Betænkning afgivet den 13/12-18

Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 13. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S) stemmer hverken for eller
imod lovforslaget.
Et andet mindretal (EL, ALT, RV og SF) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bakker op
om lovforslaget, der har til formål at udmønte dele af den
politiske aftale om indfødsret fra den 29. juni 2018 – en af-
tale, hvor vandelskravene i forhold til bandekriminalitet,
seksualforbrydelser m.v. blev skærpet, hvor opmærksomhe-
den på frakendelse af statsborgerskab blev skærpet, hvor do-
kumentationskravene i sygdomssagerne blev styrket, hvor
der blev oprettet en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed,
der kan bistå med lægefaglig indsigt, og hvor kravene til
selvforsørgelse blev skærpet. Ligeledes blev kravene til an-
søgers indsats for at have tilegnet sig det danske sprog skær-
pet. Det var alt sammen gode initiativer. Med indfødsretsaf-
talen blev det også aftalt, at tildeling af statsborgerskab
fremover skal markeres ved en lokal ceremoni, hvor ansøge-
ren skriver under på at ville overholde grundloven m.v. og
ved ceremonien udviser respekt for danske værdier og op-
træder respektfuldt over for myndighedernes repræsentanter.
Med lovforslaget får udlændinge- og integrationsministeren
endvidere bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler
om afholdelse af ceremonierne. Selve ministerbemyndigel-
sen kan Socialdemokratiet godt støtte. Det fremgår imidler-
tid af bemærkningerne til lovforslaget, at ministeren påtæn-
ker at bruge bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at man
skal give hånd for at blive dansk statsborger. Den del ønsker
Socialdemokratiet ikke at støtte. Socialdemokratiet bakker
fuldt op om de lokale grundlovsceremonier, hvor nye dan-
ske statsborgere får mulighed for at hilse på deres lokale
myndighed. Det mener Socialdemokratiet er med til at sikre
en god og en gavnlig lokal forankring, men at gøre hånd-
trykket til lovkrav i den forbindelse er Socialdemokratiet
imod. Naturligvis skal man give hånd – det er sådan, vi hil-
ser på hinanden i Danmark. Det gør vi som udtryk for re-
spekt for den person, vi står over for, uanset om det er høj
eller lav, tyk eller tynd, mand eller kvinde. Så selvfølgelig
skal man give hånd. Socialdemokratiet er helt på linje med
de mange borgmestre, der har udtalt, at man ikke behøver at
lovgive om den del. Skulle det siden hen vise sig, at der er
problemer med folk, der afviser at give hånd, er Socialde-
mokratiet klar til at diskutere lovgivningen på det tidspunkt.
Socialdemokratiet bakker op om en stram udlændingelov-
givning. Socialdemokratiet bakker op, når det handler om
kontrol med tilstrømning, flere tilbagesendelser og tiltag,
der imødegår dårlig integration. Socialdemokratiet bakker
op om de store ting, der betyder noget for samfundet. So-
cialdemokratiet mener ikke, at lovkravet om håndtryk løser
et problem, der findes. Derfor stemmer Socialdemokratiet
hverken for eller imod lovforslaget.
Til lovforslag nr. L 80 Folketinget 2018-19
AX022340
Indfødsretsudvalget 2018-19
L 80 Bilag 11
Offentligt
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig
lovforslaget. Der er tre elementer i lovforslaget, hvoraf de
vigtigste er DF’s egne forslag. Det første og det vigtigste er,
at ansøgere til dansk statsborgerskab skal give hånd til en
myndighedsperson ved en ceremoni for at få statsborgerska-
bet. Det er DF’s holdning, at man selvfølgelig skal give
hånd og dermed takke, når man får et statsborgerskab. Vil
man ikke det, skal man ikke have noget statsborgerskab. Det
gælder heller ikke, hvis man ud fra eksempelvis islamiske
religiøse renhedsforestillinger ikke vil give hånd, fordi den,
som man giver hånd til, er kvinde eller vantro og uren. Det
næste element, som DF har sit aftryk på, er, at gebyret for at
få statsborgerskab nu bliver hævet til 3.800 kr. DF finder det
kun rimeligt, at personer, der får dansk statsborgerskab og i
øvrigt skal være selvforsørgende, selv er med til at betale
udgifterne forbundet hermed. Det tredje element er, at der er
kontrol med, hvor mange der kommer, og hvor mange der
udebliver fra sprogkurserne i dansk.
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
konstaterer, at formålet med dette lovforslag er at opbygge
nye forhindringer for at opnå dansk statsborgerskab, herun-
der målrettet at forhindre personer af en bestemt religiøst
begrundet opfattelse i at blive danske statsborgere.
