Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 13. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om
ungdomsskoler
(Styrket praksisfaglighed m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af
27. december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i
lov nr. 554 af 29. maj 2018, § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018
og lov nr. 1323 af 27. november 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bortset fra håndværk
og design samt«: »billedkunst, musik og«.
2. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i
praktik, jf. 1. pkt., i op til en uge på 8. klassetrin og en uge
på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive
udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
samråd med forældrene, jf. § 54.«
3. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valg-
faget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1,
nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne
valgfag.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
4. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 13, stk. 9, 3. pkt., ændres »§ 14,
stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk. 1, 2, 3 og 6«.
5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen på 8. klasse-
trin aflægger eleverne prøve i det valgfag, som eleven har
valgt efter § 9, stk. 8.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
6. I § 14, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2« til: »de 9.-klasseprø-
ver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som
er nævnt i stk. 3«.
7. § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.«
8. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab« til:
»tysk og fransk«.
9. I § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres
»Prøverne i håndværk og design samt madkundskab« til:
»Frivillige prøver efter 3. pkt.«
10. I § 14, stk. 5, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres
»andre praktisk betonede fag« til: »praktisk betonede fag«.
11. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« to ste-
der til: »stk. 1-6«.
12. I § 19 f, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk. 8«,
og i § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk.
6«.
13. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 3
og 4«.
Lovforslag nr. L 126 Folketinget 2018-19
Undervisningsministeriet, j.nr. 18/14342
CU000532
§ 2
I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af
lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
foretages følgende ændringer:
1. § 13, nr. 7, ophæves.
2. I § 23, stk. 3, udgår »og 7«.
§ 3
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret
ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften til kapitel 2 a indsættes efter »afgangseksa-
men«: », prøve på 8. klassetrin«.
2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 8 a, stk. 2, 1.
pkt., i § 8 a, stk. 6, 1. pkt., og i § 8 c indsættes efter »af-
gangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«.
3. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »afgangseksamen«:
», prøven på 8. klassetrin«.
§ 4
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes efter »afgangseksa-
men«: », prøve på 8. klassetrin«.
2. I § 5 a, stk. 1 og stk. 6, indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 5 a, stk. 1, i § 5 a, stk. 4, 1. pkt., i § 5 a, stk.
6, og i § 5 c indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på
8. klassetrin«.
3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afgangseksamen«:
», prøven på 8. klassetrin«.
§ 5
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af
8. maj 2017, som ændret ved § 18 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »heltidsundervisning
på«: »8. og«, og i § 3 a, stk. 1, 1, og 2. pkt., i § 3 a, stk. 2 og
stk. 3, indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«.
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 7.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ik-
ke anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lo-
vens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 9, stk.
8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, for-
bliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 9, stk. 9, jf. denne lovs § 1, nr. 3. Reg-
ler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 14, stk. 5-7, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 14, stk. 6-8, jf. denne lovs § 1, nr. 5.
2
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række initiativer, der skal sikre,
at alle elever får bedre mulighed for at arbejde med deres
praksisfaglige kompetencer.
Ved praksisfaglighed forstås:
– praktiske færdigheder og kreativitet,
– arbejdskendskab, arbejdspladsfærdigheder og virke-
trang,
– værkstedsfærdigheder,
– færdigheder i at kunne skifte perspektiv mellem del og
helhed samt
– færdigheder i at kunne anvende teorier i praksis.
De praksisfaglige elementer skal ses i sammenhæng med de
fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. De fire ho-
vedområder er: kontor, handel og forretning; teknologi, byg-
geri og transport; fødevarer, jordbrug og oplevelser; samt
omsorg, sundhed og pædagogik.
Praksisfaglighed er således en overordnet betegnelse for
en bred vifte af kundskaber og færdigheder, som bl.a. kom-
mer til udtryk i de praktiske/musiske fag, men ikke er be-
grænset hertil. Ved siden af de initiativer, der kræver lovæn-
dring, bliver der således også gennemført et udviklingspro-
jekt i skoleårene 2018/19 og 2019/20 med fokus på udvik-
ling af den praksisfaglige og anvendelsesorienterede under-
visning i folkeskolens fag og emner mv.
En øget praksisfaglighed i folkeskolen vil bidrage til, at
skolen i højere grad end i dag fremmer flere forskellige
aspekter af den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse.
Samtidig er praksisfaglighed og boglighed ikke hinandens
modsætninger.
Ved at lade det praksisfaglige fylde mere i folkeskolen vil
det naturligt gøre flere elever mere bevidste om, at erhvervs-
uddannelserne også er en mulighed for de bogligt dygtige
elever med praktiske evner. Ligesom en mere praksisfaglig
og anvendelsesorienteret tilgang i undervisningen kan styrke
elevernes generelle faglige udvikling gennem en mere varie-
ret skoledag.
Den 12. juni 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Al-
liance og Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-
parti en aftale om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen.
Det er aftalt at indføre et toårigt obligatorisk praktisk/
musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve i 8. klasse
efter kommunalbestyrelsens beslutning, at styrke de praksis-
faglige elementer i den obligatoriske projektopgave i 9.
klasse, at give alle elever ret til erhvervspraktik samt at
igangsætte det ovennævnte praksisfaglige udviklingsprojekt.
Aftaleparterne anser denne aftale som første fase i forhold
til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen og
dermed i forhold til at få flere unge til at søge og gennemfø-
re en erhvervsuddannelse.
Flere høringssvar har endvidere peget på, at ordningen
med en prøve i 8. klasse efter kommunalbestyrelsens beslut-
ning ville medføre store lokale forskelle.
Som opfølgning herpå indgik regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti) den 22. november
2018 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ”Fra folke-
skole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden”, hvor-
af det bl.a. fremgår, at den aftalte prøve i 8. klasse i elevens
obligatoriske praktiske/musiske valgfag gøres obligatorisk,
og at prøven skal tælle med i beregningen af, om eleven har
bestået folkeskolens afgangseksamen. Efter aftalen skal den
obligatoriske prøve i det praktiske/musiske valgfag afholdes
første gang i skoleåret 2020/21. Den aftalte obligatoriske
prøve i elevens obligatoriske praktiske/musiske valgfag træ-
der således i det hele i stedet for prøveordningen i aftalen af
12. juni 2018, hvor kommunerne selv skal kunne vælge, om
der afholdes prøve.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse
2.1.1. Gældende ret
Fagrækken i folkeskolen blev senest fastlagt ved lov nr.
1640 af 26. december 2013.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 5, stk. 2, at undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for de
tre fagblokke: Humanistiske fag, praktiske/musiske fag og
naturfag. Det følger endvidere af § 5, stk. 2, nr. 2, at fag-
blokken praktiske/musiske fag omfatter:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
d) Håndværk og design samt madkundskab på et eller fle-
re klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
Herudover fastslår folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne
på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal til-
bydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120
undervisningstimer årligt. Valgfagene kan være et af de i §
9, stk. 1, angivne fag, fx billedkunst, medier, filmkundskab,
drama, musik, håndværk og design eller madkundskab, et
fag omfattet af § 9, stk. 5, fx metal/motorværksted, bygge-
værksted, iværksætter eller sundhed og sociale forhold, eller
et kommunalt valgfag, jf. § 9, stk. 6.
Efter § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb,
bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der ud-
bydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udby-
des som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde
de valgfag, der som udgangspunkt udbydes som 1- eller 2-
årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
Efter § 16, stk. 3, 2. pkt., er der i lovens bilag 1 fastsat år-
lige vejledende timetal for de fag, for hvilke der ikke er fast-
sat årlige minimumstimetal. I folkeskolelovens bilag 1 er
der fastsat følgende vejledende timetal for de praktiske/
musiske fag:
3
Klassetrin Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. I alt
Idræt 60 60 60 90 90 90 60 60 60 630
Musik 60 60 60 60 60 30 330
Billedkunst 30 60 60 60 30 240
Håndværk og design samt
madkundskab
90 120 120 60 390
Valgfag 60 60 60 180
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Eleverne skal møde både boglige og praktiske udfordringer i
folkeskolen, men gennem en årrække er de praktiske, kreati-
ve og håndværksmæssige fag gledet i baggrunden i folke-
skolen. Der er behov for at rette op på den balance. En øget
praksisfaglighed i folkeskolen vil også bidrage til, at skolen
i højere grad end i dag fremmer flere forskellige aspekter af
den enkelte elevs alsidige udvikling og dannelse.
Med henblik på at sikre, at alle elever modtager undervis-
ning i et praktisk/musisk fag i udskolingen, foreslås det, at
det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et to-
årigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. klasse.
Der er udviklet en lang række valgfag, der har praktisk/
musisk indhold, f.eks. medier og metal/motorværksted. Det
er imidlertid ikke alle skoler, der råder over de nødvendige
undervisningsfaciliteter til alle disse fag. Samtidig bliver det
uforholdsmæssigt ressourcekrævende, hvis der skal udvikles
prøver til samtlige disse fag, jf. hertil afsnit 2.2. Det foreslås
derfor, at de praktiske/musiske valgfag, som eleverne skal
have tilbudt, og som eleverne skal vælge imellem, begræn-
ses til de praktiske/musiske fag, som skolerne allerede i dag
har pligt til at undervise i, dvs. musik, billedkunst, håndværk
og design samt madkundskab. Det bemærkes i denne forbin-
delse, at eleverne allerede modtager undervisning i idræt på
alle klassetrin i udskolingen, hvorfor faget ikke medtages.
