Fremsat den 12. december 2018 af Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Fremsat den 12. december 2018 af Erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)
Forslag
til
Lov om ændring af udbudsloven
§ 1
I udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015,
foretages følgende ændringer:
1 I § 24 indsættes som nr. 39:
»Evalueringsmodel: Det eller de værktøjer, der anvendes
af ordregiver til at sammenstille tilbudsgivernes besvarelse
af forskellige kriterier for tildeling med henblik på at identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.«
2 I § 159 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Ved offentligt eller begrænset udbud af offentlige
bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på mere
end 350.000.000 kr. eksklusive moms, og hvor ordregiver
anvender tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og
kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3, skal ordregiver foretage eva-
lueringen af de kvalitative kriterier uden kendskab til eva-
lueringen af priskriteriet, jf. dog stk. 9. Ved gennemførelse
af udbud omfattet af første punktum finder § 7 i lov om ind-
hentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke anven-
delse.
Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse, når ordregiver efter
§ 170 tilbagekalder sin tildelingsbeslutning.«
3 § 160, stk. 1, affattes således:
»En ordregiver skal i udbudsmaterialet fastlægge og be-
skrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen. Speci-
fikke parametre i evalueringsmodellen kan afhænge af de
indkomne tilbud, men det skal entydigt fastlægges og be-
skrives på forhånd, hvordan parametrene fastlægges. Para-
metrene i evalueringsmodellen kan ikke afhænge af de ind-
komne tilbud på en måde, der beror på ordregivers valg eller
vurdering efter åbningen af tilbuddene.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på udbud, hvor ud-
budsbekendtgørelsen i henhold til udbudslovens § 128 er of-
fentliggjort inden den 1. juli 2019.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2018-19
Erhvervsmin. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 18/15080
CQ000756
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med udbudsloven er blandt andet at skabe en stør-
re klarhed om hvilke pligter, der påhviler ordregivere i for-
bindelse med offentlige udbud. Det foreslås med dette lov-
forslag at indføre pligt til at fastlægge og beskrive indholdet
af alle dele af evalueringsmodellen i udbudsmaterialet. Med
evalueringsmodellen menes det eller de værktøjer, der an-
vendes af ordregiver til at sammenstille tilbudsgivernes be-
svarelse af forskellige kriterier for tildeling med henblik på
at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
Herved styrkes den forudgående gennemsigtighed for til-
budsgiverne, ligesom der skabes større sikkerhed omkring,
hvordan evaluering af indkomne tilbud skal foregå. Derved
understøttes også hensynet til ligebehandling af alle ind-
komne tilbud.
Lovforslaget indeholder også en pligt til at foretage evalue-
ringen af de indkomne tilbuds kvalitet uden kendskab til
evalueringen af tilbuddenes pris i forbindelse med gennem-
førelsen af offentligt eller begrænset udbud af større bygge-
og anlægskontrakter, hvor tildelingskriteriet bedste forhold
mellem pris og kvalitet anvendes. Pligten indføres med hen-
blik på at sikre, at oplysningerne om pris ikke får betydning
for vurderingen af kvaliteten i de indkomne tilbud.
I udbudsloven er der en pligt til at offentliggøre evaluerings-
metoder. Det følger af praksis fra Klagenævnet for Udbud,
at denne pligt ikke udelukker, at dele af evalueringsmodel-
len i visse situationer kan undtages fra offentliggørelse. Det
er ministeriets vurdering, at retstilstanden bør ændres som
angivet i lovforslaget, hvorved ordregiver i udbudsmateria-
let forpligtes til at fastlægge og beskrive indholdet af alle
dele af evalueringsmodellen.
For at understøtte ordregivers korrekte vurdering af indkom-
ne tilbud, foreslås det samtidigt at indføre regler, der sikrer,
at viden om pris på indkomne tilbud, ikke kan påvirke vur-
deringen af kvalitet. Hvis ordregiver i de tilfælde, hvor tilde-
lingskriteriet er bedste forhold mellem pris og kvalitet, ken-
der prisen i tilbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddets kvali-
tet skal vurderes, kan der således være risiko for, at dette får
en utilsigtet, afsmittende effekt på vurderingen af kvaliteten.
For at fjerne denne risiko, indeholder lovforslaget en pligt til
at sikre adskillelse mellem evalueringen af pris og evalue-
ringen af kvalitet i forbindelse med gennemførelsen af ud-
bud af større bygge- og anlægskontrakter.
Pligten indføres kun for offentligt eller begrænset udbud af
større bygge- og anlægskontrakter, da det er Erhvervsmini-
steriets vurdering, at risikoen som forslaget har til formål at
fjerne, er størst på denne type kontrakter og gælder ikke for
evalueringer, der er en konsekvens af ordregivers beslutning
om at tilbagekalde sin tildelingsbeslutning efter udbudslo-
vens § 170.
Herudover undtages udbud af disse kontrakter fra § 7 i lov
om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt
støttede kontrakter (tilbudsloven). Baggrunden for denne
undtagelse er, at det i visse situationer ikke i praksis vil kun-
ne lade sig gøre at opfylde forpligtelserne i § 7 vedrørende
adskilt evaluering af pris og kvalitet. Undtagelsen er ikke
udtryk for en lempelse af det generelle gennemsigtigheds-
princip, der finder anvendelse i medfør af udbudslovens § 2.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Definition af evalueringsmodel
2.1.1. Gældende ret
Udbudsloven gennemfører udbudsdirektivet, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65. Udbudsdi-
rektivet indeholder ikke en definition af begrebet evalue-
ringsmodel i artikel 2. Udbudslovens § 24 gennemfører ud-
budsdirektivets artikel 2, og indeholder heller ikke en defini-
tion af begrebet evalueringsmodel.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Med henblik på at sikre øget gennemsigtighed og fjerne risi-
koen for favorisering finder Erhvervsministeriet det hen-
sigtsmæssigt at indføre en definition af begrebet evalue-
ringsmodel. Herved tydeliggøres det, at en evalueringsmo-
del kan være et eller flere værktøjer, der anvendes af ordre-
giver til at sammenstille tilbudsgivernes besvarelse af for-
skellige kriterier for tildeling med henblik på at identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Definitionen skal
ses i sammenhæng med ændringsforslagets § 1, nr. 3, hvoraf
det fremgår, at alle dele af evalueringsmodellen skal fast-
lægges og beskrives i udbudsmaterialet.
Formålet med pligten til at fastlægge og beskrive evalue-
ringsmodellen i udbudsmaterialet er at styrke den forudgå-
ende gennemsigtighed og understøtte hensynet til ligebe-
handling af tilbudsgiverne. Ordregivere har et vidt skøn bå-
de i forhold til at fastlægge evalueringsmodellen inden åb-
ningen af tilbuddene og i forhold til evalueringen af de kva-
litative kriterier for tildeling. Dette skøn berøres ikke i lov-
forslaget.
Pligten indføres kun for større bygge- og anlægskontrakter,
da det er Erhvervsministeriets vurdering, at risikoen som
forslaget har til formål at fjerne er størst på denne type kon-
trakter og gælder ikke for evalueringer, der er en konse-
kvens af ordregivers beslutning om at udnytte muligheden i
medfør af udbudslovens § 170 for at tilbagekalde sin tilde-
lingsbeslutning.
2
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at begrebet evalueringsmodel defineres som
det eller de værktøjer, der anvendes af ordregiver til at sam-
menstille tilbudsgivernes besvarelse af forskellige kriterier
for tildeling med henblik på at identificere det økonomisk
mest fordelagtige tilbud.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.2. Pligt til at foretage kvalitetsevalueringen uden kend-
skab til prisevalueringen
2.2.1. Gældende ret
I henhold til udbudslovens § 162 skal ordregiver identificere
det økonomisk mest fordelagtige tilbud på grundlag af tilde-
lingskriterierne pris, omkostninger eller bedste forhold mel-
lem pris og kvalitet. Ved tildelingskriteriet bedste forhold
mellem pris og kvalitet skal tilbud vurderes på grundlag af
underkriterier, der har forbindelse til kontraktens genstand.
Sådanne underkriterier kan for eksempel udgøre kvalitative,
miljømæssige og sociale aspekter. Ordregiver skal anføre,
hvordan de fastsatte underkriterier skal vægtes. Ordregiver
kan imidlertid i henhold til de gældende regler frit vælge,
om evalueringen af pris og evalueringen af kvalitet skal
foretages adskilt eller ej.
I henhold til udbudslovens § 170 kan ordregiver tilbagekal-
de en beslutning om tildeling af en offentlig kontrakt med
henblik på at genoptage evalueringen af de indkomne tilbud,
når følgende fire betingelser er opfyldt: 1) der er begået fejl
ved den oprindelige vurdering af tilbuddene, 2) kontrakten
endnu ikke er indgået, 3) den fastsatte vedståelsesperiode ik-
ke er udløbet og 4) samtlige tilbudsgivere underrettes om, at
tildelingsbeslutningen tilbagekaldes, og om, at vurderingen
af tilbuddene genoptages. Tilbagekalder ordregiveren sin til-
delingsbeslutning, skal ordregiveren træffe en ny tildelings-
beslutning på grundlag af en fornyet vurdering af de samme
tilbud, som lå til grund for den oprindelige tildelingsbeslut-
ning, med anvendelse af den i udbudsmaterialet beskrevne
fremgangsmåde.
I henhold til § 7 i lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren skal tilbuddene ved en licitation åbnes på li-
citationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er
berettiget til at være til stede ved åbningen af tilbuddene og
til at blive bekendt med budsummer og eventuelle forbe-
hold. Bestemmelsen om åbning af tilbuddene gælder også
for udbud, der er omfattet af udbudsdirektivet, jf. § 1, stk. 1,
i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I henhold til gældende ret er der ikke krav om, at ordregiver
holder vurderingen af priskriteriet adskilt fra vurderingen af
de kvalitative kriterier. Dette kan medføre risiko for, at pris
og kvalitet ikke vurderes uafhængigt af hinanden, og at eva-
lueringen af de forskellige tilbud dermed ikke fuldt ud af-
spejler de kriterier og hensyn, som er meldt ud og dermed
var tilsigtet, da udbuddet blev bekendtgjort.
Hvis ordregiver kender prisen i tilbuddet på det tidspunkt,
hvor tilbuddets kvalitet skal vurderes, kan der således være
risiko for, at dette får en utilsigtet, afsmittende effekt på vur-
deringen af kvaliteten. Tilbud med en meget lav pris risike-
rer herved at opnå en bedre kvalitetsvurdering end hvad der
virker rimeligt, fordi pris har fået større betydning i evalue-
ringsfasen end da udbuddet blev udformet.
En lav pris kan omvendt også utilsigtet medføre lavere kva-
litetsvurdering end, hvad der forekommer rimeligt. Det kan
være tilfældet, hvis den lave pris tages som et signal om, at
kvaliteten måske ikke er helt så god, som tilbuddet ellers gi-
ver indtryk af.
For at fjerne risikoen for en utilsigtet skævhed i vurderingen
af kvalitet i selve evalueringsprocessen, finder Erhvervsmi-
nisteriet det hensigtsmæssigt at indføre en regel om, at or-
dregiver ved større bygge- og anlægsprojekter skal foretage
vurderingen af kvalitet uafhængigt af den tilbudte pris, såle-
des at prisen ikke kendes når kvaliteten vurderes.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning indføres en pligt til at foretage
evaluering af de kvalitative kriterier uden kendskab til eva-
lueringen af det offentliggjorte priskriterium. Det vil deri-
mod være tilladt at vurdere priserne med kendskab til tilbud-
denes kvalitet. Formålet med denne pligt er at fjerne risiko-
en for, at kendskabet til pris utilsigtet påvirker vurderingen
af kvaliteten af de indkomne tilbud. Pligten omfatter kun of-
fentligt eller begrænset udbud af bygge- og anlægskontrak-
ter med en anslået kontraktværdi på mere end 350.000.000
kr. eksklusive moms.
Pligten vil dog kun finde anvendelse for offentligt eller be-
grænset udbud af bygge- og anlægskontrakter med en anslå-
et værdi på mere end 350.000.000 kr. eksklusive moms, og
hvor ordregiver anvender tildelingskriteriet bedste forhold
mellem pris og kvalitet. Pligten finder ikke anvendelse, når
ordregiver har tilbagekaldt sin tildelingsbeslutning efter ud-
budslovens § 170.
De kontrakter, der bliver omfattet af denne ordning, vil
samtidig blive undtaget fra pligten i § 7 i lov om indhent-
ning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter (tilbudsloven). Ordregivere omfattet af ordningen vil
således ikke være forpligtet til at åbne tilbuddene på et forud
fastsat tidspunkt og de bydende vil heller ikke være beretti-
get til at være til stede ved åbningen af tilbuddene eller til at
blive bekendt med budsummer og eventuelle forbehold.
2.3. Pligt til at fastlægge og beskrive indholdet af alle dele
af evalueringsmodellen
2.3.1 Gældende ret
3
Udbudsloven gennemfører udbudsdirektivet, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65. Udbudslo-
ven og udbudsdirektivet indeholder regler om tilbudsevalue-
ring, men udbudsdirektivet indeholder ikke en bestemmelse,
der regulerer, hvorvidt ordregivere har pligt til at offentlig-
gøre evalueringsmodellen. Derimod indeholder udbudslo-
vens § 160, stk. 1, en pligt til på forhånd i udbudsmaterialet
at beskrive den valgte evalueringsmetode samt beskrive,
hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
EU-Domstolen har i præmis 27 i sag C-6/15, TNS Dimarso
NV mod Vlaams Gewest, af 14. juli 2016, konstateret, at
hverken udbudsdirektivet fra 2004, eller retspraksis fastsæt-
ter en forpligtelse til ”gennem offentliggørelse i udbudsbe-
kendtgørelsen eller udbudsbetingelserne at oplyse eventuelle
tilbudsgivere om den bedømmelsesmetode, som den ordre-
givende myndighed har anvendt med henblik på at vurdere
og konkret klassificere tilbuddene i forhold til tildelingskri-
terierne og den relative vægtning heraf, der forud blev fast-
sat i dokumenterne vedrørende den pågældende kontrakt. ”
Mens der ikke som udgangspunkt er en pligt til at offentlig-
gøre evalueringsmodellen, er det vurderingen, at det følger
af dommens præmis 31, at evalueringsmodellen i udgangs-
punktet skal fastlægges før ordregivere åbner tilbuddene, så-
ledes enhver risiko for favorisering undgås.
Klagenævnet for Udbud har i en kendelse fra 8. august 2017
konstateret, at pligten i udbudsloven til at offentliggøre eva-
lueringsmetoden ikke udelukker, at dele af evalueringsmo-
dellen i visse situationer kan undtages fra offentliggørelse.
2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser
I henhold til gældende ret udelukker pligten i udbudsloven
til at offentliggøre evalueringsmetoden ikke, at dele af eva-
lueringsmodellen i visse situationer kan undtages fra offent-
liggørelse.
Erhvervsministeriet finder det i denne forbindelse hensigts-
mæssigt at indføre et tydeligt krav om, at alle dele af evalue-
ringsmodellen skal fremgå af udbudsmaterialet. Formålet
med den foreslåede bestemmelse er at styrke den forudgåen-
de gennemsigtighed, herunder tilbudsgiveres mulighed for
at optimere tilbud.
Samtidig understøttes hensynet til ligebehandling af tilbuds-
giverne. Ordregivere har et vidt skøn i forhold til at fastlæg-
ge evalueringsmodellen, men indholdet af alle dele af eva-
lueringsmodellen skal beskrives i udbudsmaterialet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning forpligtes ordregiveren til i ud-
budsmaterialet at fastlægge og beskrive indholdet af alle de-
le af evalueringsmodellen.
I overensstemmelse med denne forpligtelse vil det være mu-
ligt at lade specifikke parametre i evalueringsmodellen af-
hænge af de indkomne tilbud. Alle parametre i evaluerings-
modellen skal fastlægges og beskrives på forhånd, og para-
metrene kan ikke afhænge af de indkomne tilbud på en må-
de, der beror på ordregivers valg eller vurdering efter åbnin-
gen af tilbuddene.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
De økonomiske- og implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner som lovforslagets hovedpunkt vedrø-
rende adskillelse af evaluering af kvalitative kriterier og
priskriteriet for visse udbud vil medføre, vurderes at være
bagatelagtige. Der er først og fremmest tale om et lille antal
udbud, der vil blive omfattet af lovforslaget, grundet den hø-
je tærskelværdi. Herudover vurderes det at være forbundet
med relativt små økonomiske og implementeringskonse-
kvenser for ordregiver at sikre adskillelse imellem vurderin-
gen af henholdsvis pris og kvalitet.
For de økonomiske- og implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner i forbindelse med lovforslagets
hovedpunkt om pligt til at fastlægge og beskrive evalue-
ringsmodellen i udbudsmaterialet, henvises til den konse-
kvensanalyse der blev lavet forud for fremsættelse af ud-
budsloven. Baggrunden herfor er, at udbudsloven med dette
forslag bringes i overensstemmelse med de præmisser der
blev lagt til grund, da konsekvensanalysen blev foretaget
forud for fremsættelsen af udbudsloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
I henhold til principperne om agil erhvervsrettet regulering
er der foretaget en vurdering af, hvordan lovforslaget under-
støtter virksomhedernes muligheder for at anvende nye digi-
tale teknologier og forretningsmodeller, og om lovforslagets
eventuelle digitale løsninger er brugervenlige. Principperne
for agil erhvervsrettet regulering vurderes at være efterlevet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
4
Et udkast til lovforslag har i perioden den 5. oktober 2018 til
den 5. november 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikernes centralorganisation, Amagerforbrænding,
AMGROS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindu-
strien, Banedanmark, BAT-kartellet, Bryggeriforeningen,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Børne og Socialmini-
steriet, Børsmæglerforeningen, Clean clothes campaign,
CO-industri, Damarks Fiskeriforening, Danmarks Almene
Boliger, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Eksport-
råd, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening,
Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Initiativ
for Etisk Handel, Dansk IT, Dansk Landbrugsrådgivning,
Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og
Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,
Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Dan-
ske Havne, Danske Malermestre, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Danske Service, DANVA, De Samvirkende Køb-
mænd, Den Danske Dommerforening, Det Økologiske Råd,
Dong-Energy, Ecolabel, Energi-, Forsynings- og Klimami-
nisteriet, Energistyrelsen, Fair Trade, Falck, Finansrådet,
Forbrugerrådet, Tænk, Foreningen af offentlige indkøbere,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen,
Forsikring og Pension, FSC, FTF, FødevareDanmark, Hore-
sta, Ingeniørforeningen, IT Projektrådet, IT-Branchen, KL,
Klagenævnet for udbud, Kooperationen, Kreativitet og kom-
munikation, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i
Danmark, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengein-
stitutter, LOS De private sociale tilbud, Offentligt Ansattes
Organisationer, Olie Gas Danmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfundsansvar,
SMV Danmark, Statens og Kommunernes Indkøbsservice,
TEKNIQ og Trafikselskaberne i Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end minimums-
krav i EU-regulering
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Udbudsloven gennemfører udbudsdirektivet, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65. Udbudsdi-
rektivet indeholder ikke en definition af evalueringsmodel-
len i artikel 2. Udbudslovens § 24 gennemfører udbudsdi-
rektivets artikel 2, og indeholder heller ikke en definition af
evalueringsmodellen.
Med bestemmelsen foreslås evalueringsmodel defineret som
det eller de værktøjer, der anvendes af ordregiver til at sam-
menstille tilbudsgivernes besvarelse af forskellige kriterier
for tildeling med henblik på at identificere det økonomisk
mest fordelagtige tilbud.
