Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget.

08. Oktober. 2018 EM 2018/19
Aqqaluk Heilmann
Atassut
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til
Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Vi vil til at starte med at sige fra Atassut at vi støtter det som ( )rådet i 2016 har under deres møde,
anbefalet at det grønlandske kriminallov bør ændres, så det kan nærmere kan komme til at ligne det
det danske lov om seksualforbrydelser. For alles rettigheder bør stilles bedre og sikres at det stilles
på lige fod under rigsfællers love.
Vi vil fra Atassut sige følgende:
Udover det som organisationer og andre parter der har noget med at sagen at gøre, og havde
afleveret deres høringsvar, synes vi at man burde inkludere andre emner der yderligere bør afklares.
I ændringen af Kriminialloven for Grønland bør man tænke over samt inkludere den dømtes behov
for rehabilitering. Den kriminelle bør have bedre mulighed for rehabilitering og undersøge om
vedkommende har brug for hjælp omkring eventuelle psykiske lidelser. Det vil give den dømte
mulighed for at kunne overkomme sine psykiske problemer, for at kunne komme videre. Det
handler også om at arbejde videre med de forskellige offentlige instanser i den dømtes familie og
miljø, også i det kommunale regi, som Inatsisartut har sat rammer for.
Selvom vi nu her taler om kriminalloven, skal vi heller aldrig glemme at give alt den hjælp vi kan
give offeret.
Fra Atassut støtter vi en strammere lov om seksualforbrydelser. Dertil mener vi også at det ikke kun
gennem skærpelse af loven hvori problematikken kan formindskes.
Med hvilke redskaber vi bør til at arbejde med er nødvendig ift. de varme hænder i forskellige
offentlige institutioner og sociale instanser er værd at undersøge, for at formindske problematikken.
Vi skal tale med og direkte høre røsterne af de folk som arbejder med problematikken. Vi skal også
høre kommunerne hvsi vi skal have en hensigstmæssig og tilpasset kriminal lov.
Med disse ord henviser vi forslaget til det rette udvalg til videre behandling.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt


02-09-2018 EM 2018/19
1
______________________
EM 2018/19
IIAN – Sags nr.: 2017 - 379
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
1. behandling
Det skal gøres klart, at vi i Grønland har et stort problem med seksuelle overgreb, som vi ikke
kan acceptere. Det er særligt fortvivlende, at mange af vores børn og unge udsættes for
overgreb og at kun en lille andel anmelder overgrebene.
Dette lovforslag skal opdatere kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser og give
det et mere tidssvarende sprog, således at loven bliver tilpasset til det samfund og de
udfordringer, som vi har i dag.
Den forrige koalition udarbejdede en strategi og indsatsplan for justitsområdet.
Naalakkersuisut støtter denne strategi og indsatsplan, som indeholder mange centrale
indsatser for forbedring af justitsområdet. Naalakkersuisut viderefører denne plan men vil
løbende opdaterer prioriteringerne i denne. Vores justitsområde skal være på niveau med det
danske, og dette er en nødvendighed inden vi hjemtager området.
Lovforslaget tager derfor udgangspunkt i ændringer af den danske straffelov, som blev indført
ved lov nr. 319 af 28. april 2009. Ændringen af den danske straffelov havde til formål at
muliggøre dansk ratifikation af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug. Ratifikationen er en forudsætning for, at Grønland kan
tiltræde konventionen, hvis det bliver aktuelt.
Det er derfor med stor tilfredshed, at Naalakkersuisut fremsætter dette beslutningsforslag om
en ændring af kriminallovens og retsplejelovens bestemmelser om seksualforbrydelser.
Lovforslaget har som hovedformål at beskytte den enkelte borgers seksuelle frihed og
selvbestemmelsesret. Formålet med dette beslutningsforslag er derfor at udvide beskyttelsen
af den enkelte borger mod seksuel udnyttelse og misbrug.
Yderligere har lovforslaget til formål, at gøre lovgivningens sprog mere klart og tydeligt.
Gennem et let forståeligt sprog og en klar beskrivelse af lovens rammer, skabes der mulighed
for, at flere er bevidste om deres rettigheder således, at alle overgreb bliver anmeldt.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
2
Det skal være klart for den enkelte borger, at seksuelle overgreb ikke på nogen måde
accepteres her i vores land, og at ofrene ved, at samfundet støtter og beskytter dem.
Det er derfor positivt, at forslaget udvider området for seksualforbrydelser. Dette gøres blandt
andet ved, at seksuelle forhold til børn under 12 år vil blive omfattet af
voldtægtsbestemmelsen. Det samme gælder seksuel udnyttelse af en persons hjælpeløse
tilstand også inden for ægteskab i modsætning til tidligere, hvor loven kun gjaldt uden for
ægteskab.
Denne opdatering af kriminal- og retsplejeloven giver os bedre mulighed for at tage kampen
op med et af de største problemer i vores samfund. Overgreb mod børn og voksne har store
eftervirkninger for både ofre og pårørende. Det er et omfattende problem og kræver
omgående handling.
Med disse bemærkninger vil Naalakkersuisut overlade punktet til behandling.


EM 2018/19
J.nr 00.00.00/18EM-LABU-00019 Side 1
EM 2018/19
8/10-2018
Justus Hansen
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
(1. behandling)
Demokraterne er særdeles tilfredse med dette forslag. Antallet af seksualfordrydelser er alt, alt for højt, og
sådan har det været i rigtig mange år.
I 2016 var der syv anmeldelser om voldtægt pr. tusind indbyggere her i landet. Til sammenligning var det
tilsvarende tal i Danmark 0,7. Der er med andre ord ti gange så mange anmeldelser her. Det vidner om,
hvor stort et problem vi har med at gøre.
I 2017 blev der anmeldt 132 voldtægter, hvilket er er en lille tilbagegang i forhold til 2016, men set over en
5-årig periode er der desværre ikke tale om tilbagegang. Det samme gør sig gældende med hensyn til
kønsligt forhold til en person under 15 år. En lille tilbagegang i forhold til 2016, men set over en 5-årig
periode ser det skidt ud.
En seksualforbrydelse er ødelæggende for et ofret, og giver i mange tilfælde traumer for resten af livet.
Som samfund skylder vi ofrene at straffe forbryderne, så de kan mærke det, og forhåbentlig aldrig gør det
igen. En ordentlig straf kan måske også være med til at afskrække potentielle forbrydere fra at begå
overgreb.
Vi er især tilfredse med, at ethvert seksuelt forhold til et barn under 12 år fremover vil blive betragtet som
voldtægt. Det betyder, at et seksuelt forhold til et barn vil blive straffet langt hårdere end i dag, hvilket er
meget positivt.
Det er Demokraternes håb, at disse tiltag vil medvirke til, at vi fremover vil se færre seksualforbrydelser i
vort samfund.
Vi bakker med disse ord op om forslaget og henviser det til behandling i Lovudvalget.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt


UKA 2018/pkt.nr. 19
Ulloq 5. oktober 2018
Stine Egede
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland og
retsplejelov for Grønland (Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
For det første vil vi takke initiativtageren til denne forslag til tilslutning af denne lov,
da vi som bekendt har store problemer med seksualforbrydelser her til lands, og med
tiden ændres omstændighederne som kræver tilpasninger af diverse
lovgivningsmæssige rammer dertil.
Jeg takker for indstillingen om at man uden videre ikke tilslutter sig det danske
lovgivning, men at man tilpasser sig de grønlandske forhold i forhold til loven.
