Fremsat den 12. december 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Fremsat den 12. december 2018 af forsvarsministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forsvarets personel
(Opbygning af totalforsvarsstyrken samt etablering af mobiliseringskompagnier)
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgørelse nr. 667
af 20. juni 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16.
december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 måneder« til: »24 måne-
der«.
2. I § 7, 2. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«, og »3-års-perio-
den« ændres til: »5-års-perioden«.
3. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret efter
stk. 1 gælder ikke for hjemsendte værnepligtige og hjem-
sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpeges
til at indgå i mobiliseringskompagnier og har pligt til at for-
rette tjeneste heri, jf. § 8.«
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 8. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på
værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobi-
liseringskompagnier, har pligt til at forrette tjeneste heri, jf.
§ 9, stk. 1. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra da-
toen for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, med-
mindre den pågældende er aktiveret i et mobiliseringskom-
pagni ved udløbet af 5-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde
ophører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden. For-
svarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til
at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.«
5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 8«.
6. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Militært personel, der tidligere har haft ansættelse
på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år, har under de
forhold, der er nævnt i stk. 1, pligt til at forrette tjeneste ind-
til den pågældende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt 36 må-
neder. Pligten gælder dog ikke for tidligere ansatte, som på
anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i forsvaret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
7. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »Ansatte,«:
»herunder tidligere ansatte, jf. stk. 4,«.
8. I § 9 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at
personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4, og som varetager
eller skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for for-
svaret, fritages for pligten til at forrette tjeneste.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for vær-
nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der på-
begynder tjenesten den 1. august 2018 eller derefter. De hid-
til gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse for vær-
nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der på-
begynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018 til lo-
vens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller kvin-
de på værnepligtslignende vilkår anmoder herom.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 6, finder anvendelse for militært
personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært
personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Militært
personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil dog efter
anmodning kunne fritages for pligten til at forrette tjeneste
efter endt ansættelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Lovforslag nr. L 124 Folketinget 2018-19
Forsvarsmin., j.nr. 2018/003025
AG000868
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds-
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af mobiliseringskompagnier
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede end
i nogen anden periode efter murens fald, og derfor er der be-
hov for at styrke Forsvarets evne til at bidrage til Danmarks
sikkerhed. Forsvaret skal have en styrke, en tyngde og en ro-
busthed, så vi sammen med NATO troværdigt afskrækker
og afholder andre lande fra at angribe vores allierede – og
ultimativt os selv.
I tilfælde af krig eller krise er det vigtigt, at alle tilgænge-
lige ressourcer kan udnyttes til at forsvare Danmark og vær-
ne om landets sikkerhed. Derfor er der konkret behov for at
styrke Forsvarets og Hjemmeværnets evne til at mobilisere.
Personel, som tidligere har modtaget uddannelse i Forsvaret,
er i den forbindelse en vigtig ressource. Både et robust for-
svar og et robust beredskab er forudsætninger for et trygt
samfund. Konsekvenserne af klimaforandringerne og den
fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark betyder tilsva-
rende, at det er relevant at styrke det samlede beredskab.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-
dikale Venstre indgik den 28. januar 2018 en ny seksårig af-
tale på forsvarsområdet.
Det følger af denne forligsaftale, at Forsvarets evne til at
mobilisere i tilfælde af krig og krise skal øges ved at opbyg-
ge mobiliseringskompagnier, der uddannes med henblik på
indsættelse. Mobiliseringskompagnierne opbygges ved an-
vendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8-måne-
ders værnepligtsuddannelse. Disse værnepligtige gives efter-
følgende en supplerende uddannelse, både i forbindelse med
mobiliseringen og forud for en eventuel konkret indsættelse.
De værnepligtige, som har gennemført den 8 måneder lange
værnepligtsuddannelse, vil i op til 5 år efter hjemsendelse
skulle kunne indkaldes til at forrette tjeneste i mobiliserings-
kompagnierne.
Danmark er ikke en frontlinjestat i det nuværende trussels-
billede. Men kollektivt forsvar betyder, at vi sammen med
NATO skal kunne støtte f.eks. de baltiske lande. Danmark
kan i den sammenhæng blive opmarchområde for forstærk-
ninger fra vores NATO-allierede, og dem skal vi kunne
modtage, beskytte og støtte, for at de kan opretholde deres
kampkraft og bevæge sig ud af landet igen til deres egentli-
ge opgave. Denne beskyttelse og støtte skal kunne ydes
samtidig med, at en stor del af Hærens, Søværnets og Flyve-
våbnets enheder er indsat uden for dansk territorium. Det
forudsætter blandt andet en stærk og robust totalforsvars-
styrke, så vi både er i stand til at modtage NATO-enheder på
dansk territorium og samtidig passe på Danmarks infrastruk-
tur. Herudover betyder for eksempel klimaforandringer og
den fortsat alvorlige terrortrussel, at det danske samfund i
stigende grad kan stå over for krisesituationer. Dette medfø-
rer behov for, at værnepligtige efter hjemsendelse får udvi-
det deres eksisterende pligt til at stå til rådighed for totalfor-
svarsstyrken, der sammen med Hjemmeværnet – om nød-
vendigt – kan aktiveres i krise og krig.
Det følger således af forligsaftalen, at det nuværende to-
talforsvar skal styrkes ved, at perioden, hvor værnepligtige
forpligtes til at stå til rådighed for totalforsvaret, øges fra 3
år til 5 år.