Det foreslås herudover, at alle elever skal tilbydes det
praktiske/musiske valgfag håndværk og design. Derudover
kan eleverne tilbydes et eller flere af følgende praktiske/
musiske valgfag: billedkunst, madkundskab eller musik.
Kommunerne får således mulighed for alene at tilbyde
håndværk og design, men kan også supplere med udbud af
de tre andre fag. Det giver kommunerne mulighed for at til-
passe udbuddet efter antallet af spor på den enkelte skole og
adgangen til relevante faglokaler.
Eleverne vil skulle tage ét af de ovenstående fire prakti-
ske/musiske valgfag i 7.-8. klasse. Hvis der kun tilbydes
valgfag i håndværk og design, skal eleverne vælge dette fag
som det obligatoriske valgfag. Hvis der tilbydes håndværk
og design og et, to eller tre af de øvrige valgfag, vil eleven
skulle vælge mellem disse.
Det betyder, at elevernes obligatoriske valgfag i både 7.
og 8. klasse fremover vil skulle være et toårigt praktisk/
musisk valgfag, hvori der er udviklet en prøve, jf. afsnit 2.2.
Valgfagene i håndværk og design samt madkundskab er al-
lerede i dag toårige. Der vil således ikke ske nogen ændring
for disse valgfag. Billedkunst og musik er derimod i dag kun
etårige valgfag. Det bliver derfor nødvendigt at udvikle toå-
rige valgfag med en faglig progression over de to år, således
at det bliver muligt for eleverne at aflægge en prøve i disse
fag, der er sammenlignelig med prøverne i håndværk og de-
sign samt madkundskab.
Valgfagene vil skulle bygge videre på de kundskaber og
færdigheder, der er opnået i den obligatoriske undervisning i
fagene, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2.
Ændringerne foreslås gennemført inden for rammerne af
elevernes eksisterende skoledag. Forslaget ændrer således
ikke ved reglerne om, at eleverne skal have tilbudt valgfag i
mindst 120 undervisningstimer årligt, svarende til to valgfag
(2 x 60 timer), og at der fortsat vil kunne tilbydes alle de øv-
rige valgfag, der måtte blive udbudt i dag, herunder kommu-
nale valgfag, som frivillige valgfag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 13, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Folkeskoler
Bestemmelserne om aflæggelse af prøver i 9. klasse er se-
nest ændret ved lov nr. 1746 af 27. december 2016, hvor fol-
keskolens afgangseksamen blev indført.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 1, aflægger eleverne ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver. De obligatoriske 9.-
klasseprøver, der samlet set betegnes folkeskolens afgangs-
eksamen, består af prøver i mundtlig dansk, skriftlig dansk,
skriftlig matematik, engelsk samt en fælles prøve, hvori fa-
gene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal
den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter ud-
trækning henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag
og inden for fagblokken naturfag. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok.
4
Folkeskolelovens § 14, stk. 5, fastslår endvidere, at eleven
ud over de obligatoriske prøver efter § 14, stk. 1 og 2, ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin kan indstille
sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-
sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 7, udarbejder eleverne på
9. klassetrin en obligatorisk projektopgave. Opgaven be-
dømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Undervis-
ningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopga-
ven. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 692 af
20. juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse,
hvoraf fremgår, at klassens eller klassetrinnets lærere i sam-
råd med eleverne udvælger et eller flere overordnede emner,
inden for hvilket eleverne vælger et delemne, der giver mu-
lighed for at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra
flere fag. Delemnet skal indeholde en problemformulering,
som godkendes af den af klassens eller klassetrinnets lærere,
der konkret vejleder eleverne under projektarbejdet. Valg-
fag, der ikke indgår i prøverækken, og som eleven undervi-
ses i på 9. klassetrin, skal indgå i elevens projektopgave.
Projektopgaven skal resultere i et produkt og en fremlæggel-
se, som vælges af eleverne inden for de rammer, som er til
rådighed på skolen.
2.2.1.2. Frie skoler
Efter den gældende bestemmelse i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., i lov
om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven),
skal eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på
9. klassetrin, aflægge folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 5 a,
stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at eleverne på
en skole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmin-
dre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ik-
ke afholder prøverne.
Bestemmelserne blev indsat med § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, i
lov nr. 577 af 9. juni 2006. Det fremgår af bemærkningerne
til dette lovforslag, jf. lovforslag nr. L 185 i Folketingstiden-
de 2005-2006, tillæg A, side 6140, at eleverne på en skole,
der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkesko-
lens afgangsprøver, medmindre skolen meddeler Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Bestemmelserne fik deres nugældende ordlyd med lov nr.
1746 af 27. december 2016, hvor det blev indføjet i bestem-
melserne, at de omfatter folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler
om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri
grundskole og dens elever, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 6, 2.
pkt., og for en efterskole eller fri fagskole og dens elever, jf.
§ 5 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 6, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at undervisningsmini-
steren fører særskilt tilsyn med undervisningen på skoler,
der giver undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder
folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Bestemmelsen blev indført med § 2, nr. 2, i lov nr. 577 af
9. juni 2006. Det fremgår af bemærkningerne til dette lov-
forslag, jf. lovforslag nr. L 185 i Folketingstidende
(2005-2006), tillæg A, side 6140, at der med forslaget ind-
førtes en pligt for Undervisningsministeriet til at føre et sær-
skilt tilsyn med de efterskoler, husholdningsskoler og hånd-
arbejdsskoler, som har 9. klasse, men som ikke afholder fol-
keskolens afgangsprøver. Det fremgår endvidere af bemærk-
ningerne til dette lovforslag, at formålet med forslaget er, at
ministeriet kan få bedre indblik i kvaliteten af undervisnin-
gen, idet der for disse skoler ikke vil foreligge indberetnin-
ger om afgangsprøverne og prøveafholdelsen. Tilsynsindsat-
sen vil bl.a. omfatte undersøgelse af, om skolens elever af-
lægger prøve på andre skoler som privatister, om elevernes
uddannelsesfrekvens efter afsluttet 9. klasse, og de mål og
indholdsplaner, som skolen er forpligtet til at udarbejde.
Bestemmelsen indebærer, at Undervisningsministeriet fø-
rer et særskilt tilsyn med undervisningen på efterskoler og
frie fagskoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, og
som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klas-
seprøver.
Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i
friskolelovens § 8 c, at undervisningsministeren kan fratage
en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overhol-
der bestemmelserne herom i § 8 a, og det fremgår af den
gældende bestemmelse i § 5 c i lov om efterskoler og frie
fagskoler, at undervisningsministeren kan fratage en skole
adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne
herom i § 5 a.
Bestemmelserne blev indført med § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, i
lov nr. 577 af 9. juni 2006. Det fremgår af bemærkninger til
dette lovforslag, jf. lovforslag nr. L 185 i Folketingstidende
(2005-2006), tillæg A, side 6140, at bestemmelsen i frisk-
olelovens § 8 c er fastsat med baggrund i friskolelovens §
21, stk. 2, hvor undervisningsministeren over for skoler, der
ikke følger lovens bestemmelser, og regler og aftaler, der er
fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisnings-
ministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfal-
de helt eller delvist og kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis. Da disse økonomiske sanktioner kan være uhensigts-
mæssige over for skoler, der ikke overholder reglerne om af-
holdelse af afgangsprøver, kan undervisningsministeren i
stedet for fratage en skole adgangen til at afholde folkesko-
5
lens afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmel-
serne i lovens § 8 a om aflæggelse af folkeskolens afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøver.
2.2.1.3. Ungdomsskoler
Efter den gældende bestemmelse i § 3 a, stk. 1, i lov om
ungdomsskoler (ungdomsskoleloven) aflægger eleverne på
en ungdomsskole, der giver heltidsundervisning på 9. klas-
setrin, folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at
den ikke afholder prøverne. Folkeskolens afgangseksamen
og 9.-klasseprøver afholdes efter de regler herom, der gæl-
der for folkeskolen og dens elever.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan undervisningsministeren
fastsætte regler om ungdomsskolernes meddelelse efter stk.
1, 1. pkt., herunder om tidsfrister herfor samt om elevers ad-
gang til fritagelse for deltagelse i folkeskolens afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver. Det følger endvidere af bestemmel-
sens stk. 3, at ungdomsskolen på sin hjemmeside på inter-
nettet skal offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afhol-
der folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. stk.
1, og orientere forældrene herom ved elevens tilmelding til
skolen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er behov for at styrke elevernes oplevelse af, at det
praksisfaglige indhold af undervisningen er vigtigt. En prø-
ve i et praktisk/musisk valgfag vil understrege vigtigheden
af praksisfaglighed. Eleverne kan dermed demonstrere deres
praksisfaglighed, og prøven kan anvendes som en del af
grundlaget for vurderingen af elevernes praksisfaglige for-
udsætninger i uddannelsesparathedsvurderingen.
Som det er nu, kan idræt blive udtrukket som prøvefag i 9.
klasse, men ellers er det frivilligt for eleven, om denne øn-
sker at gå til prøve i et praktisk/musisk fag. Det er derfor øn-
skeligt med endnu en prøve i et praktisk/musisk fag.
