Talepapir fra Foreningen Fars foretræde for udvalget den 13/12-18

Tilhører sager:

Aktører:


    Talepapir fra Foreningen Fars foretræde for udvalget den 13-12-2018

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L90/bilag/11/1988660.pdf

    2018 Folketinget – den 13. december 2018
    Tale i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
    Torsdag den 13. december 2018
    Foreningen Far vil gerne rose de politiske partier og ministeriet for det nye
    lovforslag om familieretshuset og tilhørende lovforslag. Vi takker samtidig for
    ministerens seneste svar.
    Det er bestemt positivt, at der laves en simpel struktur, bedre visitering,
    helhedsorientering og skabes fokus på bedre koordination.
    Det er positivt, at der sendes et signal om en ny kultur med fokus på børnene og
    fælles forældreskab samt bedre samarbejde og kommunikation fra starten.
    Men vi er også nød til at pointere at det bedste for børnene som helhed, både når
    forældrene er enige og ikke enige, påvist ved forskningen og virkeligheden, som
    udgangspunkt er fælles forældreskab. Fælles forældreskab skal derfor i henhold til
    børns og børns forældres menneskeret danne grundlag for familielovgivningen. Det
    sker fortsat ikke med de nye lovændringer.
    Overalt i verden er fælles forældreskab i kraftig vækst og befolkningen er foran
    lovgivningen. Der er tale om et paradigmeskift og en kulturrevolution, også i
    forskningen om børns sundhed i livet.
    Som et eksempel har Karolinska Instituttet undersøgt sundheden for alle 200.000
    børn i aldersgrupper 12-15 år i Sverige i forhold til deres familieformer.
    Undersøgelserne viser at børns stressniveau og niveauet for børns psykosomatiske
    sygdomme senere i livet er markant lavere i kernefamilier og deleordninger med lige
    meget tid hos forældrene. Børnene har simpelthen mindre stress sammenlignet
    med børn i weekendordninger og børn der lever alene med kun en forælder i
    barndommen.
    Det skyldes de sociale ressourcer – ikke bare samarbejdet eller bedre økonomi.
    Børnene får simpelthen mere kærlighed af begge forældre, mere kvalitetstid,
    oplever forældre med mere overskud og ro. Børnene har flere bedsteforældre og
    søskende foruden en mere klar identitet i forhold til far og mor, en mand og en
    kvinde i livet. Det har positivt betydning for børnene.
    Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19
    L 90 Bilag 11
    Offentligt
    Foreningen Far – www.foreningenfar.dk Side 1
    2018 Folketinget – den 13. december 2018
    Sammenstiller man i dag internationale studier om børns sundhed i forhold til
    familieformerne dokumenterer forskningen, at det gælder både, når det handler om
    enige og ikke enige forældre.
     Børn der opholder sig lige meget tid eller stort set lige meget tid hos begge
    forældre har det bedst og har en bedre relation til deres fædre, hvilket har
    betydning senere i livet.
     Forældrene behøves ikke at være specielt samarbejdende, uden konflikt, rige,
    veluddannede eller enige om at dele bopælen for at det er bedst for børnene.
     Børn der er opvokset med lige meget tid hos begge forældre udtaler at modellen
    var bedst for dem, når man sammenligner med børn der har levet mest eller
    alene med den ene forælder.
    Vi skal i lovgivningen gøre det som er bedste for barnet og vi må netop derfor ikke
    tillade den forskelsbehandling, som sker af børn og børns forældre i forhold til
    familieformer, status som bopæl og samværsforældre samt køn som udgangspunkt
    for lovgivningen.
    Foreningen Far anerkender ikke Ministerens svar til Social-, Indenrigs- og
    Børneudvalget på hverken et børnefagligt, juridisk/menneskeretligt eller
    forskningsmæssigt grundlag.
    Dokumentationen er simpel ved sammenstilling af forskningen i børns sundhed med
    menneskeretten og det ligestillingskatalog for børn og fædre samt moderne
    familier, som Foreningen Far har udarbejdet og som er vedlagt vores høringssvar.
    Lad os gerne komme med et par eksempler:
    A) Bopæl og samværsbegrebet må ikke tillades i Danmark, når det bruges som
    udgangspunkt for almindelige borgere. Der er tale om markant
    forskelsbehandling af børn og børns forældre i samme situation og et brud på FN
    børnekonventionen artikel 2 og 3.
    Det er alene en domstol som i individuelle og konkrete tilfælde må lave en sådan
    opdeling af borgerne.
    Foreningen Far – www.foreningenfar.dk Side 2
    2018 Folketinget – den 13. december 2018
    Der må som et andet eksempel i den nye lovgivning, være mulighed for at en
    domstol at træffe afgørelser om delt bopæl, uanset om forældrene er enige eller
    ikke enige – og det sker ikke i lovoplægget. Det fordi en delt bopæl i mange
    tilfælde kan skabe mere ro for børnene, også i domstolssager.
    B) Alle forældre skal derudover naturligvis modtage digital post om deres barn på