Derudover var der blandt parterne bag forligsaftalen enig-
hed om, at der skal skabes mulighed for at genindkalde tidli-
gere ansatte, hvis der måtte blive behov herfor.
Lovforslaget udmønter disse dele af forligsaftalen.
3
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Opbygning af totalforsvarsstyrken og etablering af
mobiliseringskompagnier
2.1.1. Gældende ret
Efter den gældende ordning i lov om forsvarets personel
(personelloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni
2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 1264 af 16. december
2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, er værnepligten i
dag målrettet mod totalforsvaret. Totalforsvarsstyrken blev
oprettet i 2006, og det var ved oprettelsen af totalforsvars-
styrken tanken, at styrken eller dele heraf kunne indsættes i
forbindelse med løsning af totalforsvarsopgaver for det dan-
ske samfund. Det kan f.eks. være bevogtning, førstehjælp,
brandbekæmpelse, katastrofeindsats, forsvar mod atomare,
biologiske og kemiske kampstoffer, medvirken til oprethol-
delse af lov og orden mv., hvis Forsvarets stående styrker,
det statslige redningsberedskab og Hjemmeværnet ikke er
tilstrækkeligt. Totalforsvarsstyrken sikrer således, at sam-
fundet råder over tilstrækkelig kapacitet til at imødegå tru-
sler mod Danmark og større katastrofer.
Efter § 4, stk. 1, i personelloven er den maksimale tjenes-
tetid for værnepligtige i alt 12 måneder. Det følger endvide-
re af § 7 i personelloven, at hjemsendte værnepligtige og
hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt
til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophører, når
der er forløbet 3 år fra datoen for hjemsendelsen fra den
første samlede tjeneste, medmindre den pågældende er akti-
veret i totalforsvaret ved udløbet af 3-års-perioden. Hvis
sidstnævnte er tilfældet, ophører pligten ved udløbet af akti-
veringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen, at
forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten
til at forrette tjeneste i totalforsvaret.
Hovedparten af de værnepligtige gennemfører på nuvæ-
rende tidspunkt en værnepligtsuddannelse på 4 måneder,
hvor de modtager en totalforsvarsuddannelse.
Herudover indkaldes en del af de værnepligtige til at vare-
tage opgaver i relation til Forsvarets forpligtelser over for
kongehuset, herunder til Den Kongelige Livgarde, Gardehu-
sarregimentets Hesteskadron og Kongeskibet Dannebrog.
Forsvarsministeren har i medfør af personellovens § 4,
stk. 1, og § 7 udstedt bekendtgørelse nr. 1370 af 9. decem-
ber 2007 om tjenestetid for værnepligtige og kvinder på
værnepligtslignende vilkår. Efter bekendtgørelsens § 2 ind-
kaldes værnepligtige til første samlede tjeneste ved Den
Kongelige Livgarde i 8 måneder, ved Gardehusarregimen-
tets Hesteskadron i 12 måneder, ved Kongeskibet Danne-
brog i 9 måneder og ved øvrig tjeneste i 4 måneder.
Det blev i bemærkningerne til forslag til lov om ændring
af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet
(Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 4966, forudsat, at de værnepligtige,
der forretter den længerevarende værnepligt ved Den Kon-
gelige Livgarde, ved Gardehusarregimentets Hesteskadron
og ved Kongeskibet Dannebrog, ikke skulle overføres til to-
talforsvarsstyrken. Det følger således også af § 3, stk. 1, i
bekendtgørelsen, at værnepligtige og kvinder på værnepligt-
slignende vilkår, der har aftjent henholdsvis 8 måneders tje-
neste ved Den Kongelige Livgarde, 12 måneders tjeneste
ved Gardehusarregimentets Hesteskadron eller 9 måneders
tjeneste ved Kongeskibet Dannebrog, ikke kan indkaldes til
efterfølgende tjeneste.
De øvrige værnepligtige og øvrige kvinder på værnepligt-
slignende vilkår kan efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, ind-
kaldes til i alt 3 måneders tjeneste i indtil 3 år efter hjemsen-
delse fra den første samlede tjeneste. De 3 måneder kan af-
vikles samlet eller over flere perioder.
De tilfælde, hvor værnepligtige og kvinder på værnepligt-
slignende vilkår kan indkaldes, fremgår af § 9, stk. 1, i per-
sonelloven. Forsvarsministeren kan herefter under krig eller
andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde indkalde
hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder på værne-
pligtslignende vilkår, jf. § 7 i personelloven.
Ved udtrykket »krig« efter § 9, stk. 1, forstås efter be-
mærkningerne til forslag til lov om ændring af lov om for-
svarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af
værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A,
side 4975, at danske styrker i eller uden for riget er i væbnet
konflikt. Ved udtrykket »andre ekstraordinære forhold« for-
stås en truende situation, hvor statens handlefrihed og sik-
kerhed er under åbenbar militær trussel. Både »krig« og
»andre ekstraordinære forhold« skal ifølge bemærkningerne,
side 4966, endvidere fortolkes i lyset af den sikkerhedspoli-
tiske udvikling. Ved udtrykket »katastrofetilfælde« forstås
ifølge bemærkningerne, side 4975, større katastrofer og
ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlin-
ger.
2.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det følger af forsvarsforliget 2018-2023, at der skal opret-
tes mobiliseringskompagnier. Det følger endvidere af for-
svarsforliget, at mobiliseringskompagnierne skal opbygges
ved anvendelse af værnepligtige, der har gennemført en 8-
måneders værnepligtsuddannelse, og som i op til 5 år efter
hjemsendelse skal kunne indkaldes til at forrette tjeneste i
mobiliseringskompagnierne.
