opsparringen bliver tilbageholdt ifølge reglerne om disponering.
Grønlandsk fortilfælde:
Da der sidst i 90’erne blev oprettet et pensionsinstitut i Grønland, gjorde de grønlandske myndigheder
en aftale med de danske skattemyndigheder om at grønlandske pensionsopsparere kunne flytte deres
opsparinger til Grønland inden 31. des. 2007, uden at de skulle betale afgifter heraf.
Derfor ville det være ønskeligt med en lignende aftale mellem færøske og danske myndigheder, nu der
på samme som i Grønland måde viser sig en lignende efterspørgsel på Færøerne for at flytte deres
opsparinger hjem. De færøske myndigheder er blevet gjort opmærksomme på problemet.
Det er endvidere en besværlig procedure for færinger, der modtager krigspension.
6. Førtidspensioner
Denne grænsehindring skal løses efter aftale mellem Danmark og Færøerne
Løsningsforslag:
Foranledige en smidigere administrativ godkendelsesproces af lægeerklæringer og anden dokumentation
udstedet af det færøske sundhedsvæsen. Dette kan sikre en hurtigere sagsbehandlingstid for færinger,
der flytter til Danmark, og dermed skal ansøge om at blive tilkendt førtidspension på ny. Endvidere
mulighed for sagsbehandling inden vedkommende flytter.
Lovgrundlag:
Kommunalbestyrelser i Danmark tilkender borgere førtidspension efter kap. 3 i pensionsloven.4
§ 19
omhandler de forhold, der skal være fagligt dokumenteret, herunder § 19, stk. 2 der fastsætter, at
kommunalbestyrelsen alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning fra den kliniske funktion i den
region, kommunen ligger i, jf. §§ 25 b-c i Lov om ansvaret for ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.
Baggrund:
Færinger, der modtager førtidspension på Færøerne, oplever en yderst lang sagsbehandlingsproces, når
de flytter til Danmark og ansøger om førtidspension i tilflytningskommunen. Det opleves som en
4 Lov om social pension §§ 16-21a
6
grænsehindring, at de ved flytning inden for Rigets grænser udover at skulle igennem en lang
sagsbehandlingstid, skal indhente nye sundhedsfaglige vurderinger af deres helbredsmæssige tilstand.
Vurderinger, som de i forvejen har indhentet fra det færøske sundhedsvæsen, når de har fået tilkendt
førtidspension på Færøerne. Det færøske sundhedsvæsen består næsten udelukkende af
sundhedspersonale uddannet ved danske uddannelsessteder, derudover må det sundhedsfaglige niveau i
sin helhed vurderes at være på linje med danske standarder.
En undtagelse om at anerkende færøske sundhedsfaglige vurderinger vil lette sagsbehandlingstiden
betydeligt, og gøre ansøgningsprocessen mere smidig. Ændringen vil ikke medføre, at færinger i højere
grad vil få tilkendt førtidspension. Blot vil sagsbehandlingen blive smidigere.
7. Arbejdsløshedsdagpenge for nyuddannede (dimittendsats)
Denne grænsehindring kan løses efter aftale mellem Færøerne og Danmark
Løsningsforslag:
Aftalen mellem Danmark og Færøerne fra 1993 om koordinering af arbejdsløshedsforsikring foreslås
revideret, så færinger, med dimittendsats i danske a-kasser, vil få mulighed for at være arbejdssøgende
på Færøerne/i Grønland i et nærmere bestemt tidsrum, uden at miste retten til dimittendpengene.
Derudover anbefales landsstyremanden på Færøerne at etablere en færøsk dimittendsats-ordning, så
også danske statsborgere vil have mulighed for at rejse fra Færøerne til Danmark/Grønland, med det
formål at søge arbejde, med færøsk dimittendsats i ryggen.
Lovgrundlag:
ALS-loven på Færøerne samt aftalen fra 1993 mellem Danmark og Færøerne om koordinering af
arbejdsløshedsforsikring.
Baggrund:
Beregninger viser, at befolkningen på Færøerne, der i dag er ca. 48.000 mennesker, kommer ned under
42.000 om 30 år og 37.000 i 2052. Befolkningstallet er nedadgående. Dette er Færøernes absolut største
udfordring, og det er kun naturligt at se på om og i hvilket omfang, Rigsfællesskabet kan være en del af
løsningen på problemet.
