Fremsat den 13. december 2018 af Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22303

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B70/20181_B70_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. december 2018 af Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om forbud mod eksport og salg af våben, dele til våben og krigsmateriel til
    lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt
    Folketinget pålægger regeringen at suspendere al eksport og salg af våben, dele til våben og krigsmateriel til lande, der kræn-
    ker menneskerettighederne alvorligt og at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative initiativer med hen-
    blik på at gøre det obligatorisk for danske myndigheder at give afslag på tilladelse til eksport og salg af våben, dele til våben
    og krigsmateriel til sådanne lande.
    Beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2018-19
    AX022303
    Bemærkninger til forslaget
    Danmark bør værne om menneskerettigheder og demokra-
    ti, og det er afgørende at få stoppet autoritære regimers ad-
    gang til våben og krigsmateriel, der kan bruges til at under-
    trykke befolkninger eller til alvorlige brud på international
    humanitær ret og til systematiske krænkelser af menneske-
    rettighederne.
    Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at
    suspendere al eksport og salg af våben, dele til våben og
    krigsmateriel til lande, der krænker menneskerettighederne
    alvorligt eller overtræder den internationale humanitære ret.
    Med dette beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne des-
    uden at følge op på, at regeringen den 22. november 2018
    besluttede at suspendere godkendelser af eksport af våben
    og visse dualuse produkter til Saudi-Arabien.
    Regimet i Saudi-Arabien er skyldigt i undertrykkelse af
    befolkningen og står bag voldsomme angreb på og bomb-
    ninger af hospitaler og skoler i Yemen – en situation, som
    har udløst hungersnød, og som koster hundredtusindvis af
    uskyldige børn livet. Ifølge Oxfam IBIS risikerer 14 millio-
    ner mennesker at dø af sult, hvis vi ikke handler hurtigt
    (»Stop våbenhandellen – red Yemens børn«, oxfamibis.dk).
    FN᾽s generalsekretær, António Guterres, har krævet et
    øjeblikkeligt stop af angrebene i Yemen, og Europa-Parla-
    mentet har ligeledes opfordret alle medlemslande til at stop-
    pe våbenhandelen med Saudi-Arabien. (»Yemen: UN chief
    hails »signs of hope« in world’s worst man-made humanita-
    rian disaster«, news.un.org/en).
    Forslagsstillerne bakker derfor fuldt og helt op om, at
    Danmark følger trop med lande som Belgien, Tyskland,
    Norge og Grækenland og suspenderer salg af våben, våben-
    dele og krigsmateriel til Saudi-Arabien. Der er imidlertid
    flere steder i verden, hvor menneskerettighederne systema-
    tisk krænkes, og der er behov for at se på den danske praksis
    vedrørende våbensalg og generelt indføre et forbud mod vå-
    beneksport til lande, der krænker menneskerettighederne al-
    vorligt.
    Opgørelser fra Justitsministeriet (siden »Statistikker over
    udførsel af militært udstyr« på justitsministeriet.dk) viser
    eksempelvis, at danske forsvarsvirksomheder siden 2014 har
    haft tilladelse til at sælge våben til Egypten til en værdi af i
    alt ca. 175 mio. kr. Menneskerettighedssituationen i Egypten
    har de seneste år været alvorligt under pres, hvilket menne-
    skerettighedsorganisationerne Amnesty International og Hu-
    man Rights Watch bl.a. beretter om (se landerapporterne på
    amnesty.org/en og hrw.org).
    Siden 2014 er der også blevet givet tilladelse til salg af vå-
    ben til De Forenede Arabiske Emirater for ca. 208 mio. kr.
    og til Saudi-Arabien for ca. 9,9 mio. kr. Der er tale om lan-
    de, hvor menneskerettighederne har svære vilkår ifølge
    f.eks. Human Rights Watch.
    Danmark har underskrevet FN’s våbenhandelstraktat
    (ATT), som specifikt forbyder overførsel af våben og am-
    munition, når det er dokumenteret, at de bliver brugt til
    krigsforbrydelser, eller når der er en overvejende risiko for,
    at våbnene og ammunitionen vil blive brugt til brud på men-
    neskerettighederne og international humanitær ret.
    Danmark støtter desuden EU’s regelsæt på våbeneksport-
    området, og forslagsstillerne finder det vigtigt, at Danmark
    fører en meget restriktiv praksis på området og bidrager til
    at få flere EU-lande til at støtte op om en stram gennemfø-
    relse af EU’s regelsæt vedrørende våbeneksport.
    Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at stramme op,
    så vi ikke står i en situation, hvor Danmark kan levere våben
    til regimer, som er kendt for at begå overgreb på menneske-
    rettighedsområdet.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Eva Flyvholm (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod eksport
    og salg af våben, dele til våben og krigsmateriel til lande,
    der krænker menneskerettighederne alvorligt.
    (Beslutningsforslag nr. B 70)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3