Vi er enige i at der er behov for sproglige rettelsesbehov i loven.
Særlig takker vi for at man er opmærksomme på familiestrukturen i Grønland
(stedbørn mv.)
Inklusion af børn under 12 år i §77 er enige i men finder det dog betænkeligt af
aldersgrænsen er sat til 12 år, da vi finder det bedst egnet med aldersgrænse på 15år
da vi har mange børn som tilbagestående rent udviklingsmæssigt. Og samme tid kn
der være 11årige som er langt foran udviklingsmæssigt.
Vi ønsker en afklaring af ordet døgninstitution i den grønlandske tekst i §78, stk. 3 om
alderdomshjemmenes huse også er inkluderet. Da kriminalforsorgens og politiets
ansatte er inkluderet samt ansatte i døgninstitutioner for børn i lovforslaget.
Vi bemærker og finder det passeende at homoseksuelle samt heteroseksuelle kan
anmeldes separat i lovforslaget. Derved er det passende at §82 udgår.
Samlet set giver det et langt mere bredere lovramme som giver mulighed for at
indgive lovovertrædere til anklagemyndigheden. Det giver lovgivningsmæssige en
tryggere ramme at arbejde ud fra.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
Vi er ikke i tvivl om kriminallovens samt de retslige lovgivningsmæssige rammer
komme uden tvivl til at blive drøftet indgående i udvalget, vi deltager glædeligt i
drøftelserne herom.
Afslutningsvis ønsker vi klart at sige, at ændring af de lovgivningsmæssige rammer
ikke nok til at rette op på det mange seksualforbrydelser der begås, vi har en fælles
ansvar, vi skal blandt andet være langt mere fokuseret på at rette op på misrøgt af
børn og det er et stort arbejde som også skal bakkes op om, rent økonomisk.
Vi ved jo allesammen at roden til krænkelser samt direkte seksuel misbrug af børn
stammer fra misrøgt af børn og jeg skal sige klart og tydeligt at vi oplever at man til
trods for forældrenes sikrer en god opdragelse af børnene også sker seksuel
krænkelser af børn.
Med disse ord indstiller vi behandlingen af lovforlaget til rette udvalg.
Qujanaq


01-09-2018 EM 2018/19
______________________
EM 2018/19 1
IIAN – Sags nr.: 2017 - 379
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33 i
forretningsorden for Inatsisartut.
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til
Forslag til Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Begrundelse
I 2013 blev der foretaget gennemgribende ændringer af den danske straffelovs regler om
seksualforbrydelser. Disse ændringer blev lavet med det formål at muliggøre dansk
ratifikation af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og
seksuelt misbrug.
Ændringerne blev sendt til Grønland som en del af en liste over lovforslag, som kunne have
relevans for Grønland. Grønlands Selvstyre meddelte i 2016, at man tilsluttede sig
Justitsministeriets vurdering. I 2016 besluttede Rådet for Grønlands Retsvæsen, at de
grønlandske regler om seksualforbrydelser i videst muligt omfang bør ligne de danske. Dog
med forbehold for grønlandske forhold, såsom at den grønlandske kriminallov ikke
indeholder strafferammer.
Formålet med beslutningsforslaget er overordnet at forbedre beskyttelsen af den enkeltes
seksuelle frihed og ret til selvbestemmelse. Dette sker ved en tydeliggørelse af lovens sprog
og gennem udvidet kriminalisering af området for seksualforbrydelser. Vedtagelsen af dette
beslutningsforslag vil også støtte op om Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod
seksuel udnyttelse og misbrug.
Det er hensigten, at såvel den sproglige som den praktiske tydeliggørelse af lovens rammer
bidrager til at sikre en lettere forståelse og en mere effektiv håndhævelse af loven, og en bedre
beskyttelse af den enkelte borger.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
2
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
- Lovforslaget ændrer kriminallovens terminologi, så visse af lovens begreber får en mere
tidssvarende ordlyd. Blandt andet ændres begrebet ”anden kønslig omgang” til ”andet
seksuelt forhold”.
- Fremover specificeres det ikke, om der er tale om seksuelle forhold mellem personer
af forskelligt køn eller af samme køn. Der skelnes ikke mellem disse to.
- Kriminaliseringen af seksuelle forhold til biologiske slægtninge i kriminallovens § 74,
udvides til også at omfatte adopterede slægtninge i nedstigende linje.
- Voldtægtsbestemmelsen i kriminallovens § 77 udvides til at omfatte seksuelle forhold
til børn under 12 år, og udnyttelse af forurettedes hjælpeløse tilstand eller situation til
at skaffe sig seksuelt forhold, også inden for ægteskab.
- Forslaget indeholder en række ændringer, der udvider lovens kriminaliserede område
vedrørende pornografisk optræden, besiddelse og udbredelse af børnepornografisk
materiale samt handel med sex.
- Endelig foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en adgang til beskikkelse af en
bisidder til forurettede i forbrydelser vedrørende menneskehandel.
Bemærkninger fra Naalakkersuisut til lovforslaget
Seksualforbrydelser er et stort problem her i landet. Seksuelle overgreb har store personlige
konsekvenser for ofrene, og det er særlig tragisk, når det går ud over børn. Dette lovforslag
giver politiet og domstolene de nødvendige redskaber til at sikre en effektiv retshåndhævelse
af seksualforbrydelser.
Formålet med lovændringen er at beskytte den enkeltes seksuelle frihed og selvbestemmelse,
og at beskytte børn mod seksuelt misbrug og udnyttelse. Sproget i forslaget er moderniseret,
og der lægges op til en udvidet kriminalisering af området for seksualforbrydelser.
På denne baggrund indstiller Naalakkersuisut beslutningsforslaget til vedtagelse.
3
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget forventes ikke at medføre øgede udgifter for landskassen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det private erhvervsliv
Ingen.
Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Høring
Ved denne høring har Justitsministeriet stået for høring af rigsmyndigheder og danske
interesseorganisationer. Det daværende Departementet for Sociale Anliggender, Familie,
Ligestilling og Justitsvæsen har foretaget en supplerende høring, hvor grønlandske
myndigheder er blevet hørt.
Et tidligere udarbejdet oplæg, beslutningsforslag og forelæggelsesnotat har været i høring i
Departementet for Sundhed, i Departementet for Finanser, og i Formandens Departement.


EM 2018/19
Tillie Martinussen
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om
ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland (Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisuoq for Familie, Sundhed og Justits)
Det er overordentligt positivt, at der nu sættes fokus på retsplejeloven hhv. kriminalloven, omkring
seksualforbrydelser. Det er super ærgeligt det er et dansk initiativ alene. Naalakkersuisoq peger dog i sit
forelæggelsesnotat på, at et forsvindende lille antal overgreb anmeldes, og det åbner heldigvis en lille dør
for, at vi tager fat i, en massiv oplysningskampagne, samt vedvarende, alderssvarende undervisning i, både
anmeldelse, men også beskyttelse mod seksuel udnyttelse for børn og unge.
Reststillingen ved seksuelle overgreb, bedres betydeligt ved denne lovgivning, da den efterlader særligt
hensyn til børn og unge, der ikke altid véd, at de har været udsat for en forbrydelse, før de er voksne.
Navnlig er de pornografiske fremstillinger af børn og unge, blevet præciseret.