Der eksisterer i dag en ordning inden for EØS- såvel som EU-regi, som giver arbejdsløse statsborgere
mulighed for at tage danske dagpenge med i udlandet i op til tre måneder, hvis formålet med rejsen er
arbejdssøgning i det andet land. Færinger og grønlændere har således ret til at tage dimittendsatsen fra
de danske a-kasser med sig til hele EU samt EØS-landene – herunder Norge og Island – men ikke til
deres respektive hjemlande: Grønland og Færøerne.
En tilsvarende ordning, der giver færøske statsborgere mulighed for at tage dimittendsatsen med til
Færøerne, kunne være med til at sikre, at flere af de færøske studerende vælger at flytte tilbage til øerne
efter afsluttet uddannelse i Danmark, hvilket ville afhjælpe problemet med den negative
befolkningsvækst, som man i øjeblikket oplever på Færøerne.
Den foreslåede løsning vil ikke påføre danske A-kasser merudgifter.
7
8. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
Denne grænsehindring er opstået, da færøske arbejdsgivere ikke betaler i AMU-puljen.
Lovgrundlag:
"Personer, der ikke opfylder betingelserne i § 9 i bekendtgørelse nr. 724 af 21. juni 2013 om
arbejdsmarkedsuddannelser, men har enten fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse på Færøerne
eller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetencevurdering mod
fuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse og tilskud til
arbejdsmarkedsuddannelser m.v."
Baggrund:
Arbejdstagere på Færøerne har ikke mulighed for gratis deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser i
Danmark, da de færøske arbejdsgivere ikke betaler i AMU-puljen. Det har før været muligt for færinger
at deltage i disse, men da færøske arbejdsgivere ikke længere betaler i AMU-puljen og dermed skal
betale for deltagelse, er der meget få arbejdstagere, der rent faktisk tager disse kurser.
9. Handikappede med støtte til bil
Denne grænsehindring kan løses i Danmark og på Færøerne
Løsningsforslag:
Det kunne lette om processen, hvis der blev åbnet op for forhåndsgodkendelse af støtte til bil, for
personer med handicap.
Lovgrundlag:
Det er især kombinationen af sociallovgivningen og registreringsafgifter, der giver problemer i disse
sager. Endvidere er det forskelligt hvordan de forskellige kommuner arbejder ud fra disse.
Baggrund:
At en person med handicap får bevilliget en bil på Færøerne, betyder ikke, at samme vedkommende vil
få den bevilliget i Danmark – eller omvendt. Det giver mange problemer, hvis f.eks. en ung med
handicap, der har en fået tilkendt støtte til bil, skal flytte til Danmark for at studere. Det er både
afgiftsmæssigt, lån ydet til bilen og at der skal søges på ny efter danske regler.
10. Optjente feriedagpenge
Denne grænsehindring kan løses i Danmark
Forslag:
Efter gældende ret kan man ikke modtage udbetalinger fra en dansk a-kasse, hvis man ikke samtidig er
boende i Danmark. Der må således en lovændring til, før man kan få udbetalt de feriepenge, man har
optjent ret til i en dansk a-kasse, i forbindelse med flytning til Færøerne.
Lovgrundlag:
Den danske lovgivning omkring arbejdsløshedsforsikring.
8
Baggrund:
Optjente feriedagpenge i en dansk a-kasse mistes, når en person flytter til Færøerne. Personer, der har
optjent feriedagpenge i Danmark og som er i arbejde, må således holde det første års ferie uden løn
eller dagpenge. Hvis vedkommende er arbejdsløs på Færøerne, er det derimod muligt at holde ferie med
arbejdsløshedsunderstøttelse.
Med andre ord overføres retten til selve arbejdsløshedsunderstøttelsen, mens det samme ikke er
gældende for så vidt angår retten til de optjente feriedagpenge.
11. Dobbelt social sikring
Denne grænsehindring kan løses på Færøerne
Løsningsforslag:
Ændring af færøsk skattelovgivning eller praksis, så den kommer i overensstemmelse med retstilstanden
i de øvrige nordiske lande.