Definitionen indføres med henblik på at tydeliggøre række-
vidden af lovforslagets § 1, nr. 3, om, at ordregiver skal fast-
lægge og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmo-
dellen i udbudsmaterialet.
Forskellige betegnelser benyttes for evalueringsmodellen,
eksempelvis bedømmelsesmetoden og evalueringsmetoden,
men evalueringsmodellen benyttes oftest i praksis for de
nævnte værktøjer. Når et udbud består af både økonomiske
og kvalitative kriterier for tildeling, benytter ordregiveren
evalueringsmodellen, og værktøjerne heri til at skabe et
sammenligneligt resultat, hvorefter ordregiveren kan identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
I et udbud kan en evalueringsmodel eksempelvis bestå af 1)
en pointmodel med en lineær interpolation mellem det mak-
simale point på en oplyst pointskala, der gives til den laveste
5
pris, og det minimale point på pointskalaen, der gives til
priser, der er 50 pct. højere end den laveste pris, 2) en point-
skala for bedømmelse af den tilbudte kvalitet og 3) en be-
regning, hvor pointene for henholdsvis kvalitet og pris gan-
ges med den oplyste vægtning.
Til nr. 2
Udbudsloven gennemfører udbudsdirektivet, Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014
om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv
2004/18/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65. De fore-
slåede bestemmelser gennemfører ikke en artikel i udbuds-
direktivet, men går videre end det, der følger af udbudsdi-
rektivet. Efter gældende ret er ordregiver således fri til at be-
stemme, om evalueringen af de indkomne tilbuds kvalitet
skal foretages med eller uden kendskab til tilbuddenes pris.
I henhold til § 7 i lov om indhentning af tilbud i bygge- og
anlægssektoren skal tilbuddene ved en licitation åbnes på li-
citationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er
berettiget til at være til stede ved åbningen af tilbuddene og
til at blive bekendt med budsummer og eventuelle forbe-
hold. Bestemmelsen om åbning af tilbuddene gælder også
for udbud, der er omfattet af udbudsdirektivet, jf. § 1, stk. 1,
i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.
Det foreslås med indførelsen af § 159, stk. 8, at der indføres
et krav om, at ordregivere foretager evalueringen af de kva-
litative kriterier uden kendskab til evalueringen af priskrite-
riet i forbindelse med gennemførelse af offentligt eller be-
grænset udbud af offentlige bygge- og anlægskontrakter, jf.
§ 24, nr. 23, med en anslået værdi på mere end 350.000.000
kr. eksklusive moms, og hvor ordregiver anvender tilde-
lingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fjerne risi-
koen for, at kendskabet til priserne på indkomne tilbud på-
virker ordregivers vurdering af de kvalitative kriterier. Når
ordregiver allerede kender prisen i tilbuddet ved vurderin-
gen af kvalitet, kan der således være risiko for, at kendska-
bet til priserne får en afsmittende effekt på vurderingen af
kvalitet. Der er dermed risiko for, at tilbuddets kvalitet enten
over- eller undervurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordregiver skal
foretage vurderingen af de indkomne tilbuds kvalitet uden
kendskab til vurderingen af de indkomne tilbuds priser. Her-
med menes, at ordregiver foretager sin kvalitetsvurdering af
tilbuddene uden at kende priserne i de indkomne tilbud.
Pligten udelukker derimod ikke, at ordregiver foretager vur-
deringen af tilbuddenes priser med kendskab til indholdet af
de indkomne tilbuds kvalitet.
Bestemmelsen påvirker ikke muligheden for at vælge mel-
lem tildelingskriterierne i § 162, stk. 1, hvorefter en ordregi-
ver skal vælge at tildele den udbudte offentlige kontrakt ef-
ter enten pris, omkostninger eller bedste forhold mellem pris
og kvalitet. Det står således ordregiver frit for at vælge imel-
lem tildelingskriterierne pris, omkostninger eller bedste for-
hold mellem pris og kvalitet også for offentlige bygge- og
anlægskontrakter med en anslået værdi over tærsklen i den-
ne bestemmelse.
Pligten i bestemmelsen indebærer for det første, at ordregi-
vere er forpligtet til at gøre det muligt for tilbudsgiverne at
afgive tilbud på en måde, hvorpå ordregiver kan gøre sig be-
kendt med tilbuddenes indhold for så vidt angår kvalitetsbe-
skrivelsen uden at få kendskab til tilbuddenes priser. Det
kan for eksempel gøres ved, at ordregiver stiller krav om, at
tilbud afgives ved at uploade to selvstændige filer i ordregi-
vers elektroniske udbudssystem. Det er dog ikke afgørende,
hvordan ordregiver rent teknisk sikrer sig imod at få kend-
skab til priserne før gennemførelsen af kvalitetsvurderingen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at or-
dregiver skal sikre, at tilbudspriserne vurderes adskilt fra
vurderingen af tilbuddenes kvalitet. Det kan for eksempel
opnås ved, at ordregivers elektroniske udbudssystem teknisk
sikrer, at indholdet af tilbuddene for så vidt angår priser ikke
kan åbnes af ordregiverens medarbejdere før kvalitetsvurde-
ringen er gennemført. Det kan imidlertid også sikres ved, at
ordregiver sørger for, at vurderingen af henholdsvis priser
og kvalitet ikke gennemføres af de samme personer.