Vi ser dog et potentielt bekymringsområde ved § 83, stk. 2, omkring samtykke. Der ses i bemærkningerne,
at der e es at et bar over 15 år, ka have givet sit sa tykke til ”utugtige” billeder, og det mener vi ikke
er fyldestgørende. Et barn på 15 er stadig et barn, og selv om lovgivningen tilsiger de kan have sex med
samtykke da, da mener vi faktisk ikke, at et barn på 15 år kan overskue vidtrækkende konsekvenser af
billeder og dermed give deres samtykke.
Internettet varer som bekendt evigt, og vi foreslår derfor, at der tages alvorlige skridt til, at implementere
undervisning i, og kampagner om og med grænsesætning - i folkeskolen, og til forældre.
Ikke blot i forhold til egen krop, men også i forhold til at kunne spotte udnyttelse af et magtforhold, hvad
krænkelser er, hvorledes man beskytter sig selv mod grooming og fælder som voksne lægger på internettet
for børn, teens og pre-teens.
Det kunne også give mening, at implementere samtaler om porno og nøgenbilleder, både de professionelt
fremstillede, men også hjemmelavede, i undervisningen til unge.
Vi har en helt anden verden derude, og lovgivning og det voksne segment halser bagefter i forståelsen af
denne nye verden.
Det kan være en skræmmende verden derude, især det dybe internet, det såkaldte dark web, handler i høj
grad med børneporno, distributionen heraf, og fremmer menneskehandel og udnyttelse af børn. Dette
gøres fordi internettet eksisterer, og derfor kan man nu udnytte børn i et helt andet land end det
krænkeren hidhører fra, blot ved hjælp af webcam eller kameraet på en mobiltelefon.
Vi anbefaler derfor Naalakkersuisut at ratificere Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod
seksuelle krænkelser, så snart det er muligt.
Både for at sende et kraftigt signal til vore allierede i verden, og for, at kunne deltage ved internationale
aktioner om nødvendig, og ligeledes kunne samarbejde med lande verden over, for at standse udnyttelse af
børn og unge på internettet.
Det er desværre blevet et globalt problem, men når et kan udbredes globalt, kan det også bekæmpes
globalt, og det bør vi tage del i.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
Lad os samtidig endnu en gang fra talerstolen opfordre til, at der med denne lovgivning – og dens lettere at
forstå sprog, udarbejdes vejledninger til dem der skal håndhæve dem, og ligeledes at sagsbehandlere og
andre omsorgspersoner i sundhedsvæsen, og socialt regi, i kommunerne og endda borgerne selv, sikres
vejledning i, hvilke ændringer der er, og hvorledes man implementerer denne lovgivning.
Implementering og vejledning til sagsbehandlere og anmeldere, børneinstitutioner, og til voksne er alfa og
omega for at love kan få effekt.
Vi er også meget tilfredse med aldersgrænse-bestemmelsen, ligesom vi ønsker at rose initiativet med en
strammelse af bestemmelserne for voksne der ikke er i stand til at give samtykke til seksuelle forhold, eller
samlejer, og derfor gøres vitterligt, at deres anmeldelser nu kan tages alvorligt.
Særligt voldsomt berusede eller påvirkede personer, kan nu gå til politiet, og politiet kan med denne nye
lovgivning i hånden, forfølge seksuelt voldelige og krænkende mennesker.
Vi vil samtidig opfordre til, at udarbejde materiale omkring sund seksualitet, og at denne undervises i, i
seksualundervisning i skolerne.
Vi hilser Red Barnet Grønlands chatfunktion velkommen, her kan man interaktivt online, se efter hvordan
man chatter sikkert på nettet. Paaralugu indeholder både råd og vejledning til børn og unge selv, til
forældrene og ikke mindst til undervisere.
Dette er et glimrende eksempel på, at vi bør have en enhed der understøtter frivillige og civilsamfundet,
inden for de områder hvor vi har svært ved at skaffe personale og ressourcer selv.
Materialet er lige til at gå til, og vi bør arbejde langt mere med denne type undervisning og kampagner her i
landet, men sikre dets udbredelse – også til dele af landet med mere sparsomt internet, vha. USB
materiale, CD materiale eller andet. Det bør kunne skaffes anonymt også.
Endnu en gang skal vi opfordre til, at vi fra offentlig side af, støtter eller selv tilvejebringer, at der oprettes
en portal, en app eller et program vi kan udsende på DVD, CD eller andet – hvor man kan lege sig igennem
sikker adfærd på internettet for børn og unge.
Og send nu forebyggelsesmateriale, samt materiale om krænkelser og forebyggelse af krænkelser, samt
hvor man skal henvende sig hvis man har mistanke om krænkelser ud til alle dagsinstitutioner og opret et
grundkursus på få dage til alle typer socialhjælpere, barnehjælpere og ufaglærte der skal passe på vore
børn, med de mest grundlæggende hygiejneprincipper, samt viden om bekymringsbarometer og andre
initiativer. Lad det være et grundlæggende diplom og en eksamen, som man skal tage igen online årligt –
eller ved hvert jobskift, og skal bestå, for at kunne arbejde med børn. Således kunne vi nå langt med meget
få midler, i hvert fald omkring det mest basale. Og hæv så lønnen for pædagoger, og socialpædagoger samt
andre i omsorgsarbejde.
Ved Killiliisa lanceringen stod fagfolk, politi, og borgere sammen om ønsket om, at kunne bidrage til at
bekæmpe seksuel vold mod børn og unge. Der blev talt om at inddrage voret kulturelle grundlag på en
meget effektiv måde, i arbejdet med bekæmpelsen.
Og vi fra Samarbejdspartiet vil også gerne pege på, at der PTSD-behandling som indgangsvinkel til anden
behandling har vist sig meget effektiv i andre lande, kan man kombinere dette med neuro-affektiv
behandling og psykosocial undervisning, samt forebyggelse, kan vi nå rigtigt langt på kort tid.
En app eller lignende omkring seksuel udnyttelse for voksne, også være et godt redskab til at bekæmpe
seksualforbrydelser.
Mange er i tvivl om, om de har været udsat for en forbrydelse fordi vi simpelthen mangler folkeoplysning
og en diskussion og debat omkring seksuel udnyttelse af både børn og voksne.
Lad os tage undervisningsmateriale med, og lad os sikre os, at man også kan få adgang til denne i bygder og
andre mindre byer hvor vi ikke har så let adgang til internettet som vi har i de søkabelbyerne.
Det ville være en god hjælp til forældre, og andre, og kunne indeholde oplysninger om, hvor man kan
henvende sig, og hvor man kan få råd og vejledning – og ikke mindst, hvordan man sikrer sig beviser.
Vold og seksuel vold mod partnere er desværre fortsat et kæmpe problem i vort kære land, og det trækker
tråde ind i alle dele af livet.
Kunne vi blot udvælge én ting at standse helt i landet, så skulle det være vold, herunder voldtægt.
Seksuel vold og vold i parforhold, er et overset problem, som afføder en hel række andre problemer, som vi
kæmper med. Mobning, udadreagerende adfærd, alvorlig kriminalitet, vold i bybilledet, psykiske og
psykiatriske diagnoser, omsorgssvigt, fattigdom, chikane, uhyggelige statistikker på hjemløshed, på mangel
på arbejde, på misbrugsproblemer og mangel på overskud eller empati overfor hinanden.
