B 8 - svar på spm. 5, om forslaget kan gøre det vanskeligt for kommunerne at skrue op og ned for de kriterier, som de mener håndterer deres boligflow bedst, fra transport-, bygnings- og boligministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: transport-, bygnings- og boligministeren
- Adressat: transport-, bygnings- og boligministeren
- Stiller: Roger Courage Matthisen
Svar på TRU B 8 spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B8/spm/5/svar/1541509/1989090.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget 14. december 2018 2018-6300 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende B 8 - Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af kommuner, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT). Spørgsmål nr. 5: Kan forslaget gøre det vanskeligt for kommunerne at skrue op og ned for de kriterier, som de mener håndterer deres boligflow bedst? Ved svaret bedes mi- nisteren lægge til grund, at den foreslået ordning svarer til den ordning, der var med i det lovforslag, som den tidligere regering (Venstre) sendte i høring i ok- tober 2016, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget. Svar: Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende: ”Efter det i spørgsmålet nævnte lovforslag fastsætter kommunalbestyrelsen kriterier for anvisning af ledige ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende (studerende). Hvis der er oprettet en fællesanvisning, fastsætter kommunalbe- styrelsen anvisningskriterierne efter indstilling fra fællesanvisningen. Efter de gældende regler kan kommunen ligeledes fastsætte kriterier for anvisningen. Forslaget ændrer således ikke ved, at kommunen har kompetence til at træffe beslutning om anvisningskriterier, herunder ændring af kriterierne. ” Med venlig hilsen Ole Birk Olesen Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 B 8 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt