Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22245

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l6/20181_l6_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 11. december 2018
    Forslag
    til
    Lov om ændring af dagtilbudsloven
    (Bedre fordeling i daginstitutioner)
    § 1
    I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1214 af 11.
    oktober 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 554 af 29. maj
    2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 3, stk. 4, udgår »samt satser for tilskud til privat pas-
    ning og pasning af egne børn«.
    2. I § 20, stk. 3, indsættes efter »på baggrund af«: », eller
    privatinstitutionen har optaget mere end 30 pct. børn fra et
    udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i §
    61 a i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår,
    jf. § 26 a, stk. 3«.
    3. I § 23 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldel-
    sen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn,
    som har bopæl uden for udsatte boligområder, plads i en
    kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller
    enhed heri, der er beliggende i et boligområde, der optræder
    på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om al-
    mene boliger m.v., skal barnet ligeledes tilbydes en plads i
    et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller
    3, som ikke er beliggende i et udsat boligområde. I det første
    år, hvor et boligområde optræder på listen over udsatte bo-
    ligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., gælder
    1. pkt. fra den 1. maj i det følgende kalenderår.«
    4. Efter § 26 indsættes:
    »§ 26 a. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af
    et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bo-
    ligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov
    om almene boliger m.v., i hver daginstitution efter § 19, stk.
    2-4, jf. dog stk. 2, 4, 7, 11 og 12. I daginstitutioner efter 1.
    pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal kommu-
    nalbestyrelsen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt
    optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i
    daginstitutionen.
    Stk. 2. Selvejende og udliciterede daginstitutioner med
    optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal sikre, at der i lø-
    bet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra ud-
    satte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i §
    61 a i lov om almene boliger m.v., i daginstitutionen, jf. dog
    stk. 4, 7, 11 og 12. I selvejende og udliciterede daginstitutio-
    ner med optagelseskompetence, som består af flere enheder,
    jf. § 19, stk. 6, skal den selvejende eller udliciterede dagin-
    stitution sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt opta-
    ges 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i dag-
    institutionen.
    Stk. 3. Privatinstitutioner skal sikre, at der i løbet af et ka-
    lenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte bolig-
    områder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov
    om almene boliger m.v., i privatinstitutionen, jf. dog stk. 4,
    9, 11 og 12. Privatinstitutioner, som består af flere enheder,
    jf. § 19, stk. 6, skal sikre, at der i løbet af et kalenderår mak-
    simalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver
    enhed i privatinstitutionen.
    Stk. 4. Selvejende og udliciterede daginstitutioner samt
    privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institu-
    tionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere
    virksomheders medarbejdere, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt., og §
    27, stk. 4, 2. pkt., er ikke omfattet af stk. 2 og 3.
    Stk. 5. Selvejende og udliciterede daginstitutioner med
    optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, samt privatinstitutio-
    ner skal en gang årligt oplyse kommunalbestyrelsen i insti-
    tutionskommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte
    boligområder der er optaget i institutionen i løbet af det se-
    neste kalenderår. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af
    flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal institutionen oplyse, hvor
    stor en andel børn fra udsatte boligområder der er optaget i
    hver enhed i løbet af det seneste kalenderår.
    Stk. 6. Kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med en
    selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelses-
    Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2018-19
    Børne- og Socialmin., j.nr. 2018-3611
    AX022245
    kompetence, jf. § 26, stk. 2, hvis den selvejende eller udlici-
    terede daginstitution i løbet af et kalenderår har optaget me-
    re end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i daginstitutio-
    nen eller i en enhed heri, hvis institutionen består af flere en-
    heder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 4, 7, 11 og 12.
    Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde be-
    slutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret daginsti-
    tution ikke skal opsiges, jf. stk. 6, hvis den selvejende eller
    udliciterede daginstitution kan påvise, at overskridelsen af
    den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at
    overskridelsen skyldes uforudsete forhold.
    Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godken-
    delsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen i løbet
    af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et ud-
    sat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri, hvis
    institutionen består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog
    stk. 4, 9, 11 og 12.
    Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde be-
    slutte, at en godkendelse ikke skal tilbagekaldes efter stk. 8,
    hvis privatinstitutionen kan påvise, at overskridelsen af den
    fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at over-
    skridelsen skyldes uforudsete forhold.
    Stk. 10. Ved opgørelse af nyoptag efter stk. 1-9 skal alene
    indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelsestidspunk-
    tet i det pågældende kalenderår. Kommunalbestyrelsen kan
    dog uanset 1. pkt. beslutte, at børn, der udmeldes af institu-
    tionen i samme kalenderår, som de optages, ikke skal indgå i
    opgørelsen af årligt nyoptag, jf. stk. 1. Kommunalbestyrel-
    sens eventuelle beslutning efter 2. pkt. omfatter alle dagin-
    stitutioner i kommunen.
    Stk. 11. Børne- og socialministeren fastsætter regler om
    maksimal procentsats for årligt nyoptag, når andelen af børn
    i alderen fra 26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte
    boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af
    børn i kommunen i samme aldersgruppe.
    Stk. 12. Børne- og socialministeren fastsætter regler om
    en dispensationsadgang. Kommunalbestyrelsen skal efter
    disse regler kunne ansøge Børne- og Socialministeriet om,
    at daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner kan fravi-
    ge stk. 1-10 og § 23, stk. 4, hvis der foreligger helt særlige
    forhold.«
    5. I § 27, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
    »Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagel-
    seskompetence, jf. § 26, stk. 2, kan kun afvise at optage
    børn, hvis der ikke er plads i institutionen, eller hvis barnet
    har folkeregisteradresse i et udsat boligområde og institutio-
    nen vurderer, at der er risiko for, at institutionen ikke kan le-
    ve op til kravet i § 26 a, stk. 2.«
    6. I § 27, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »institutionen«: », el-
    ler hvis privatinstitutionen på baggrund af barnets folkeregi-
    steradresse i et udsat boligområde vurderer, at der er en risi-
    ko for, at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a,
    stk. 3«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
    Stk. 2. Kravet i dagtilbudslovens § 20, stk. 3, som affattet
    ved denne lovs § 1, nr. 2, § 26 a, stk. 1-10, som affattet ved
    denne lovs § 1, nr. 4, § 27, stk. 2, som affattet ved denne
    lovs § 1, nr. 5, og § 27, stk. 4, som affattet ved denne lovs §
    1, nr. 6, om, at kommunalbestyrelsen samt selvejende og ud-
    liciterede daginstitutioner med optagelseskompetence og
    privatinstitutioner skal sikre, at der i løbet af et kalenderår
    maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i
    hver daginstitution eller hver enhed i en daginstitution m.v.,
    får virkning fra den 1. januar 2020.
    Stk. 3. Kravet i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, som affattet
    ved denne lovs § 1, nr. 3, om, at en kommunalbestyrelse, der
    ønsker at anvise børn, som har bopæl uden for udsatte bolig-
    områder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret
    daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et udsat
    boligområde, ligeledes skal tilbyde barnet en plads i et andet
    dagtilbud, som ikke er beliggende i et udsat boligområde
    m.v., får virkning fra den 1. januar 2020.
    2