Det foreslås derfor, at der skabes mulighed for at uddanne
en ny gruppe af værnepligtige, som udpeges til at indgå i
mobiliseringskompagnier. Den nye gruppe af værnepligtige,
som skal indgå i mobiliseringskompagnierne, skal modtage
en længere værnepligtsuddannelse på 8 måneder, som mål-
rettes behovet i mobiliseringskompagnierne. Disse værne-
pligtige forpligtes til at kunne forrette tjeneste i mobilise-
ringskompagnierne indenfor 5 år fra datoen for hjemsendel-
sen fra den første samlede tjeneste. Indenfor de nævnte ram-
mer bør forsvarsministeren endvidere kunne fastsætte nær-
mere regler om pligten til at forrette tjeneste i mobiliserings-
kompagnierne.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
4.
Det er ligeledes en del af forligsaftalen, at den grundlæg-
gende værnepligtsperiode fastholdes. For at opbygge den
4
samlede totalforsvarsstyrke er der dog behov for, at de vær-
nepligtige indenfor en periode på 5 år efter hjemsendelsen
fra den første samlede tjeneste har pligt til at gøre tjeneste i
totalforsvarsstyrken.
Som led i opbygningen af totalforsvarsstyrken ser For-
svarsministeriet behov for, at totalforsvarsforpligtelsen kan
udvides til også at omfatte værnepligtige, der forretter den
længerevarende værnepligt ved Den Kongelige Livgarde,
ved Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeski-
bet Dannebrog.
Forsvarsministeriet ser derimod ikke et behov for – uden
for tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold og i
katastrofetilfælde – at genindkalde værnepligtige med hen-
blik på mønstring, efteruddannelse eller vedligeholdelse af
den modtagne værnepligtsuddannelse. De betingelser, hvor-
under de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvinder
på værnepligtslignende vilkår i henhold til den gældende §
9, stk. 1, kan indkaldes til efterfølgende tjeneste, foreslås
derfor videreført uændret.
Det foreslås på den baggrund, at perioden, hvor de hjem-
sendte værnepligtige og de hjemsendte kvinder på værne-
pligtslignende vilkår har pligt til at forrette tjeneste i total-
forsvarsstyrken, udvides fra 3 år til 5 år fra datoen for hjem-
sendelsen fra den første samlede tjeneste. De værnepligtige,
som indgår i totalforsvarsstyrken, vil sammen med Hjemme-
værnet i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold
og i katastrofetilfælde fortsat også kunne aktiveres med hen-
blik på at få supplerende uddannelse forud for indsættelse til
blandt andet bevogtnings- og sikringsopgaver.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2.
Det bemærkes desuden, at der sker en videreførelse af den
eksisterende ordning, hvorefter forsvarsministeren inden for
de i loven fastsatte rammer kan fastsætte nærmere regler om
pligten til at forrette tjeneste, antallet af værnepligtige og
tjenestetidens længde, herunder længden af den periode,
hvor de værnepligtige forpligtes til at forrette efterfølgende
tjeneste mv. Det forudsættes, at den efterfølgende tjeneste i
totalforsvaret i medfør af forpligtelsen i § 7, stk. 1, højst kan
udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller over
flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løsning
af totalforsvarsopgaver i totalforsvarsstyrken. Det bemær-
kes, at der ikke vil gælde en tilsvarende begrænsning i den
tidsmæssige udstrækning af den efterfølgende tjeneste i mo-
biliseringskompagnierne. Den første samlede tjeneste og
den efterfølgende tjeneste for de værnepligtige og kvinder
på værnepligtslignende vilkår kan dog ikke overstige den
samlede maksimale tjenestetid efter personellovens § 4, stk.
1.
Ved en mobilisering af totalforsvarsstyrken og mobilise-
ringskompagnierne må det forventes, at der skal gennemfø-
res en genopfriskning og i nogle tilfælde supplering af tidli-
gere uddannelse, samt at de værnepligtige, der skal indgå i
mobiliseringsenhederne, vil have behov for at træne sam-
men med deres enhed, inden de kan indsættes. Dette vurde-
res ikke at være muligt inden for den gældende maksimale
tjenestetid, for så vidt angår de værnepligtige, som skal gen-
nemføre længere værnepligtsuddannelser på 8 måneder eller
derover. Det foreslås derfor, at den samlede maksimale tje-
nestetid for værnepligtige fastsættes til 24 måneder. Den
samlede maksimale tjenestetid for værnepligtige vil omfatte
både den første samlede tjeneste og den efterfølgende tje-
neste, herunder eventuel supplerende uddannelse og træ-
ning.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1.
Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning,
således at ændringen af den maksimale tjenestetid og af pe-
rioden, hvor der er pligt til at forrette tjeneste i totalforsva-
ret, finder anvendelse for værnepligtige og kvinder på vær-
nepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. au-
gust 2018 eller derefter, men således at værnepligtige og
kvinder på værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tje-
nesten i perioden fra den 1. august 2018 til lovens ikrafttræ-
den den 1. juli 2019, efter anmodning vil blive fritaget for
de udvidede forpligtelser.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk.
2.
2.2. Indkaldelse af tidligere militært ansatte i tilfælde af krig
eller andre ekstraordinære forhold mv.
