1. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet L 120

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L120/bilag/9/1987771.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2018
    1. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
    brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
    (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.)
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radika‐
    le Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udval‐
    get har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
    Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal gå
    30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages
    ved 3. behandling.
    3. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (S, EL, ALT, RV og SF), tiltrådt af <>:
    Til titlen
    1) Titlen affattes således:
    »Forslag
    til
    Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
    brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven og lov om
    vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
    (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v.,
    ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v. og
    lavere beskatning af eldrevne biler m.v., der anvendes som
    fri bil).«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    Ny paragraf
    2) Efter § 2 indsættes som ny paragraf:
    »§ 01
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
    september 2016, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1433 af
    5. december 2018, foretages følgende ændring:
    1. I § 16, stk. 4, indsættes som 15. og 16. pkt.:
    Til lovforslag nr. L 120 Folketinget 2018-19
    Journalnummer
    DokumentId
    Skatteudvalget 2018-19
    L 120 Bilag 9
    Offentligt
    »I indkomstårene 2019-2022 nedsættes den årlige skatte‐
    pligtige værdi af eldrevne biler og brændselscelledrevne bi‐
    ler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 b og 5 d, med 35.000
    kr. I indkomstårene 2019-2022 nedsættes den årlige skatte‐
    pligtige værdi af pluginhybridbiler og natur- og biogasdrev‐
    ne biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 c og 5 e, med
    25.000 kr.««
    [Lavere beskatning i indkomstårene 2019-2022 af eldrevne
    biler m.v., der anvendes som fri bil]
    Til § 4
    3) Efter stk. 1 indsættes som nye stykker:
    »Stk. 2. Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og
    kirkeskat for indkomståret 2019 efter § 16 i lov om kommu‐
    nal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den be‐
    regnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget
    for kommuneskat og kirkeskat for 2019, der følger af § 3 i
    denne lov.
    Stk. 3. Den beregnede korrektion af den kommunale slut‐
    skat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af økonomi- og in‐
    denrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende
    indkomståret 2019, der foreligger pr. 1. maj 2021.«
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at ændre titlen som følge af ændringsforslag
    nr. 2 om lavere beskatning af eldrevne biler m.v., der anven‐
    des som fri bil.
    Til nr. 2
    Efter ligningslovens § 16, stk. 4, fastsættes den skatte‐
    pligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den
    skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, til 25
    pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000
    kr., og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes
    dog af mindst 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi med‐
    regnes et miljøtillæg, der udgør den årlige afgift eksklusiv
    udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales
    for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov
    om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 50 pct.,
    jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Reglerne gælder alle biler, der
    stilles til rådighed for privat benyttelse af en arbejdsgiver,
    herunder eldrevne biler og pluginhybridbiler.
    Det foreslås med ændringsforslaget, at der for en periode
    indføres et fradrag i den skattepligtige værdi på
    25.000-35.000 kr. afhængig af biltype, når en arbejdsgiver
    stiller en elbil m.v. til rådighed for privat benyttelse for en
    medarbejder (fri bil). Herved vil en medarbejder med en fri
    elbil m.v. skulle betale mindre i skat.
    Det foreslås, at der som 15. og 16. pkt. i ligningslovens §
    16, stk. 4, indsættes bestemmelser om, at den skattepligtige
    værdi af en elbil m.v., der anvendes som fri bil, nedsættes i
    2019-2022. Nedsættelsen foreslås at udgøre 35.000 kr. årligt
    for eldrevne biler og brændselscelledrevne biler, jf. det fore‐
    slåede 15. pkt., og 25.000 kr. årligt for pluginhybridbiler og
    natur- og biogasdrevne biler, jf. det foreslåede 16. pkt. Hvis
    bilen kun er til rådighed en del af året, følger det af gælden‐
    de regler, at den skattepligtige værdi nedsættes svarende til
    det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådig‐
    hed, hvorfor der i disse tilfælde opnås en forholdsmæssig
    nedsættelse.
    Ved eldrevne biler og brændselscelledrevne biler forstås
    de biler, som er omfattet af registreringsafgiftslovens §§ 5 b
    og 5 d, og ved pluginhybridbiler og natur- og biogasdrevne
    biler forstås de biler, som er omfattet af registreringsafgifts‐
    lovens §§ 5 c og 5 e.
    Den foreslåede nedsættelse vil også skulle gælde for el‐
    drevne biler, pluginhybridbiler, brændselscelledrevne biler
    og natur- og biogasdrevne biler, der på lovens ikrafttrædel‐
    sestidspunkt (den 1. januar 2019) allerede stilles til rådighed
    for en medarbejder.
    Med ændringsforslaget foreslås en årlig nedsættelse af
    den skattepligtige værdi på 35.000 kr. for elbiler og brænd‐
    selscelledrevne biler, dvs. en nedsættelse af den skattepligti‐
    ge værdi på 2.917 kr. pr. md. Det svarer til en nedsættelse af
    beskatningen på ca. 1.600 kr. pr. måned for en topskattey‐
    der.
    Med forslaget foreslås en årlig nedsættelse af den skatte‐
    pligtige værdi på 25.000 kr. for pluginhybridbiler og natur-
    og biogasdrevne biler, dvs. en nedsættelse af beskatnings‐
    grundlaget på 2.083 kr. pr. md. Det svarer til en nedsættelse
    af beskatningen på ca. 1.150 kr. pr. måned for en topskattey‐
    der.
    Nedsættelsen vil ikke kunne medføre, at beskatnings‐
    grundlaget bliver negativt, da den skattepligtige værdi efter
    gældende regler beregnes af mindst 160.000 kr.
    Det bemærkes, at hvis en bil, der af arbejdsgiveren er
    stillet til rådighed for den skattepligtige person udelukkende
    for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdi‐
    en af den private benyttelse som fri bil, jf. ligningslovens §
    16, stk. 4, 9. pkt. Nedsættelsen vil også finde anvendelse i
    disse tilfælde.
    Til nr. 3
    Det foreslås med det nye stk. 2, at de økonomiske virk‐
    ninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og
    folkekirken som følge af den lempeligere beskatning af fri
    bil neutraliseres for indkomståret 2019 for så vidt angår de
    kommuner, der for 2019 har valgt at budgettere med deres
    eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige
    indkomstskat. Neutraliseringen for 2019 vil skulle ske med
    baggrund i aktstykke nr. 148, 2017/18, tiltrådt af Finansud‐
    valget den 21. juni 2018, hvoraf det fremgår, at skønnet over
    udskrivningsgrundlaget i 2019 hviler på en forudsætning om
    i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved
    efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2019
    neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommu‐
    ner.
    Det foreslås med det nye stk. 3, at efterreguleringen af
    indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for
    2019 efter stk. 2, herunder også kirkeskatten, opgøres i
    2021. Efterreguleringen vil efter forslaget skulle afregnes i
    2022.
    Provenumæssige konsekvenser
    2
    De foreslåede ændringer vedrørende beskatningen af fri
    bil skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på år‐
    ligt ca. 10 mio. kr. i 2019-2021 og ca. 15 mio. kr. i 2022.
    Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca.
    15 mio. kr. i 2019 og 2020, ca. 20 mio. kr. i 2021 og ca. 25
    mio. kr. i 2022.
    Forslaget skønnes at medføre en stigning i salget af el‐
    drevne biler og pluginhybridbiler med ca. 50 biler i 2019 sti‐
    gende til ca. 140 i 2022.
    Det vurderes, at en begrænset del af den samlede umid‐
    delbare provenuvirkning i 2019 udmøntes som ændringer af
    forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet
    af 2019, da ændringerne i grundlaget for firmabilbeskatnin‐
    gen ikke automatisk ændres i forskudsregistreringen. Ho‐
    vedparten vil blive opgjort i foråret 2020 i forbindelse med
    årsopgørelsen for 2019. På den baggrund skønnes forslaget i
    finansåret 2019 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i
    størrelsesordenen 1 mio. kr. Den resterende del af mindre‐
    provenuet for indkomståret 2019 vil fremkomme i finansåret
    2020 som overskydende skat eller reduceret restskat hos
    borgeren i forbindelse med årsopgørelsen for 2019.
    Den umiddelbare virkning for kommunerne skønnes at
    udgøre et mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. i 2019 stigende til
    ca. 6 mio. kr. i 2022. Det foreslåede vil dog ikke få nogen
    umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
    indkomståret 2019. Da det af tidsmæssige grunde ikke har
    været muligt at indarbejde virkningen af den foreslåede æn‐
    dring i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2019,
    vil der for så vidt angår indkomstskatterne for de kommu‐
    ner, der har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrund‐
    lag i 2019, ske en neutralisering af virkningen i forbindelse
    med afregningen af de kommunale skatter vedrørende ind‐
    komståret 2019 i 2022.
    Det må forventes, at de foreslåede lempelser vil have en
    negativ omend begrænset effekt på arbejdsudbuddet, hoved‐
    sageligt som følge af den såkaldte indkomsteffekt.
    Lempelserne vurderes ikke at kunne anses som en skatte‐
    udgift.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 7. december 2018 og var
    til 1. behandling den 11. december 2018. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget blev samtidig med fremsættel‐
    sen sendt i høring, og skatteministeren sendte den 7. decem‐
    ber 2018 dette udkast til udvalget, jf. bilag 5. Den 10. de‐
    cember 2018 sendte skatteministeren høringssvarene og et
    høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla‐
    get.
    [Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <antal>
    skriftlige henvendelser om lovforslaget. ]
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren har
    besvaret. ]
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Carsten Kissmeyer (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
    Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
    Julius Graakjær Grantzau (ALT) René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Nunatta Qitornai (NQ) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    3
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    4