Samtidig er der imidlertid stor prøvetrængsel i 9. klasse. Det
foreslås derfor, at eleverne skal til prøve i deres praktiske/
musiske valgfag (håndværk og design, billedkunst, musik og
madkundskab), når de afslutter undervisningen på 8. klasse-
trin, jf. afsnit 2.1.
Prøven vil også skulle udbydes på prøveafholdende frie
grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler, da aflæggelse af
prøven vil være en forudsætning for, at eleverne har aflagt
folkeskolens afgangseksamen. Bestemmelserne om aflæg-
gelse af prøver mv. i friskolelovens kapitel 2 a, i kapitel 1 a i
lov om efterskoler og frie fagskoler og i ungdomsskolelo-
vens § 3 a skal derfor udvides til at omfatte prøve på 8. klas-
setrin.
Endelig ændres den nuværende obligatoriske projektopga-
ve i 9. klasse, så det fremover er udgangspunktet, at projek-
topgaven har et tydeligt praksisfagligt element. Samtidig
fjernes kravet om, at valgfag, der ikke indgår i prøverækken,
og som eleven undervises i på 9. klassetrin, skal indgå i ele-
vens projektopgave. Disse ændringer kræver ikke lovæn-
dring, men vil blive foretaget i bekendtgørelse nr. 692 af 20.
juni 2014 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-6 og 8-12, og §§
3-5, samt bemærkningerne hertil.
2.3. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse
2.3.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning
(fra den 1. august 2019 varetages denne funktion af den
kommunale ungeindsats) kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner.
Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal
ske udsendelse af kommunens elever i praktik i virksomhe-
der og institutioner på et eller flere af klassetrinnene fra 6.-9.
klasse. Skolebestyrelsen har endvidere kompetence til at
fastsætte principper for skolens virksomhed, herunder ud-
sendelse i praktik mv., jf. folkeskolelovens § 44, stk. 2, nr.
7.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Erhvervspraktik skal give eleverne en fornemmelse af, hvor-
dan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige ar-
bejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde i en virksomhed.
Det er imidlertid ikke alle skoler, der prioriterer at sende
eleverne i praktik.
Det foreslås derfor, at den eksisterende praktikordning bli-
ver udvidet, så en elev får ret til at komme i praktik i mindst
en uge på både 8. og 9. klassetrin, også selvom skolebesty-
relsen og skolelederen ikke bakker op om det.
Det vil indebære, at skolerne skal tilrettelægge undervis-
ningen, så det er muligt at give de elever, der vælger at bru-
ge denne ret, undervisning med et indhold som den øvrige
klasse har modtaget, så de ikke kommer bagud.
Det vil være elevens opgave at finde en praktikplads, hvis
eleven ønsker at benytte retten til at komme i praktik.
Beslutningen om at udnytte retten til praktik vil skulle
træffes af eleven i samråd med forældrene som ved andre
valg om undervisningen, herunder valg af valgfag, jf. folke-
skolelovens § 12, stk. 4, og tilmelding til frivillige prøver, jf.
folkeskolelovens § 14, stk. 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil have økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige som følge af den obligatoriske
prøve i det praktiske/musiske valgfag.
Forslaget om en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske
valgfag vil medføre kommunale meromkostninger da lærer-
ne i folkeskolen skal forberede og efterbehandle prøverne.
Givet at alle elever i folkeskolens 8. klasse skal tage den ob-
6
ligatoriske prøve, forventes den årlige kommunale omkost-
ning at blive 29,2 mio. kr. fra 2021 og frem.
Forslaget vil endvidere medføre en meromkostning i Un-
dervisningsministeriet til administration af censorkorpset på
0,3 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Omkostningen afholdes
inden for Undervisningsministeriets egen ramme.
Herudover vil Undervisningsministeriet have udviklings-
omkostninger på ca. 0,8 mio. kr. i 2019 i forbindelse med
udvikling af Fælles Mål og prøver i billedkunst og musik.
Udviklingsomkostningerne afholdes ligeledes inden for Un-
dervisningsministeriets egen ramme.
Samlet set vurderes lovforslaget at medføre merudgifter
på 29,2 mio. kr. årligt fra og med 2021. Omkostningerne,
der afholdes inden for Undervisningsministeriets nuværende
ramme indgår ikke i den samlede omkostningsvurdering.
De frie grundskoler er omfattet af kravene om en obligato-
risk prøve i det praktiske/musiske valgfag. Omkostningerne
finansieres via det statslige tilskud pr. elev på de frie grund-
skoler, der er fastsat som en andel af den gennemsnitlige
kommunale omkostning pr. folkeskole.
Implementeringen af forslaget vil medføre tidsafgrænsede
administrative konsekvenser i stat og kommuner, men ikke
it-relaterede konsekvenser.
For så vidt angår det obligatoriske praktiske/musiske valg-
fag, vil Undervisningsministeriet skulle udarbejde nye Fæl-
les Mål, skrive nye læseplaner og undervisningsvejledninger
i billedkunst og musik, samt rammer for prøverne for fagene
billedkunst og musik, som fremover bliver toårige trinfor-
løb.
Forslaget indebærer endvidere ændringer i indholdet af
kommunernes administration af valgfag. Undervisningsmi-
nisteriet har konstateret, at kompetencedækningen i de fire
fag ligger under eller på gennemsnittet, men at der i alle fa-
gene er uudnyttede ressourcer i form af lærere med linjefag
eller tilsvarende kompetencer, som ikke underviser i fagene.
Med hensyn til den prøve, som valgfaget afsluttes med, vil
Undervisningsministeriet skulle udarbejde prøver i fagene
billedkunst og musik.
Antallet af prøver og censorer, der skal håndteres i den stats-
lige prøveadministration, vil således stige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 26. september
2018 til den 24. oktober 2018 været i høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks
Billedkunstlærere, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private
Skoler, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund,
Danske Døves Landsforbund, Dansk Center for Undervis-
ningsmiljø, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dansk
Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kultursko-
leledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Regio-
ner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Fore-
ning, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisatio-
ner, De Private Sociale Tilbud (LOS), Den faglige forening
Håndværk og Design, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Dokumentati-
ons- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efter-
skoleforeningen, Fag og Arbejde, Foreningen af Danske
Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen
af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen for Forældre til
Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen for Madkundskab,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fælles-
råd, Frie Skolers lærerforening, Institut for Menneskerettig-
heder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Konkur-
rencestyrelsen, Landsforening af 10. klasseskoler i Dan-
mark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU),
Landsorganisationen i Danmark, Landssamråd for PPR-che-
fer, Lilleskolerne, Musiklærerforeningen, Rigsrevisionen,
Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole
og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Ung-
domsskoleforeningen og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 29,2 mio. kr. årligt fra og med 2021.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
7
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk.
2, udbydes valgfag som 1-årige trinforløb, bortset fra hånd-
værk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-åri-
ge trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige
trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der
efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som
trinforløb på op til 3 år.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 2, efter »bortset fra hånd-
værk og design samt« indsættes: »billedkunst, musik og«.
Forslaget vil indebære, at opregningen af toårige trinfor-
løb udvides fra håndværk og design samt madkundskab til
også at omfatte billedkunst og musik. Dermed vil varighe-
den af trinforløbene for de praktiske/musiske valgfag blive
reguleret således: ”[…] håndværk og design samt billed-
kunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige
trinforløb, […]”.
Den foreslåede løsning indebærer, at billedkunst og musik
bliver 2-årige trinforløb, således at eleverne kan modtage
undervisning i både 7. og 8. klasse med henblik på at aflæg-
ge prøve i faget i 8. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Der-
med vil eleverne i alle fire praktiske/musiske valgfag, hvori
der skal aflægges prøve, modtage undervisning af samme
varighed og omfang uanset fag.
Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at ændre
bekendtgørelse nr. 185 af 5. marts 2018 om formål, kompe-
tencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksom-
hedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), så-
ledes at der fastlægges kompetencemål, færdighedsområder
og vidensområder for et toårigt valgfag i billedkunst og for
et toårigt valgfag i musik.
Valgfagene i håndværk og design samt madkundskab er
allerede i dag toårige. Der vil således ikke ske nogen æn-
dring for disse valgfag.
De toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig
progression over det to årige trinforløb. Det vil være muligt
at holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf. folkeskole-
lovens § 25 a.
Kommunerne vil kunne udbyde en fortsættelse af under-
visningen i de fire fag på 9. klassetrin som kommunale valg-
fag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.1, samt § 1, nr. 3, om det obligatoriske praktiske/
musiske valgfag i 7.-8. klasse og bemærkningerne hertil.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk.
3, kan skolens leder med inddragelse af Ungdommens Ud-
dannelsesvejledning (fra den 1. august 2019 den kommunale
ungeindsats, jf. § 9, nr. 1, i lov nr. 745 af 8. juni 2018) tilby-
de eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i
praktik i virksomheder og institutioner.
Det følger af gældende ret, at skolen har en forpligtelse til
at hjælpe eleverne med at finde en praktikplads, når skolen
vælger at tilbyde eleverne, at de i kortere perioder udsendes
i praktik i virksomheder og institutioner.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt., at
eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i prak-
tik, jf. 1. pkt., i op til en uge på 8. klassetrin og en uge på 9.
klassetrin.