2.2.1. Gældende ret
I dag har ansatte i det militære forsvar, der er meddelt tje-
nestefrihed, eller hvis kontrakt er midlertidigt ophævet, pligt
til at forrette tjeneste under krig eller andre ekstraordinære
forhold og i katastrofetilfælde, jf. § 9, stk. 3, i personello-
ven.
Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til
tjeneste.
Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner,
kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig el-
ler krise. Denne mulighed følger af bekendtgørelse nr. 934
af 6. december 1993 om fritagelse for mødepligt ved red-
ningsberedskabet og forsvaret under krise eller krig (desig-
nering), der er udstedt i medfør af den tidligere gældende §
9, stk. 1. Efter den tidligere gældende § 9, stk. 1, kunne for-
svarsministeren under krig eller andre ekstraordinære for-
hold foretage de nødvendige indkaldelser af personel. Den
tidligere gældende § 9, stk. 1, blev ved lov nr. 489 af 7. juni
2006 om ændring af lov om forsvarets personel og lov om
hjemmeværnet (Omlægning af værnepligten m.v.) affattet
på ny. Det fremgår af den gældende § 9, stk. 1, at forsvars-
ministeren kan indkalde hjemsendte værnepligtige og hjem-
sendte kvinder på værnepligtslignende vilkår under krig el-
ler andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.
Samtidig indførtes en bemyndigelse i § 7, hvorefter for-
svarsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligten til
at forrette tjeneste i totalforsvaret.
Det bemærkes i øvrigt, at der er udstedt anordning nr. 63
af 6. marts 1952 om forholdsordre for det militære forsvar
ved angreb på landet og under krig, som ændret ved anord-
ning nr. 130 af 26. april 1961 om ændring i anordning om
5
forholdsordre for det militære forsvar ved angreb på landet
og under krig. Anordningen indeholder bl.a. bestemmelser
om, hvorledes mødepligtigt militært personel skal forholde
sig ved angreb på landet og under krig.
2.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Den foreslåede 5-årige rådighedsforpligtelse for værne-
pligtige uddannet til totalforsvarsstyrken, jf. afsnit 2.1 oven-
for, vil betyde en væsentlig forøgelse af totalforsvarsstyr-
ken. Dermed vil der imidlertid ved krise eller krig opstå et
behov for yderligere militært personel til Forsvarets førings-
struktur.
Tidligere ansat militært personel, som har modtaget en ud-
dannelse i Forsvaret, vil derfor kunne udgøre en vigtig res-
source under krig eller andre ekstraordinære forhold og i ka-
tastrofetilfælde.
Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at tidligere
ansat militært personel bør kunne indkaldes til at forrette tje-
neste i Forsvaret i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære
forhold og i katastrofetilfælde.
Det foreslås derfor, at tidligere militært personel, herunder
afskediget eller pensioneret militært personel, som sammen-
lagt har været ansat på Forsvarsministeriets område i mindst
1 år, pålægges en pligt til under krig eller andre ekstraordi-
nære forhold og i katastrofetilfælde at forrette tjeneste i op
til i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over flere
perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten foreslås
at udløbe, når den pågældende når den til enhver tid gælden-
de folkepensionsalder efter § 1 a i lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som se-
nest ændret ved § 2 i lov nr. 553 af 29. maj 2018.
Tidligere militært personel forudsættes alene indkaldt i de
tilfælde, hvor det faste personel eller personel af reserven ik-
ke vil udgøre en tilstrækkelig ressource til at løse Forsvarets
opgaver under krig eller andre ekstraordinære forhold og i
katastrofetilfælde.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
6.
Det foreslås, at der indføres en særlig overgangsordning,
således at den nye forpligtelse for militært personel, der tid-
ligere har haft ansættelse, finder anvendelse for militært
personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og militært
personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden.
Den nye forpligtelse vil dermed ikke omfatte militært
personel, der har afsluttet deres ansættelse forud for lovens
ikrafttræden. Det foreslås samtidig, at militært personel, der
er ansat ved lovens ikrafttræden, efter anmodning vil blive
fritaget for pligten til at forrette tjeneste efter endt ansættel-
se.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk.
3.
Behovet for at kunne fritage personer, som varetager sam-
fundsvigtige funktioner, fra pligten til at forrette tjeneste,
bliver øget ved tilvejebringelsen af en hjemmel til at indkal-
de tidligere militært ansatte, samt ved udvidelsen af den pe-
riode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-
nende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.
På den baggrund foreslås det, at forsvarsministeren får ud-
trykkelig hjemmel til at fastsætte regler om fritagelse fra
pligten til at forrette tjeneste for personer, som varetager el-
ler skal varetage samfundsvigtige funktioner uden for For-
svaret. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan eksempel-
vis være drift af kritisk infrastruktur, arbejde på akutmodta-
gelser på hospitaler m.v.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
8.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med lovforslaget skabes de lovgivningsmæssige rammer
for implementeringen af dele af forsvarsforlig 2018-2023.
Implementeringen er finansieret indenfor forsvarsforligets
økonomiske ramme, og lovforslaget har således ikke yderli-
gere økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Ved implementeringen af lovforslaget vil der skulle etab-
leres mobiliseringskompagnier med værnepligtige, som
modtager en værnepligtsuddannelse på 8 måneder, hvilket
vil indebære implementeringskonsekvenser for Forsvaret.
Der vil endvidere være implementeringskonsekvenser for
Forsvaret i forbindelse med opbygningen af totalforsvars-
styrken.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vil kunne have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, hvis der i en fremtidig situation, hvor der er
tale om krig, andre ekstraordinære forhold eller katastrofetil-
fælde, bliver behov for at indkalde medarbejdere fra er-
hvervslivet – i form af hjemsendte værnepligtige og tidligere
militært personel – til tjeneste. Det er ikke muligt at vurdere
det nærmere omfang af sådanne økonomiske konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. sep-
tember 2018 til den 9. oktober 2018 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Centralforeningen for
Stampersonel (CS), Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatil-
6
synet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen,
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Ho-
vedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark
(HPRD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF),
Institut for Menneskerettigheder, InterForce, Justitia, KL,
LO, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden
på Færøerne, samtlige byretspræsidenter, Vestre Landsret,
Værnepligtsrådet og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De økonomiske konsekvenser for For-
svaret er finansieret indenfor forsvars-
forligets økonomiske ramme.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vil indebære implemente-
ringskonsekvenser for Forsvaret i for-
bindelse med etablering af mobilise-
ringskompagnier, samt ved styrkelsen af
totalforsvarsstyrken.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vil kunne have økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet, hvis
der i en fremtidig situation, hvor der er
tale om krig, andre ekstraordinære for-
hold eller katastrofetilfælde, bliver be-
hov for at indkalde medarbejdere fra er-
hvervslivet.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering / Går videre end mini-
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 1, i personelloven fastsætter forsvarsmini-
steren antallet af værnepligtige, der årligt indkaldes til for-
svaret, og fastsætter tjenestetidens længde. Denne kan dog
ikke overstige i alt 12 måneder.
Det foreslås, at den maksimale tjenestetid for værnepligti-
ge udvides fra i alt 12 måneder til i alt 24 måneder.
Den foreslåede ændring af den samlede tjenestetids mak-
simale længde skal ses i lyset af forslaget om at udpege vær-
nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at
indgå i mobiliseringskompagnier, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det forventes, at denne nye gruppe af værnepligtige og
kvinder på værnepligtslignende vilkår vil blive indkaldt til
en første samlet tjeneste på 8 måneder, hvor de vil modtage
en særlig uddannelse med henblik på at kunne indgå i mobi-
liseringskompagnierne. Hvis de efterfølgende i forbindelse
med krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofe-
tilfælde vil skulle kunne udnyttes meningsfuldt ved mobili-
sering, er det nødvendigt, at de får genopfrisket den tidligere
modtagne uddannelse, gives en yderligere uddannelse, som
bygger ovenpå den allerede modtagne uddannelse, samt at
de får mulighed for at træne sammen med deres enhed, in-
den de indsættes. Dette vurderes ikke at være muligt inden-
for den gældende maksimale tjenestetids længde på i alt 12
måneder.
7
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værneplig-
tige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår
har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten ophø-
rer, når der er forløbet 3 år fra hjemsendelsen, medmindre
den pågældende er aktiveret ved udløbet af den 3-årige peri-
ode. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved udløbet af
aktiveringsperioden. Det følger endvidere af bestemmelsen,
at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om plig-
ten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.
Det har tidligere været forudsat, at pligten til at indgå i to-
talforsvaret ikke omfatter værnepligtige og kvinder på vær-
nepligtslignende vilkår, der forretter den længerevarende
værnepligt ved Den Kongelige Livgarde, ved Gardehusarre-
gimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Dannebrog, se
hertil bemærkningerne til forslag til lov om ændring af lov
om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet (Omlæg-
ning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06,
tillæg A, side 4966.
Efter bemyndigelsen i § 7, 4. pkt., er der udstedt bekendt-
gørelse nr. 1370 af 9. december 2007 om tjenestetid for vær-
nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår. Efter
bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan værnepligtige, der har af-
tjent henholdsvis 8 måneders tjeneste ved Den Kongelige
Livgarde, 12 måneders tjeneste ved Gardehusarregimentets
Hesteskadron eller 9 måneders tjeneste ved Kongeskibet
Dannebrog, ikke indkaldes til efterfølgende tjeneste.
Som et led i opbygningen af totalforsvarsstyrken foreslås
pligten for de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte
kvinder på værnepligtslignende vilkår til at stå til rådighed
herfor forlænget til 5 år fra hjemsendelsen, medmindre den
pågældende er aktiveret ved udløbet af den 5-årige periode.
Det forudsættes, at forsvarsministeren i en bekendtgørelse
fastsætter, at den efterfølgende tjeneste i totalforsvaret højst
må udgøre 6 måneder, som fortsat kan afvikles samlet eller
over flere perioder, afhængigt af det konkrete behov ved løs-
ning af totalforsvarsopgaver, dog således, at hvis aktive-
ringsperioden for den enkelte afbrydes efter udløbet af 5 års-
perioden, bortfalder forpligtelsen til at forrette den resteren-
de efterfølgende tjeneste.
Med henblik på opbygningen af totalforsvarsstyrken er det
desuden fremadrettet relevant også at kunne forpligte de
værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, der
forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved Garde-
husarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet Danne-
brog, til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Det bemærkes, at
forsvarsministeren vil kunne fastsætte en sådan forpligtelse i
de administrative regler udstedt i medfør af personellovens §
7, 4. pkt., samt fortsat vil kunne fastsætte regler om fritagel-
se for forpligtelsen til at forrette tjeneste i totalforsvaret, her-
under om prioritering i tilfælde, hvor værnepligtige ligeledes
har andre forpligtelser overfor Forsvaret.
Til nr. 3
Det følger af personellovens § 7, at hjemsendte værneplig-
tige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår
har pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret. Pligten til at
forrette tjeneste i totalforsvaret omfatter efter bestemmel-
sens ordlyd således som udgangspunkt alle hjemsendte vær-
nepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligtslignende
vilkår.
Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2,
som fastslår, at pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret
efter § 7 ikke gælder for de hjemsendte værnepligtige og
hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som ud-
peges til at indgå i mobiliseringskompagnier, og som har
pligt til at forrette tjeneste heri. Derved sikres det, at de vær-
nepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår, som vil
have pligt til at forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier-
ne, ikke også vil have pligt til at forrette tjeneste i totalfor-
svarsstyrken.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i personelloven indsættes en ny § 8,
hvorefter de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte kvin-
der på værnepligtslignende vilkår, som udpeges til at indgå i
mobiliseringskompagnier, vil have pligt til at forrette tjenes-
te heri. Pligten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen
for hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste, medmin-
dre den pågældende er aktiveret i mobiliseringskompagniet
ved udløbet af 5-års-perioden. De værnepligtige eller kvin-
der på værnepligtslignende vilkår anses for aktiveret fra den
dato, de pågældende skal møde for at forrette efterfølgende
tjeneste. Den efterfølgende tjeneste i mobiliseringskompag-
nier kan afvikles samlet eller over flere perioder, afhængigt
af det konkrete behov, dog således, at hvis aktiveringsperio-
den afbrydes efter udløbet af 5 års-perioden, bortfalder for-
pligtelsen til at forrette den resterende efterfølgende tjeneste.
Det foreslås endvidere, at forsvarsministerens mulighed
for at indkalde de hjemsendte værnepligtige og hjemsendte
kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er udpeget til at
indgå i mobiliseringskompagnierne, sker efter samme regler
som gælder for indkaldelse til totalforsvarsstyrken, jf. perso-
nellovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2. Indkaldelse vil dermed kun-
ne ske under krig og andre ekstraordinære forhold og i kata-
strofetilfælde.
Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller
uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre
ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor
statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær
trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal
fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved
udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og
ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlin-
ger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring
af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet
(Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt
til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
8
Det foreslås desuden, at forsvarsministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om pligten til at forrette tjeneste
i mobiliseringskompagnierne. Det forudsættes herefter, at
forsvarsministeren indenfor rammerne af personelloven bl.a.
vil fastsætte regler om proceduren for indkaldelse til denne
tjeneste, fritagelse for forpligtelsen til at forrette tjeneste i
totalforsvaret, herunder om prioritering i tilfælde, hvor vær-
nepligtige ligeledes har andre forpligtelser overfor Forsvaret
og omfanget af forpligtigelsen, herunder om længden af den
efterfølgende tjeneste mv.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af personellovens § 9, stk. 1, at forsvarsministe-
ren under krig eller andre ekstraordinære forhold og i kata-
strofetilfælde kan indkalde hjemsendte værnepligtige og
hjemsendte kvinder på værnepligtslignende vilkår, som er
omfattet af forpligtelsen i personellovens § 7, til at forrette
tjeneste i totalforsvaret.
Som en konsekvens af den foreslåede § 8, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4, som indfører en forpligtigelse for visse værneplig-
tige og kvinder på værnepligtslignende vilkår til at forrette
tjeneste i mobiliseringskompagnier, foreslås det, at henvis-
ningen i personellovens § 9, stk. 1, ændres, således at der
henvises til både § 7 og § 8.
Til nr. 6
Efter personellovens § 9, stk. 3, har ansatte i det militære
forsvar, der er meddelt tjenestefrihed, eller hvis kontrakt er
midlertidigt ophævet, pligt til at forrette tjeneste under krig
eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde.
Det er derimod ikke muligt at indkalde tidligere ansatte til
tjeneste.
Det foreslås derfor, at der i personellovens § 9 indsættes et
nyt stk. 4, hvorefter tidligere militært personel, der har haft
ansættelse på Forsvarsministeriets område i mindst 1 år,
under krig eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofe-
tilfælde har pligt til at forrette tjeneste indtil den pågældende
når den til enhver tid gældende folkepensionsalder efter § 1
a i lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af
17. november 2017, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 553
af 29. maj 2018. Denne efterfølgende tjeneste kan ikke over-
stige i alt 36 måneder, som kan afvikles samlet eller over
flere perioder, afhængigt af det konkrete behov. Pligten vil
dog ikke gælde for tidligere ansatte, som på anden vis er for-
pligtet til at forrette tjeneste i Forsvaret.
Ved ansættelse i Forsvaret forstås alene militær ansættel-
se. En civil ansættelse vil dermed ikke indgå i opgørelsen af,
om en tidligere ansat har været ansat i den krævede periode
på 1 år. Ved opgørelsen indgår militær ansættelse i alle
myndigheder under Forsvarsministeriet, og hvis der har væ-
ret tale om flere ansættelsesperioder, vil varigheden af disse
perioder skulle lægges sammen. Værnepligt og tjeneste i re-
serven anses ikke for ansættelse i bestemmelsens forstand.