Ligeledes vil vi opfordre til, at der skabes tilbud til krænkere. Forebyggende tilbud tidligt i livet – Janus-
centret i Danmark, samt Alternativ til vold i Norge, er 2 organisationer, der har god og bred erfaring med
dette, og gerne deler den med os.
Ud over der bør være væsentligt anderledes straffe for seksuelle krænkere, og efter-tilsyn og mulighed for
medicinering og voldsom opsyn med særligt krænkere af børn, bør vi også kunne tilbyde reel behandling.
Tag nu godt imod et samarbejde indenfor Rigsfællesskabet på dette område – viden,
erfaring, medicinering, udredning og andre værktøjer kan vi hente derude.
Ganske vigtigt er det også, at tage offerets hensyn langt mere under revision i lovgivningsarbejdet, og
strafudmåling, samt afsoningssted. Og sidst men ikke mindst, så husk at tage familierne til både krænkeren
og offeret med i arbejdet. Det betaler sig, og breder sig hurtigt som ringe i vandet.
Hurtig og tidlig hjælp til ofre for seksualforbrydelser er effektivt, og sikrer arbejdamarkedsdeltagelse,
uddannelsesparathed, samt effektiv adfærdsændring hurtigt i samfundet. Fra uvidenhed og frygt til
oplysthed og ståen sammen omkring, at vi siger nej til vold og seksuel vold.
Endelig vil vi opfordre til, at der også undervises i forebyggelse unge imellem. Hvornår er der givet et godt
og solidt tilsagn om deltagelse i seksuelle aktiviteter? Hvordan skal de sige nej til gruppepres. Hvilke følger
kan det få, hvis de lader sig presse til seksuelle aktiviteter, og hvor skal de henvende sig, hvis de oplever
senfølger efter seksuelle aktiviteter der er uønskede?
Sidst men ikke mindst, bør vi vedligeholde vore data på alle områder, fra seksualitet og krænkelser i
folkeskole til handicappede og andre. Vi savner i Samarbejdspartiet den funktion MIPI havde, og ikke
mindst den lettilgængelige og letlæselige oversigt denne gav, over materialer, forskning o.a.
Lad os afslutte med dette:
I 2016 var 4445 smittede med kønssygdomme. Ud af disse var hele 62 under 14 år!
I syv af de 62 tilfælde var børnene mellem 5 og 9 år.
Lad lige den synke ind. Seks børn mellem 5 og 9 år, der havde klamydia, og et barn mellem 5 og 9 år der
havde gonorré.
Antallet af sager hvor kønssygdomme registreres hos mindreårige stiger støt.
Hvorvidt det er et udtryk for, at det nu endelig opdages, eller det er et udtryk for, at vi er blevet bedre til at
opdage dem, skal stå hen i det uvisse.
Men det er uhyggeligt.
Dertil er i hobetal af mørketal på seksuel udnyttelse af børn.
Vi lovede alle under valgkampen at stå sammen imod dette. Lad os gøre alvor af dette, og ikke blot vedtage
lovgivning der sigter imod, at bedre retsstilingen for ofre for seksuel vold.
Lad os stå sammen om rent faktisk at prioritere dette område med ressourcer, samarbejde internationalt
og indenfor Rigsfællesskabet og med kolde, hårde kontanter fra landskassen.
Vi lover de er givet godt ud. Bekæmpelse af så syg og ødelæggende vold mod andre mennesker, især børn
og unge, er at sætte penge i aktier der helt sikkert betaler sig af i fremtiden.
Det er en sikker og solid investering.
I mellemtiden, bør vi styrke sagsbehandling, sagsgange og oplysning omkring seksuel vold.
Med disse ord, sender vi nærværende forslag til behandling i de rette udvalg, med ønsket om, at det
undersøges hvilke følge-lovgivninger eller tiltag der kan gøres for at støtte op omkring implementeringen af
denne.
Tak for ordet.


1
Nuuk 9. oktober 2018
EM2018/19
Hans Enoksen, Partii Naleraq
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig udkast til Forslag til
Lov om ændring af kriminallov og retsplejelov for Grønland (Seksualforbrydelser m.v.)
(Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Første behandling
Vi vil hermed komme vores udtalelse til udkast til forslag til Lov om ændring af kriminallov og
retsplejelov for Grønland.
Det er vores utvetydige holdning at seksualforbrydelser i Grønland virkelig er bekymrende, især når
mindreårige børn uden mulighed for at kunne forsvare, bliver ofre for forbrydelser, der mærker dem
for resten af deres liv, og vi bør bestræbe os for at forbedre rammerne for forebyggelse af sådanne
forbrydelse markant bedre end det vi oplever i dag, og vi bør i den anledning ikke mindst gøre straf-
udmålingerne for sådanne forbrydelser være markant strengere.
Vi oplever at langt kraftigere kriminalitet, og vi bør have en kriminal lov i Grønland, hvor en
strengere strafudmåling forholdsmæssigt tager udgangspunkt i vores egne betingelser, da vi ikke
længere kan acceptere at kriminalloven ikke er forligelig med de hensynsløse kriminelle handlinger
vi oplever i de senere år.
Vi er yderst tilfredse med at lovforslaget har som hovedformål at beskytte den enkelte borgers
frihed bedre og beskytte den enkelte borger som er ofre for forbrydelse.
Vi støtter også at denne opdatering af kriminal- og retsplejeloven også kommer til at gælde for ofre
for seksuelle overgreb af familiemedlemmer også kommer til at gælde stedsøskende. Vi fordømmer
at familiemedlemmer gør seksuelle overgreb og det er uacceptabel at der sker sådan noget fra
familiemedlemmer.
Det er godt at se at der gøres en øges fokus på behandling og beskyttelse af ofre for seksuelle
forbrydelser i samarbejde med kommunerne, og vi synes også at børnetalsmanden bør roses for et
stort stykke arbejde for at sætte øget fokus på problemet, og vi bør ikke stoppe der, og vi bør
sammen gøre alt for at udrydde al seksuelle overgrebs kriminalitet på såvel som voksne og på børn.
Behandling af ofre for seksuelle forbrydelser bør igangsættes snarest muligt, og vi mener således
også at der skal bevilges midler til formålet.
Hvis vi skal gøre levevilkårene bedre i landet skal vi sætte fokus på bedre indtjening for de grupper
der er på grænsen til at blive marginaliserede, og vi bør bestræbe os for at gøre vort liv bedre.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
2
Vi indtager for meget alkohol, og vores forbrug af euforiserende stoffer er for omfattende, og vi bør
sætte mere fokus på vores sundhed, fordi sløseri med at passe på vores krop medfører alt for store
udgifter i vores sundhedsvæsen, fordi de udgifter kunne vi ellers bruge til andre formål, og vi bør
gøre en indsats for at ændre vores livsstil.
Fordi den livsstil medfører mange problemer, såsom hjemløshed, arbejdsløshed og misbrug af
rusmidler, og hvis vi kunne komme over disse problemer kan vi tage store skridt mod den rigtige
retning.
Med disse udtalelser henviser vi punktet til videre drøftelse i udvalget.


8. oktober 2018 UKA 2018/19
Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre
tilslutter sig udkast til Forslag til Lov om ændring af
kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender og Justitsområdet)
Siumut finder det særdeles vigtigt at sikre, at der forefindes retssikkerhed som altid beskytter folket.
På denne baggrund vil Siumut i dag og i fremtiden deltage i arbejdet med konstant at forbedre
retsplejeloven.
