L 44 - svar på spm. 11 om kommentar til notat af 6/11-13 fra Danmarks Sportsfiskerforund, fra miljøministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 11

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L44/spm/11/svar/1091951/1304196.pdf

Miljøministeriet•Børsgade 4 • 1215København K
Tlf.72 54 60 00 • Fax33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 401-00959
Den 25. november 2013
Folketingets Miljøudvalg har ved brev af 20. november 2013 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 44 Forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse af
vandkraften i Gudenaa og ændring af lov om vandløb.
Spørgsmål nr. 11 (L 44)
Ministeren bedes kommentere notatet af 6. november 2013 fra Danmarks
Sportsfiskerforbund, jf. L 44 - bilag 6.
Svar
Danmarks Sportsfiskerforbund (DS) har i henvendelsen rejst en række spørgsmål
om lovforslagets sammenhæng med spørgsmålet om gennemførelse af en
faunapassage.
DS har anført, atlovforslaget reelt lægger op til, at gennemførelse af en
faunapassage udskydes på ubestemt tid. DS har foreslået en forlængelse af
koncessionsloven på 2 år med henblik på at få en holdbar faunapassageløsning og
finansiering på plads.
Jeg kan oplyse, at lovforslaget alene har til formål at regulere Tangeværkets anlæg
og fortsatte drift, og lovforslaget har ingen betydning for forholdene ved Tange Sø
eller mulighederne for at etablere en faunapassage ved Tange Sø.
Lovforslaget lægger derfor heller ikke op til at udskyde spørgsmålet om etablering
af en faunapassage på ubestemt tid.
Der skal i 2. vandplanperiode tages stilling til, hvilke indsatser der skal
gennemføres i Gudenå-systemet med henblik på at nå målet om god økologisk
tilstand. Der vil herunder skulle tages stilling til, om virkningerne af spærringen
ved Tangeværket skal imødegås ved etablering af et omløbsstryg.
Mulighederne for at finde en løsning med hensyn til etablering af en faunapassage
bliver hverken større eller mindre, hvis vi i stedet for at ophæve koncessionsloven
forlængede den i 2 år.
DS har endvidere anført, at der ikke findes nogen saglig og faglig begrundelse for at
udskyde beslutningen om etablering af en faunapassage, og DS har fremsendt tre
forslag til etablering af en passage.
Miljøudvalget 2013-14
L 44 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Som det fremgår, er dette spørgsmål ikke en del af lovforslaget. Jeg kan dog oplyse,
at beslutning om etablering af en faunapassage skal ses i lyset af, at udgifterne
hertil forventes at blive betydelige.
Naturstyrelsen vil løbende og i forbindelse med udarbejdelse af vandplaner for 2.
planperiode gernedrøfte mulighederne for etablering af løsninger i området
med alle relevante interessenter, herunder Danmarks Sportsfiskerforbund.
Ida Auken / Peter Ilsøe