Ved udtrykket »krig« forstås, at danske styrker i eller
uden for riget er i væbnet konflikt. Ved udtrykket »andre
ekstraordinære forhold« forstås en truende situation, hvor
statens handlefrihed og sikkerhed er under åbenbar militær
trussel. Både »krig« og »andre ekstraordinære forhold« skal
fortolkes i lyset af den sikkerhedspolitiske udvikling. Ved
udtrykket »katastrofetilfælde« forstås større katastrofer og
ulykker, herunder også følger af krigs- eller terrorhandlin-
ger. Se hertil bemærkningerne i forslag til lov om ændring
af lov om forsvarets personel og lov om hjemmeværnet
(Omlægning af værnepligten m.v.), jf. Folketingstidende
2005-06, tillæg A, side 4966 og 4975. Der henvises i øvrigt
til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I det omfang situationens alvor og presserende karakter
tillader det, vil der blive foretaget en vurdering og priorite-
ring af, hvilke personer der indkaldes efter bestemmelsen.
Der vil i den forbindelse særligt blive lagt vægt på helbreds-
mæssig tilstand, alder, hvor lang tid der er forløbet, siden
den pågældende har forrettet tjeneste, samt relevansen af på-
gældendes kompetencer i den givne situation.
Efter den foreslåede bestemmelse vil tidligere ansatte,
som på anden vis er forpligtet til at forrette tjeneste i Forsva-
ret i de nævnte situationer, ikke være omfattet af bestemmel-
sen. Dette vil f.eks. gælde reservepersonel samt tidligere an-
satte, som er frivillige i Hjemmeværnet, og derved på anden
vis er pålagt en pligt til at forrette tjeneste.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter personellovens § 9, stk. 4, ydes ansatte, der forretter
tjeneste under forhold nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1, løn m.v. ef-
ter regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
Bestemmelsen er alene forudsat anvendt i situationer, hvor
de nationaløkonomiske forhold på grund af krig eller andre
ekstraordinære forhold gør det påkrævet, at de ansatte ikke
ydes løn m.v. i henhold til de aftalte overenskomster m.v. Se
herved forslag til lov om ændring af lov om forsvarets
personel og lov om hjemmeværnet (Omlægning af værne-
pligten m.v.), jf. Folketingstidende 2005-06, tillæg A, side
4976.
Som konsekvens af den foreslåede § 9, stk. 4, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6, hvorefter militært personel efter afsluttet an-
sættelse i Forsvaret pålægges en pligt til at forrette tjeneste,
foreslås den gældende § 9, stk. 4, der vil blive stk. 5, udvidet
til også at omfatte tidligere ansatte. Dermed vil tidligere mi-
litært personel, som indkaldes efter det nye stk. 4, være om-
fattet af bestemmelsen.
Til nr. 8
Personer, der varetager andre samfundsvigtige funktioner,
kan fritages for mødepligt ved Forsvaret i tilfælde af krig el-
ler krise efter bekendtgørelse nr. 934 af 6. december 1993
om fritagelse for mødepligt ved redningsberedskabet og for-
svaret under krise eller krig (designering), der er udstedt i
medfør af den tidligere gældende § 9, stk. 1, i personelloven.
9
Med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås tilvejebragt en hjem-
mel til at indkalde tidligere militært ansatte, og med lovfor-
slagets § 1, nr. 1, foreslås gennemført en forøgelse af den
periode, hvor de værnepligtige og kvinder på værnepligtslig-
nende vilkår har pligt til at forrette tjeneste.
Efter den foreslåede § 9, stk. 6, forventes forsvarsministe-
ren at fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af § 9,
stk. 1-4, og som varetager eller skal varetage samfundsvigti-
ge funktioner uden for Forsvaret, fritages for pligten til at
forrette tjeneste. Sådanne samfundsvigtige funktioner kan
eksempelvis være drift af kritisk infrastruktur, akutmodta-
gelser på hospitaler, ansættelse i politi, i brandvæsen, i am-
bulancetjeneste m.v.
Der kan efter den foreslåede bestemmelse både fastsættes
regler om fritagelse af personer, som allerede varetager sam-
fundsvigtige funktioner, og personer, som i tilfælde af krig
eller andre ekstraordinære forhold og i katastrofetilfælde vil
skulle varetage sådanne funktioner. Der vil endvidere efter
den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om ad-
ministration af ordningen m.v.
Til § 2
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2019.
Efter det foreslåede stk. 2 finder lovens § 1, nr. 1 (om æn-
dring af den maksimale tjenestetid for værnepligtige fra 12
til 24 måneder) og nr. 2 (om ændring af perioden, hvor der
er pligt til at forrette tjeneste i totalforsvaret, fra tre år til
fem år), anvendelse for værnepligtige og kvinder på værne-
pligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten den 1. august
2018 eller derefter. Dermed vil de nye regler have virkning
for de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vil-
kår, der starter tjenesten den 1. august 2018 eller senere,
uanset hvornår de måtte have været til session eller have
indgået kontrakt om aftjening af værnepligt.
