Henvendelse af 12/12-18 fra KPMG Acor om udskydelse af betænkningsafgivelse, således at der gives alle parter en rimelig betænkningsfrist fra skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål

Tilhører sager:

Aktører:


    Henvendelse fra KPMG Acor Tax

    https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L28/bilag/17/1987118.pdf

    Fra: Rose Bjare, Peter [mailto:peter.bjare@kpmg.com]
    Sendt: 12. december 2018 08:38
    Til: Mads Fallesen <Mads.Fallesen@ft.dk>; Tina Grønlund <Tina.Gronlund@ft.dk>
    Emne: L28 - udkast til betænkning
    TIL FOLKETINGETS SKATTEUDVALG
    Der foreligger nu udkast til betænkning efter at den del af lovforslaget, der vedrører de nye CFC regler
    bliver udskilt til senere behandling i et selvstændigt lovforslag.
    Den resterende del af lovforslaget herunder den generelle skatteomgåelsesklausul og den nye EBITDA-regel
    skal vedtages inden jul.
    Det forventes, at betænkningen afgives i morgen, og det fremgår af udkast til betænkningen, at
    Skatteudvalget har forelagt 29 spørgsmål for Skatteministeren, som ministeren har besvaret.
    Vi skal hertil bemærke, at der p.t. ikke foreligger svar på de spørgsmål (som ikke vedrører CFC-delen), der er
    stillet efter henvendelser fra FSR, F&P, KPMG Acor Tax, Kromann Reumert og Plesner efter lovforslagets
    fremsættelse den 3. oktober 2018, og for de fleste spørgsmåls vedkommende forud for første
    behandlingen den 22. november 2018.
    De stillede spørgsmål vedrører bl.a. en række væsentlige fortolkningsspørgsmål underbygget med helt
    konkrete eksempler til den nye generelle skatteomgåelsesklausul, der skal have virkning fra 1. januar 2019,
    og hvor der på nuværende tidspunkt kun foreligger yderst sparsomme fortolkningsbidrag fra
    Skatteministeriet. Det skal i den forbindelse tilføjes, at skatteomgåelsesklausulen også vil have virkning for
    dispositioner foretaget forud for 1. januar 2019, når betalinger m.v. foretages efter 1. januar 2019.
    Det er bekymrende både ud fra en demokratisk og retssikkerheds vinkel, at en så væsentlig og nyskabende
    bestemmelse skal vedtages indenfor 1 uge, uden at et eneste af de stillede spørgsmål er besvaret, og hvor
    svarfristen var i mandags. Og ydermere hvor en række af spørgsmålene er stillet forud for
    førstebehandlingen den 22. november 2018.
    Det er samtidigt bekymrende, at der uanset svar i dag eller i morgen, reelt ikke gives ordentlig mulighed for
    at vurdere svarene herunder for Skatteudvalget at tage stilling til, om svarene er fyldestgørende, inden
    betænkningsafgivelse i morgen.
    Vi skal på denne baggrund anmode Skatteudvalget om, at betænkningsafgivelse udskydes, således at der
    gives alle parter en rimelig betænkningsfrist fra Skatteministerens besvarelse af de stillede spørgsmål.
    Med venlig hilsen / Kind regards
    Peter Rose Bjare
    Partner
    Corporate Tax, Financial Services
    KPMG ACOR TAX
    Tuborg Havnevej 18
    DK-2900 Hellerup, Copenhagen
    Tel: +45 3945 1700
    Mob: +45 5374 7025
    peter.bjare@kpmg.com
    Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2018-19
    L 28 Bilag 17, L 28 A Bilag 17, L 28 B Bilag 17
    Offentligt
    www.kpmgacor.dk