Det fremgår af Naalakkersuisuts fremlæggelse at seksualforbrydelser er et stort problem hvilket vi
fra Siumut kun kan bekræfte rigtigheden af. Antallet af seksualforbrydelser er som det ses af
fremlæggelsen et kæmpestort problem, hvilket er til trods for, at det end ikke er alle
sexforbrydelser, der blive anmeldt i dag og som kommer under retsplejeloven.
I Siumut mener vi, at seksualforbrydelser og seksuelle krænkelser på ingen måder eller for den sags
skyld nogensinde skal kunne anderkendes i samfundet. Siumut mener derfor også, at en
bekæmpelse af et så stort problem, kræver mange forskellige og gode arbejdsmæssige metoder og,
at vi endda må stramme op indenfor de områder hvor det er muligt, desuden er det vores
allesammens ansvar at skulle samarbejde om, at bekæmpe dette onde og sikre
forebyggelsesarbejdet til stadighed kan fungere på den bedst mulige måde.
Den grønlandske kriminallov for Grønland og retsplejeloven for Grønland trådte i kraft med virkning
fra den 1. januar 2010 og skete som udgangspunkt som en konsekvens af Retsvæsenskommisionens
mangeårige arbejde.
Ansvaret for Justitsområdet er som bekendt stadig henhørende under den danske stat og netop
dette forhold er årsagen til, at man med hensyn til dette sagsområde, når der kommer ændringer i
sigte, så skal Vort Land først høres og de forslag, der ligger i udkast, skal sikres konsensus hvorfor,
at Inatsisartuts bemærkninger og udtalelser som sådan her og nu skal sikres.
I dette beslutningsforslag drejer det sig først og fremmest om en forbedring af den enkelte borgers
retssikkerhed hvorfor, at Siumut skal meddele, at vi står fuldt ud bag dette lovforslag og da
beslutningsforslaget desuden drejer sig om, at børn rent faktisk kan blive seksuelt krænket og
misbrugt, er der i særlig grad behov for en omfattende beskyttelse af børnenes og deres vilkår og
derfor er vi i Siumut ikke det mindste i tvivl om, at vi vil bakke dette forslag op, hvilket vi hermed
meddeler.
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
Samtidig indeholder kriminalloven og retsplejeloven for Grønland adskillige begreber, som skal
tilpasses til dagens brug og som i takt med samfundets udvikling skal moderniseres og tilpasses,
hvorfor Siumut på det foreliggende grundlag er enige i disse ændringer. Endelig skal loven ændres
en del i den sprogmæssige opbygning, fordi hele sagsområdet der vedrører seksualforbrydelser
som sådan, også indebærer en bredere beskyttelse af borgerne, hvilket vi fra Siumut mener er
relevant, også fordi man ad denne vej vil kunne beskytte så mange som muligt og derigennem
garantere en form for retssikkerhed.
Til slut vil vi henlede opmærksomheden på en af de landsstyrekoalitioner, der kom før den forrige
koalition og som udarbejdede metoder til gennemførelse og planlægning af lov ikrafttrædelser som
vi fra Siumut ser som et godt initiativ især med henblik på, at sikre en realisering af det videre
arbejde, hvorefter udfordringen i sagsforløbet der jo består af et utal af udfordringer, nu kan
prioriteres på en god måde således, at der tages højde for borgernes velfærd.
Med disse ord fra Siumut, accepterer vi forslaget og indstiller, at man forud for andenbehandlingen
videresender forslaget til Lovudvalget til videre bearbejdning.
Anders Olsen, Siumut


9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
1
BETÆNKNING
afgivet af
Lovudvalget
vedrørende
EM 2018/19: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tilslutter sig
udkast til Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
(Seksualforbrydelser m.v.)
Afgivet til forslagets 2. behandling
Lovudvalget har under behandlingen bestået af:
Inatsisartutmedlem Anders Olsen, Siumut, formand
Inatsisartutmedlem Sofia Geisler, Inuit Ataqatigiit, næstformand
Inatsisartutmedlem Aleqa Hammond, Nunatta Qitornai
Inatsisartutmedlem Justus Hansen, Demokraterne
Inatsisartutmedlem Stine Egede, Inuit Ataqatigiit
1. Om forslagets baggrund
Lovforslaget har til formål at opdatere kriminallovens bestemmelser om seksualforbrydelser,
set i forhold til gennemførte ændringer af straffeloven.
Det drejer sig om ændringer, som i Danmark blev vedtaget i 20131
på baggrund af
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012.
Lovforslaget indarbejder tillige visse straffelovs-ændringer, som blev vedtaget i 20092
med
henblik på at muliggøre dansk ratifikation af Europarådets konvention om beskyttelse af børn
mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
1
Lov nr. 633 af 12. juni 2013
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
2
2. Om den del af forslaget, som indarbejder 2009-ændringen af straffeloven: ændringer,
som havde til formål at muliggøre dansk ratifikation af Europarådets konvention om
beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Straffeloven blev i 2009 ændret med henblik på at muliggøre Danmarks ratifikation af
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Det fremgår af konventionen, at dens hovedformål er at forebygge og bekæmpe seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, at beskytte de rettigheder, der er tillagt børneofre for
seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug, og at fremme det nationale og internationale
samarbejde mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn.
”Børn” skal i konventionen forstås som personer under 18 år.
Konventionens indhold er nærmere beskrevet i bilag 1 til denne betænkning.
Straffelovsændringen indebar for det første, at straffelovens bestemmelse3
om besiddelse af
børnepornografisk materiale blev udvidet til også at omfatte tilfælde, hvor en person
forsætligt skaffer sig adgang til børnepornografisk materiale på internettet mv., selv om
materialet ikke lagres f.eks. på den pågældendes computer, og selv om der ikke betales
vederlag for at få adgang til materialet.
Straffelovsændringen indebar for det andet, at der i straffeloven blev indsat en ny
bestemmelse,4
som gjorde det strafbart at rekruttere eller i øvrigt medvirke til eller udnytte, at
en person under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk optræden, f.eks. striptease.
Bestemmelsen gjorde det endvidere strafbart at overvære sådanne forestillinger som tilskuer.
Det foreliggende forlag indebærer, at tilsvarende ændringer indarbejdes i kriminalloven for
Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og nr. 18.
Det fremhæves i lovbemærkningerne til det foreliggende lovforslag, at indførelse af disse to
bestemmelser udgør en forudsætning for, at Grønland kan tiltræde Europarådets konvention
om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug på et senere tidspunkt,
såfremt dette måtte blive aktuelt.
2
Lov nr. 319 af 28. april 2009
3
§ 235, stk. 2
4
§ 235 a
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
3
For så vidt angår forslagets bestemmelse om udvidelse af forbuddet mod besiddelse af
børnepornografisk materiale til også at omfatte tilfælde, hvor en person forsætligt skaffer sig
adgang til børnepornografisk materiale på internettet mv., uden at betale herfor og uden at
lagre materialet, er denne oplysning dog ikke korrekt.
Det fremgår således af konventionens artikel 20, at en stat har mulighed for helt eller delvis at
tage forbehold over for forpligtelsen til at gøre det strafbart bevidst at skaffe sig adgang til
børnepornografi gennem informations- og kommunikationsteknologi.
Hertil kan føjes, at indførelse af de nævnte bestemmelser ikke nødvendigvis udgør en
tilstrækkelig forudsætning for, at Grønland kan tiltræde Europaråds-konventionen.
