SUU alm. del - svar på spm. 1370 om, hvordan udgifterne pr. patient i psykiatrien har udviklet sig årligt siden 2015, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på SUU 1370_NY-1.docx

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/SUU/spm/1370/svar/1541722/1989531.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Sundheds- Ældreudvalgets spørgsmål nr. 1370 (Alm. del)
af 6. september 2018 stillet efter ønske fra Flemming Møller
Mortensen (S).
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre, hvordan udgifterne pr. patient i psykiatrien har udvik-
let sig årligt siden 2015?
Svar
Det bemærkes, at der i nedenstående er redegjort for, hvordan udgifterne pr. pati-
ent har udviklet sig årligt siden 2015 i både somatikken og psykiatrien, jf. også
besvarelse af SUU alm. del. spm nr. 1371 af 6. september 2018. Til brug for be-
svarelsen af spørgsmålet er der indhentet svarbidrag fra Sundheds- og Ældremini-
steriet, der har oplyst følgende:
”Til grund for besvarelsen er søgt – i det omfang det har været muligt – at gøre
opgørelserne i forhold til udgifter, antal patienter og udgifter pr. patient i hhv.
somatikken og psykiatrien sammenlignelige.
I forhold til udgifterne er derfor anvendt samme kilde til såvel psykiatri og soma-
tik, ligesom at udgiftsopgørelserne er opgjort i 2018-priser.
I forhold til opgørelserne af antal patienter skal tages et betydeligt forbehold for,
at det ikke har været muligt at foretage en standardisering. Det betyder, at sam-
menligning af antal patienter over tid og på tværs af områder ikke kan foretages
helt retvisende. Det er således ikke blevet vurderet, om den gennemsnitlige patient
har samme sygdomsbyrde i de forskellige år.
Ligeledes skal det bemærkes, at der kan være betydelige forskelle i rammevilkår i
forhold til bl.a. ny teknologi og bedre behandlingsmetoder, herunder produktivi-
tetsforbedringer, på tværs af områder og over tid.
Samlet set indebærer ovenstående forbehold, at man skal være yderst varsom med
at udlede konklusioner om serviceniveau og lignende på baggrund af en sammen-
ligning af udgiftsopgørelser pr. patient på tværs af områder og over tid.
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1370
Offentligt
Side 2 af 3
Med forbehold for ovenstående viser Tabel 1 regionernes tilrettede driftsudgifter
pr. patient for de somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 2015-2017 (2018-
priser).
Udviklingen på det psykiatriske område skal bl.a. ses i lyset af, at der pr. 1. oktober
2016 blev indført nye udrednings- og behandlingsrettigheder for både patienter
med somatiske og psykiske sygdomme, herunder fik patienter, som regionen af
kapacitetsmæssige årsager ikke kan udrede inden for 30 dage, ret til udvidet frit
sygehusvalg.
I forbindelse med indførslen af udrednings- og behandlingsret i psykiatrien er der
løbende bevilget midler til regionerne. Blandt andet er der på finansloven for
2016 afsat en økonomisk ramme på 300 mio. kr. i 2016 og 450 mio. kr. årligt fra
2017 til at sikre både somatiske og psykiatriske patienter hurtig udredning og be-
handling på sygehusene. De afsatte midler skal blandt andet bruges til opbygning
af tilstrækkelig kapacitet i regionerne til at sikre rettidig udredning og behandling.
Desuden er der med Aftale om satspuljen for 2015-2018 afsat 2,2 mia. kr., heraf
300 mio. kr. årligt i permanente midler til mere kapacitet, der bl.a. blev afsat til
regionerne med en målsætning om kortere ventetider til psykiatrien.
Hertil er der yderligere tilført midler fra 2018, hvor regeringen og Dansk Folke-
parti med finansloven for 2018 prioriterede psykiatrien med knap 150 mio. kr. i
perioden 2018-2021 samt med Aftale om satspuljen for 2018, hvor der blev priori-
teret næsten 400 mio. kr. til det psykiatriske område
Tabel 1
Udgifter pr. somatisk og psykiatrisk patient i perioden 2015-2017 (2018-priser)
Tusinde kr. 2015 2016 2017
Udgift pr. somatisk patient 24,3 24,2 24,4
Udgift pr. psykiatrisk patient 59,6 60,8 58,7
Anm.: De tilrettede driftsudgifter (DTD) er korrigerede regnskabstal for hospitaler og regioner indberettet til
centraladministrationen og bruges til beregning af DRG-taksterne samt produktivitetsopgørelser. I de
tilrettede driftsudgifter indgår alle løft, prioriteringer og puljer til psykiatrien, mens ekstern (privat)
finansiering til fx forskning ikke indgår. Grunddata er ved indberetning de udgifter, der er en forudsætning
for at behandle patienter både på somatiske og psykiatriske sygehuse. Grunddata tilrettes efterfølgende af
Sundhedsdatastyrelsen og regionerne med henblik på sammenlignelige data på tværs af sygehuse og det skal
bemærkes, at de ikke er omfattet af samme kontrol, revision og valideringsprocedure, som de officielle
Danmarks Statistik regnskaber. Sygehusvæsenets totale driftsudgifter fratækkes udgifter, der ikke bidrager til
den somatiske og psykiatriske patientbehandling. Dette sker for at sikre en ensartet vurdering mellem
sygehuse. Udgiftsposterne der fratækkes omfatter bl.a. huslejeudgifter, leasing mv. Der anvendes afrundede
tal. Til identifikation af unikke patienter er der anvendt data fra 'Udvalgte nøgletal for det regionale
Sundhedsvæsen 2009-2017'. For somatiske patienter er antal opgjort på offentlig aktivitet, som er offentlig
finaniseret. For psykiatriske patienter er antal opgjort udfra offentlig og privat aktivitet, som er offentlig
finaniseret - den private andel vurderes at være ubetydelig i denne sammenhæng.
Kilde: Fra Sundhedsdatstyrelsen 'Udvalgte nøgletal for det regionale Sundhedsvæsen 2009-2017' og 'De tilrettede
driftsudgifter' samt Sundheds- og Ældreministeriets egne beregninger.
Side 3 af 3
Regeringen har derudover lanceret en handlingsplan for psykiatrien og over de
næste fire år fra 2019-2022 prioriteret mere end 2,1 mia. kr. til det psykiatriske
område, heraf kan 800 mio. kr. henføres til ”Aftale om regionernes økonomi for 2019”,
mens der med ”Aftale om satspuljen for 2019-2022” er afsat ca. 900 mio. kr. til det
psykiatriske område i perioden. Endeligt har regeringen med aftalen om finanslo-
ven for 2019 med Dansk Folkeparti prioriteret 100 mio. kr. årligt til psykiatrien i
perioden 2019-2022."
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister