Klimapolitisk redegørelse 2018 af 12/12 18.

Redegørelse nr. R 7 (12/12 2018) Folketinget 2018-19
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Klimapolitisk redegørelse 2018 af 12/12 18.
(Redegørelse nr. R 7).
Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian
Lilleholt):
1. MINISTERFORORD
Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som
verden står overfor. Videnskaben peger på, at den nuværen-
de udledning af drivhusgasser med stor sandsynlighed vil
føre til markante globale temperaturstigninger, der kan ud-
fordre vores fremtidige velfærd, vækst og sikkerhed. De glo-
bale udledninger af drivhusgasser skal derfor reduceres væ-
sentligt og være i nul omkring år 2050, hvis vi skal undgå al-
vorlige klimaforandringer. Det skylder vi de fremtidige gene-
rationer.
Det var derfor et historisk vendepunkt, da Danmark sam-
men med resten af verden tilsluttede sig Parisaftalen. Målet
er at holde den globale temperaturstigning et godt stykke un-
der 2 °C og helst 1,5 °C, og aftalen forpligter alle lande til at
levere en indsats for at sikre dette. Som det er nu, er landenes
samlede indmeldte reduktionsbidrag desværre ikke nok til at
opfylde aftalens målsætning. Derfor er det nu vigtigt at fast-
holde momentum i den globale klimaindsats.
Danmark går foran ved at arbejde mod netto-nuludled-
ning i senest i 2050 – det vil sige et klimaneutralt samfund,
hvor vi ikke udleder flere drivhusgasser end vi optager. Det
danske eksempel skal inspirere andre. Det gør vi med den
nye energiaftale og med regeringens klima- og luftudspil
Hvis Danmark vil gøre en reel forskel i indsatsen mod
klimaforandringer, skal vi tænke ud over vores egne grænser
– og det gør vi. Både når vi er ude i verden og hjælper andre
lande med at omstille deres energisystemer, og når vi arbej-
der for at påvirke globale institutioner i en grøn retning. Ver-
den ser til Danmark for løsninger, og griber vi den chance og
viser, at det kan lade sig gøre at tilgodese klimaet samtidig
med, at der tages højde for økonomien, husholdninger og
virksomheder, kan den danske indsats for et bedre klima give
genlyd verden over.
Regeringens brede klimaindsats globalt, i EU og nationalt
leverer et markant bidrag til opfyldelsen af Parisaftalens mål-
sætninger og anviser vejen mod et klimaneutralt samfund.
Det sker både ved at implementere konkrete løsninger og ved
at lægge spor ud til yderligere reduktioner gennem forskning
og udvikling. Denne indsats vil samlet set føre Danmark i
den rigtige retning og bidrage til udviklingen i den globale
klimaindsats.
Rammerne for Klimapolitisk Redegørelse: Det fremgår af Kli-
maloven fra 2014, at der årligt skal udarbejdes en klimapoli-
tisk redegørelse til Folketinget. Den årlige klimapolitiske re-
degørelse til Folketinget skal indeholde et samlet overblik
over klimapolitikken og klimaindsatsen – herunder dels en
status for opfyldelse af de danske klimaforpligtigelser og dels
en beskrivelse af de historiske og de forventede fremtidige
drivhusgasudledninger. Som en del af redegørelsen skal re-
geringen desuden forholde sig til Klimarådets anbefalinger.
2. KLIMAUDFORDRINGEN KRÆVER HANDLING
Siden 1850 og til i dag er den globale gennemsnitstemperatur
ifølge FN’s Klimapanel steget med ca. 1 °C. Samtidig har de
seneste 30 år været den varmeste periode i 1400 år på den
nordlige halvkugle. 2016 er det varmeste år, der endnu er
målt på kloden, og de seneste fire år er de varmeste, der er
målt, siden man begyndte at måle i 1800-tallet. Den globale
opvarmning er tæt koblet til den stigende koncentration af
drivhusgasser i atmosfæren, der igen er tæt koblet til menne-
skelige aktiviteter.
Boks 1: Drivhuseffekten og global opvarmning
Kilde: DMI
Drivhuseffekten er den isolerende effekt, som atmosfæren har. Den sikrer, at jorden holder på en del af den energi, som kom-
mer fra solens indstråling og på den måde øger den globale temperatur. Uden denne naturlige effekt ville jorden være 33 °C
koldere. Menneskeskabte drivhusgasudledninger forstærker den naturligt opvarmende effekt. Gasser såsom kuldioxid (CO2),
metan (CH4) og lattergas (N2O) optræder i stigende koncentrationer og tilbageholder mere og mere energi i klimasystemet.
Mere end 90 procent af den ophobede energi forsvinder ned i havene, som langsomt opvarmes. De resterende knap 10 procent
af energien går til at opvarme atmosfæren og landjorden og til at smelte iskapper, gletsjere og havis.
2
Figur 1: De globale temperaturstigninger er tæt koblet til den stigende koncentration af drivhusgasser i atmosfæren
Amn: Globale årsmiddeltemperaturafvigelser i perioden 1850-2017 (søjler) set i forhold til gennemsnittet for perioden 1961-1990 og CO2 koncen-
trationen i atmosfæren (rød streg).
Kilde: DMI
Ifølge FN’s Klimapanel ses effekten af de stigende temperatu-
rer tydeligt i klimasystemet. Atmosfæren og havet er opvar-
met. Mængden af sne og is er formindsket, mens havniveauet
stiger med øget hastighed. Klimapanelet fremhæver, at kli-
maforandringerne indebærer væsentlige samfundsmæssige
udfordringer. Den globale opvarmning medfører flere ekstre-
me vejrbegivenheder som voldsomme hedebølger, tørkepe-
rioder og oversvømmelser. Det giver store udfordringer for
blandt andet den globale landbrugssektor og fødevarepro-
duktion, og giver et øget pres på verdens vandressourcer.
Disse forhold udgør ifølge klimapanelet en trussel for biodi-
versiteten og øger risikoen for menneskelig migration.
Parisaftalens målsætninger og udviklingen i globale
drivhusudledninger
I forbindelse med indgåelsen af Parisaftalen indmeldte ver-
dens lande nationalt bestemte klimamål, der skal bidrage til
den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. Paris-
aftalens mål er at holde den gennemsnitlige globale tempera-
turstigning et godt stykke under 2 °C og arbejde for at be-
grænse den til 1,5 °C
Boks 2: Parisaftalen
Kilde: Parisaftalen
Parisaftalen blev vedtaget af 196 parter den 12. december 2015 på COP21 i Paris. Aftalen trådte i kraft knap et år senere den
4. november 2016. Med aftalen forpligter parterne til aftalen sig til globale målsætninger om at:
a) holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 °C i forhold til førindustrielt niveau og arbej-
de for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C,
b) øge tilpasningsevnen over for de skadelige virkninger af klimaforandringer og fremme modstandsdygtighed og
c) vende finansieringsstrømmene mod omstillingen til lavemission og modstandsdygtighed over for klimaforandringer.
Parisaftalen indeholder desuden en målsætning om, at de globale udledninger bør toppe hurtigst muligt og derefter redu-
ceres hurtigt med henblik på i anden halvdel af dette århundrede at opnå en balance, hvor der ikke udledes flere drivhusgas-
ser, end der optages i skove, have mm.
3
FN’s Klimapanel udgav i efteråret 2018 en særrapport om
mulighederne for at holde den globale opvarmning på 1,5 °C
i forhold til den førindustrielle periode. Klimapanelet vurde-
rer, at skal opvarmningen begrænses til 1,5 °C, skal de globale
drivhusgasudledninger nå nul omkring 2050. Rapporten skit-
serer forskellene mellem stigning på 1,5 °C og 2 °C, og ser på,
hvad der skal til for at bremse den globale opvarmning in-
denfor aftalens mål.
FN’s Klimapanel har på baggrund af den nyeste forskning
udarbejdet analyser, der konkluderer, at de reduktionsmål,
som aftalens parter har indmeldt, langt fra er tilstrækkelige
til at opfylde Parisaftalens målsætninger. En højere global
temperatur vurderes ifølge FN’s Klimapanel at medføre høje-
re sandsynlighed for omfattende og irreversible konsekven-
ser af klimaforandringerne.
Klimapanelet peger på, at en 1,5 °C global temperaturstig-
ning vil blive nået mellem 2030 og 2052, hvis de globale ud-
ledninger forstætter med den nuværende stigningstakt. En
overholdelse af parisaftalens mål kræver derfor omfattende
og hurtige globale drivhusgasreduktioner.