De hidtil gældende regler vil dog fortsat finde anvendelse
for værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende vilkår,
der påbegynder tjenesten i perioden fra den 1. august 2018
til lovens ikrafttræden, hvis den enkelte værnepligtige eller
kvinde på værnepligtslignende vilkår anmoder herom. Den-
ne ordning indebærer, at værnepligtige og kvinder på værne-
pligtslignende vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den om-
fattede perioden, og som ikke ønsker at være omfattet af de
nye regler, kan vælge, at de fortsat maksimalt kan have en
tjenestetid på 12 måneder og en pligt til at forrette tjeneste i
totalforsvaret indenfor tre år. Ordningen indebærer endvide-
re, at de værnepligtige og kvinder på værnepligtslignende
vilkår, der er påbegyndt tjenesten i den omfattede perioden,
og som forretter tjeneste ved Den Kongelige Livgarde, ved
Gardehusarregimentets Hesteskadron og ved Kongeskibet
Dannebrog, og som ikke ønsker at være omfattet af de nye
regler, kan vælge ikke at være omfattet af pligten til at for-
rette tjeneste i totalforsvaret. Værnepligtige og kvinder på
værnepligtslignende vilkår, der påbegynder tjenesten i den
omfattede periode, vil ved afslutningen af deres første tje-
neste få mulighed for at tilkendegive, at de ikke ønsker at
være omfattet af de nye regler, ligesom der til enhver tid –
også efter afslutningen af den første tjeneste – vil kunne gi-
ves meddelelse herom til Forsvarsministeriets Personalesty-
relse.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at lovens § 1, nr. 6 (om
ny forpligtelse for militært personel, der tidligere har haft
ansættelse, til at forrette tjeneste), finder anvendelse for mi-
litært personel, der ansættes efter lovens ikrafttræden, og
militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden. Den
nye forpligtelse omfatter således ikke militært personel, der
har afsluttet deres ansættelse forud for lovens ikrafttræden.
Militært personel, der er ansat ved lovens ikrafttræden, vil
dog efter anmodning kunne fritages for pligten til at forrette
tjeneste efter endt ansættelse. Dette vil kunne ske ved hen-
vendelse til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Der er foreslås ikke en ordning om frigørelse fra pligten af
samvittighedsmæssige årsager for militært personel, der tid-
ligere har haft ansættelse på Forsvarsministeriets område,
idet pligten alene vil påhvile personer, der frivilligt har ladet
sig ansætte og derefter endvidere har haft ansættelse i For-
svaret i mindst et år.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Personelloven er, på nær ændringerne foretaget ved § 3 i
lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov nr. 395 af 2.
maj 2016, direkte gældende for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende lov Lovforslaget
§ 1
I lov om forsvarets personel, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 667 af 20. juni 2006, som ændret ved § 3
i lov nr. 1264 af 16. december 2009 og § 15 i lov
nr. 395 af 2. maj 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4. Forsvarsministeren fastsætter antallet af vær-
nepligtige, der årligt indkaldes til forsvaret, og fast-
sætter tjenestetidens længde. Denne kan ikke over-
stige i alt 12 måneder.
1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »12 måneder« til:
»24 måneder«.
Stk. 2-5. ---
§ 7. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte
kvinder på værnepligtslignende vilkår har pligt til at
forrette tjeneste i totalforsvaret, jf. § 9, stk. 1. Pligten
ophører, når der er forløbet 3 år fra datoen for hjem-
sendelsen fra den første samlede tjeneste, medmin-
dre den pågældende er aktiveret i totalforsvaret ved
udløbet af 3-års-perioden. I sidstnævnte tilfælde op-
hører pligten ved udløbet af aktiveringsperioden.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om
pligten til at forrette tjeneste i totalforsvaret.
2. I § 7, 2. pkt., ændres »3 år« til: »5 år«, og »3-
års-perioden« ændres til: »5-års-perioden«.
3. I § 7 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Pligten til at forrette tjeneste i totalfor-
svaret efter stk. 1 gælder ikke for hjemsendte vær-
nepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligt-
slignende vilkår, som udpeges til at indgå i mobi-
liseringskompagnier og har pligt til at forrette tje-
neste heri, jf. § 8.«
4. Efter § 7 indsættes:
»§ 8. Hjemsendte værnepligtige og hjemsendte
kvinder på værnepligtslignende vilkår, som udpe-
ges til at indgå i mobiliseringskompagnier, har
pligt til at forrette tjeneste heri, jf. § 9, stk. 1. Plig-
ten ophører, når der er forløbet 5 år fra datoen for
hjemsendelsen fra den første samlede tjeneste,
medmindre den pågældende er aktiveret i et mo-
biliseringskompagni ved udløbet af 5-års-perio-
11
den. I sidstnævnte tilfælde ophører pligten ved
udløbet af aktiveringsperioden. Forsvarsministe-
ren kan fastsætte nærmere regler om pligten til at
forrette tjeneste i mobiliseringskompagnier.«
§ 9. Forsvarsministeren kan indkalde hjemsendte
værnepligtige og hjemsendte kvinder på værnepligt-
slignende vilkår, jf. § 7,
5. I § 9, stk. 1, ændres »§ 7« til: »§§ 7 og 8«.
1) under krig eller andre ekstraordinære forhold og
2) i katastrofetilfælde.
6. I § 9 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Stk. 2-3. --- »Stk. 4. Militært personel, der tidligere har haft
ansættelse på Forsvarsministeriets område i
mindst 1 år, har under de forhold, der er nævnt i
stk. 1, pligt til at forrette tjeneste indtil den pågæl-
dende når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension. Tjenesten kan ikke overstige i alt
36 måneder. Pligten gælder dog ikke for tidligere
ansatte, som på anden vis er forpligtet til at forret-
te tjeneste i forsvaret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Ansatte, der forretter tjeneste under de for-
hold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, ydes løn m.v. efter
regler, der fastsættes af forsvarsministeren.
7. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»Ansatte,«: »herunder tidligere ansatte, jf. stk.
4,«.
8. I § 9 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Forsvarsministeren kan fastsætte regler
om, at personer, der er omfattet af § 9, stk. 1-4, og
som varetager eller skal varetage samfundsvigtige
funktioner uden for forsvaret, fritages for pligten
til at forrette tjeneste.«
12