Lovgrundlag:
Den færøske skattelovgivning og administrativ praksis på området.
Baggrund:
Færøske institutioner, som administrerer lovgivning, der er omfattet af konventionen om social sikring,
har forskellig opfattelse af sammenhængen mellem konvention og national lovgivning.
Der er eksempler på færinger, der arbejder i Norge og dermed i henhold til konventionen er omfattet af
social forsikring i arbejdslandet. Disse bliver, på trods af konventionen, fortsat pålagt at betale i en
tilsvarende fond i hjemlandet, da alle med fast bopæl på øerne, ifølge national lovgivning, er forpligtet
til at betale i den sociale fond. Dermed sker der en dobbeltbeskatning af visse borgere. Selvom man
ikke har at gøre med store beløb, er der tale om en principiel sag.
12. Husdyr til Færøerne
Denne grænsehindring kan løses på Færøerne
Baggrund:
Der er meget hårde krav, hvis man ønsker at medbringe husdyr til Færøerne, f.eks. i forbindelse med
ferie.
9
13. Indregistrering af biler
Denne grænsehindring kan løses på Færøerne og Danmark
Baggrund:
I dag kan man medbringe sin bil til Danmark i op til 3 år, inden der kræves indregistrering af bilen i
Danmark. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor grænsen er sat til 3 år, da rigtig mange færinger tager
en længerevarende uddannelse i Danmark.


Betænkning afgivet af Færøudvalget den 29. april 2014
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om iværksættelse af en systematisk indsats
mod grænsehindringer inden for rigsfællesskabets grænser
[af Edmund Joensen (SP), Doris Jakobsen (SIU), Sara Olsvig (IA) og Sjúrður Skaale (JF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. december 2013
og var til 1. behandling den 28. marts 2014. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Færøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skriftlig besvarelse. Et
spørgsmål er stillet til statsministeren, som denne har besva-
ret, og et spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren,
som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Udvalget glæder sig over den generelt positive modtagel-
se, som beslutningsforslaget har fået i Folketinget og i rege-
ringen. Beslutningsforslaget er fremsat af de fire nordatlan-
tiske folketingsmedlemmer i fællesskab.
Det signalerer, at det er vigtigt for Grønland og Færøer-
ne, at grænsehindringer inden for rigsfællesskabet identifi-
ceres og fjernes, og at mulige fremtidige grænsehindringer
forebygges systematisk og ved rettidig omhu.
Den enstemmige opbakning til beslutningsforlaget i Fol-
ketingssalen under 1. behandling den 28. marts 2014 sig-
nalerer også, at der fra dansk side er stor interesse for en
indsats mod grænsehindringer.
Beslutningsforslagets formål er i større grad at sikre fri
bevægelighed, vækst og beskæftigelse inden for rigsfælles-
skabets grænser. Det drejer sig også om at få tingene til at
fungere i praksis. Det skal være nemt og smertefrit at drive
forretning, flytte, pendle, arbejde og studere på tværs af
grænserne i rigsfællesskabet. Enkeltpersoners, virksomhe-
ders og organisationers dagligdag skal ikke besværliggøres
af hindringer, som de offentlige myndigheder har mulighed
for at fjerne.
I forbindelse med udarbejdelsen af beslutningsforslaget
har de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer indhentet
foreløbige bud på grænsehindringer, der bl.a. gør sig gæl-
dende i relation til grønlændere og færinger, der flytter til og
opholder sig i Danmark. De foreløbige bud på konkrete
grænsehindringer er udarbejdet i samarbejde med bl.a. so-
cialarbejdere i de grønlandske huse i Danmark og Det Fær-
øske Hus i København og er omdelt som bilag 4. Der er be-
skrivelser af en række hindringer, som grønlændere og fæ-
ringer i Danmark til daglig kæmper med ude i det virkelige
liv.
Udvalget henstiller til regeringen, at notatet, der er udar-
bejdet af de to færøske medlemmer, og som ikke er udtøm-
mende, bliver en del af regeringens større arbejde med
grænsehindringer inden for rigsfællesskabet.