De fleste scenarier analyseret af FN’s Klimapanel, som be-
grænser opvarmningen til 2 °C eller mindre, forudsætter en
kraftig reduktion af udledninger i første halvdel af dette år-
hundrede, og at der opnås balance mellem udledning og op-
tag af drivhusgasudledninger i anden halvdel af århundre-
det. Jo hurtigere og jo mere omfattende reduktionsindsatsen
bliver, desto mindre bliver behovet for at fjerne CO2 fra atmo-
sfæren. Men udviklingen kan kræve, at det bliver operatio-
nelt at fjerne CO2 fra atmosfæren enten gennem naturlige
processer eller v.h.a. teknologiske processer.
FN’s klimapanel påpeger, at man desuden opnår en række
gevinster ved at nedbringe udledningerne tidligere snarere
end senere. Der vil bl.a. være større chance for at undgå, at
tærsklen for irreversible processer som f.eks. afsmeltningen
af Grønlands indlandsis overskrides. Dertil vil opfyldelsen af
Parisaftalens mål blive mindre afhængig af, at der kan fjernes
CO2 fra atmosfæren. Desuden vil man kunne fremrykke en
række gunstige sidegevinster som forbedret luftkvalitet og
sundhed, mindre tab af høstudbytte og øget energiforsy-
ningssikkerhed.
Boks 3: FN’s Klimapanels særraport
Kilde: FN’s Klimapanel
3. DEN NATIONALE INDSATS
Der er på tværs af Folketingets partier enighed om, at Dan-
mark senest i 2050 skal være klimaneutral. På den måde går
Danmark foran i den globale og europæiske indsats for at
leve op til Parisaftalens målsætninger, og de nationale mål-
sætninger hænger sammen med den globale indsats.
Den danske ambitiøse klimapolitik skal være en inspira-
tion for andre – ikke bare for andre EU-lande, men for hele
verden. På den måde kan effekten af en målrettet dansk ind-
sats mangedobles. Og indsatsen skal tilrettelægges rigtigt, for
det danske eksempel er kun værd at følge for andre lande,
hvis omstillingen er omkostningseffektiv og understøtter
vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.
I 2018 har regeringen taget to betydelige skridt mod målet
om klimaneutralitet i 2050: Energiaftalen og klima- og luftud-
spillet. Tilsammen udstikker disse to elementer en sammen-
hængende kurs mod et bedre klima.
Energiaftale 2018
Regeringen indgik sammen med alle Folketingets partier den
29. juni 2018 en ny energiaftale. Parterne bag aftalen er enige
om, at Danmark vil arbejde mod netto-nuludledning i over-
ensstemmelse med Parisaftalen og for et mål om netto-nulud-
ledning i EU og Danmark senest i 2050. Med aftalen er der
ydermere enighed om, at kul skal udfases fra den danske el-
produktion senest i 2030.
Med energiaftalen er der afsat finansiering, der anviser ve-
jen til at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig opnår
Danmark med aftalen en VE-andel i elforbruget på over 100
pct., og at mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret på
andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.
Gennem en markant og vedholdende indsats over årtier
inden for vedvarende energi og energieffektivitet er der ble-
vet opbygget en lang række danske styrkepositioner på ener-
giområdet. Samtidig er der i disse år en betydelig udvikling i
gang globalt, der blandt andet har medført massive prisfald
indenfor både sol, land- og havvind. Og udviklingen ventes
at fortsætte og hjælpes nu godt på vej af udviklingen inden
for varmepumper og på lidt længere sigt elbiler og lagrings-
teknologier.
FN’s Klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), udgav i oktober 2018 en særrapport om 1,5 °C global
opvarmning på opfordring af klimaaftalen fra Paris. Rapporten indeholder bl.a følgende hovedkonklusioner:
– Den globale gennemsnitstemperatur er siden slutningen af forrige århundrede steget ca. 1 °C og stiger i øjeblikket med
ca. 0,2 °C pr. årti.
– Hvis stigningstakten fortsætter, vil 1,5 °C global opvarmning nås mellem år 2030 og 2052.
– Reduktionsmålene i de nuværende nationale handlingsplaner meldt ind under Parisaftalen er ikke tilstrækkelige til at be-
grænse den globale opvarmning til 1,5 °C.
– At holde globale temperaturstigninger under 1,5 °C vil kræve omfattende CO2-reduktioner, således at den globale CO2-ud-
ledning når netto-nul omkring 2050. Samtidig skal der ske omfattende reduktioner i udledningen af øvrige drivhusgasser,
først og fremmest metan.
– Jo hurtigere reduktionsindsatsen sker, desto mindre bliver risikoen for en overskridelse af 1, °C i dette århundrede, og jo
mindre bliver størrelsen af nødvendige negative udledninger senere i dette århundrede.
– En begrænsning af den globale temperaturstigning til 1,5 °C vil kræve hurtige og omfattende systemomstillinger i løbet af
de næste 1-2 årtier inden for stort set alle samfundssektorer.
4
Figur 2: Energiaftalens hovedelementer
Med energiaftalen bliver der sat skub i en fortsat udvikling
henimod, at udbygningen med vedvarende energi drives på
markedsvilkår. I den mellemliggende periode frem til det
tidspunkt, hvor der ikke længere er behov for støtte, er det
vigtigt, at udbygningen realiseres på den mest omkostnings-
effektive og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige måde,
hvor der indføres en større grad af konkurrence med henblik
på at belønne de mest effektive teknologier og aktører.
Det gennemgående træk i aftalen er øget konkurrence og
markedsgørelse på tværs af teknologier og indsatser. Det in-
debærer, at omstillingen af energisystemet og den øgede ud-
bygning med vedvarende energi sker på markedsvilkår, hvor
der til stadighed drages fordel af den markante teknologiud-
vikling, som foregår på energiområdet netop nu. Samtidig ta-
ges der initiativ til at fremme en øget elektrificering af energi-
systemet. Det indebærer bl.a. en reduktion af elvarmeafgiften
og elafgiften.
Ligeledes er parterne enige om at arbejde for en moderni-
seret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbruge-
re får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremti-
dige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få
grøn og billig varme.
Endelig konkurrenceudsættes og målrettes energispare-
indsatsen gennem to nye støtteordninger for energibesparel-
ser i henholdsvis erhverv og bygninger.
Den massive udbygning med vedvarende energi fortræn-
ger fossil el, ligesom både energispare-tilskudspuljen og
sænkningen af elvarmeafgiften reducerer udledningerne i de
ikke-kvotebelagte sektorer.
Energiaftalen er et væsentligt skridt på vejen mod 2050 og
målet om et klimaneutralt samfund. Et yderligere skridt har
regeringen taget med sit klima- og luftudspil.
Klima- og luftudspillet
Klima- og luftudspillet indeholder både initiativer, der her og
nu skærer i udledningerne af drivhusgasser og tiltag, der
lægger sporene ud for fremtidige reduktioner.
5
Figur 3: Klima- og luftudspillets hovedelementer
På transportområdet har regeringen sat et ambitiøst mål om
stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 og for stop
af nye plug-in hybridbiler fra 2035. Målene er ambitiøse og
ikke uden udfordringer. For eksempel er elbiler stadig alt for
dyre i forhold til benzin- og dieselbiler. Omstillingen er helt
afhængig af, at teknologiudviklingen går hurtigere. Regerin-
gen ønsker derfor sammen med andre ambitiøse lande at sen-
de et klart signal til bilindustrien og resten af verden om, at
Danmark vil have renere biler på vejene. Samtidig presser re-
geringen på i EU for ambitiøse krav til nye køretøjer.
På den korte bane igangsætter regeringen en række initia-
tiver for at fremme udbredelsen af grønnere biler, herunder
blandt andet lempeligere beskatning og med etablering af fle-
re og hurtigere ladestandere for elbiler, bedre parkeringsmu-
ligheder og fordele for grønne taxier. Derudover nedsætter
regeringen en kommission, der skal komme med forslag til
en samlet strategi for omstillingen af transportsektoren. Kom-
missionen skal også komme med forslag til, hvordan man
kan sikre alternative indtægtskilder til finansiering af det
danske velfærdssamfund i takt med, at indtægterne fra de
nuværende bilafgifter falder som følge af omstillingen af
transportsektoren. Resultatet af kommissionens arbejde skal
danne grundlag for den videre indsats efter 2020.
Det er regeringens ambition, at den kollektive bustrafik og
taxierne skal gå foran. Den grønne omstilling skal i gang alle-
rede næste år, hvor energi- og miljøkravene til taxier stram-
mes. Fra 2020 skal alle nye busser være CO2-neutrale og køre
på fx el, brint, biogas eller biobrændstoffer. Fra 2025 skal alle
nye busser og taxier i byerne være nulemissionskøretøjer. Fra
2030 vil hverken rutebusser eller taxier forurene i byerne.