Det vil være en forudsætning for Grønlands tiltrædelse af konventionen, at den for Grønland
gældende lovgivning lever op til konventionens krav.
Der er – så vidt vides – ikke på noget tidspunkt foretaget en vurdering af, hvorvidt dette er
tilfældet.
Umiddelbart fremstår det tvivlsomt, om en eventuel tiltrædelse af konventionen vil indebære
nogen væsentlig styrkelse af den retsbeskyttelse, som børn i Grønland har mod seksuelt
misbrug.
Tiltrædelse af konventioner af den pågældende karakter vil imidlertid kunne sende et signal til
det internationale samfund, såvel som til den grønlandske befolkning, om, at Grønland støtter
og deltager i de internationale bestræbelser på at fremme og beskytte børns rettigheder og
bekæmpe seksuelle overgreb mod børn.
Opmærksomheden henledes dog i den forbindelse på, at Grønland i forvejen har tiltrådt FN-
børnekonventionens frivillige tillægsprotokol vedr. salg af børn, børneprostitution og
børnepornografi. Beslutningen herom blev truffet af Inatsisartut under forårssamlingen 2007,
og blev (ved ophævelse af forbeholdet for Grønland) effektueret af Danmark i oktober 2016.
3. Om den del af forslaget, som indarbejder 2013-ændringen af straffeloven (ændringer
på baggrund af Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012).
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
4
Seksuelt forhold til slægtninge
Kriminallovens § 74 forbyder at have sex med en (biologisk) slægtning i nedstigende linje
eller med sin bror eller søster.
Kriminallovens § 80, stk. 2, forbyder (bl.a.) at have sex med sit adoptivbarn, stedbarn eller
plejebarn, hvis adoptivbarnet, stedbarnet eller plejebarnet er under 18 år.
Forslaget indebærer, at forbuddet i kriminallovens § 74 mod sex med biologiske slægtninge
udvides til også at omfatte adopterede slægtninge i nedstigende linje.
I konsekvens heraf indebærer forslaget endvidere, at henvisningen til adoptivbørn udgår af
den gældende bestemmelse om sex med adoptivbørn, stedbørn, plejebørn mv. under 18 år i
kriminallovens § 80, stk. 2.
At sex med et adoptivbarn efter forslaget fremover omfattes af § 74 fremfor § 80, stk. 2,
indebærer, at det ikke længere vil være lovligt at have et seksuelt forhold til et voksent
adoptivbarn.
Opnåelse af sex gennem udnyttelse af hjælpeløs tilstand, sindssygdom eller mental
retardering, eller gennem groft misbrug af arbejdsmæssig eller økonomisk afhængighed
Kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 2, indeholder et forbud mod uden for ægteskab at skaffe sig
sex med en person, der – f.eks. som følge af kraftig beruselse - befinder sig i en tilstand, hvor
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Kriminallovens § 78, stk. 1, indeholder et forbud mod uden for ægteskab at udnytte en
persons sindssygdom eller mentale retardering til at skaffe sig sex med den pågældende.
Endelig indeholder kriminallovens § 78, stk. 2, et forbud mod uden for ægteskab at skaffe sig
sex med en person gennem groft misbrug af den pågældendes tjenstlige eller økonomiske
afhængighed.
Forslaget indebærer en udvidelse af de nævnte forbud, således at disse også omfatter forhold
mellem ægtefæller.
Ægtefælle-undtagelserne må antageligt også her i landet i dag forekomme de fleste at være et
utidssvarende levn fra tidligere tiders opfattelse af ægteskabet, og af de gensidige forpligtelser
mellem ægtefæller. Undtagelserne har således også inden for de seneste år været genstand for
opmærksomhed (og kritik) fra politisk side5
.
For så vidt angår bestemmelsen i kriminallovens § 78, stk. 2, indebærer forslaget yderligere,
at forbuddet mod at skaffe sig sex med en person gennem groft misbrug af den pågældendes
tjenstlige eller økonomiske afhængighed udvides til også at omfatte behandlings- eller
plejemæssig afhængighed.
5
§ 37-spørgsmål nr. 106/2013, nr. 191/2013, nr. 199/2013, samt nr. 234/2015, alle med tilhørende besvarelse.
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
5
Sex mellem ansatte og institutionsbeboere samt frihedsberøvede m.v.
Kriminallovens § 78, stk. 3, indeholder et forbud mod, at ansatte eller tilsynsførende ved
børne- og ungdomshjem, psykiatrisk hospital eller lignende har sex med beboere på den
pågældende institution.
Forslaget indebærer en udvidelse af bestemmelsen, således at den tillige omfatter
frihedsberøvede i politiets varetægt, indsatte i kriminalforsorgens institutioner, ligesom det
præciseres at også beboere på døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap er
omfattet.
Lovudvalget har noteret sig, at Kriminalforsorgen i Grønland i et høringssvar har opfordret til,
at bestemmelsen udvides til også at omfatte prøveløsladte, som er underlagt tilsyn af
Kriminalforsorgen i Frihed. Kriminalforsorgen i Grønland finder det således problematisk,
hvis ansatte ved Kriminalforsorgen i Frihed lovligt kan have en seksuel relation til en person,
som er prøveløsladt med vilkår, hvis overholdelse Kriminalforsorgen i Frihed skal føre tilsyn
med.
Justitsministeriet har i ministeriets kommentarer til høringssvaret anført, at ministeriet ikke
finder det hensigtsmæssigt at udvide bestemmelsen til også at omfatte prøveløsladte, som er
underlagt tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed. Ministeriet henviser til, at afgrænsningen i
kriminalloven efter ministeriets opfattelse bør være den samme som i den danske straffelov,
som bygger på en betænkning fra Straffelovrådet.
Teknisk set vil der imidlertid – da der er tale om en selvstændig lov for Grønland, og ikke en
ikraftsættelse for Grønland af straffeloven ved kongelig anordning – være mulighed for at
imødekomme eventuelle ønsker fra Grønlands Selvstyres side om fravigelser i forhold til
bestemmelser i straffeloven, også hvor sådanne ønsker ikke måtte være begrundet i særlige
grønlandske forhold.
Lovudvalget konstaterer, at Straffelovrådet ikke har fundet grundlag for at udvide
straffelovsbestemmelsen til også at omfatte personer, som er under tilsyn af kriminalforsorgen
i frihed i medfør af vilkår i en betinget dom eller vilkår for prøveløsladelse. Rådet har således
ikke fundet, at personer, der er på fri fod, men under tilsyn af kriminalforsorgen, kan
sidestilles med personer, der er frihedsberøvet i en af kriminalforsorgens institutioner6
.
Lovudvalget konstaterer imidlertid også, at en eventuel overtrædelse af vilkår i en betinget
dom eller vilkår for prøveløsladelse alt efter omstændighederne vil kunne føre til
frihedsberøvelse. Man kunne argumentere, at en ansat i kriminalforsorgen i frihed derved er
givet en sådan magtposition i forhold til f.eks. en prøveløsladt, at der består en reel risiko for,
at den ansatte ville være i stand til at misbruge sin stilling til at opnå seksuelle ydelser fra den
prøveløsladte.
6
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012, side 297.
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
6
For så vidt angår institutionsanbragte konstaterer Lovudvalget, at den foreslåede bestemmelse
omfatter døgninstitutioner m.v. for børn og unge, psykiatriske afdelinger, døgninstitutioner
for personer med vidtgående psykiske handicap og lignende institutioner.