Forslaget vil indebære, at eleverne får et retskrav på at bli-
ve udsendt i praktik i virksomheder og institutioner, såkaldt
erhvervspraktik, i 8. og 9. klasse. Retskravet vil omfatte op
til én uge i 8. klasse og op til én uge i 9. klasse. Det vil være
op til eleven, i hvilket omfang dette retskrav gøres gælden-
de. En elev, som benytter sig af retten til at komme i praktik,
vil således ikke være forpligtet til at være i praktik i en hel
uge, men kan nøjes med at benytte retskravet til at komme i
praktik i fx tre dage i 8. klasse.
Retskravet på praktik vil supplere skolelederens eksister-
ende adgang til at beslutte at sende eleverne i praktik. Be-
stemmelsen vil således kun kunne få selvstændig betydning
i de tilfælde, hvor skolelederen ikke tilbyder praktik i 8. og
9. klasse. I disse tilfælde vil skolerne bliver nødt til at tilret-
telægge undervisningen, så det er muligt at give de elever,
der vælger at bruge retten til at komme i praktik, undervis-
ning med et indhold som den øvrige klasse har modtaget, så
de ikke kommer bagud (supplerende undervisning).
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der forud for
skoleåret sker en rammesætning af praktikmuligheden. Sko-
lens leder vil således kunne fastsætte et tidspunkt af skole-
8
året, hvori praktikken i givet fald finder sted. Den almindeli-
ge undervisning vil derved kunne tilrettelægges i sammen-
hæng med elevernes praktik, således at udbyttet heraf bliver
størst muligt sammenholdt med det afbræk i undervisningen,
som udsendelse i praktik vil indebære – både for den pågæl-
dende elev og klassen.
Hvis skolelederen tilbyder praktik i en bestemt uge i sko-
leåret, vil en elev ikke kunne påberåbe sig retskravet og der-
ved komme i praktik i en anden uge. Det skyldes, at eleven i
så fald allerede har fået tilbudt den uges praktik, som eleven
har krav på.
Det vil være elevens opgave at finde en praktikplads, hvis
eleven ønsker at benytte retten til at komme i praktik.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54,
stk. 1, 1. pkt., tilkommer forældrenes rettigheder efter bl.a. §
9, stk. 4, og §§ 12-14 og de i medfør af loven fastsatte regler
den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54,
stk. 1, 2. pkt., træffer elever, der ikke er undergivet foræl-
drenes myndighed, selv afgørelse efter bl.a. § 14, stk. 5.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 54,
stk. 2, kan skolen bortset fra spørgsmålene om skolegangens
begyndelse og varighed anse den, der har eleven i pleje, for
bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indeha-
vers vegne.
Det foreslås, at der i § 9, stk. 3, indsættes som 3. pkt., at
afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i prak-
tik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med for-
ældrene, jf. § 54.
Forslaget vil indebære, at beslutningen træffes af eleven,
og at skolen alene vil skulle påse, at eleven har drøftet
spørgsmålet med forældrene, ikke at elevens forældre er eni-
ge i beslutningen.
Det bemærkes hertil, at elevinddragelse er et grundlæg-
gende princip i folkeskolen, idet folkeskolelovens § 1, stk.
3, foreskriver, at eleverne skal forberedes til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter, samt at skolens virke skal
være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. En række
bestemmelser i folkeskoleloven foreskriver endvidere kon-
kret inddragelse af elever.
Beslutningen om at udnytte retten til praktik vil således
skulle træffes af eleven i samråd med forældrene som ved
andre valg om den konkrete tilrettelæggelse af undervisnin-
gen, herunder valg af valgfag, jf. § 12, stk. 4, og tilmelding
til frivillige prøver, jf. § 14, stk. 5.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærknin-
gerne hertil om ændring af folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1.
pkt., om varetagelse af forældrenes rettigheder.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.3, om ret til erhvervspraktik i 8. og 9.
klasse.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 9, stk. 7, 1. pkt., at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge
mindst ét valgfag. Det følger endvidere af den gældende be-
stemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, 2. pkt., at der skal
tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst
120 undervisningstimer årligt. Det vejledende timetal for ét
valgfag er 60 timer årligt, jf. folkeskolelovens bilag 1.
Det foreslås, at der tilføjes et nyt stk. 8, 1. pkt., hvorefter
eleverne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes valgfaget hånd-
værk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene
billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10.
Dermed vil der være pligt til at tilbyde valgfaget hånd-
værk og design til elever i 7. og 8. klasse og samtidig mulig-
hed for at tilbyde et eller flere af valgfagene billedkunst,
musik og madkundskab. Herudover vil der kunne tilbydes
andre frivillige valgfag i samme omfang som i dag. Der vil
således fortsat være pligt til at tilbyde eleverne valgfag i et
omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.
Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere
skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende
folkeskolelovs § 22, stk. 7.
Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering
af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne
fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valg-
fag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et be-
stemt antal tilmeldte elever.
Forslaget ændrer ikke ved reglerne for skolernes tilrette-
læggelse af tiden for konfirmationsforberedelsen, jf. folke-
skolelovens § 53.
Det foreslås endvidere, at det fastslås i et nyt stk. 8, 2. pkt.,
at eleven vil skulle vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det vil betyde, at eleven på 7. og 8. klassetrin skal vælge
et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-10, angivne valgfag, dvs.
håndværk og design, billedkunst, musik eller madkundskab.
Dermed vil eleverne være forpligtede til at vælge et prak-
tisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De fire valgfag vil alle
være toårige trinforløb, jf. den foreslåede ændring i lovfor-
slagets § 1, nr. 1, så eleverne vil skulle have det samme
valgfag begge år.
Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse
fag der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens 1. pkt. og be-
mærkningerne hertil ovenfor.
Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om, og
eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget i 8. og 9. klasse i
stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er mu-
ligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske valgfag, som
eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærlig-
gende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil ele-
ven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye
skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støt-
te), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen
i faget på det pågældende klassetrin.
Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den
enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis
skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører
9
det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supple-
rende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.
Det bemærkes, at der ikke ændres på reglerne om det sam-
lede udbud af valgfag, hvorfor eleverne fortsat vil have mu-
lighed for at vælge yderligere valgfag. Eleverne vil således
ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprog-
fag (fx tysk, fransk eller spansk) som frivillige valgfag, i det
omfang fagene tilbydes.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 4, 1. pkt., om be-
kendtgørelser udstedt i medfør af folkeskolelovens § 9, stk.
8, der bliver stk. 9. Disse vil således forblive i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9,
stk. 9.
Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.1, samt § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil om det obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8.
klasse.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13,
stk. 5, skal der for elever på 8. og 9. klassetrin samt for ele-
ver, der forlader skolen efter 7. klassetrin, ske bedømmelsen
af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14,
stk. 1, 2 og 5, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakte-
rer). Der gives ikke standpunktskarakterer på andre af
grundskolens klassetrin. Efter bestemmelsens stk. 6, gives
der standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og
9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddel-
bart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige
standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at
de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der
ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart
inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i fol-
keskolelovens § 13, stk. 9, at skolens leder udfærdiger et be-
vis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9.
klassetrin. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilken un-
dervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne
standpunktskarakterer. Beviset skal tillige indeholde oplys-
ning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14,
stk. 1, 2 og 5.
Det foreslås, at henvisningerne til prøvefagene i § 13, stk.
5 og stk. 9, udvides fra »§ 14, stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk.
1, 2, 3 og 6«.
Med forslaget vil henvisningerne fortsat omfatte alle prø-
vefag, dvs. de bundne prøver, jf. stk. 1 og 2, den nye prøve i
elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8.
klasse, jf. stk. 3, og frivillige prøver, jf. stk. 5, der bliver stk.
6.
Forslaget vil indebære, at eleverne i 8. klasse vil få stand-
punktskarakterer i det praktiske/musiske valgfag, som ele-
ven har valgt efter den foreslåede bestemmelse i folkeskole-
lovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3.
Det bemærkes, at dette kan have indflydelse på uddannel-
sesparathedsvurderingen i 8. klasse, hvor det vurderes, om
eleverne har de faglige, sociale, personlige og praksisfaglige
forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gen-
nemføre den ønskede ungdomsuddannelse, jf. vejledningslo-
vens § 2 g, stk. 1. Det er således en betingelse for at blive
vurderet uddannelsesparat, at eleven har mindst 4,0 (eller
5,0, hvis eleven søger en 3-årig gymnasial uddannelse) i
gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer i 8.
klasse, jf. vejledningslovens § 2 g, stk. 2.
Forslaget vil endvidere indebære, at bevis for 7., 8. og 9.
klasse kan indeholde oplysning om en eventuel prøvekarak-
ter i det obligatoriske praktiske/musiske valgfag, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil om en obligatorisk prøve i det praktiske/musiske
valgfag i 7.-8. klasse.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14,
stk. 1, aflægger eleverne ved afslutningen af undervisningen
på 9. klassetrin folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver. De obligatoriske 9.-klasseprøver, der samlet set be-
tegnes folkeskolens afgangseksamen, består af prøver i
mundtlig dansk, skriftlig dansk, skriftlig matematik, engelsk
samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og
geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to
prøver, som udvælges efter udtrækning henholdsvis inden
for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken
naturfag. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfag-
lige blok.
Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk.