Danmark har i dag et af de mest miljøvenlige og effektive
landbrug i Europa. Det danske landbrug har siden 1990 for-
mået at sænke udledningen af drivhusgasser og ammoniak
til luften samtidig med, at produktionen er steget. Den udvik-
ling skal fortsættes og styrkes. Det skal ske på en måde, så
dansk landbrug fortsat er konkurrencedygtigt. Regeringen
vil udbrede og forbedre løsninger inden for fx biogas, præci-
sionslandbrug og jordfordeling. Regeringen vil desuden
igangsætte en målrettet forskningsindsats til 90 mio. kr., der
skal give den nødvendige viden til at nedbringe landbrugets
udledninger i fremtiden.
Gennem en målrettet adfærdskampagne vil regeringen
fremme den forbrugerrettede klimaindsats og gøre det lettere
for danskerne at handle klimaansvarligt. Regeringen påbe-
gynder samtidig aktiviteter, der skal fremme det brede folke-
lige engagement i klimaudfordringen med hjælp fra for-
eninger og organisationer.
Der vil være udledningskilder, der ikke kan fjernes helt.
Derfor vil regeringen også sætte ind for at udvikle på tekno-
logier for bedre at kunne optage og binde CO2 fra atmosfæ-
ren. Konkret afsætter regeringen 100 mio. til en dedikeret
dansk forsknings- og udviklingsindsats inden for CO2- optag
og -lagring.
Danmark har et ambitiøst EU-mål for de ikke-kvotebelagte
sektorer i 2030 på 39 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-
gen ift. 2005. De ikke-kvotebelagte sektorer omfatter blandt
andet transport, landbrug, miljø og dele af boligopvarmnin-
gen. Danmark har, pga. det høje reduktionsmål og landbru-
gets betydning, opnået adgang til at anvende forskellige flek-
sibilitetsmekanismer til at dække en del af det danske reduk-
tionsbehov. Regeringen vil derfor som en del af klimaindsat-
sen frem mod 2030 annullere 8 mio. kvoter fra kvotehandels-
systemet. Det betyder, at der bliver færre CO2-kvoter i syste-
met, og dermed bliver det dyrere at udlede CO2. Det giver en
reel klimaeffekt i energisektoren og den tunge industri, sær-
ligt efter at den seneste kvotereform har strammet kvotehan-
6
delssystemet op. Frem mod 2030 har Danmark dertil mulig-
hed for at medregne forbedringer af kulstofbalancen i form af
de såkaldte LULUCF-kreditter. Det er ligeledes et vigtigt kli-
matiltag, som regeringen vil gøre brug af. Fleksibilitetsmeka-
nismerne beskrives nærmere i afsnit 6.
Med regeringens udspil er Danmark godt på vej mod at
opfylde klimamålet i 2030, idet regeringen har lagt en samlet
plan for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initia-
tiver på kort sigt, langsigtede mål og en styrket forsknings-
indsats.
Der er stor usikkerhed om, hvordan verden vil udvikle sig
langt frem i tiden, og det vil derfor være nødvendigt løbende
at vurdere både reduktionsbehovet og mulighederne for at
opnå de nødvendige drivhusgasreduktioner. Regeringen vil
følge op på klimaindsatsen i 2022, 2024 og 2027. På den måde
kan regeringen løbende vurdere behovet for at tilpasse ind-
satsen på klimaområdet. Regeringen har desuden sammen
med aftalekredsen bag energiaftalen besluttet at tilvejebringe
250 mio. kr. årligt i 2026-2030 til klimainitiativer. Der rede-
gøres for udspillets bidrag til målopfyldelsen i afsnit 6.
Regeringen har med regeringens strategi for de ikke-kvo-
tebelagte sektorer knæsat fem principper, som vil være sty-
rende for klimapolitikken i de ikke-kvotebelagte sektorer i
perioden 2021-2030 Regeringens principper er gengivet i
boks 4.
Boks 4: Principper for opfyldelse af klimamålet
4. INDSATSEN I EU
Stærkt EU-samarbejde og fælles højt ambitionsniveau er helt
centralt, hvis målene i Parisaftalen skal nås – alene når vi ikke
langt. Fælles EU-rammer og mål på klimaområdet er med til
at skabe lige konkurrencevilkår og kan samtidig bidrage til at
skabe efterspørgsel efter grønne danske løsninger. Samtidig
har EU en vigtig rolle at spille i de internationale klimafor-
handlinger, hvor Danmark arbejder for, at EU skal fastholde
sit globale lederskab, dette ikke mindst i lyset af USA’s for-
ventede tilbagetrækning fra Parisaftalen.
EU skal fastlægge en ny langsigtet klimastrategi, der skal
vise vejen for, hvad EU skal gøre for at indfri Parisaftalens
målsætninger. Regeringen arbejder for, at EU sætter en klar
retning mod et klimaneutralt samfund. EU skal ned på netto-
nuludledning senest i 2050, så EU ikke udleder mere CO2 til
atmosfæren, end man optager.
I dag er EU's målsætning, at vi i 2030 mindst skal reducere
udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i forhold til 1990-
niveauet. Regeringen arbejder for, at EU skal styrke sit bidrag
til Parisaftalen. Dette kan vi gøre på baggrund af, at vi i EU
forstærket indsatsen ved at øge sektormålene for vedvarende
energi, energieffektivitet og CO2-krav til lette og tunge køre-
tøjer.
Danske aftryk på klima- og energipolitikken frem mod 2030
EU’s mål om at reducere drivhusgasudledningerne med
mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 indebærer, at sektorer-
ne omfattet af EU’s kvotehandelssystem reducerer udlednin-
gerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne
uden for EU’s kvotehandelssystem reducerer udledningerne
med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005. Derudover er det beslut-
tet, at optag og udledning af kulstof fra jorder og skove skal
integreres i EU’s klimaregulering i perioden 2021-2030.
Målet om at reducere de samlede udledninger med 40 pct.
er blandt de højeste indmeldt til Parisaftalen. Målet skal om-
sættes til handling og resultater. Regeringen har derfor priori-
teret at få den konkrete lovgivning for EU's klimamål i 2030
vedtaget i EU. I 2018 er der bl.a. opnået enighed i EU om et
fælles EU-mål om 32 pct. vedvarende energi i 2030 og 32,5
pct. forbedring af energieffektiviteten. Hertil er der vedtaget
regler for et forvaltningssystem for energiunionen som bidra-
ger til at skabe de rette rammer for at målene kan nås. Rege-
ringen har nu fokus på at fremme fælleseuropæisk regule-
ring, der kan understøtte en omkostningseffektiv indfrielse af
EU’s klimamål for 2030. Det udestår bl.a. at nå aftaler i EU
om CO2-krav til nye lette og tunge køretøjer, hvilket kan styr-
ke klimaindsatsen ift. transportens udledninger.
7
Boks 5: Reguleringen af drivhusgasudledning i EU
Dertil vil regering fremadrettet fokusere på, at der udvikles
understøttende regulering, der kan bidrage til en omkost-
ningseffektiv og fælles europæisk opfyldelse af 2030-målet og
klimaneutralitet i senest 2050.
Selvom man med klima- og luftudspillet tager et stort
skridt, har Danmark med nationale virkemidler begrænsede
muligheder for at fremme innovation og påvirke teknolo-
gispringet mod lavemissionskøretøjer og nye drivmidler i
vejtransporten. Skal omstillingen af transportsektoren ske på
en omkostningseffektiv måde, er der behov for styrket fælles
regulering på EU-niveau, som kan forpligte alle medlemslan-
de og fremme udviklingen af grønne teknologier. Regeringen
sætter barren højt og arbejder for CO2-reduktionskrav til lette
køretøjer i EU i 2030 på mindst 40 pct. af niveauet i 2021 – en
markant forøgelse af ambitionsniveauet i forhold til Kommis-
sionens forslag. Samtidig ønsker regeringen vedtagelse af
ambitiøse CO2-krav til nye tunge køretøjer og krav til offent-
lige indkøb af transportmidler og -ydelser. Danmark har end-
videre arbejdet for ambitiøse krav om brug af avancerede
biobrændstoffer og vedvarende energi i transportsektoren.
EU’s langsigtede lavemissionsstrategi
Europa-Kommissionen har d. 28. november 2018 fremlagt et
udspil til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi, der vil dan-
ne rammen for fremtidige drøftelser om EU’s klima- og ener-
gipolitik. Formålet er at sætte en vision for EU for en moder-
ne, ren og konkurrencedygtig økonomi.
