Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 13. december 2018
Tilhører sager:
Aktører:
AX22344
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l14/20181_l14_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 13. december 2018 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Ghettorepræsentanter) [af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Sociali- stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn- dringsforslag nr. 1. Økonomi- og indenrigsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov- forslaget til vedtagelse med det af økonomi- og indenrigsmi- nisteren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede ændringsforslag og imod det af økonomi- og indenrigsministeren stillede ændrings- forslag. Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget støtter vedtagelsen af lovforslaget med det af øko- nomi- og indenrigsministeren stillede ændringsforslag og udtaler: S, DF, V, LA og KF har indgået en politisk aftale om lovforslaget, der sikrer, at ghettorepræsentanterne kan følge alle aktørers indsatser som led i gennemførelsen af parallel- samfundsstrategien, og som giver ghettorepræsentanterne de nødvendige beføjelser hertil. Partierne støtter fuldt ud op om ambitionen om at bekæmpe parallelsamfund. Enhedslisten og Radikale Venstre Enhedslistens og Radikale Venstres medlemmer af ud- valget stemmer for det af SF stillede ændringsforslag, da dette ændringsforslag trods alt giver de såkaldte ghettore- præsentanter mulighed for at afbryde en udviklingsplan. EL og RV stemmer imod det af ministeren stillede ændringsfor- slag, da det udvider de såkaldte ghettorepræsentanters befø- jelser til også at kunne blande sig i fordelingen af børn i daginstitutioner. EL og RV stemmer imod lovforslaget, også selv om SF’s ændringsforslag vedtages. SF’s ændringsfor- slag ændrer ikke på, at lovforslaget som helhed er en helt uacceptabel begrænsning af det kommunale selvstyre. Socialistisk Folkeparti SF’s medlemmer af udvalget mener, det er vigtigt, at vi i fremtiden får skabt mere blandede boligområder. Blandede boligområder og dertilhørende folkeskoler, hvor elevsam- mensætningen afspejler samfundet som helhed, kan styrke den vigtige sammenhængskraft i samfundet. SF har derfor også deltaget i en række forlig, som netop skal fremme det mål. Ideen om at udpege såkaldte ghettorepræsentanter kunne for SF give mening, hvis repræsentanterne ikke ensidigt havde haft til opgave at følge boligorganisationers, kommu- ners og statslige myndigheders indsatser rettet mod ghet- toområder og udsatte boligområder, herunder også indsatsen for at afvikle disse, men i højere grad også kunne få til op- gave at tage bestik af den positive udvikling i lokalområder- ne - en udvikling, som lovgivningen og de forskellige udvik- lings- og afviklingsplaner for områderne måske ikke har ta- get højde for. Til lovforslag nr. L 14 Folketinget 2018-19 AX022344 Det har desværre ikke været muligt at få opbakning til ideen om, at ghettorepræsentanterne også med fordel kunne have større fokus på positiv udvikling og lokalpolitiske nuancer, så de derigennem kunne bidrage med helhedsorien- terede vurderinger og anbefalinger og dermed bidrage med et mere retvisende grundlag for eventuelle beslutninger om et lokalområdes fremtid. SF mener, at et sådant helhedsori- enteret perspektiv er en altafgørende forudsætning for at kunne træffe de rigtige beslutninger om et lokalområdes fremtid. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Til § 1 Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT): 1) I den under nr. 1 foreslåede § 63 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Ghettorepræsentanterne kan indstille til trans- port-, bygnings- og boligministeren, at en udviklingsplan, som indebærer nedrivning eller afhændelse af familieboliger i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v., kan sættes i bero for en nærmere angivet perio- de, såfremt det er ghettorepræsentanternes vurdering, at det pågældende boligområde er inde i en positiv udvikling.« Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8. [Mulighed for, at ghettorepræsentanterne kan indstille, at en udviklingsplan for et hårdt ghettoområde sættes i bero] Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF): 2) I den under nr. 1 foreslåede § 63 b udgår stk. 4, 2. pkt. [Udvidelse af ghettorepræsentanternes mulighed for at stille forslag, som en kommunalbestyrelse skal behandle, til at omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget indebærer, at ghettorepræsentanterne får mulighed for at indstille til transport-, bygnings- og bo- ligministeren, at en udviklingsplan, som indebærer nedriv- ning eller afhændelse af familieboliger i et ghettoområde, kan sættes midlertidigt i bero. En sådan indstilling kan kom- me på tale, hvis ghettorepræsentanterne vurderer, at det på- gældende område er inde i en positiv udvikling på grund af lokale indsatser og initiativer. Eksempelvis kan ghettorepræ- sentanterne vurdere, at et givent boligområde allerede nu el- ler inden for kort tid ikke længere vil opfylde betingelserne for at være et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, i lov om almene boliger m.v. Formålet med ændringsforslaget er at forhindre, at ekse- kvering af planlagt nedrivning og afhændelse af familieboli- ger sker på et forkert eller uaktuelt grundlag, f.eks. forælde- de data om beboernes sammensætning eller ufuldstændige data i folkeregisteret. Man kan forestille sig situationer, hvor en konstruktiv ud- vikling i et boligområde betyder, at boligområdet formår at komme af ghettolisten efter vedtagelsen eller under effek- tueringen af en udviklingsplan. I sådanne tilfælde vil æn- dringsforslaget betyde, at ghettorepræsentanterne kan gøre ministeriet opmærksom herpå og indstille til en midlertidig suspendering af udviklingsplanen, hvis det er hensigtsmæs- sigt. Ydermere har boligorganisationer peget på, at der i nogle områder er en ret betragtelig diskrepans mellem folkeregi- sterets oplysninger og de faktiske personer, der bor på adres- serne, i byer, hvor kommunen ikke kræver dokumentation for, at personen, der er tilmeldt adressen i folkeregisteret, også bor på adressen. Hvis en ghettorepræsentant konstate- rer, at de oplysninger om området, der ligger til grund for udviklingsplanen, ikke umiddelbart stemmer overens med den reelle beboersammensætning i et område, kan det også være relevant at indstille, at en udviklingsplan sættes i bero. Baggrunden for ændringsforslaget skal kort sagt ses som en udvidelse af det formål, ghettorepræsentanterne tilskrives i forvejen, nemlig ansvar for, at en udviklingsplan skrider frem i overensstemmelse med aftalen om parallelssamfund. Til nr. 2 Det fremgår af det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, at ghettorepræsen- tanterne i særlige tilfælde, hvor de vurderer, at indsatserne rettet imod ghettoområder og udsatte boligområder ikke har tilstrækkelig effekt, og at en bestemt kommunal beslutning er nødvendig for at sikre en tilfredsstillende udvikling, i enighed kan anmode kommunalbestyrelsen om at behandle ghettorepræsentanternes begrundede forslag til denne be- slutning. Efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse, gælder dette dog ikke spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Kommu- nalbestyrelsen skal efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunernes styrelse tage stilling til forslaget, inden 3 måneder efter at ghettorepræsentanterne skriftligt har fremsat det begrundede forslag over for kom- munalbestyrelsen. Vedtager kommunalbestyrelsen ikke for- slaget, skal den efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 5. pkt., i lov om kommunernes styrelse offentliggøre be- grundelsen eller begrundelserne herfor sammen med ud- skriften af beslutningsprotokollen fra kommunalbestyrelses- mødet. Ændringsforslaget, hvorefter det foreslåede § 63 b, stk. 4, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse udgår af lovforsla- get, indebærer, at ghettorepræsentanternes forslag efter det i lovforslaget foreslåede § 63 b, stk. 4, 1. pkt., i lov om kom- munernes styrelse vil kunne omfatte spørgsmål om fordeling af børn i daginstitutioner. Dermed vil ghettorepræsentanter- ne kunne anvende beføjelsen efter det foreslåede § 63 b, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse til at fremsætte forslag, som en kommunalbestyrelse er forpligtet til at behandle, vedrørende alle dele af indsatserne rettet imod ghettoområ- der og udsatte boligområder. 2 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 3. oktober 2018 og var til 1. behandling den 26. oktober 2018. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte den 17. august 2018 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 313 (folketingsåret 2017-18). Den 3. oktober 2018 sendte økonomi- og indenrigsministeren høringssvare- ne og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla- get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til økonomi- og indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anne Marie Geisler Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Nunatta Qitornai (NQ) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 3