5, fastslår endvidere, at eleven ud over de obligatoriske prø-
ver efter § 14, stk. 1 og 2, ved afslutningen af undervisnin-
gen på 9. klassetrin kan indstille sig til folkeskolens 9.-klas-
seprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt
madkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det
pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt
madkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klas-
setrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt un-
dervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyl-
des. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at an-
dre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til fri-
villige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer.
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14,
stk. 6, fastsætter undervisningsministeren regler om de prø-
ver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om bl.a. aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5
for visse elever. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørel-
se nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens prøver (prø-
vebekendtgørelsen).
Bestemmelserne om fritagelse for aflæggelse folkeskolens
prøver fremgår af prøvebekendtgørelsens §§ 33-39. Det føl-
ger af bekendtgørelsens § 33, at elever, for hvem prøveaf-
læggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke
10
skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folke-
skolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller
flere prøver eller delprøver. Beslutningen om fritagelse for-
udsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil
kunne aflægge prøve på særlige vilkår. Efter bekendtgørel-
sens § 28 skal skolens leder tilbyde særlige prøvevilkår til
elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at li-
gestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en
forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige
niveau.
Det foreslås, at der i § 14 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter
eleverne ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9,
stk. 8.
Forslaget vil indebære, at de eksisterende obligatoriske og
frivillige 9.-klasseprøver suppleres med en prøve på 8. klas-
setrin i elevernes valgfag efter § 9, stk. 8, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 3. Eleverne vil således ved afslutnin-
gen af 8. klasse skulle til prøve i enten håndværk og design,
billedkunst, musik eller madkundskab.
Prøven vil – i lighed med de eksisterende prøver i hånd-
værk og design samt madkundskab – være praktisk/mundt-
lig.
Prøven vil skulle afholdes i forlængelse af, at eleven af-
slutter undervisningen i faget. Det betyder, at det er muligt
at semesterlæse fagene, således at eleverne modtager kon-
centreret undervisning i en periode på hvert klassetrin og
herefter går til prøve i førstkommende prøvetermin. Prøven
skal dog aflægges på 8. klassetrin.
Prøven vil også skulle udbydes på prøveafholdende frie
grundskoler, efterskoler og ungdomsskoler. Der henvises til
lovforslagets § 3 om frie grundskoler, lovforslagets § 4 om
efterskoler og lovforslagets § 5 om ungdomsskoler samt be-
mærkningerne hertil.
Det bemærkes, at eleverne efter den gældende folkeskole-
lovs § 14, stk. 5, selv kan vælge, om de vil indstille sig til
prøve i valgfagene håndværk og design samt madkundskab.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8-10, at muligheden for
at gå til frivillig prøve i praktisk betonede fag bliver omfat-
tet af en bemyndigelse til undervisningsministeren, som her-
efter vil kunne fastsætte nærmere regler om hvilke fag, der
er frivillige prøvefag.
Det bemærkes, at eleverne i 8. klasse vil skulle modtage
standpunktskarakterer i faget, ligesom eleverne gør i dag i
alle andre fag, der er prøvefag. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Herudover vil prøvekarakteren skulle indgå i beregnings-
grundlaget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangs-
eksamen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og be-
mærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at ændre
bekendtgørelse nr. 1090 af 29. august 2018 om folkeskolens
prøver (prøvebekendtgørelsen), således at der fastlægges
nærmere regler om obligatoriske prøver i 8. klasse. Der vil
endvidere skulle udvikles prøvevejledninger i billedkunst og
musik, som ikke tidligere har været prøvefag.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 6, stk. 4, 2. pkt.,
om regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 14, stk.
5-7, der bliver stk. 6-8. Disse vil således forblive i kraft, ind-
til de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 14, stk. 6-8.
Der henvises herudover til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.2, samt § 1, nr. 4, 7 og 8-10, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 14,
stk. 3, skal eleven for at bestå folkeskolens afgangseksamen
have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klas-
seprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennem-
snittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for
skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obli-
gatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig
matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Det foreslås, at § 14, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres, såle-
des at »de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2« ændres til:
»de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på
8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at beregningen af,
om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, dvs.
har opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit, udvides til
også at omfatte prøven i det obligatoriske toårige praktiske/
musiske valgfag, som eleverne vil afslutte med en prøve i 8.
klasse.
Hvor der hidtil har indgået 7 obligatoriske prøver i bereg-
ningsgrundlaget, vil der således fremover indgå 8 obligatori-
ske prøver. De prøver, som herefter indgår i beregningen af,
om eleverne har bestået folkeskolens afgangseksamen, vil
være: Praktisk/musisk valgfag (håndværk og design, billed-
kunst, musik eller madkundskab), mundtlig dansk, skriftlig
dansk, skriftlig matematik, mundtlig engelsk, en fællesprøve
i fysik/kemi, biologi og geografi, samt to udtræksprøver i
henholdsvis fagblokken humanistiske fag (dansk, engelsk,
tysk/fransk, historie, samfundsfag eller kristendomskund-
skab) og fagblokken naturfag (matematik, geografi, biologi,
fysik/kemi eller idræt).
Da prøvekarakteren fremover vil indgå i beregningsgrund-
laget for, om eleven har bestået folkeskolens afgangseksa-
men, vil karakteren kunne få indflydelse på, om eleven op-
når retskrav på optagelse på en ungdomsuddannelse.
Det bemærkes, at eleverne i 8. klasse vil skulle modtage
standpunktskarakterer i faget, ligesom eleverne gør i dag i
alle andre fag, der er prøvefag. Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Forslaget vil endvidere indebære, at bevis for 7., 8. og 9.
klasse vil kunne indeholde oplysning om prøvekarakteren i
det obligatoriske praktiske/musiske valgfag, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3 og 5.
Til nr. 7
11
Af den gældende bestemmelse i folkeskolelovs § 14, stk. 4,
fremgår, at der efter bestået afgangseksamen udfærdiges et
eksamensbevis.
I henhold til de gældende regler udstedes bevis for folke-
skolens 9. - eller 10.-klasseprøver, bevis for elever, der ud-
skrives efter 7. klassetrin samt enkeltfagsbeviser på hvidt
A4-papir af passende kvalitet. Der må kun udstedes ét origi-
nalbevis. Skolens leder kan dog efter anmodning udlevere
kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Her-
udover kan skolens leder udstede et nyt originalbevis, hvis
det første udstedte bevis inddrages og tilintetgøres. Skolens
pligt til at opbevare beviser, herunder oplysninger, der er
nødvendige for at udstede bevis, er reguleret i arkivlovgiv-
ningen, forvaltningsloven og databeskyttelseslovgivningen.
Det foreslås, at § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres, så
det fremgår, at efter bestået afgangseksamen udfærdiges et
digitalt eksamensbevis, samt at forældrene og eleven efter
anmodning kan modtage en bekræftet udskrift af det digitale
eksamensbevis.
En fuldstændig tilsvarende ændring af bestemmelsen
fremgår af § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016,
som indeholder bestemmelser om digitalt eksamensbevis,
der endnu ikke er sat i kraft. Denne bestemmelse foreslås
ophævet ved lovforslagets § 2, nr. 1. Den her foreslåede æn-
dring er således af rent lovteknisk karakter.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der udfærdiges et
digitalt eksamensbevis til elever, der har bestået folkesko-
lens afgangseksamen. Eksamens- og prøveresultaterne vil
således blive registreret elektronisk. Denne digitalisering
forventes at lette tilgangen for borgerne til deres beviser,
herunder bidrage til at lette situationer, hvor bevis måtte væ-
re blevet forlagt.
Til indberetning af de digitale beviser er etableret en data-
baseløsning, Karakterdatabasen, som blev taget i brug i sko-
leåret 2017/18. Karakterdatabasen indeholder oplysninger
om standpunktskarakterer for 8.-10. klasse og karakterer for
prøver i 8.-10. klasse (bundne, udtrukne samt frivillige og
valgfrie prøver) samt oplysning om resultatet af folkesko-
lens afgangseksamen. Oplysningerne registreres af skolerne.
Skolerne har pligt til at indberette beviset til Karakterdataba-
sen samtidigt med udstedelsen, således at der sikres over-
ensstemmelse mellem oplysningerne i Karakterdatabasen og
det udleverede bevis.
Skolerne vil fortsat have ansvaret for udlevering af bevi-
ser, og får nu hjemmel til at udstede det digitalt eksempelvis
ved udsendelse til elevernes e-boks. Skolen vil også kunne
udlevere beviset på hvidt A4-papir (gerne af passende kvali-
tet), idet oplysninger om fag og karakterer som fremgår af
de udstedte beviser skal modsvare de data, som skolen skal
registrere i Karakterdatabasen.
Forældrene og eleven vil efter anmodning til skolen skulle
modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
Bekræftet udskrift af et digitalt eksamensbevis vil være ve-
derlagsfri.
Skolerne vil som hidtil i henhold til arkivlovgivningen og
forvaltningsloven – og i overensstemmelse med databeskyt-
telseslovgivningen – have pligt til at opbevare beviser, her-
under oplysninger, der er nødvendige for at udstede bevis.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13,
til ændringen i lov nr. 1746 af 27. december 2016, samt til
samme lovforslags specielle bemærkninger til § 13, nr. 5, jf.