Kommissionens udspil vil sætte retning og skabe en vision
for, hvordan EU på langt sigt skal gennemføre en grøn om-
stilling på linje med Parisaftalen. Udspillet vil samtidig fun-
– EU’s kvotehandelssystem – dækker ca. 40 pct. af EU’s samlede udledninger
Store drivhusgasudledere i EU reguleres udelukkende på EU-niveau via EU’s CO2-kvotehandelssystem og benævnes sam-
let set kvotesektoren. De kvotebelagte udledninger er udledninger knyttet til energi i el-produktion, en del af fjernvarmen,
store industrianlæg, olie-gasproduktion og flytrafik. Kvotehandelssystemet regulerer udledningen af drivhusgasser ved at
sætte en maksimal samlet udledningsmængde i EU, hvorefter der via markedsmekanismerne skabes en pris på udlednin-
gen af CO2. Dermed sikres et økonomisk incitament til omstillingen til lavemission. De omfattede anlæg og virksomheder i
kvotehandelssystemet skal købe sig retten til at udlede CO2 ved at købe eksempelvis kvoter, svarende til deres CO2-udled-
ninger. Inden for systemet kan de omfattede anlæg og virksomheder frit handle med kvoter. Ved at give fleksibilitet i for-
hold til, hvor emissionerne finder sted, skal systemet give incitament til en markedsbaseret og omkostningseffektiv reduk-
tionsindsats.
Regeringen har i forhandlingerne om revisionen af EU’s kvotehandelsdirektiv arbejdet for at fastholde og styrke EU’s kvo-
tehandelssystem som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og teknologineutral driv-
husgasreduktion i EU. EU’s kvotehandelssystem har i en årrække været præget af et stort og voksende kvoteoverskud og
en lav kvotepris. Det er i aftalen lykkedes at få vedtaget betydelige strukturelle reformer, der kan gøre op med kvoteover-
skudet. For det første fordobles hastigheden, hvormed overskydende kvoter fremover fjernes fra markedet. For det andet
vil en stor andel af de kvoter, der fjernes fra markedet blive annulleret fra 2023 og frem. Det kan føre til annullering af flere
miliarder kvoter svarende til flere års udledninger fra EU.
– De ikke-kvotebelagte sektorer – dækker ca. 60 pct. af EU’s samlede udledninger
De ikke-kvotebelagte sektorer omfatter drivhusgasudledninger fra bl.a. transport, landbrug, bygninger med individuel op-
varmning og affald. De reguleres via overordnede EU-fastsatte reduktionsmål, der internt er byrdefordelt i nationale re-
duktionsmål for hver enkelt medlemsstat. Det nationale reduktionsmål indfries gennem fastsættelsen af en række årlige
maksimale udledningsrettigheder, der skærpes frem mod målet i henholdsvis 2020 og 2030. Frem mod 2020 og 2030 tildeles
medlemslandene således årlige udledningsrettigheder. Overskydende udledningsrettigheder kan ubegrænset overføres til
fremtidige år indtil 2020 eller 2030. Medlemslande, der ikke opfylder reduktionsmålene nationalt, har mulighed for at købe
andre landes tiloversblevne udledningsrettigheder.
Regeringen har arbejdet for en fair fordeling af EU’s samlede reduktionsindsats for de ikke-kvotebelagte drivhusgasudled-
ninger. Indsatsen er blevet fordelt på medlemslandene gennem nationale reduktionsmål for hver enkelt medlemsstat. Ind-
satsen fordeles primært ud fra medlemsstaternes velstandsniveau, og Danmark har derfor fået et højt reduktionsmål på
39 pct. i forhold til 2005. Regeringen har sikret, at der i reguleringen tages hensyn til, at Danmark har vanskeligt ved at re-
ducere CO2-udledningerne i landbruget yderligere, uden at det skader landbrugets konkurrenceevne, samtidig med at
Danmark reducerer udledninger fra energisektoren langt mere end EU-gennemsnittet. Det er derfor lykkedes at sikre Dan-
mark betydelig fleksibilitet i indfrielsen af målet for de ikke- kvotebelagte sektorer, jf. boks 7.
– LULUCF – Udledninger fra og optag af CO2 i græsarealer, landbrugsjord og skov
LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) dækker over optag og udledninger af drivhusgasser fra jorder og sko-
ve. For perioden 2013-20 indgår LULUCF ikke i opfyldelsen af EU’s klimamål. LULUCF vil fra 2021 blive integreret i EU’s
klimaregulering.
EU’s LULUCF-forordning har til formål at sikre, at EU holder regnskab med udledninger og optag af CO2 i jord og skov.
Regeringen har lagt vægt på at sikre den miljømæssige integritet af EU’s klimamål gennem robuste opgørelsesregler for alle
LULUCF-relaterede udledninger. Et særlig fokuspunkt har været at sikre, at der i regnskabsreglerne for CO2-effekter af
skovforvaltning anvendes en historisk referenceperiode. Derved sikres det, at den mindskede kulstofbinding der følger af
øget hugst af biomasse i forhold til hidtidig praksis, reflekteres i LULUCF-regnskabet . Med EU’s LULUCF-forordning har
man samtidig vedtaget, at EU samlet set skal sikre, at CO2-balancen, dvs. optag fratrukket udledninger fra skove og jorder
ikke forringes.
Derudover har EU blandt andet sat mål for vedvarende energi og energieffektivitet, der sammen med fælleseuropæisk regule-
ring på f.eks. transport- og energieffektivitetsområdet bidrager til EU’s samlede klimaindsats.
8
gere som et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøf-
telser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod
2050. Udspillet forventes at danne udgangspunkt for de kom-
mende drøftelser af den langsigtede strategi, som EU skal le-
vere til UNFCCC i henhold til Parisaftalen senest i 2020.
Regeringen har fastlagt en række konkrete prioriteter for
EU’s langsigtede klimaindsats, der skal bidrage til, at EU går
foran i den globale indsats for at nå netto-nul udledning, som
udfoldes i det følgende.
Netto-nuludledning senest i 2050
Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem
udledninger og optag af drivhusgasser i midten af århundre-
det, hvis vi skal holde globale temperaturer inden for Paris-
aftalens mål. EU skal lede vej og få parterne i Paris-aftalen til
at følge med. Derfor vil regeringen arbejde for, at EU fastlæg-
ger et mål om netto-nuludledning senest i 2050.
Nedbringelse af omkostningerne ved klimatiltag
Regeringen vil arbejde for, at EU, som en del af en langsigtet
klimaindsats, går i spidsen for at fremme forskning, innovati-
on, demonstration og omkostningsreduktioner af klimatiltag,
støttet af et betydeligt skift i finansieringsstrømmene mod
lav- og nulemissions teknologier.
Målrettet forskning og innovation mod netto-nuludledning
Mens målet om netto-nuludledning er klart, er det også klart,
at der ikke vil være nogen enkel vej til målet. EU skal derfor
prioritere en missionsorienteret forsknings- og innovations-
indsats for at udvikle nye teknologier, der er nødvendige for
at kunne nå netto-nuludledning.
En politisk ramme, der kan tilpasses hurtig forandring og
disruptive teknologier
EU skal kunne navigere i en uforudsigelig fremtid præget af
hurtig teknologisk udvikling, disruptive nyskabelser, uforud-
sigelige makroøkonomiske udviklinger og klimaændringer.
EU bør derfor fokusere på en lydhør og fleksibel politisk
ramme, der gør det muligt for EU løbende at tilpasse sine po-
litikker. Der er desuden brug for modeller baseret på åbne,
gennemsigtige og regelmæssigt opdaterede data. Data og an-
tagelser bør bedre tilpasses den teknologiske udvikling og
ændringer i omkostningerne for bedre at udnytte nye tekno-
logier. Endelig skal det sikres, at de politiske beslutningstage-
re foretager vurderinger, som både ser på omkostningerne til
klimatilpasningsindsats og omkostningerne ved tilpasning til
klimaændringer.
Mod et energisystem, der er baseret udelukkende på vedvarende
energi
Et energisystem baseret på vedvarende energi vil være afgø-
rende for at nå målet om netto-nuludledning. Derfor vil rege-
ringen arbejde for, at der fastlægges en ramme for, hvordan
overgangen til et energisystem fuldt baseret på vedvarende
energi kan ske på en omkostningseffektiv måde. Nøgleele-
menter skal være en effektiv pris på CO2-udledninger, der
kan anspore investeringer som den centrale drivkraft for en
markedsdrevet udnyttelse af vedvarende energi og udfas-
ning af fossile brændstoffer i hele Europa. Regeringen ønsker
desuden et mere effektivt indre energimarked, en integreret
energiinfrastruktur, regionalt samarbejde og integration af
markeder i hele EU, samt et fortsat fokus på energieffektivitet
i bygninger, transport og industri.
