Skriftlig fremsættelse (13. december 2018)

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1827

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/beslutningsforslag/b69/20181_b69_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (13. december 2018)
    Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks indgåelse
    af overenskomst af 19. november 2018 mellem Kongeriget
    Danmark på den ene side og Republikken Polen på den
    anden side om afgrænsningen af havområder i Østersøen
    (Beslutningsforslag nr. B 69)
    Beslutningsforslaget skal muliggøre Danmarks tilslutning
    til overenskomsten mellem Danmark og Polen om den mari-
    time afgrænsning i Østersøen mellem Bornholm og Polen.
    Overenskomsten blev undertegnet den 19. november
    2018 i Bruxelles.
    Der har pågået forhandlinger mellem Danmark og Polen
    om den maritime afgrænsning siden 1970’erne. Flere for-
    handlingsrunder, herunder i 1999, i 2003 og i 2007 endte
    uden resultat. En ny forhandlingsrunde blev derfor indledt
    den 1. marts 2018.
    Grundlaget for grænsedragningsforhandlingerne er FN’s
    Havretskonvention, som både Polen og Danmark har ratifi-
    ceret.
    Parterne er enige om, at grænsen skulle fastlægges i over-
    ensstemmelse med midtlinjeprincippet.
    Parterne var imidlertid ikke enige om hvordan midtlinjen
    skulle beregnes. Midtlinjen er en linje, der overalt ligger lige
    langt fra de respektive staters kyster. Polen argumenterede
    dog oprindeligt for, at midtlinjen skulle beregnes mellem
    Sverige og Polen, og at der således skulle ses bort fra Born-
    holm. Danmark har – i overensstemmelse med FN´s Hav-
    retskonvention og retspraksis – fastholdt, at midtlinjen skul-
    le beregnes mellem Bornholm og Polen.
    Det ca. 3.600 km2 store område mellem disse oprindelige
    positioner udgør ”Det Grå Område”.
    Efter et intensivt forhandlingsforløb med afholdelse af 9
    møder, dels i Danmark og dels i Polen, nåede parterne den
    17. oktober til enighed om et kompromis. Kompromisset in-
    debærer, at Danmark tildeles 80 pct. af Det Grå Område, og
    Polen tildeles 20 pct. af Det Grå Område.
    Enigheden som blev opnået den 17. oktober blev efterføl-
    gende bekræftet ved undertegnelse af selve overenskomsten
    den 19. november 2018.
    Overenskomsten fastlægger forløbet af grænselinjen for
    parternes eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsok-
    kel i det pågældende område og træder i kraft 30 dage efter
    at parterne skriftligt har meddelt hinanden, at deres nationa-
    le godkendelsesprocedurer er afsluttet.
    Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsa-
    ger forslaget, skal jeg tillade mig at anbefale det til det høje
    Tings velvillige behandling.
    Til beslutningsforslag nr. B 69 Folketinget 2018-19
    AS001827