Folketingstidende 2016-17, A, L 59 som fremsat, side 20f.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 6, stk. 2, hvoraf
fremgår, at bestemmelsen vil skulle sættes i kraft af under-
visningsministeren, ligesom det oprindelig er fastsat med
hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 2, nr. 1,
hvori der er redegjort for baggrunden for, at bestemmelsen
nyaffattes, samt til lovforslagets bemærkninger til § 6, stk.
2, for så vidt angår ikrafttræden.
Til nr. 8-10
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 5, at ud
over de nævnte prøver i stk. 1 og 2, kan eleven ved afslut-
ningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til fol-
keskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, hånd-
værk og design samt madkundskab, hvis eleven har afsluttet
undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i hånd-
værk og design samt madkundskab kan gennemføres ved af-
slutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at
eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prø-
vekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan fast-
sætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er om-
fattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om ind-
stilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Det foreslås som konsekvens af det nye stk. 3, der indsæt-
tes med lovforslagets § 1, nr. 5, at den hidtidige regulering
af frivillige prøver i valgfagene håndværk og design samt
madkundskab ændres.
Som følge heraf foreslås det, at håndværk og design samt
madkundskab tages ud af opregningen af frivillige prøvefag
i § 14, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt. Adgangen til
at aflægge frivillig prøve bliver i stedet omfattet af en be-
myndigelse til undervisningsministeren i bestemmelsens 3.
pkt.
Det foreslås endvidere, at henvisningen i bestemmelsens
2. pkt. til »Prøverne i håndværk og design samt madkund-
skab« ændres til: »Frivillige prøver efter 3. pkt.«.
Ændringen vil indebære, at eleverne vil kunne gennemfø-
re prøver i et praktisk betonet frivilligt prøvefag ved afslut-
ningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleve-
rne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekra-
vene kan opfyldes.
Dette vil således gøre sig gældende for prøver i praktisk
betonede fag, som undervisningsministeren har besluttet
skal være frivillige prøvefag. Det kunne fx være håndværk
og design, billedkunst, musik og madkundskab.
Herudover ændres henvisningen til »andre praktisk beto-
nede fag« i bestemmelsens 3. pkt., til »praktisk betonede
fag«.
12
Dette vil indebære, at bemyndigelsen vil omfatte alle
praktisk betonede fag, herunder de fire fag efter den foreslå-
ede bestemmelse i § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets
§ 1, nr. 3. Dermed vil undervisningsministeren kunne fast-
sætte nærmere regler om, at en elev, som måtte vælge at ta-
ge to af de obligatoriske praktiske/musiske valgfag (hånd-
værk og design, musik, billedkunst og madkundskab), kan
gå til prøve i begge fag.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil om en
obligatorisk prøve i det praktiske/musiske valgfag i 7.-8.
klasse.
Til nr. 11
Det følger af den gældende folkeskolelovs § 14, stk. 6, at
undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som
er nævnt i stk. 1-5, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om
udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fage-
ne, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udar-
bejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og ka-
raktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at
omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karak-
ter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sy-
geprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for ele-
ver med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervis-
ningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.
Det foreslås, at § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres, såle-
des at »stk. 1-5« to steder bliver til: »stk. 1-6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med
lovforslagets § 1, nr. 5, tilføjes et nyt stk. 3 til bestemmel-
sen, som også indeholder bestemmelser om prøver, og som
skal være omfattet af bemyndigelsen til, at undervisningsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19 f,
stk. 4, finder § 14, stk. 7, tilsvarende anvendelse for 10.-
klasseprøver.
Det foreslås, at § 19 f, stk. 4, ændres, således at der henvi-
ses til § 14, stk. 8, i stedet for til stk. 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af hen-
visningen til folkeskolelovens § 14, stk. 7, der bliver stk. 8,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 54, stk. 1, 2. pkt., at elever, der ikke er undergivet
forældrenes myndighed, selv træffer afgørelse efter § 12, §
14, stk. 5, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk.
4, og § 27, stk. 1.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres, således at der
henvises til § 14, stk. 6, i stedet for til stk. 5.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af hen-
visningen til folkeskolelovens § 14, stk. 5, der bliver stk. 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 54, stk. 1, 1. pkt., at forældrenes rettigheder efter § 3 b, §
9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34,
36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkom-
mer den eller de personer, som har forældremyndigheden
over eleven.
Det foreslås, at § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at der
henvises til både § 9, stk. 3 og 4, og ikke blot til stk. 4.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse, således
at det kommer til at fremgå, at også forældrenes rettigheder
efter den foreslåede ændring i folkeskolelovens § 9, stk. 3,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, tilkommer den eller
de personer, som har forældremyndigheden over eleven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 5, og bemærk-
ningerne hertil.
Til § 2
Til nr. 1
Ved § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016 er bestemmel-
sen i folkeskolelovens § 14 nyaffattet i sin helhed. Det føl-
ger af affattelsen af § 14, stk. 4, at efter bestået afgangseksa-
men udfærdiges et digitalt eksamensbevis, samt at forældre-
ne og eleven efter anmodning kan modtage en bekræftet ud-
skrift af det digitale eksamensbevis.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 13, nr.
7, der ved fremsættelsen var nr. 5, at forslaget i § 13, nr. 5,
vedrører dels reguleringen af beståkravet for folkeskolens
afgangseksamen, dels udstedelse af digitalt bevis for folke-
skolens afgangseksamen. Det blev i forbindelse med gymna-
siereformen besluttet, at folkeskolens afgangseksamen skul-
le indføres fra og med skoleåret 2017-18, hvorimod ikraft-
træden af beslutningen om digitalisering af beviset afventer,
at fornøden it-understøttelse er etableret. Der var tale om
lovtekniske konsekvensændringer for at undgå tekniske van-
skeligheder og uklarhed i forbindelse med den trinvise
ikrafttræden af § 13, nr. 5. Der henvises til Folketingstiden-
de 2016-17, B, L 59, betænkning afgivet af Undervisnings-
udvalget den 13. december 2016, side 4.
Nyaffattelsen var således foretaget med henblik på at gen-
nemføre de ændringer, der angår digitalisering af beviset,
når fornøden it-understøttelse er etableret. Bestemmelsen er
ikke sat i kraft. Da der ikke kan foretages ændringer i be-
stemmelser, der endnu ikke er trådt i kraft, vil det derfor væ-
re nødvendigt at ophæve § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj
2016 og foretage ændringen på ny.
Det foreslås derfor, at § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj
2016 ophæves, med henblik på at der kan ske nyaffattelse af
bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 7,
og § 6 om nyaffattelsen og ikrafttræden heraf. Der henvises
endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 5, om en obligato-
risk prøve i det praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, som
har aktualiseret behovet for fornyet affattelse.
13
Til nr. 2
Efter § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 2. maj 2016 fastsætter
undervisningsministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 8,
nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2 og 7, om udstedelse af
digitale beviser og om udlevering af bekræftet udskrift af
det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksa-
men.
Det foreslås, at »og 7« udgår af § 23, stk. 3. Dermed vil
ikrafttrædelsesbestemmelsen for lovens § 13, nr. 7, udgå
samtidig med den foreslåede ophævelse af bestemmelsen i §
13, nr. 7.
Til § 3
Til nr. 1
Overskriften til friskolelovens kapitel 2 a lyder »Folkesko-
lens afgangseksamen og 9.-klasseprøver«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 a udvides med en
henvisning til prøve på 8. klassetrin.
Dermed vil overskriften komme til at lyde: »Folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
Præciseringen er en følge af de foreslåede ændringer til
flere bestemmelser i kapitlet, jf. lovforslagets § 3, nr. 2 og 3,
hvortil der henvises.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i friskolelovens § 8 a, stk.
1, 1. pkt., skal eleverne på en fri grundskole, der giver un-
dervisning på 9. klassetrin, aflægge folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i friskolelo-
vens § 8 a, stk. 2, at eleverne på en skole eller en skoleafde-
ling, der er godkendt til at undervise på et andet undervis-
ningssprog end dansk, og som har meddelt Undervisnings-
ministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangsprøver
og 9.-klasseprøver kan aflægge folkeskolens afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse
elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folke-
skolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver.
Efter den gældende friskolelovs § 8 a, stk. 6, skal en fri
grundskole for sine elever afholde folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De
regler om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne, der gælder
for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri
grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-5.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i friskolelo-
vens § 8 c, at undervisningsministeren kan fratage en fri
grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder be-
stemmelserne herom i § 8 a.
Det foreslås, at opregningerne af »folkeskolens afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøver« i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 8 a,
stk. 2, § 8 a, stk. 6, og § 8 c, udvides med en henvisning til
»prøve på 8. klassetrin«. Det foreslås endvidere, at det i § 8
a, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at pligten til at afholde prøver
gælder for skoler, der underviser på 8. og 9. klassetrin.
Forslagene vil indebære, at eleverne på en fri grundskole,
der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folke-
skolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasse-
prøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmini-
steriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en skole – ligesom en skole for sine
elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klas-
seprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmi-
nisteriet, at den ikke afholder prøverne – også skal afholde
prøve på 8. klassetrin, medmindre skolen har meddelt Un-
dervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Forslagene skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens
§ 14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvoref-
ter eleverne i folkeskolen ved afslutningen af undervisnin-
gen på 8. klassetrin aflægger prøve i deres valgfag efter § 9,
stk. 8, og folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lov-
forslagets § 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
skoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da
aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning
for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 3
Efter den gældende friskolelovs § 8 a, stk. 6, skal en fri
grundskole for sine elever afholde folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De
regler om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne, der gælder
for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri
grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-5.