Et smartere energisystem
Regeringen vil arbejde for, at EU har et strategisk fokus på at
udnytte vedvarende energi optimalt ved at koble sektorer til
et smartere og mere integreret energisystem. Dette vil kræve
et strategisk skifte i retning af den bedst mulige anvendelse af
vedvarende elektricitet ved at koble sektorer til et smartere
og mere integreret energisystem. Regeringen vil desuden ar-
bejde for en forøgelse af omfanget af EU's kvotehandelssy-
stem (ETS) for at skabe et ensartet prissignal på tværs af sek-
torer og gøre EU's klimaindsats mere omkostningseffektiv.
En målrettet indsats for at reducere industrielle udledninger
EU's langsigtede strategi skal danne grundlag for en målret-
tet indsats for at mindske udledningerne fra industrien gen-
nem udvikling af ny teknologi samt øget ressourceeffektivitet
gennem cirkulær økonomi.
Omstilling af transporten
For at nå netto-nuludledning er der brug for tiltag for at redu-
cere udledningerne fra transporten og fremskynde udbredel-
sen af nul-emissionsteknologi inden for vejtransport. Rege-
ringen mener derfor, at EU bør fokusere på ambitiøse CO2-
krav på EU-plan for vejtransport, herunder en tidsplan for
udfasning af nye benzin- og dieseldrevne biler. Der bør der-
udover fokuseres på at støtte udviklingen af teknologier og
forskning i emissionsreduktioner inden for luftfart,
søtransport og tung transport. Regeringen vil derudover sik-
re en effektiv international ramme for reduktion af luftfartse-
missioner i ICAO samt opfordre FN's Søfartsorganisation
IMO til at følge op på ambitionen om at stoppe drivhusgase-
missioner fra international skibsfart så hurtigt som muligt og
reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner med
mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008.
En fælles europæisk ramme og tiltag til at håndtere udledninger fra
landbruget
På landbrugsområdet er der brug for et styrket fokus på
forskning, udvikling og demonstration af nye løsninger til at
styrke landbrugets klimaindsats samt en mere fælles tilgang,
der kan understøtte, at landbruget på tværs af hele EU redu-
cerer udledningen af drivhusgasser og øger kulstofoptaget.
Den fælles tilgang bør samtidig understøtte, at der sikres
hensyntagen til erhvervets muligheder for effektiv produkti-
on og konkurrenceevne. Fælles tiltag og rammer for landbru-
get på klimaområdet på tværs af EU kan understøtte innova-
tion i nye omkostningseffektive løsninger, bidrage til reduk-
tion af landbrugets drivhusgasudledninger i hele EU, og imø-
degå risikoen for konkurrenceforvridning mellem landbrugs-
sektorerne i de enkelte EU-lande.
En politisk ramme for øget optag og lagring af CO2
At nå netto-nuludledning vil kræve optag og lagring af CO2 i
stor skala. Derfor er det vigtigt, at man udvikler og øger inci-
tamentet både for naturlige og teknologiske løsninger og ana-
lyserer deres potentielle virkninger på andre mål, herunder
for fødevareproduktion, arealanvendelse og biodiversitet.
Regeringen ønsker blandt andet, at der udvikles et effek-
tivt regnskabssystem, understøttet af måling, rapportering og
verifikation samt langsigtede incitamenter til øget optag og
lagring af CO2 i jordbund, skov og træprodukter samt geolo-
gisk lagring. Regeringen ønsker, at der skal ses på optag og
lagring af kulstof og anvendelse af biomasse med henblik på
at sikre incitamenter til en klimavenlig anvendelse af biomas-
se, der er kompatibel med at nå netto-nuludledning.
9
5. DANMARKS GLOBALE INDSATS
Danmark har i 2018 udbygget sit globale engagement for at
vise vejen mod et globalt bæredygtigt samfund. Det er sket
ved at påvirke rammerne for den overordnede klimaindsats,
ved at bidrage økonomisk og med viden til udviklingslande-
nes omstilling til lavemission og tilpasning til klimaforan-
dringerne samt ved at udbrede danske klima- og energiløs-
ninger. Frem for alt arbejder Danmark aktivt for at sikre en
ambitiøs operationalisering af Parisaftalen og for at under-
støtte en global indfrielse af målsætningerne. I det forgangne
år er denne indsats især sket inden for fire hovedområder:
1. FN’s klimaforhandlinger
2. Klimafinansiering og investeringer
3. Bilaterale samarbejder
4. Multilateralt samarbejde
FN’s klimaforhandlinger
Parisaftalen trådte officielt i kraft den 4. november 2016. Der
var dog stadig vigtige elementer i aftalen, der skulle forhand-
les på plads, for at den blev fuldt funktionsdygtig. Disse ele-
menter kaldes samlet set for »Parisaftalens regelsæt«. Den
23. partskonference (COP23) under De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) 2017 var
præget af tekniske forhandlinger, som et væsentligt skridt på
vejen frem mod forhandlingen af regelsættet på COP24 i
2018.
Danmark har fokuseret på at præge udformningen af de
centrale udestående elementer. Det sker gennem en kon-
struktiv rolle i EU og ved at forfølge gennemgående pri-
oriteter for klimapolitikken i FN-forhandlingerne. En af ho-
vedprioriteterne for Danmark har været at skabe klare og am-
bitiøse retningslinjer for ambitionsmekanismen, som skal sik-
re, at alle lande over tid indmelder mere ambitiøse klimabi-
drag og dermed øger deres klimaindsats. Derfor har regerin-
gen bl.a. arbejdet for, at det globale 'stocktake' ikke alene skal
gøre status over den globale klimaindsats, men også fokusere
på potentialet for at øge indsatsen via konkrete løsninger.
Dette kan synliggøre, at den grønne omstilling ikke blot er
mulig, men også kan være en god forretning.
I 2018 har den såkaldte »Talanoa-dialog« desuden fundet
sted. Dialogen har taget bestik af parternes samlede frem-
gang hen mod Parisaftalens mål om at opnå en balance mel-
lem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i
anden halvdel af århundredet som et skridt på vejen til at be-
grænse den globale opvarmning. Dialogen skal informere
parterne forud for indmeldingen af klimabidrag til Parisafta-
len senest i 2020.
Danmark støtter fuldt ud op om målsætningen, at Parisaf-
talens parter skal mobilisere 100 mia. USD fra 2020 og frem
fra både offentlige og private kilder til at understøtte udvik-
lingslandenes klimaindsatser. Det er en konkret dansk priori-
tet at sikre, at alle parter efter evne bidrager til klimaindsat-
sen, fremmer et grønt fokus i de internationale finansierings-
institutioner, samt at privat klimafinansiering bliver mobili-
seret. Den danske klimaindsats er en integreret del af det
danske udviklingssamarbejde, både bilateralt og multilateralt
jf. nedenfor.
En yderligere dansk prioritet er at skabe et solidt viden-
skabeligt fundament og et robust regelsæt for opgørelse af
drivhusgasudledninger. Det er afgørende for at verificere lan-
denes klimaindsats og den globale fremgang mod opfyldelse
af Parisaftalens målsætninger.
Klimafinansiering og mobilisering af privat kapital og fremme af
globalt skifte i investeringsstrømme
Regeringen har på forslag til finanslov for 2019 hævet den
danske klimaindsats i udviklingslandene igennem klimapul-
jen, som i 2019 er rekordhøj på 540 mio. kr. Over klimapuljen
finansieres både multilaterale og bilaterale indsatser, der
hjælper udviklings- og vækstlande til at reducere deres ud-
ledning af drivhusgasser samt til at tilpasse sig og opbygge
modstandsdygtighed over for klimaforandringerne. Klima-
puljen udgør en del af den samlede danske offentlige klimafi-
nansiering, hvor også klimarelaterede indsatser i det øvrige
udviklingssamarbejde indgår. Udbetalingsniveauet for dansk
klimafinansiering har siden 2013 ligget forholdsvist stabilt på
1,3 mia. kr. årligt.
