Fremsat den 11. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 11. december 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler
(Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler og elevstøtte m.v.)
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 21:
»Geografisk skoletilskud til efterskoler
§ 20. Staten yder til hver efterskole et årligt geografisk
skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til efter-
skoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et
forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.
Stk. 2. Har en efterskole færre end 38 årselever i skole-
året, der slutter i året før finansåret, reduceres det geografi-
ske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever.
Beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr.
årselev, fastsættes på de årlige finanslove.«
2. § 23 a, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.
3. I § 23 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk.
1«.
4. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 1« til:
»stk. 2, nr. 1«.
5. I § 23 a, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »landbrugs-, so-
cial- og sundheds- samt«.
6. I § 23 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-5«.
7. § 37, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den samlede pulje for tilskud til individuel sup-
plerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Der
fastsættes herefter på finansloven en takst på baggrund af
den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever
på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er
nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i
året før finansåret. Tilskud til individuel supplerende elev-
støtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årsele-
ver på de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i finansåret. Ved beregning af
årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2
ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i
lige store månedlige rater.«
8. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For skoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på
grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.
Stk. 5. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har
modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens for-
ventede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller
på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i fi-
nansåret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2019.
Lovforslag nr. L 121 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 18/10999
CU000496
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Geografisk skoletilskud til efterskoler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efter-
skoler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud for elever fra
visse lande
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for me-
ritgivende brobygning
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
4. Regionale konsekvenser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås for det første, at der indføres et
nyt geografisk skoletilskud for efterskoler. Med forslaget
sker en målretning af midlerne til efterskolerne med henblik
på at understøtte, at der fortsat er grundlag for etablering og
drift af efterskoler af forskellig størrelse og i hele landet.
Med lovforslaget foreslås for det andet ændring af bestem-
melsen for beregning og udbetaling af tilskud til individuel
supplerende støtte til elever på efterskoler. Med forslaget vil
der ske en målretning af midlerne til den individuelle sup-
plerende elevstøtte til efterskoler med flest elever fra famili-
er med lavindkomster med henblik på at understøtte, at ef-
terskolerne fortsat er en mulighed for alle unge.
Forslaget om at indføre et nyt geografisk skoletilskud
samt forslaget om at ændre reglerne for beregning og udbe-
taling af individuel supplerende elevstøtte bygger på ønsker
fra Efterskoleforeningen.
Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om, at det
særlige tilskud til efterskoler for indvandrere fra ikkevestli-
ge lande og det vestlige Balkan samt efterkommere af ind-
vandrere fra disse lande afskaffes. Herved ligestilles disse
elever tilskudsmæssigt med andre elever på efterskoler.
Forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud til eftersko-
ler for indvandrere fra ikkevestlige lande og det vestlige
Balkan samt efterkommere af indvandrere fra disse lande er
en del af regeringens samlede forslag til finanslov for 2019.
Endelig foreslås der for det fjerde en sproglig opdatering
af reglerne for det særlige tilskud til efterskoler for elever,
der deltager i meritgivende brobygningsforløb. Med forsla-
get vil bestemmelsen blive ajourført i overensstemmelse
med gældende terminologi i lovgivningen om erhvervsud-
dannelser.
2.1. Geografisk skoletilskud til efterskoler
2.1.1. Gældende ret
Staten yder til den enkelte efterskole et årligt grundtilskud,
der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 19 i lov om efter-
skoler og frie fagskoler (jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. fe-
bruar 2018). Grundtilskuddet fordeles med samme beløb til
hver efterskole.
Grundtilskud til den enkelte efterskole er i 2018 på
607.069 kr. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i
finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.
Bestemmelsen om et årligt grundtilskud blev indføjet i lov
om efterskoler og frie fagskoler med lov nr. 275 af 8. maj
2002 (Forenkling af bestemmelser om tilskud, elevstøtte og
vedtægter). Med denne lov omlagdes det daværende skole-
tilskud til fast grundtilskud, og bevillingen til driftstilskud
blev herefter opdelt i en grundtilskudsbevilling og en taxa-
metertilskudsbevilling, og størrelsen af det årlige grundtil-
skud og af de årlige taxametertilskud, som efterskoler mod-
tager, fastsættes med takster på de årlige finanslove.
2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Der er i dag efterskoler af forskellig størrelse, hvor det er
muligt for eleverne at finde såvel mindre efterskoler med få
elever som større efterskoler med mange elever. Det er vig-
tigt for skoleformens fortsatte mangfoldighed og lokale for-
ankring, at der også fremover er efterskoler i forskellige
størrelser og i alle egne af landet.