Ved vurderingen af den offentlige bygge- og anlægskon-
trakts anslåede værdi anvendes reglerne i udbudslovens ka-
pitel 5 vedrørende beregningen af kontraktens værdi. Hvis
ordregiver har valgt at opdele udbuddet i delkontrakter i
henhold til § 49, stk. 1, er det værdien af den individuelle
delkontrakt, der er afgørende for, om pligten i denne be-
stemmelse finder anvendelse.
Lovforslaget indskrænker ikke mulighederne for at anvende
omvendt licitation, hvorved forstås, at prisen låses fast af or-
dregiver med det resultat, at tilbudsgiverne udelukkende
konkurrerer på kvalitet. Lovforslaget udelukker heller ikke
andre fremgangsmåder ved udbud, hvor der ønskes et sær-
ligt fokus på kvalitet, som f.eks. den fremgangsmåde, hvor
tilbud, der ikke lever op til et på forhånd fastsat kvalitetsni-
veau, ikke kommer i betragtning til den pågældende kon-
trakt.
At udbud omfattet af denne bestemmelse er undtaget fra § 7
i lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren
indebærer, at tilbudsgiverne ikke har krav på at være til ste-
de ved åbningen af tilbuddene eller til at blive bekendt med
budsummer og eventuelle forbehold. Herudover er ordregi-
ver ikke forpligtet til at åbne tilbuddene på et forud fastsat
sted og tidspunkt. Baggrunden for denne undtagelse er, at
det i visse situationer ikke i praksis vil kunne lade sig gøre
at opfylde forpligtelserne i § 7 samtidig med en adskillelse
af evaluering af pris og kvalitet. Undtagelsen er ikke udtryk
for en lempelse af det generelle gennemsigtighedsprincip,
der finder anvendelse i medfør af udbudslovens § 2.
Som følge af kravet i udbudslovens § 174, stk. 4, om, at or-
dregiver skal dokumentere afviklingen af alle udbud og op-
bevare tilstrækkelig dokumentation til at begrunde beslut-
6
ninger, der træffes på alle stadier af udbudsproceduren, vil
det være nødvendigt, at ordregiver er i stand til at dokumen-
tere, at kvalitetsvurderingen er foretaget adskilt fra vurderin-
gen af priserne. Der stilles ikke med dette lovforslag særlige
krav til ordregivers dokumentation. Ordregiver skal således
dokumentere overholdelsen af pligterne i dette lovforslag på
samme måde som alle øvrige beslutninger i forbindelse gen-
nemførelsen af et udbud af en offentlig kontrakt i medfør af
udbudsloven.
Det foreslås endvidere med indførelsen af § 159, stk. 9, at
der indføres en undtagelse til pligten i § 159, stk. 8, hvoref-
ter ordregiver ved offentligt eller begrænset udbud af offent-
lige bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på
mere end 350.000.000 kr. eksklusive moms, og hvor ordre-
giver anvender tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris
og kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3, skal foretage evalueringen
af de kvalitative kriterier uden kendskab til evalueringen af
priskriteriet, jf. dog stk. 9. Ved gennemførelse af udbud om-
fattet af første punktum finder § 7 i lov om indhentning af
tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke anvendelse
I henhold til udbudslovens § 170 kan ordregiver tilbagekal-
de en beslutning om tildeling af en offentlig kontrakt med
henblik på at genoptage evalueringen af de indkomne tilbud,
når følgende fire betingelser er opfyldt: 1) der er begået fejl
ved den oprindelige vurdering af tilbuddene, 2) kontrakten
endnu ikke er indgået, 3) den fastsatte vedståelsesperiode ik-
ke er udløbet og 4) samtlige tilbudsgivere underrettes om, at
tildelingsbeslutningen tilbagekaldes, og om, at vurderingen
af tilbuddene genoptages.
Tilbagekalder ordregiveren sin tildelingsbeslutning, skal or-
dregiveren træffe en ny tildelingsbeslutning på grundlag af
en fornyet vurdering af de samme tilbud, som lå til grund for
den oprindelige tildelingsbeslutning, med anvendelse af den
i udbudsmaterialet beskrevne fremgangsmåde.
I sådanne situationer vil ordregiver ved genoptagelsen af
evalueringen have opnået kendskab til priserne, og det vur-
deres for administrativt byrdefuldt fortsat at stille krav om,
at evalueringen af kvalitetskriteriet foretages uden kendskab
til evalueringen af priskriteriet. Med indførelsen af undtagel-
sen tilstræbes det således at opnå en fornuftig balance mel-
lem hensynet til lovforslagets formål om at styrke vurderin-
gen af kvalitet og de administrative byrder forbundet med
varetagelsen af det hensyn.