Selvom den offentlige klimafinansiering er stigende, vil
det dog langt fra være tilstrækkeligt til at nå målsætningen
om de 100 mia. USD årligt. Der er brug for øgede globale in-
vesteringer i den grønne omstilling og hovedparten af disse
investeringer skal komme fra private kilder. Derfor arbejder
regeringen aktivt for, at de offentlige midler via udviklingsbi-
standen anvendes effektivt til indsatser, der mobiliserer pri-
vat finansiering fra bl.a. institutionelle investorer, som f.eks.
danske pensionskasser. Det omfatter bl.a. en særlig indsats
for at sikre gunstige rammevilkår for investeringer fra private
investorer og virksomheder, målrettede instrumenter, der
kan afdække risici for private investeringer i udviklingslan-
de, udvikling af investeringsmodne projekter og omlægning
af fossile subsidier. I juni lancerede regeringen Verdensmåls-
fonden sammen med Investeringsfonden for Udviklingslan-
de, som skal mobilisere private investeringer i projekter, der
bidrager til opfyldelse af FN’s verdensmål. Indtil videre er
der mobiliseret 4,1 mia. kr., hvoraf private investorer bidra-
ger med 60 pct. Målsætningen er en fond på 5 mia. kr. I alt vil
det bidrage til investeringer for op mod 30 mia. kr. Det er for-
ventningen at en stor del af disse investeringer sker inden for
klimakategorien.
Danmark har desuden været initiativtager til det globale
initiativ, Partnering for Green Growth and the Global Goals
2030 (P4G). P4G er en ny global alliance af lande og interna-
tionale organisationer, der ønsker at gå forrest og styrke er-
hvervslivets rolle i at accelerere den grønne omstilling og nå
verdensmålene. P4G fremmer offentlig-private partnerska-
ber, der skaber innovative, markedsdrevne løsninger inden
for cirkulær økonomi, byer, vand, energi, landbrug og føde-
varer i udviklingslande. P4G har i 2018 bl.a. givet finansiel
støtte på sammenlagt 25 mio. kr. til partnerskaber, der gen-
nem innovative og bæredygtige løsninger f.eks. vil skabe nye
finansieringsmodeller for at mindske vandspild i Vietnam,
sikre rent drikkevand til flygtninge i Uganda gennem solcel-
le-baserede vandsystemer, fremme systematisk genanvendel-
se af plastikaffald i Kenya, udbrede brugen af bæredygtige
energikilder og sikre, at landområder i Afrika har adgang til
bæredygtig, grøn energi.
Derudover arbejder Danmark for, at de internationale fi-
nansieringsinstitutioner såsom Verdensbanken og de regio-
nale udviklingsbanker i endnu højere grad støtter udviklin-
gen mod en lavemissionsfremtid i de låntagende lande og
omlægger den samlede portefølje af investeringer fra fossile
til lavemissionsprojekter og –programmer i overensstemmel-
se med Parisaftalens målsætninger. Danmark har i 2018 etab-
leret et nyt samarbejde med bankerne om at hjælpe udvik-
lingslandene med at etablere attraktive vilkår for at udvikle
og finansiere klimavenlige projekter med privat finansiering.
10
Regeringen har, som annonceret i den Udenrigs- og Sik-
kerhedspolitiske Strategi for 2019-2020 fra november 2018,
udpeget en udsending for klima og energi. Den særlige ud-
sending skal understøtte Danmarks indsats frem mod og som
opfølgning på FN-generalsekretærens klimatopmøde i sep-
tember 2019 og bidrage til at skabe momentum omkring kli-
madagsordenen og mobilisere et højere ambitionsniveau hos
offentlige og private aktører. Dette skal ske gennem fokus på
offentlig-private partnerskaber og investeringsdagsordenen i
forhold til omstilling af energisektoren, herunder ved at un-
derstøtte P4G. Den særlige udsending skal samtidig være
med til at fremvise grønne danske løsninger, som kan bidrage
til at nå målsætningerne i Parisaftalen. Dette udgør også fo-
kus for den danskledede investeringskoalition, der frem mod
FN’s klimatopmøde i 2019 skal sætte yderligere fokus på
konkrete løsninger, som kan bidrage til mobilisering af øge-
de, grønne investeringer.
Bilaterale samarbejder: fremme af grøn omstilling og
klimatilpasning
Danmark har stor viden om og erfaring med indretningen af
et omkostningseffektivt og grønt energisystem med en stor
andel af vedvarende energi. Denne viden og erfaring deler
Danmark med resten af verden for derigennem at assistere
nogle af de største udledere af drivhusgasser i verden med at
omstille deres energisystemer og bidrage til at sikre markante
reduktioner i de globale drivhusgasudledninger. Konkret har
Danmark såkaldte strategiske energisamarbejder med Kina,
Indien, Indonesien, Mexico, Sydafrika, Tyrkiet, Vietnam,
Ukraine og Etiopien. I mange af disse lande er teknisk støtte
til blandt andet energiplanlægning og strategiarbejde af afgø-
rende betydning for at skabe effektive og langtidsholdbare
løsninger. Derudover støtter Danmark reduktionsindsatser i
bl.a. Bangladesh og Kenya.
Tilpasning til klimaforandringerne er en stor udfordring
for mange udviklingslande som typisk er mere sårbare over
for fx øget tørke, storme, oversvømmelser, vandstandsstig-
ninger mv. Gennem det bilaterale udviklingssamarbejde er vi
fra dansk side med til at understøtte klimatilpasningsindsat-
ser såsom bæredygtig skov- og kystforvaltning og nye land-
brugsmetoder. Konkret støtter vi fra dansk side klimatilpas-
ningsindsatser i Kenya, Etiopien, Uganda, Myanmar, Mali og
Bangladesh.
Danske virksomheder spiller ligeledes en vigtig rolle i den
globale grønne omstilling, hvor de er verdensførende i at le-
vere mange af de efterspurgte energitekniske løsninger. Det
er derfor en prioritet for regeringen, at mulighederne for at
udnytte det danske eksportpotentiale på dette område inte-
greres i den globale indsats. Sammen med alle Folketingets
partier løftede regeringen med energiaftalen 2018 eksport-
fremmeindsatsen på energiområdet i både omfang og volu-
men.
Multilateralt samarbejde
Målsætningen om at fremme en global grøn omstilling og kli-
matilpasning forfølges også via en prioriteret indsats i flere
toneangivende multilaterale organisationer, som FN, Det In-
ternationale Energiagentur (IEA), Clean Energy Ministerial
(CEM), Mission Innovation, Det Internationale Agentur for
Vedvarende Energi (IRENA), Sustainable Energy for All (SE-
forALL), Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker,
Den Grønne Klimafond (GCF), Den Globale Miljøfacilitet
(GEF) og Fonden for de mindst udviklede lande (LDCF),.
Regeringen arbejder for, at de multilaterale organisationer
og fora inden for deres respektive mandater bidrager til at
fremme den grønne omstilling og klimatilpasning og særligt
fremme af vedvarende energi og energieffektivitet. Det være
sig gennem rådgivning og kapacitetsopbygning, understøt-
telse af etablering af de rette rammevilkår for tiltrækning af
investeringer eller støtte til initiativer og projekter, der mobi-
liserer private investorer og know-how. Danmark støtter fx
initiativer i Verdensbanken og den Afrikanske Udviklings-
bank, der yder teknisk støtte til projekter i udviklingslandene
fokuseret på vedvarende energi. Igennem denne støtte for-
bedres projektkvaliteten og muligheden for at tilgå finansie-
ring fra bankerne. I den danskstøttede Sustainable Energy
Fund for Africa (SEFA) under den Afrikanske Udviklings-
bank har den offentlige støtte mobiliseret 17 gange mere i pri-
vate investeringer, som har ført til over 630 MW ny vedvaren-
de energikapacitet.
De multilaterale organisationer spiller samtidig en helt
central rolle både økonomisk og vidensmæssigt i forhold til
at understøtte udviklingslandene i deres klimatilpasning.
Gennem støtten til Den Grønne Klimafond (GCF) og Fonden
for de mindst udviklede lande (LDCF) bidrager Danmark
blandt andet til, at de mindst udviklede lande udarbejder og
implementerer nationale tilpasningsplaner. Endelig har de
multilaterale organisationer også en vigtig rolle som videns-
banker, der producerer analyser og vurderinger. Disse analy-
ser trækker også i nogen grad på danske erfaringer med de
bilaterale samarbejder, herunder bl.a. IEA’s E4-projekt om
energieffektivitet i vækstøkonomier såsom Mexico.
I 2018 var Danmark sammen med Sverige, Norge, Finland,
EU-kommissionen og Nordisk Ministerråd vært for minister-
møderne i Clean Energy Ministerial og Mission Innovation.
Værtskabet bidrog til at sætte danske styrkepositioner inden
for vedvarende energi, systemintegration og investeringer
højt på den internationale energidagsorden. I forbindelse
med værtskabet blev Nordic Clean Energy Week afholdt i
København, som med over 150 arrangementer blev den stør-
ste energipolitiske begivenhed på dansk jord siden COP15.