Døgninstitutioner for personer med andre vidtgående handicap end vidtgående psykiske
handicap er således ikke (eller i hvert fald ikke udtrykkeligt) omfattet af bestemmelsen.
Lovudvalget har i relation hertil noteret sig, at en bestemmelse, som også omfatter frivillige
seksuelle forhold efter Straffelovrådets opfattelse bør begrænses til et kerneområde, hvor der
generelt er et meget stærkt afhængighedsforhold mellem de ansatte og de anbragte i
institutionen, og hvor den anbragte i kraft heraf er særligt svagt stillet7
.
Man kunne her overveje, om ikke der også for så vidt angår anbragte på døgninstitutioner for
personer med andre vidtgående handicap end vidtgående psykiske handicap generelt består et
sådant meget stærkt afhængighedsforhold til institutionens ansatte.
Besiddelse af pornografiske billeder m.v. af 15-17 årige
Kriminallovens § 85, stk. 3, indeholder en undtagelse til forbuddet i § 85, stk. 2, mod
besiddelse af pornografiske fotos eller film af personer under 18. Det er således ikke forbudt
at besidde pornografiske billeder af en person, som er fyldt 15 år, hvis den pågældende har
givet sit samtykke til besiddelsen.
Forslaget indebærer, at en præcisering af, at undtagelsen gælder for såvel fotos som film, og
at et samtykke til enhver tid kan tilbagekaldes.
Hvis f.eks. en 17 årig pige giver sin kæreste et erotisk foto af hende selv, vil det således
fortsat være lovligt for kæresten at modtage det, men hvis pigen senere fortryder, f.eks. i
forbindelse med, at parret går fra hinanden, vil det ikke være lovligt for (eks-)kæresten at
beholde billedet.
Optagelse af pornografiske billeder m.v. af personer under 18 år med henblik på salg eller
anden udbredelse
Kriminallovens § 85, stk. 4, indeholder et forbud mod at optage pornografiske fotos, film eller
lignende af en person under 18 år med henblik på salg eller anden udbredelse.
Forslaget indebærer en udvidelse af forbuddet, så det det ikke kun gælder i tilfælde, hvor den,
som optager sådanne fotos eller film, ved, at en person, som fotograferes eller filmes, er under
18 år, men også hvor vedkommende burde have erkendt det.
Prostitution
Kriminallovens § 81 forbyder at have sex med en person under 18 år mod betaling eller løfte
om betaling, når kunden ved, at den pågældende er under 18, eller burde have erkendt det.
7
Straffelovrådets betænkning nr. 1534/2012, side 295.
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
7
Forslaget indebærer, at der indsættes en bestemmelse om medvirken hertil.
Kriminallovens § 83 (om rufferi) indeholder bl.a. et forbud mod at drive et bordel eller at
udleje hotelværelser til prostitution.
Forslaget indebærer, at bestemmelsen gives en ny affattelse.
Det vil med den foreslåede bestemmelse fortsat være lovligt at prostituere sig, men –
forenklet fremstillet – ulovligt at tjene penge på andres prostitution.
Forslaget indebærer navnlig, at rufferi vil omfatte ikke alene bordel-prostitution, men også
barprostitution, escortprostitution og gadeprostitution.
De foreslåede bestemmelser vedrørende prostitution og rufferi kan næppe forventes at få
nogen nævneværdig praktisk betydning, idet traditionel prostitution ikke er udbredt her i
landet.
Seksuelt forhold til børn under 12 år
Kriminallovens § 77 omhandler voldtægt. Voldtægtsbestemmelsen omfatter det at tvinge
nogen til sex ved hjælp af vold eller trusler om vold (§ 77, nr. 1), eller ved anden form for
ulovlig tvang (§ 77, nr. 3). Voldtægtsbestemmelsen omfatter endvidere det (uden for
ægteskab, jf. ovenfor) at påtvinge nogen en seksuel handling, hvis den pågældende befinder
sig i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til at modsætte sig handlingen (§ 77, nr.
2).
Kriminallovens § 79 indeholder et forbud mod at have sex med en person, som er under den
seksuelle lavalder, det vil sige 15 år, forudsat at gerningsmanden vidste, at den pågældende
var under 15, eller burde have erkendt det.
Forslaget indebærer, at voldtægtsbestemmelsen i kriminallovens § 77 udvides til at omfatte
seksuelt forhold til børn under 12 år. I konsekvens heraf vil seksuelt forhold til børn under 12
år ikke længere være omfattet af kriminallovens § 79 om seksuelt forhold til børn.
Dette indebærer, at et seksuelt forhold til et barn under 12, vil blive kategoriseret som
voldtægt, også i tilfælde, hvor der er tale om et frivilligt forhold.
Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at hensigten er at indikere, at der er tale
om en alvorlig forbrydelse på linje med voldtægt.
At lade en bestemmelse om voldtægt omfatte frivillige seksuelle forhold kan forekomme
begrebsmæssigt ulogisk og vil i almindelig sprogbrug fremstå som en absurditet; en
umulighed.
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
8
Det fremgår af Straffelovrådets betænkning, at rådet var opmærksom på, at dette forhold taler
imod indførelsen af en sådan bestemmelse.
Straffelovrådet lagde imidlertid vægt på, at det efter rådets opfattelse generelt ikke vil være
nødvendig [for en person over den kriminelle lavalder] at anvende vold eller trussel om vold
for at opnå samleje med et barn under 12 år, idet et sådant samleje generelt vil kunne opnås i
kraft af gerningsmandens fysiske eller psykiske overlegenhed.
Det fremgår dog også af betænkningen, at Straffelovrådet er opmærksom på, at der i praksis
kan forekomme tilfælde, hvor et seksuelt forhold mellem f.eks. en 15-årig og et fysisk og
psykisk tidligt udviklet barn på lige under 12 år vil kunne have en sådan frivillig og
jævnbyrdig karakter, at det vil kunne forekomme mindre rimeligt at betegne forholdet som
”voldtægt”.
Straffelovrådet antager imidlertid, at sådanne forhold er sjældne.
Hvorvidt sådanne forhold også her i Grønland må antages at være sjældent forekommende
foreligger ikke belyst. HBSC skolebørns-undersøgelser har imidlertid vist, at den seksuelle
debutalder er betydeligt lavere i Grønland end i Danmark.
I en HBSC undersøgelse i Grønland fra 2006 angav hele 29 % (heraf 20 % af pigerne) at have
haft seksuel debut som 13-årige. 16 % angav at have haft seksuel debut som 12 årige, mens 5
% angav at have haft seksuel debut som 11årige eller før denne alder.
Begrebsmæssige forenklinger og tilpasning af sprogligt utidssvarende formuleringer
Lovforslaget indebærer ud over de ovenfor beskrevne hovedelementer, at en række
bestemmelser i kriminalloven affattes i et sprog, som er mere tidssvarende. Det gælder bl.a.
kriminallovens § 93 om menneskehandel og kriminallovens § 84 om blufærdighedskrænkelse.
En række bestemmelser i kriminallovens kapitel om seksualforbrydelser omfatter (isoleret
betragtet) kun seksuelle handlinger over for personer af modsat køn. Disse bestemmelser
finder imidlertid tilsvarende anvendelse for handlinger over for personer af samme køn, i
medfør af kriminallovens § 82. Forslaget indebærer, at § 82 ophæves, og at de pågældende
bestemmelser fremover finder anvendelse på også seksuelle handlinger over for personer af
samme køn. Det forudsættes, at begrebet ”samleje” i kriminalloven fremover også omfatter
analt samleje.