    samme tid og med samme metode.
    1.1 mio. børn og deres fædre ved fortsat ikke hvilken post de modtager og ikke
    modtager. Der kan ikke laves en oversigt over børns forældremyndighed og
    orienteringsretten for alle børn under 18 år i Danmark, fordi data mangler.
    Problemet kan løses ved at forældrene med NemID vælger om de begge eller
    hvem af forældrene som skal have posten. Det handler alene om vilje.
    C) Vi sender altså med det nye lovforslag forældrene på online kursus, men har ikke
    styr på den digitale post til begge forældre. Naturligvis mister befolkningen
    respekten og det kan få afgørende betydning for en succes.
    Det er fint at prøve med et online kursus, da det er nemt, fleksibelt og kan give
    mere informering for pengene på det rigtige tidspunkt, men for barnet har det
    ingen betydning om forældrene har været gift eller har levet sammen i 10 år. Vi
    må derfor ikke opdele forældrene som det sker.
    Tænk bare på diskussionen i skolen. Mine forældre har været på kursus. Det har
    mine forældre ikke. Børn er ikke dumme. De ved præcis hvad der foregår.
    Ønsker vi sunde glade børn, befolkningens respekt og en succes med det nye
    lovforslag. Så er det vigtigt at børn og forældre behandles ordentligt og ligeværdigt
    som udgangspunkt, i stedet for at vi starter med diskrimination som ikke er tilladt.
    Foreningen Far – www.foreningenfar.dk Side 3
    2018 Folketinget – den 13. december 2018
    Foreningen Far skal ikke blande sig i, hvordan danske forældre ønsker at leve deres
    liv og mener heller ikke at alle børn skal have deleordninger, men vi skal blande os
    når basal menneskeret åbenlyst ikke overholdes for børn og børns forældre af et
    ministerie.
    Foreningen Far har på den baggrund opstillet 10 grundprincipper som inspiration for
    en moderne familielovgivning, som vi hermed videregiver til Social- Indenrigs- og
    Børneudvalget.
    Mange tak for indsatsen. Tak for det nye lovforslag, som er et stort skridt for
    børnene og mange tak for jeres tid.
    Glædelig Jul og Godt Nytår
    På vegne af Foreningen Far
    Jesper Lohse, Landsformand
    www.foreningenfar.dk
    Forskning i børns sundhed
    Alle 200.000 svenske børn 12-15 år
    50/50
    Formlen er simpel
    + Forskning i børns sundhed og fælles forældreskab 1
    + Menneskeretten 2
    + Ligestillingskatalog for børn og fædre 3
    = Ministerielt menneskeretligt ansvar for ligeværdig familielovgivning
    Kilder (eksempler):
    1) Karolinska Institutet, http://www.foreningenfar.dk/karolinska-instituttet
    Linda Nielsen, http://www.acfc.org/acfc/assets/documents/research_pdf's/Nielsen_SP_Nov_2011.pdf
    110 forskere og eksperter http://www.chess.su.se/polopoly_fs/1.166729.1392279984!/menu/standard/file/Warshak-Social%20Science%20and%20Parenting%20Plans%20for%20Young%20Children%20final%20ms%20distribution%20copy.pdf
    2) FN Børnekonventionen art. 2, 3 og 7: https://www.ohchr.org/EN/ProfessionalInterest/Pages/CRC.aspx
    EU Menneskeret art. 6, 8, 14 og 17: https://www.echr.coe.int/Documents/Convention_ENG.pdf
    3) Foreningen Far (12 temaer / 348 punkter): https://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017
    Europarådet: http://assembly.coe.int/nw/xml/XRef/Xref-XML2HTML-EN.asp?fileid=22220
    FN Rapport af Foreningen Far: https://mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/94623
    Foreningen Far – Fruebjergvej 3 – 2100 København Ø
    www.foreningenfar.dk
    2018 Folketinget – den 13. december 2018
    Grundprincipper for familielovgivning
    Foreningen Far har opstillet 10 grundprincipper for en moderne og ligeværdig
    familielovgivning med overholdelse af menneskeretten.
    §1 Barnets forældre er livsvarigt den biologiske far og mor med respekt for andre
    omsorgspersoner. Børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre.
    §2 Barnets forældre skal modtage samme offentlige informering om barnet i forhold
    til tid og metode.
    §3 Barnet har ret til mindst 3 måneders forældreorlov med hver af forældrene.
    §4 Alle forældre har fælles forældremyndighed.
    §5 Barnet registreres med bopæl hos begge forældre og samvær 50%/50%, hvis
    forældrene ikke bor sammen.
    §6 Barnets indtægter og udgifter til/fra det offentlige fordeles 50%/50% mellem
    forældrene.
    §7 Flytter en forælder længere væk end 80 km fra barnet, registreres barnet med
    anden forælder som primær forælder foruden at fraflyttende forælder varetager
    transport af barnet.
    §8 Forældrene kan selv lave anden aftale.
    §9 Er der bekymring for barnet af en forælder eller offentlig myndighed, behandles
    sagen af familieretten og der inddrages en certificeret advokat/bisidder for barnet.
    §10 En domstol kan ved tungtvejende grunde baseret på dokumentation og
    ligeværdighed træffe anden afgørelse.