Derved blev der skabt et udstillingsvindue for danske løsnin-
ger til centrale energipolitiske beslutningstagere fra hele ver-
den.
6. DE DANSKE DRIVHUSGASUDLEDNINGER OG STATUS
PÅ KLIMA- OG ENERGIMÅL
Siden 1990 har de danske samlede drivhusgasudledninger
udvist et markant fald fra 70,8 mio. ton CO2-ækv. (FN’s ba-
sisår) til 53,5 mio. ton CO2-ækv. i 2016, svarende til et fald på
24 pct. Denne udvikling er i vid udstrækning drevet af om-
stillingen af den danske energisektor, og de energirelaterede
udledninger er faldet med næsten 22 mio. ton i perioden.
Samtidig er udledningerne fra både landbruget, industrigas-
ser og øvrige miljøudledninger, som affald og spildevand,
faldet. Kun transportudledningerne er som følge af den gene-
relle stigning i kørslen i Danmark steget siden 1990.
11
Boks 6: Basisfremskrivning 2018
Basisfremskrivningen 2018 (udgivet i april) viser, at de dan-
ske drivhusgasudledninger uden yderligere tiltag ville stige
frem mod 2030. Med effekterne af de konkrete initiativer i
energiaftalen fra 2018, og effekterne af de konkrete nationale
initiativer, der ligger i regeringens klima- og luftudspil og af
de mål for transportsektoren, som regeringen sætter med ud-
spillet, forventes de danske udledninger at falde frem mod
2030, jf. figur 4. Det bemærkes hertil, at drivhusgasfremskriv-
ningen frem mod 2030 er forbundet med stor usikkerhed,
herunder effekten af de konkrete initiativer og målsætninger.
Figur 4: De samlede drivhusgasudledningerne fra dansk grund falder som følge af energiaftalen og initiativer og mål i regeringens
klima- og luftudspil
Anm: Drivhusgasfremskrivningen frem mod 2030 er forbundet med stor usikkerhed. Udledninger inkl. energiaftalen og klima- luftudspil med-
regner reduktioner som følge af initiativer i energiaftalen fra 2018 og de fremlagte initiativer og transportmål i regeringens klima- og luft-
udspil fra 2018. Udledningerne medtager ikke LULUCF-udledninger.
Kilde: Basisfremskrivningen 2018 og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets beregninger
Energistyrelsen laver årligt en fremskrivning af det danske energisystem og de danske drivhusgasudledninger. Den seneste
fremskrivning, Basisfremskrivning 2018, blev udgivet i april 2018.
Fremskrivningen er baseret alene på de vedtagne politiske rammer inden for energi- og klimaområdet – også kaldet »fro-
zen policy«. Det betyder, at man i fremskrivningsarbejdet ikke foregriber, hvad der vil ske, når igangværende politiske aftaler
på klima- og energiområdet løber ud.
Da Basisfremskrivning 2018 blev færdiggjort inden vedtagelsen af energiaftalen fra 29. juni 2018, betyder det således, at ef-
fekten af denne ikke er inkluderet, og at man alene har medregnet effekten af energiaftalen fra 2012, der i vid udstrækning ud-
løber i 2020. Dette har markant betydning for den forventede udvikling. .
12
Boks 7: Drivhusgasudledninger fra dansk grund
Status på danske klima- og energipolitiske mål
Samlet set bidrager energiaftalen og klima- og luftudspillet i
kombination med den historiske klima- og energipolitiske
indsats til, at Danmark er godt på vej i forhold til at nå de for-
skellige klimapolitiske mål, som skal opfyldes frem mod hen-
holdsvis 2020, 2030 og 2050. En række af disse mål følger af
Danmarks internationale klimaforpligtigelser i EU og FN,
mens andre mål følger af nationale beslutninger.
Tabel 1: Danmarks internationale og nationale klima- og energimålsætninger
Anm.:* Regeringen arbejder for et nyt mål om netto-nuludledning senest i 2050
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Klimamål frem til 2020
Med EU’s klima- og energipakke fra 2009, der vedrører perio-
den 2013-2020, har Danmark påtaget sig at nedbringe udled-
ningerne fra transport, landbrug, boliger og miljø (ikke-kvo-
Under de internationale klimapolitiske rammer er Danmark forpligtet til at indberette de samlede drivhusgasudledninger fra
dansk grund. Opgørelsen af de samlede danske drivhusgasudledninger i figur 4 omfatter både udledninger inden for og uden
for kvotesektoren. Den nationale opgørelse, for så vidt angår udledningerne i kvotesektoren, kan ikke bruges til at opgøre den
ændring i de samlede globale udledninger, der realiseres over tid.
Drivhusgasudledningerne fra energisektoren i Danmark er omfattet af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren), der regu-
lerer energisektorerne på tværs af hele EU. Den samlede mængde af kvoter sætter et loft for drivhusgasudledningen fra sekto-
rerne omfattet af systemet. Loftet er politisk bestemt og er i udgangspunktet fast. Danmark har ikke særskilte reduktionsmål i
kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive udlignet af en tilsvarende mindre udledning et an-
det sted i EU, hvorfor der i udgangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren.
Den nylige aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-30 ændrer på dynamikken i kvotesektoren som følge af
den løbende annulleringsmekanisme, der indføres i systemet fra 2023. Med den nye aftale vil overskydende kvoter i systemet
blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve, hvorfra en del af kvoterne fra 2023 vil blive annulleret, indtil kvote-
overskuddet i cirkulation er nedbragt til under 0,8 mia. kvoter. Herefter vil systemet være i balance.
I perioden, hvor der optages kvoter i den markedsstabiliserende reserve, og en del af disse annulleres (indtil systemet er i
balance), vil en lavere national udledning, fx som følge af en øget andel af vedvarende energi i elproduktionen, føre til en re-
duktion i kvotemængden i EU. Det skyldes, at overskydende kvoter overføres til den markedsstabiliserende kvotereserve,
hvorfra en del annulleres. Det vil føre til en lavere drivhusgasudledning fra EU’s kvotesektor.
Når systemet er i balance igen vil dynamikken i systemet være den samme som før den nye aftale. Det vil sige, at mer-
/mindreudledning et sted i EU igen kan modsvares af en tilsvarende mer-/mindreudledning et andet sted i EU. Tidspunktet
for, hvornår systemet vil være i balance igen, vil afhænge af efterspørgslen på kvoter, der ligeledes vil være styrende for, hvil-
ken dynamik, der vil indfinde sig i systemet i fremtiden.
13
tebelagte) med 20 pct. i forhold til 2005. EU's fælles mål er en
reduktion på 20 pct. i forhold til 1990, med indsatsen fordelt
mellem hhv. de kvotebelagte sektorer (fælleseuropæisk ind-
sats) og de ikke-kvotebelagte sektorer (gennem nationale
målsætninger). Danmark har endvidere via EU et mål for
vedvarende energi i transportsektoren på 10 pct. i 2020.
Danmark har allerede leveret et betydeligt bidrag til
klimaindsatsen inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, og
af Basisfremskrivning 2018 fremgår det, at målet for perioden
2013-2020 vil blive nået med en betydelig sikkerhedsmargen,
idet der forventes en samlet overopfyldelse på omkring
14 mio. ton CO2-ækv. For at leve op til målet om 10 pct. ved-
varende energi i transportsektoren i 2020, vil regeringen med
klima- og luftudspillet forhøje iblandingskravet for bio-
brændstoffer i benzin og diesel.
Klimamål frem til 2030
For perioden frem mod 2030, er Parisaftalen den overordnede
rammesætter. Med Parisaftalen har Danmark tilsluttet sig en
målsætning om at holde den gennemsnitlige globale tempe-
raturstigning et godt stykke under 2 °C i forhold til førindu-
strielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstignin-
gen til 1,5 °C.
EU og dets medlemsstater har valgt i fællesskab at opfylde
forpligtelsen til at indmelde et klimamål til Parisaftalen. EU
indmeldte i marts 2015 sit første fælles klimamål til aftalen
med et mål om en reduktion i drivhusgasudledningerne på
mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990-niveau. Danmark og de
øvrige EU-lande skal således indfri EU’s bidrag til Parisafta-
len ved at indfri EU’s reduktionsmål på mindst 40 pct. i for-
hold til 1990.