Det foreslås, at opregningen af »folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøverne« i § 8 a, stk. 6, 2. pkt., udvides
med en henvisning til »prøven på 8. klassetrin«.
Forslaget vil indebære, at eleverne på en fri grundskole,
der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folke-
skolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasse-
prøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmini-
steriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en skole – ligesom en skole for sine
elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klas-
seprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmi-
nisteriet, at den ikke afholder prøverne – også skal afholde
prøve på 8. klassetrin, medmindre skolen har meddelt Un-
dervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens §
14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter
eleverne i folkeskolen ved afslutningen af undervisningen
14
på 8. klassetrin aflægger prøve i deres valgfag efter § 9, stk.
8, og folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
skoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da
aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning
for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne
hertil.
Til § 4
Til nr. 1
Overskriften til kapitel 1 a i lov om efterskoler og frie fag-
skoler lyder »Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprø-
ver«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 1 a udvides med en
henvisning til prøve på 8. klassetrin.
Dermed vil overskriften komme til at lyde: »Folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver«.
Præciseringen er en følge af de foreslåede ændringer til
flere bestemmelser i kapitlet, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3,
hvortil der henvises.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 1, i lov
om efterskoler og frie fagskoler, jf. bekendtgørelse nr. 94 af
8. februar 2018 af lov om efterskoler og frie fagskoler, at
eleverne på en skole, der giver undervisning på 9. klassetrin,
aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver,
medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at
den ikke afholder prøverne.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 4, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole for sine ele-
ver skal afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmini-
steriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen
og dens elever, gælder tilsvarende for en efterskole og en fri
fagskole og dens elever.
Efter § 5 a, stk. 6, i den gældende lov om efterskoler og
frie fagskoler, fører undervisningsministeren særskilt tilsyn
med undervisningen på skoler, der giver undervisning på 9.
klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver.
Det følger af den gældende bestemmelse i lovforslagets §
5 c, at undervisningsministeren kan fratage en skole adgan-
gen til at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i
§ 5 a.
Det foreslås, at opregningerne af »folkeskolens afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøver« i § 5 a, stk. 1, 4 og 6, og § 5 c,
udvides med en henvisning til »prøve på 8. klassetrin«. Det
foreslås endvidere, at det i § 5 a, stk. 1 og 6, præciseres, at
pligten til at afholde prøver gælder for skoler, der underviser
på 8. og 9. klassetrin.
Forslagene vil indebære, at eleverne på en efterskole eller
fri fagskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, af-
lægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Under-
visningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en efterskole eller fri fagskole – lige-
som en skole for sine elever skal afholde folkeskolens af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prø-
verne – også skal afholde prøve på 8. klassetrin, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke af-
holder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens §
14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter
eleverne i folkeskolen ved afslutningen af undervisningen
på 8. klassetrin aflægger prøve i deres valgfag efter § 9, stk.
8, og folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
skoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da
aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning
for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3 og 5 og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 5 a, stk. 4, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at en skole for sine ele-
ver skal afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsmini-
steriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen
og dens elever, gælder tilsvarende for en efterskole og en fri
fagskole og dens elever.
Det foreslås, at opregningen af »folkeskolens afgangsek-
samen og 9.-klasseprøverne« i § 5 a, stk. 4, 2. pkt., udvides
med en henvisning til »prøven på 8. klassetrin«.
Forslaget indebærer, at eleverne på en efterskole eller fri
fagskole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, af-
lægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin
og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Under-
visningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en efterskole eller fri fagskole – lige-
som en skole for sine elever skal afholde folkeskolens af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prø-
verne – også skal afholde prøve på 8. klassetrin, medmindre
15
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke af-
holder prøverne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens §
14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter
eleverne i folkeskolen ved afslutningen af undervisningen
på 8. klassetrin aflægger prøve i deres valgfag efter § 9, stk.
8, og folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
skoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da
aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning
for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3 og 5 og bemærkningerne
hertil.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i ungdomsskolelovens § 3
a, stk. 1, aflægger eleverne på en ungdomsskole, der giver
heltidsundervisning på 9. klassetrin, folkeskolens afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt
Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver afholdes
efter de regler herom, der gælder for folkeskolen og dens
elever.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan undervisningsministeren
fastsætte regler om ungdomsskolernes meddelelse efter stk.
1, 1. pkt., herunder om tidsfrister herfor samt om elevers ad-
gang til fritagelse for deltagelse i folkeskolens afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver. Det følger endvidere af bestemmel-
sens stk. 3, at ungdomsskolen på sin hjemmeside på inter-
nettet skal offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afhol-
der folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. stk.
1, og orientere forældrene herom ved elevens tilmelding til
skolen.
Det foreslås, at opregningerne af »folkeskolens afgangs-
eksamen og 9.-klasseprøver« i § 3 a, stk. 1, 1, og 2. pkt., i §
3 a, stk. 2 og stk. 3, udvides med en henvisning til »prøve på
8. klassetrin«. Det foreslås endvidere, at det i § 3 a, stk. 1, 1.
pkt., præciseres, at pligten til at afholde prøver gælder for
skoler, der tilbyder heltidsundervisning på 8. og 9. klasse-
trin.
Forslagene vil indebære, at eleverne i en ungdomsskole,
der giver heltidsundervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger
folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-
klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Det vil indebære, at en ungdomsskole – ligesom en skole
for sine elever skal afholde folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne – også skal
afholde prøve på 8. klassetrin, medmindre skolen har med-
delt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøve-
rne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med folkeskolelovens §
14, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter
eleverne i folkeskolen ved afslutningen af undervisningen
på 8. klassetrin aflægger prøve i deres valgfag efter § 9, stk.
8, og folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforsla-
gets § 1, nr. 3.
Med forslaget sikres det, at elever på prøveafholdende
skoler vil kunne aflægge folkeskolens afgangseksamen, da
aflæggelse af prøve på 8. klassetrin vil være en forudsætning
for, at eleverne har aflagt folkeskolens afgangseksamen. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne her-
til.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 2.2, samt lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne
hertil.
Til § 6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. august
2019.
Med det valgte ikrafttrædelsestidspunkt vil kommunalbe-
styrelserne og skolerne have mulighed for at tilrettelægge
undervisningen i de obligatoriske praktiske/musiske valgfag,
så de kan udbydes fra og med skoleåret 2019/20.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Det bemær-
kes, at hverken den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61,
den gældende friskolelov, jf. dennes § 45, den gældende lov
om efterskoler og frie fagskoler, jf. dennes § 56, eller den
gældende ungdomsskolelov, jf. dennes § 33, gælder for Fær-
øerne og Grønland. Lovene kan heller ikke sættes i kraft ved
kgl. anordning. Det bemærkes, at de bestemmelser i lov nr.
1746 af 27. december 2016, som foreslås ændret ved lovfor-
slagets § 2, er ændringer til folkeskoleloven og derfor om-
fattet af dennes territorialbestemmelse.
Det foreslås endvidere i § 6, stk. 2, at bestemmelsen om
digitale eksamensbeviser i lovforslagets § 1, nr. 7, vil skulle
sættes i kraft af undervisningsministeren, ligesom det var
fastsat med hensyn til § 13, nr. 7, i lov nr. 1746 af 2. maj
2016.
Herved sikres det, at den foreslåede bestemmelse om ud-
stedelse af digitale eksamensbeviser først får virkning fra
det tidspunkt, hvor fornøden it-understøttelse i Karakterda-
tabasen af de digitale eksamensbeviser er på plads.
Med henblik på at undgå usikkerhed om, hvilke elever,
der vil være omfattet af ændringerne, foreslås en overgangs-
bestemmelse i § 6, stk. 3, hvorefter lovens § 1, nr. 1, 3-6 og
8-13, og §§ 3-5 ikke vil skulle finde anvendelse for elever,
der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden. For sådan-
ne elever vil de hidtil gældende regler skulle finde anvendel-
se.
Dermed vil de foreslåede bestemmelser om et obligatorisk
praktisk/musisk valgfag, jf. § 1, nr. 1 og 3, og de foreslåede
bestemmelser om prøve mv. i faget, jf. § 1, nr. 4-6 og 8-13,
samt §§ 3-5, ikke finde anvendelse på elever, der allerede
16
har afsluttet 7. klasse på ikrafttrædelsestidspunktet den 1.
august 2019. Elever, der påbegynder undervisning på 8. el-
ler 9. klassetrin i skoleåret 2019/20 vil således ikke skulle
vælge et praktisk/musisk valgfag, som de så vil kunne kom-
me til prøve i efter blot et års undervisning, og resultatet af
en sådan prøve vil ikke skulle indgå i beregningen af, om
disse elever har bestået folkeskolens afgangseksamen.
En elev, som går 7. klasse om i skoleåret 2019/20, vil der-
imod ikke have afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden
den 1. august 2019, og vil derfor skulle vælge et praktisk/
musisk valgfag, som eleven vil kunne komme til prøve i ved
afslutningen af 8. klasse.