Enhedslisten og Alternativet konstaterer, at håndtrykket
er en almindelig hilseform i vores kulturkreds, og ønsker at
fremme en omgangsform, hvor alle hilser respektfuldt på
andre uanset køn og kulturel og religiøs baggrund. Enhedsli-
sten og Alternativet mener imidlertid ikke, at personer, der
søger dansk statsborgerskab, skal bedømmes ud fra deres
politiske eller religiøse holdninger. Derfor skal det lille min-
dretal af ansøgere, der ud fra en religiøs opfattelse måtte
vægre sig ved at give hånd til personer af andet køn, ikke af
den grund afskæres fra at blive danske statsborgere. Enheds-
listen og Alternativet konstaterer endvidere, at den foreslåe-
de regel om håndtryk ved en grundlovsceremoni lægger op
til kønsdiskrimination, eftersom det meget store flertal af
borgmestre i Danmark er af hankøn. En mandlig ansøger,
der ikke vil give hånd til en kvinde, har altså meget større
chancer for at støde på en kønsfælle – og dermed blive stats-
borger – ved en ceremoni, hvor der skal gives hånd til borg-
mesteren, end en kvindelig ansøger, der ikke vil give hånd
til en mand, jf. svar på spørgsmål S 987, folketingsåret
2017-18.
I øvrigt ser Enhedslisten og Alternativet intet behov for
yderligere ceremonier eller underskrivelse af erklæringer
end det, der allerede eksisterer efter de gældende regler.
Forhøjelsen af gebyret ved indgivelse af en ansøgning re-
præsenterer mere end en tredobling. Det er åbenbart, at den-
ne meget voldsomme gebyrforhøjelse skal finansiere en
række yderligere bureaukratiske tiltag, som partierne bag
indfødsretsaftalen, der blev indgået i juni 2018, ønsker at
gennemføre for at begrænse antallet af nye statsborgere og
fratage allerede naturaliserede danske statsborgere deres
danske statsborgerskab. Enhedslisten og Alternativet kan ik-
ke støtte disse nye bureaukratiske tiltag og kan alene af den
grund ikke støtte gebyrforhøjelsen.
Samtidig repræsenterer gebyrforhøjelsen et problem for
nye ansøgere, der i forvejen skal afsætte betydelige beløb til
gebyrer for indfødsretsprøve, danskprøve og eventuelle læ-
geerklæringer. Enhedslisten og Alternativet konstaterer, at
det kraftigt forhøjede gebyr i øvrigt vil begrænse virkningen
af aftalepartiernes lempelse af adgang til dansk statsborger-
skab for dansksindede tyske statsborgere i Sydslesvig, efter-
som disse fremover vil skulle afsætte et stort beløb, hvis de
af symbolske årsager ønsker at supplere deres tyske pas med
et dansk.
Enhedslisten og Alternativet finder, at forslaget om at på-
lægge sprogskolerne at opbevare fraværsregistrering m.v. i
en meget lang årrække er helt overflødigt og unødigt bu-
reaukratisk, idet Udlændinge- og Integrationsministeriets
Indfødsretskontor og Folketingets Indfødsretsudvalg allere-
de i dag i form af lægeerklæringer, prøvebeviser og udtalel-
ser fra lærere m.v. har de nødvendige redskaber til at vurde-
re ansøgernes danskkundskaber og deres muligheder for at
tilegne sig flere.
Det fremgår af ændringsforslag til forslag til lov om ind-
fødsrets meddelelse, jf. L 81, bilag 9, at ansøgere, der i tids-
rummet mellem vedtagelsen af et lovforslag om indfødsrets
meddelelse og grundlovsceremonien begår visse typer af
lovovertrædelser, herunder brud på færdselsloven, skal ude-
lukkes fra grundlovsceremonien med den virkning, at de
skal indgive en ny ansøgning, hvis de ønsker at blive danske
statsborgere. Enhedslisten og Alternativet mener, at van-
delskravet bør stilles frem til vedtagelsen af lovforslaget om
indfødsrets meddelelse, og at eventuelle lovovertrædelser
begået i tidsrummet mellem vedtagelsen og grundlovscere-
monien bør være uden betydning for opnåelsen af dansk
statsborgerskab.
Enhedslisten og Alternativet kan ikke støtte lovforslaget,
der på alle punkter bevæger sig i en helt forkert retning i for-
hold til at skabe rimelige regler om opnåelse af dansk stats-
borgerskab.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at det er
mærkeligt, at regeringen bruger sin tid på at lave regler om,
hvordan man præcis giver hånd, i stedet for at løse virkelige
problemer med f.eks. ligestilling. Radikale Venstre mener,
at reglen kunne være taget med i regeringens egen »Meld en
regel«-kampagne om at afskaffe overflødige regler.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. oktober 2018 og var til
1. behandling den 2. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
2
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 6. september 2018 dette udkast til udvalget, jf.
IFU alm. del – bilag 153 (folketingsåret 2017-18). Den 26.
oktober 2018 sendte udlændinge- og integrationsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel-
se, som ministeren har besvaret.
Christian Langballe (DF) fmd. Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Kenneth Kristensen Berth (DF)
Mads Fuglede (V) Preben Bang Henriksen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Dahl (LA) Naser Khader (KF) Astrid Krag (S)
Peter Hummelgaard Thomsen (S) Karen J. Klint (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Stine Brix (EL)
Julius Graakjær Grantzau (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten Normann Andersen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
3