Den foreslåede indførelse af undtagelsen indebærer, at or-
dregiver fritages for pligten i § 159, stk. 8 til at foretage eva-
lueringen af de kvalitative kriterier uden kendskab til eva-
lueringen af priskriteriet, når ordregiver tilbagekalder sin til-
delingsbeslutning efter § 170.
Til nr. 3
Efter de gældende regler er der som udgangspunkt ikke pligt
til at offentliggøre et udbuds evalueringsmodel Dog skal
evalueringsmodellen i udgangspunktet fastlægges før ordre-
givere åbner tilbuddene, således at enhver risiko for favori-
sering undgås. Pligten i lovforslaget til at fastlægge og be-
skrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen i ud-
budsmaterialet går videre end praksis fra Klagenævnet for
Udbud, hvor det er fastslået, at der ikke i alle tilfælde er en
pligt til at beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmo-
dellen.
Med § 160, stk. 1, foreslås der indført en pligt til at fastlæg-
ge og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen
i udbudsmaterialet, herunder hvordan parametrene fastlæg-
ges.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at styrke den
forudgående gennemsigtighed, herunder tilbudsgiveres mu-
lighed for at optimere tilbud. Samtidig understøttes hensynet
til ligebehandling af tilbudsgiverne. Med den foreslåede be-
stemmelse har ordregivere fortsat et vidt skøn i forhold til at
fastlægge evalueringsmodellen, men indholdet af alle dele af
evalueringsmodellen skal beskrives i udbudsmaterialet.
Bestemmelsen implementerer ikke en artikel i udbudsdirek-
tivet, men går videre end den pligt til forudgående gennem-
sigtighed, der følger af udbudsdirektivet.
Det bemærkes, at der i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at
der indføres en ny bestemmelse i § 24, som beskriver, hvad
der skal forstås ved evalueringsmodellen. Det fremgår af
den foreslåede bestemmelse, at der ved evalueringsmodellen
skal forstås det eller de værktøjer, der anvendes af ordregi-
ver til at sammenstille tilbudsgivernes tilbud med henblik på
at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Eva-
lueringsmodellen vil eksempelvis være formler, pointmodel-
ler, prismodeller og pointskala til bedømmelse af økonomi-
ske og kvalitative kriterier for tildeling. Idet der kan være
flere dele af en evalueringsmodel, f.eks. en pointmodel samt
pointskalaer til at bedømme de økonomiske og kvalitative
kriterier for tildeling, fremgår det af ordlyden af den foreslå-
ede bestemmelse, at alle dele af evalueringsmodellen skal
fastlægges og beskrives. Det betyder, at formler, pointmo-
deller, prismodeller, pointskalaer mv. er en del af evalue-
ringsmodellen, og disse skal som følge heraf fastlægges og
beskrives i udbudsmaterialet. Endvidere fremgår det af ind-
holdet af disse dele skal fastlægges og beskrives. Det bety-
der, at det ikke er tilstrækkeligt at angive værktøjerne, men
indholdet af disse skal også beskrives.
Pligten til at fastlægge og beskrive indholdet af alle dele af
evalueringsmodellen i udbudsmaterialet indebærer eksem-
pelvis, at ordregiver i forbindelse med sortimentsudbud skal
oplyse, hvilke varer der vil danne grundlag for evalueringen.
Det er eksempelvis relevant, hvis ordregiver i forbindelse
med et sortimentsudbud anvender en varekurv. Her skal det
fastlægges og beskrives, hvilke varer fra varekurven, som
vil danne grundlag for evalueringen.
Med § 160, stk. 1, 2. pkt. forslås, at parametrene, der er be-
skrevet i udbudsmaterialet, ikke kan afhænge af de indkom-
ne tilbud på en måde, der beror på ordregivers valg eller
vurdering efter åbningen af tilbuddene.
7
Beskrivelsen af evalueringsmodellen medfører i forhold til
evalueringen af de økonomiske kriterier, at det efter gen-
nemførelsen af udbuddet og på baggrund af de indkomne
priser er muligt at konstatere om evalueringsmodellen er an-
vendt præcis som beskrevet i udbudsmaterialet. Ordregiver
kan ikke anvende dele af en evalueringsmodel, der ikke har
været beskrevet i udbudsmaterialet. Omvendt kan parametre
i en evalueringsmodel afhænge af de indkomne tilbud, men
det skal entydigt fastlægges og beskrives på forhånd i ud-
budsmaterialet, hvordan det vil ske. Parametrene kan ikke
afhænge af de indkomne tilbud på en måde, der beror på or-
dregivers valg eller vurdering efter åbningen af tilbuddene.
Dette udelukker eksempelvis en beskrivelse i udbudsmate-
rialet, der indebærer, at ordregiver vurderer, eksempelvis
under hensyntagen til visse kriterier, hvordan et parameter i
en evalueringsmodel endeligt udformes efter åbning af til-
bud. Parametrenes i evalueringsmodellen skal bero på en
objektiv konstatering.