Udvalget ser gerne, at Grønland og Færøerne tilsvarende
er opmærksomme på at fjerne eventuelle grænsehindringer,
som gør sig gældende, når danske statsborgere ønsker at
flytte til Færøerne og Grønland, ligesom danske ministerier
løbende bør følge op på, hvilke konsekvenser lovforslag
fremsat i Folketinget har for rigsfællesskabet. Der henvises i
øvrigt til statsministerens svar på spørgsmål 1.
For at sikre, at den generelt positive modtagelse udmøn-
ter sig i konkrete resultater, vil udvalget anbefale en priorite-
ring af de nødvendige politiske tiltag.
Administrative og juridiske hindringer for udstedelse af
personnumre til færinger bosiddende på Færøerne forårsager
en række af de grænsehindringer inden for rigsfællesskabet,
der rammer mange færinger i deres dagligdag.
Udvalget har spurgt økonomi- og indenrigsministeren
om, hvilke tekniske og juridiske forhindringer der er, for at
danske statsborgere, der bor på Færøerne, og som uden at
Til beslutningsforslag nr. B 34 Folketinget 2013-14
AX016075
Færøudvalget 2013-14
B 34 Bilag 6
Offentligt
2018-19
S 318 endeligt svar , S 318 endeligt svar
Offentligt
flytte til Danmark kan få udstedt dansk pas, også kan få ud-
stedt et dansk personnummer.
I svaret fra økonomi- og indenrigsministeren den 22.
april 2014 oplyses, at hindringerne kan overkommes.
Udvalget ønsker, at regeringen prioriterer muligheden
for tildeling af administrative personnumre til færinger
højt, da dette ville løse en betydelig række grænsehindringer
inden for rigsfællesskabet.
Udvalget ønsker også, at regeringen løbende og skriftligt
orienterer udvalget om, hvordan arbejdet med at finde, fjer-
ne og forebygge grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
skrider frem.
Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænk-
ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i ud-
valget og havde dermed ikke adgang til at komme med ind-
stillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Flemming Møller Mortensen (S) Jesper Petersen (S) Karin Gaardsted (S) Astrid Krag (S) Peder Christensen (S)
Torben Hansen (S) Rasmus Prehn (S) Christian Friis Bach (RV) Camilla Hersom (RV) Nadeem Farooq (RV)
Trine Mach (SF) Jonas Dahl (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Sjúrður Skaale (JF) fmd.
Kim Andersen (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Thomas Danielsen (V) Birthe Rønn Hornbech (V)
Flemming Damgaard Larsen (V) Sophie Løhde (V) Finn Thranum (V) Søren Espersen (DF) Martin Henriksen (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Villum Christensen (LA) Per Stig Møller (KF)
Edmund Joensen (SP) nfmd.
Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 34
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
2 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
3 Udkast til betænkning
4 Oversigter over grænsehindringer, der rammer henholdsvis grønlænde-
re og færinger, der flytter til eller bor i Danmark.
5 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 34
Spm.nr. Titel
1 Spm., om regeringen fremadrettet vil indføre en praksis, der sikrer, at
regeringen forpligtiges til i forhold til egne lovforslag at undersøge,
hvilke konsekvenser det enkelte lovforslag har for borgere i rigsfæl-
lesskabet, således at der ikke skabes nye grænsehindringer internt mel-
lem Grønland, Færøerne og Danmark, til statsministeren, og ministe-
rens svar herpå
2 Spm. om, hvilke tekniske og juridiske hindringer der er, for at en
dansk statsborger, der bor på Færøerne, kan få udstedt et dansk cpr-
nr., til økonomi- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
3


Vedtaget af Folketinget ved 2. (sidste) behandling den 13. maj 2014
Folketingsbeslutning
om iværksættelse af en systematisk indsats mod grænsehindringer inden for
rigsfællesskabets grænser
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2013-14 at iværksætte en systematisk undersøgelse
af og en indsats mod grænsehindringer inden for rigsfælles-
skabets grænser med henblik på i større grad at sikre fri be-
vægelighed, vækst og beskæftigelse inden for rigsfællesska-
bets grænser.
Folketinget, den 13. maj 2014
MOGENS LYKKETOFT
/ Karen J. Klint
Til beslutningsforslag nr. B 34 Folketinget 2013-14
AX016081
2018-19
S 318 endeligt svar , S 318 endeligt svar
Offentligt