Bestemmelsen om ret til praktik i folkeskolelovens § 9,
stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2, vil ikke være
omfattet af overgangsbestemmelsen. Denne bestemmelse vil
derfor også finde anvendelse for elever, der har afsluttet 7.
klasse på ikrafttrædelsestidspunktet den 1. august 2019.
Herudover vil ændringen af folkeskolelovens § 14, stk. 4,
der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, ikke være
omfattet af overgangsbestemmelsen. Det bemærkes, at æn-
dringen af folkeskolelovens § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, vil
skulle sættes i kraft af undervisningsministeren.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at regler fastsat i medfør af §
9, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 9.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et
nyt stk. 8 i folkeskolelovens § 9 (jf. lovforslagets § 1, nr. 3),
vil have den konsekvens, at det gældende § 9, stk. 8, bliver
til § 9, stk. 9.
Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 185 af 5. marts
2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensom-
råder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og
emner (Fælles Mål) forblive i kraft, indtil den ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af folkeskolelovens §
9, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at regler fastsat i medfør af §
14, stk. 5-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december
2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af for-
skrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 6-8.
Overgangsreglen skyldes, at forslaget om at indsætte et
nyt stk. 3 i folkeskolelovens § 14 (jf. lovforslagets § 1, nr.
5), vil have den konsekvens, at det gældende § 14, stk. 5,
bliver til § 14, stk. 6, at den gældende § 14, stk. 6, bliver til
§ 14, stk. 7, og at den gældende § 14, stk. 7, bliver til § 14,
stk. 8.
Med det foreslåede vil bekendtgørelse nr. 1090 af 29. au-
gust 2018 om folkeskolens prøver og bekendtgørelse nr.
1260 af 12. november 2018 om folkeskolens prøveterminer
og prøvedatoer i skoleåret 2018/2019 forblive i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
folkeskolelovens § 14, stk. 6-8, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 2 i lov nr. 397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr.
554 af 29. maj 2018, § 9 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov
nr. 1323 af 27. november 2018, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 9. ---
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra
håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-
årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-åri-
ge trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag,
der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som
trinforløb på op til 3 år.
1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bortset fra håndværk
og design samt«: »billedkunst, musik og«.
Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i
kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og insti-
tutioner.
Stk. 4-7. ---
2. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i
praktik, jf. 1. pkt., i op til en uge i 8. klasse og en uge i 9.
klasse. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt
i praktik i 8. og 9. klasse træffes af eleven i samråd med for-
ældrene, jf. § 54.«
3. I § 9 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfa-
get håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes
valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1,
nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge ét af de i 1. pkt. angivne
valgfag.«
Stk. 8. Undervisningsministeren fastsætter regler for kom-
munalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag,
der tilbydes efter stk. 6.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
§ 13. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der
forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af ele-
vernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1, 2
og 5, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der
gives ikke standpunktskarakterer på andre af grundskolens
klassetrin.
Stk. 6-8. ---
4. I § 13, stk. 5, 1. pkt., og § 13, stk. 9, 3. pkt., ændres »§ 14,
stk. 1, 2 og 5« til: »§ 14, stk. 1, 2, 3 og 6«.
18
Stk. 9. Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der
går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin. Beviset skal
indeholde oplysning om, hvilken undervisning eleven har
deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Be-
viset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i for-
bindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1, 2 og 5.
Stk. 10. ---
§ 14. ---
Stk. 2. ---
5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger eleverne prøve i det valgfag, som eleven har valgt
efter § 9, stk. 8.«
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven
have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klas-
seprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennem-
snittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for
skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obli-
gatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig
matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
6. I § 14, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2« til: »de 9.-klasseprø-
ver, som er nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som
er nævnt i stk. 3«.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksa-
mensbevis.
7. § 14, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbe-
vis.«
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-
sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
8. I § 14, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres
»tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab« til:
»tysk og fransk«.
9. I § 14, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres
»Prøverne i håndværk og design samt madkundskab« til:
»Frivillige prøver efter 3. pkt.«.
10. I § 14, stk. 5, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres
»andre praktisk betonede fag« til: »praktisk betonede fag«.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de prø-
ver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-
verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prø-
ver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver
der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse
og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om,
at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere ka-
rakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for
11. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« to ste-
der til: »stk. 1-4 og 6«.
19
elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Undervis-
ningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodnin-
ger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er
fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler herom.
§ 19 f. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. § 14, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for 10.-
klasseprøver.
12. I § 19 f, stk. 4, ændres »§ 14, stk. 7« til: »§ 14, stk. 8«,
og i § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 5« til: »§ 14, stk.
6«.
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 4, og §§
12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de
i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de per-
soner, som har forældremyndigheden over eleven. Elever,
der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv
afgørelse efter § 12, § 14, stk. 5, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20,
stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Stk. 2. ---
13. I § 54, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4« til: »§ 9, stk. 3
og 4«.
§ 2
I lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse og forskellige andre love (Indførelse af folke-
skolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannel-
serne og ændringer som følge af lovgivning om de gymnasi-
ale uddannelsers indhold m.v.) foretages følgende ændrin-
ger:
§ 13. ---
Nr. 1-6. ---
7. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gen-
nemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
1. § 13, nr. 7, ophæves.
20
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en
prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles
prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte
fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholds-
vis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fag-
blokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt ud-
trækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker
udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i
det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i
yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den huma-
nistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven
have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klas-
seprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennem-
snittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter for
skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obli-
gatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skriftlig
matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt
eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmodning
modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-
sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de prø-
ver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-
verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prø-
ver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om, hvilke prø-
21
ver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedøm-
melse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prø-
ver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en la-
vere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udform-
ning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at
aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodnin-
ger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er
fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler herom.«
Nr. 8-13. ---
§ 23. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2 og
7, om udstedelse af digitale beviser og om udlevering af be-
kræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkesko-
lens afgangseksamen.
2. I § 23, stk. 3, udgår »og 7«.
§ 3
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved §
1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændringer:
Kapitel 2 a
Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver
1. I overskriften til kapitel 2 a indsættes efter »afgangseksa-
men«: », prøve på 8. klassetrin«.
§ 8 a. Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning
på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervis-
ningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på
en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet
undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne,
hvis skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ik-
ke afholder prøverne for disse elever.
Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er
godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end
dansk, og som har meddelt Undervisningsministeriet, at den
ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprø-
ver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever
afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Skolen skal meddele
2. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 8 a, stk. 1, 1. pkt., tre steder i § 8 a, stk. 2, 1.
pkt., i § 8 a, stk. 6, 1. pkt., og i § 8 c indsættes efter »af-
gangseksamen«: », prøve på 8. klassetrin«.
22
Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i
prøverne.
Stk. 3-5. ---
Stk. 6. En fri grundskole skal for sine elever afholde folke-
skolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre
skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke af-
holder prøverne. De regler om afgangseksamen og 9.-klasse-
prøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder
tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk.
1-5.
Stk. 7. ---
3. I § 8 a, stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »afgangseksamen«:
», prøven på 8. klassetrin«.
§ 8 c. Undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole
adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne
herom i § 8 a.
§ 4
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
Kapitel 1 a
Folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver
1. I overskriften til kapitel 1 a indsættes efter »afgangseksa-
men«: », prøve på 8. klassetrin«.
§ 5 a. Eleverne på en skole, der giver undervisning på 9.
klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen og 9.-
klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisnings-
ministeriet, at den ikke afholder prøverne.
Stk. 2-3. ---
2. I § 5 a, stk. 1 og stk. 6, indsættes efter »undervisning på«:
»8. og«, og i § 5 a, stk. 1, i § 5 a, stk. 4, 1. pkt., i § 5 a, stk. 6,
og i § 5 c indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«.
Stk. 4. En skole skal for sine elever afholde folkeskolens af-
gangseksamen og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prø-
verne. De regler om afgangseksamen og 9.-klasseprøverne,
der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvaren-
de for en skole og dens elever, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med un-
dervisningen på skoler, der giver undervisning på 9. klasse-
trin, og som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen og
9.-klasseprøver.
3. I § 5 a, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »afgangseksamen«:
», prøven på 8. klassetrin«.
§ 5 c. Undervisningsministeren kan fratage en skole adgan-
gen til at afholde folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i
§ 5 a.
§ 5
23
I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 8.
maj 2017, som ændret ved § 18 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
§ 3 a. Eleverne på en ungdomsskole, der giver heltidsunder-
visning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksa-
men og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Un-
dervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Folke-
skolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver afholdes efter
de regler herom, der gælder for folkeskolen og dens elever.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
ungdomsskolernes meddelelse efter stk. 1, 1. pkt., herunder
om tidsfrister herfor samt om elevers adgang til fritagelse
for deltagelse i folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasse-
prøver.
Stk. 3. Ungdomsskolen skal på sin hjemmeside på internettet
offentliggøre oplysning om, hvorvidt den afholder folkesko-
lens afgangseksamen og 9.-klasseprøver, jf. stk. 1, og orien-
tere forældrene herom ved elevens tilmelding til skolen.
1. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »heltidsundervisning
på«: »8. og«, og i § 3 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i § 3 a, stk. 2 og
stk. 3, indsættes efter »afgangseksamen«: », prøve på 8.
klassetrin«.
24