Med parametre forstås eksempelvis hældningsgraden. Hvis
ordregiver vælger at lade eksempelvis hældningsgraden i en
pointmodel med lineær interpolation være afhængig af de
indkomne tilbud, skal det entydigt fastlægges og beskrives
på forhånd i udbudsmaterialet, hvordan den endelige hæld-
ningsgrad afhænger af de indkomne tilbud. Det kan eksem-
pelvis ske ved at beskrive, at den laveste pris vil modtage
det maksimale point, priser der er 50 pct. højere får 0 point,
og at der laves en lineær interpolation mellem disse to punk-
ter. Denne evalueringsmodel vil herefter danne grundlag for
de point, som de enkelte tilbudsgivere modtager. Parametre-
ne kan eksempelvis også afhænge af de indkomne tilbud i en
prismodel, hvor pristillægget for dårlig opfyldelse af de kva-
litative kriterier for tildeling baseres på den gennemsnitlige
tilbudspris i de indkomne tilbud, så længe sammenhængen
præcist beskrives i udbudsmaterialet.
Parametre kan også forstås som de varer i et sortimentsud-
bud, der skal være genstand for evalueringen. Som en kon-
sekvens heraf kan ordregiver på forhånd i udbudsmaterialet
entydigt fastlægge og beskrive, hvordan varer, der vil indgå
i evalueringen, udvælges. Det er i denne sammenhæng en
betingelse, at varerne ikke kan udvælges på en måde, der be-
ror på ordregivers valg eller vurdering.
Det er alene selve evalueringsmodellens afhængighed af de
indkomne tilbud, der ikke må bero på ordregivers valg eller
vurdering. Derimod kan tilbudsgivernes opfyldelse af ek-
sempelvis de kvalitetsmæssige kriterier, der indgår i evalue-
ringsmodellen, bero på ordregivers vurdering og skøn.
Det bemærkes, at gældende ret i forhold til ordregivers pligt
til i udbudsmaterialet at angive kriterierne for tildeling, jf.
udbudslovens §§ 162 - 164 sammenholdt med § 128, stk. 2,
jf. udbudsdirektivets bilag V, del C, ikke ændres som følge
af dette lovforslag. Endvidere vil der være pligt til jf. gen-
nemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 at beskrive,
hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen. Som
følge heraf vil der stadigvæk være en pligt til at angive kri-
terierne for tildeling og beskrive, hvad der tillægges betyd-
ning ved tilbudsevalueringen, selv om disse dele ikke læn-
gere fremgår af § 160.
Til § 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Udbud, hvor udbudsbekendtgørelsen i henhold til udbudslo-
vens § 128 er offentliggjort inden den 1. juli 2019, gennem-
føres efter de hidtil gældende regler.
Ved brug af rammeaftaler vil det være tidspunktet for ud-
budsbekendtgørelsens offentliggørelse, der er afgørende, så-
ledes at direkte tildeling og genåbning af konkurrencen gen-
nemføres efter de hidtil gældende regler, når rammeaftalen
er indgået på baggrund af en udbudsbekendtgørelsen, der er
offentliggjort inden den 1. juli 2019.
Annullerer en ordregiver et udbud, som er iværksat inden lo-
vens ikrafttrædelse, og genudbyder kontrakten efter lovens
ikrafttræden, finder denne lov anvendelse på genudbuddet.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
§ 24. I denne lov forstås ved
Nr. 1-38) ---
1. I § 24 indsættes som nr. 39:
»39) Evalueringsmodel: Det eller de værktøjer, der anvendes
af ordregiver til at sammenstille tilbudsgivernes besvarelse
af forskellige kriterier for tildeling med henblik på at identi-
ficere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.«
§ 159. ---
Stk. 1-7. ---
2. I § 159 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Ved udbud af offentligt eller begrænset udbud af
bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på mere
end 350.000.000 kr. eksklusive moms, og hvor ordregiver
anvender tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og
kvalitet, jf. § 162, stk. 1, nr. 3, skal ordregiver foretage eva-
lueringen af de kvalitative kriterier adskilt fra evalueringen
af priskriteriet. Ved gennemførelse af udbud omfattet af
første punktum finder § 7 i lov om indhentning af tilbud i
bygge- og anlægssektoren ikke anvendelse.
»Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse, når ordregiver efter §
170 tilbagekalder sin tildelingsbeslutning.«
§ 160. En ordregiver skal i udbudsmaterialet angive kriteri-
erne for tildeling, beskrive evalueringsmetoden og beskrive,
hvad der tillægges betydning ved tilbudsevalueringen.
3. § 160, stk. 1, affattes således:
»En ordregiver skal i udbudsmaterialet fastlægge og beskri-
ve indholdet af alle dele af evalueringsmodellen. Specifikke
parametre i evalueringsmodellen kan afhænge af de indkom-
ne tilbud, men det skal entydigt fastlægges og beskrives på
forhånd, hvordan parametrene fastlægges. Parametrene i
evalueringsmodellen kan ikke afhænge af de indkomne til-
bud på en måde, der beror på ordregivers valg eller vurde-
ring efter åbningen af tilbuddene.«
9