Ændring af retsplejeloven: Beskikkelse af bisidder for ofre for menneskehandel
Endelig foreslås det, at der i den grønlandske retsplejelov gives adgang til beskikkelse af en
bisidder for forurettede i sager vedr. overtrædelse af kriminallovens § 93 om menneskehandel.
Bisidderen kan f.eks. være en medarbejder fra socialforvaltningen.
4. Lovudvalgets indstilling
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
9
Et enigt udvalg indstiller forslaget til vedtagelse.
Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling.
Anders Olsen
Formand
Siumut
Sofia Geisler
Inuit Ataqatigiit
Justus Hansen
Demokraterne
Stine Egede
Inuit Ataqatigiit
Aleqa Hammond
Nunatta Qitornai
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
10
BILAG 1
Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt
misbrug – Oversigt over konventionens indhold
Konventionens kapitel 1 (artikel 1-3) indeholder bl.a. bestemmelser om konventionens formål
og definitioner. Det fremgår bl.a., at et ”barn” i konventionens forstand er en person under 18
år.
Kapitel 2 (artikel 4-9) indeholder bestemmelser om tiltag til forebyggelse af seksuel
udnyttelse og seksuelt misbrug af børn, herunder om uddannelse af børn og af personer, der
har kontakt med børn i deres arbejde, og om børns deltagelse i relevante beslutningsprocesser
mv.
Kapitel 3 (artikel 10) vedrører nationale tiltag for at sikre koordination og samarbejde i
indsatsen for at beskytte børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Kapitel 4 (artikel 11-14) vedrører støtte- og beskyttelsesforanstaltninger over for ofre for
seksuel udnyttelse eller misbrug. Kapitel 4 forpligter staterne til bl.a. at sikre, at der sker
underretning af de relevante myndigheder, når der er rimelig anledning til at tro, at et barn er
offer for en forbrydelse, der er omfattet af konventionen. I tilfælde, hvor forældrene eller de
personer, der tager sig af barnet, er involveret i forbrydelserne, forpligter kapitel 4 endvidere
staterne til at sikre mulighed for, at gerningsmanden kan fjernes fra familien, og at ofret
tilsvarende kan fjernes i en periode.
Kapitel 5 (artikel 15-17) indeholder bestemmelser om behandling af personer, der er dømt
eller under efterforskning for forbrydelser omfattet af konventionen. Staterne skal også sikre
behandling, der er tilpasset børn under den kriminelle lavalder, der begår seksuelle
krænkelser.
Kapitel 6 (artikel 18-29) indeholder bestemmelser om straf.
Efter artikel 18 skal staterne kriminalisere forsætlige seksuelle aktiviteter med børn, som ikke
har nået den mindstealder for seksuelle aktiviteter, som er fastsat i national ret (den seksuelle
lavalder). Endvidere skal staterne bl.a. kriminalisere forsætlige tilfælde af seksuelle aktiviteter
med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler.
Konventionens artikel 19 stiller krav om, at staterne bl.a. skal kriminalisere den, der forsætligt
rekrutterer eller tvinger et barn til prostitution, eller som tjener herpå, samt den, der forsætligt
modtager seksuelle ydelser fra et barn, der er prostitueret.
Artikel 20 vedrører staternes forpligtelser til at kriminalisere børnepornografi. Efter
bestemmelsen skal det bl.a. være strafbart at fremstille, besidde, sælge, eller på anden måde
gøre børnepornografi tilgængeligt for andre. Der kan dog tages forbehold for kriminalisering
af fremstilling og besiddelse af børnepornografi i tilfælde, som involverer børn, der har nået
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
11
den seksuelle lavalder, som er fastsat i national ret, hvis billederne fremstilles eller besiddes
med deres samtykke og udelukkende til privat brug.
Endvidere skal det være strafbart forsætligt og ved hjælp af informations- og
kommunikationsteknologi at skaffe sig adgang til børnepornografi. Stater, som ratificerer
konventionen, har dog mulighed for at tage forbehold over for denne bestemmelse.
Konventionens artikel 21 forpligter staterne til at kriminalisere forskellige forhold vedrørende
striptease-shows og andre former for pornografisk optræden, hvori der medvirker børn (d.v.s.
personer under 18 år). Staterne skal således bl.a. kunne straffe den, der er tilskuer til en sådan
optræden, eller som rekrutterer et barn til at deltage i en sådan optræden.
Konventionens artikel 22 forpligter staterne til at sikre, at det er strafbart forsætligt og med et
seksuelt formål at få et barn, som ikke har nået den seksuelle lavalder, til at overvære
seksuelle aktiviteter eller seksuelt misbrug.
Artikel 23 vedrører såkaldt grooming (d.v.s. at en voksen gennem kontakt via internettet får et
barn under den seksuelle lavalder til at mødes med sig, for at opnå sex med barnet).
Efter artikel 27 forpligtes staterne til at sikre, at forbrydelser omfattet af konventionen bliver
mødt med sanktioner, der er effektive, som står i rimeligt forhold til overtrædelsen, og som
har en afskrækkende virkning, når forbrydelsens alvor tages i betragtning.
I kapitel 7 (artiklerne 30-36) er fastsat en række bestemmelser om efterforskning og
retsforfølgning af sager om seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug af børn. Kapitlet
indeholder bl.a. regler om forældelse af strafansvar og om videoafhøring af børn i visse sager.
Efter konventionens artikel 33 forpligtes staterne til at sikre, at forældelsesfristen for bl.a.
tilfælde af seksuelt misbrug af børn, børneprostitution, rekruttering af børn til pornografiske
optrædener og fremstilling af børnepornografisk materiale gør det muligt at indlede
retsforfølgning, efter at ofret er blevet myndigt. Endvidere skal fristen stå i rimeligt forhold til
grovheden af den forbrydelse, der er tale om.
Kapitel 8 (artikel 37) indeholder regler om indsamling og opbevaring af nationale data om
sædelighedsforbrydere.
Kapitel 9 (artikel 38) vedrører staternes samarbejde om bl.a. forebyggelse af seksuelt misbrug
mv., beskyttelse af og hjælp til ofre og efterforskning af forbrydelser omfattet af
konventionen.
Kapitel 10 (artikel 39-41) indeholder bestemmelser om overvågningsmekanismer i henhold til
konventionen.
Kapitel 11 (artikel 42-43) indeholder bestemmelser om forholdet til andre konventioner.
9. november 2018 EM2018/19
----------------
EM 2018/19
LABU j.nr. 01.25.01/18EM-LABU-00019
12
Kapitel 12 (artikel 44) indeholder bestemmelser om proceduren i forbindelse med ændringer
af konventionen.
Kapitel 13 (artikel 45-50) indeholder konventionens afsluttende bestemmelser.


Side 1 | 1
Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
13. december 2018
L 123
Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for
Grønland. (Seksualforbrydelser m.v.).
Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).
Ordførerindlæg og udvalgsbetænkning fra Inatsisartuts behandling af
lovforslaget.
Vedlagt findes fremlæggelse, ordførerindlæg og udvalgsbetænkning
fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget. Inatsisartut vedtog forsla-
get enstemmigt den 14. november 2018.
Med venlig hilsen
Jesper Thinghuus,
udvalgssekretær
Grønlandsudvalget 2018-19
L 123 Bilag 2
Offentligt