Ligesom for perioden op til 2020 er EU’s indsats fordelt
mellem de kvotebelagte sektorer, der samlet set skal reducere
med 43 pct. i forhold til 2005, og de ikke-kvotebelagte sekto-
rer, der skal reducere med 30 pct. i forhold til 2005. I EU-regi
er vedtaget en række forslag, herunder revisionen af kvote-
handelssystemet (jf. boks 6), der viser vejen mod opfyldelse
af EU-målet.
EU’s indsats i de ikke-kvotebelagte sektorer er fordelt mel-
lem medlemsstaterne som nationale mål, hvor Danmarks mål
for drivhusgasreduktion i de ikke-kvotebelagte sektorer i
2030 er på 39 pct. ift. 2005. Med målet følger en reduktions-
forpligtelse i form af en reduktionssti i perioden 2021-2030.
Det vil sige et loft for, hvor meget Danmark må udlede i hvert
år fra 2021 til 2030, hvor reduktionen skal være 39 pct. De
danske udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer, reduk-
tionsforpligtelsen og reduktionsbehovet (mankoen) frem
mod 2030 er illustreret i figur 5.
Figur 5 De danske udledninger fra de ikke-kvotebelagte sektorer og reduktionsforpligtelse frem mod 2030
Anm.:Fremskrivningen er forbundet med stor usikkerhed. Inkluderer ikke effekter af energiaftalen 2018 og regeringens klima- og luftudspil
Kilde: Basisfremskrivningen 2018
Danmark har, pga. sit høje reduktionsmål og landbrugets be-
tydning, opnået adgang til at anvende forskellige fleksibili-
tetsmekanismer til at dække en del af det danske reduktions-
behov i 2021-2030. Fleksibilitetsmekanismerne skal bidrage
til at sikre, at reduktioner kan foretages der, hvor de er mest
omkostningseffektive. Samtidig bidrager de til, at der tages
hensyn til erhvervets konkurrenceevne. Fleksibilitetsmeka-
nismerne er forklaret i boks 8.
14
Boks 8: Fleksibilitetsmekanismer til opfyldelse af klimamålet i EU i 2030
Klimamålet i 2030 betyder, at Danmark har et forventet re-
duktionsbehov på 32-37 mio. ton CO2-ækv. i perioden 2021-
2030. Der er en række usikkerheder forbundet med at vurde-
re reduktionsbehovet frem mod 2030, som for eksempel øko-
nomisk og teknologisk udvikling, vækst i trafikarbejdet
(kørslen), udvikling i landbruget, reduktionseffekt fra CO2-
krav til bilproducenter på EU-niveau. Samlet set vurderes
det, at reduktionsbehovet kan svinge mellem et øvre og ned-
re udfaldsrum på op til +/- 10 mio. ton CO2-ækvivalenter
omkring reduktionsbehovet.
Med regeringens klima- og luftudspil er Danmark godt på
vej mod at opfylde målet, idet regeringen har lagt en samlet
plan for målopfyldelsen med bidrag fra både konkrete initia-
tiver på kort sigt, langsigtede mål og en styrket forsknings-
indsats. Samlet set kan regeringens klima- og luftudspil,
energiaftalen, kvoteannullering og LULUCF-fleksibilitet bi-
drage til målopfyldelsen med ca. 26 mio. ton CO2-ækvivalen-
ter i forpligtelsesperioden. Set i forhold til reduktionsbehovet
på 32-37 mio. ton CO2-ækvivalenter, vil indsatserne således
kunne bidrage med at opfylde en meget stor del af klimamå-
let. Hertil kommer, at en realisering af regeringens målsæt-
ninger om at biler og busser skal væk fra benzin og diesel kan
bidrage med en samlet reduktion på op til 5½ mio. ton CO2.
Ligesom for reduktionsbehovet gælder det, at vurderinger af
reduktionsbidraget frem mod 2030 er forbundet med store
usikkerheder.
Det vil derfor også være nødvendigt løbende at vurdere
både reduktionsbehovet og mulighederne for at opnå de
nødvendige drivhusgasreduktioner. Regeringen vil derfor
følge op på klimaindsatsen i 2022, 2024 og 2027. På den måde
kan regeringen løbende vurdere behovet for at tilpasse ind-
satsen på klimaområdet.
Regeringen har desuden sammen med aftalekredsen bag
energiaftalen besluttet at tilvejebringe 250 mio. kr. årligt i
2026-2030 til klimainitiativer.
LULUCF-kreditter
LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) er en overordnet betegnelse for binding og frigivelse af kulstof i jord og
skov. LULUCF-kreditter er et udtryk for forbedringer af kulstofbalancen i jord og skov. Alle medlemslande får i varierende
omfang adgang til modregning af LULUCF-kreditter i drivhusgasudledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer. LULUCF-de-
bets er derimod udtryk for en forværring og skal lægges oveni udledningerne i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmark får
adgang til at modregne op til 14,6 mio. kreditter i indfrielsen af målet for de ikke-kvotebelagte sektorer over perioden 2021-30.
Den seneste LULUCF-fremskrivning indikerer med betydelig usikkerhed, at Danmark uden yderligere tiltag kan generere
12,9 mio. kreditter i perioden 2021-2030.
Den forbedring af landenes kulstofbalance, som kreditterne er udtryk for, vil have en reel effekt på klimaet. Opfyldelsen af
EU’s samlede reduktionsmål opnås dog uden LULUCF-kreditterne, da LULUCF-reguleringen er en særskilt regulering,
Kvoteannullering
Nogle medlemslande, herunder Danmark, får i et givet omfang adgang til at anvende kvoter fra EU´s kvotehandelssystem til
målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer. Danmarks adgang til at anvende kvoter til målopfyldelse er fastsat til maksi-
malt 2 pct. af Danmarks 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30, svarende til omkring 8 mio. kvoter for hele perioden
2021-30. Kvoterne anvendes ved, at staten annullerer de kvoter, som er tildelt staten af EU, og som ellers kunne have været
solgt på auktion til kvoteomfattede virksomheder. Landene skal tage beslutning omkring brugen af kvoteannullering inden
2020 og kan herefter nedjustere indmeldingen i to omgange – i 2024 og i 2027.
Udledningsrettigheder og projektreduktioner
Danmark får på linje med de andre medlemslande desuden ubegrænset adgang til at købe andre medlemslandes udlednings-
rettigheder, hvis de overopfylder deres forpligtelse for de ikke-kvotebelagte sektorer. Der er mulighed for, men ikke pligt til, at
knytte udledningsrettighederne til konkrete reduktionsprojekter i andre EU-lande via bilaterale aftaler. Adgangen til udled-
ningsrettighederne afhænger af udbuddet af disse.
Lån og opsparing af reduktioner
Reglerne for de enkelte landes regnskaber er indrettet sådan, at overopfyldelse af de årlige reduktionstilladelser først i perio-
den kan overføres til senere i perioden. Samtidig er det muligt at låne op til 5 pct. af det enkelte lands udledningsrettigheder i
det kommende år.
15
Tabel 2: Bidrag fra energiaftalen og klima- og luftudspillet til klimaforpligtensen i EU 2021-2030
Anm.:Tallene i tabellen repræsenterer det størst mulige spænd og er desuden afrundet. Tallene kan, som de står, derfor ikke lægges sammen til
den anførte sum. *LULUCF-tal er nedjusteret som følge af ny fremskrivning. Det bemærkes, at fremskrivningen er forbundet med stor
usikkerhed. **Viser Danmarks samlede adgang til brug af kvoteannullering.
Kilde: Regeringens klima- og luftudspil 2018.
Vedvarende energi i 2030
Energiaftalen øger mængden af vedvarende energi i energi-
systemet markant frem mod 2030. Parterne bag energiaftalen
er enige om at udfase kul til elproduktion frem mod 2030.
Parterne har afsat finansiering, der anviser vejen til at nå en
VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig opnår Danmark med
aftalen en VE-andel i elforbruget på over 100 pct., og at
mindst 90 pct. af fjernvarmebruget er baseret på andre ener-
giformer end kul, olie og gas i 2030. Parterne er enige om at
følge udviklingen løbende gennem aftaleperioden.
Frem mod 2050
EU har sat et langsigtet mål om, at de samlede drivhusgasud-
ledninger fra EU skal være reduceret med 80-95 ift. 1990 i
2050. Danmarks langsigtede mål er at være klimaneutral i
2050.
Både energiaftalen og klima- og luftudspillet indeholder
elementer, der på sigt kan medføre markante drivhusgasre-
duktioner og bane vejen for, at målet om klimaneutralitet i
2050 kan nås. Det gælder fx den massive udbygning med
vedvarende energi, udfasningen af benzin og diesel fra per-
sonbilerne fra 2030 og den målrettede klimaforskningsind-
sats i landbruget.
Hermed slutter redegørelsen.