Med henblik på at øge det økonomiske råderum for min-
dre efterskoler foreslås det, at der etableres hjemmel til et
nyt geografisk skoletilskud, der vil skulle udbetales pr. efter-
skole. Det foreslåede skoletilskud vil ligeledes kunne med-
virke til at sikre et fortsat bredt udbud af efterskoler, da sko-
letilskuddet forventes at øge mulighederne for at etablere og
drive mindre efterskoler i alle dele af landet.
2
Med lovforslaget foreslås indføjet en hjemmel i lov om ef-
terskoler og frie fagskoler til, at staten til hver enkelt efter-
skole vil skulle yde et årligt geografisk skoletilskud, der
fastsættes på de årlige finanslove. Til efterskoler, der begyn-
der deres virksomhed i finansåret, vil skulle ydes et for-
holdsmæssigt geografisk skoletilskud.
Med henblik på at sikre, at forslaget ikke uhensigtsmæs-
sigt understøtter efterskoleinitiativer, der pædagogisk og
økonomisk ikke er bæredygtige, foreslås en minimumsgræn-
se på 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret,
som efterskolerne skal opfylde for at få det fulde beløb. For
efterskoler, der ikke opfylder denne minimumsgrænse, redu-
ceres det geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev
under 38 årselever, som efterskolen har mindre end 38 årse-
lever. Beløbet pr. årselev under 38 årselever, der fratrækkes
det geografiske skoletilskud, fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Den nedre grænse for en efterskoles antal årselever i
skoleåret, der slutter i året før finansåret, så skolen ikke
modtager geografisk skoletilskud, vil afhænge af fastsættel-
se på de årlige finanslove af det geografiske skoletilskud og
af fastsættelse på de årlige finanslove af det beløb pr. års-
elev under 38 årselever, som det geografiske skoletilskud re-
duceres med.
Forslaget vil indebære, at en efterskole for at opnå det ful-
de geografiske skoletilskud vil skulle have 38 årselever i
skoleåret, der slutter i året før finansåret. For efterskoler
med færre årselever i skoleåret før finansåret reduceres det
geografiske skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38
årselever.
Forslaget indebærer ikke, at en efterskoles grundtilskud,
jf. lovens § 19, vil skulle aftrappes eller bortfalde som følge
af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 38 årse-
lever for det geografiske skoletilskud. Det er alene det geo-
grafiske skoletilskud, der vil skulle aftrappes eller helt bort-
falde.
Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole i 2019
kunne modtage 182.000 kr. i geografisk skoletilskud. Det
foreslås heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til ef-
terskoler med færre end 38 årselever i skoleåret før finans-
året vil blive reduceret med 20.445 kr. pr. årselev under 38.
Dette vil indebære, at en efterskole med 37 årselever vil
modtage 161.555 kr. i geografisk skoletilskud, og at en ef-
terskole med 29 årselever eller derunder i skoleåret før fi-
nansåret ikke vil modtage geografisk skoletilskud.
Det bemærkes, at afgrænsningen af det geografiske skole-
tilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i
anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk
skoletilskud i kombination med grundtilskuddet ikke kan
overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det her-
af, at geografisk skoletilskud reduceres til skoler, hvor geo-
grafisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr. pr.
årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til fi-
nanslov for 2019 i overensstemmelse med ovenstående i
nærværende lovforslag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler
2.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 37, stk. 1, i lov om efterskoler og frie
fagskoler, yder staten støtte til nedsættelse af elevbetalingen
ved efterskoler.
Bestemmelsen blev indføjet i lov om efterskoler og frie fag-
skoler ved lov nr. 1226 af 27. december 2003. Det fremgår
af forarbejderne til denne lov, at der fordeles en pulje til ef-
terskolerne for at fremme ønsket om en deltagerkreds med
forskellige forudsætninger og dermed, at skolernes kurser er
for alle. Den enkelte skole vil selv fastsætte retningslinjer
for fordelingen til de enkelte elever. Til elever ydes støtten
som en individuel støtte efter efterskolens vurdering, således
at efterskolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i
lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle.
Tilskuddet til efterskolerne til individuel supplerende støt-
te til elever på efterskoler ydes som et taxametertilskud til
skolerne i lighed med skolernes øvrige tilskud. Dette giver
gennemsigtighed og forudsigelighed over midlerne dertil, og
det sikrer, at den enkelte efterskoles tilskud alene er afhæn-
gigt af efterskolens egne aktiviteter. Støtten tildeles en elev
som individuel støtte til nedsættelse af egenbetalingen efter
skolens vurdering.
Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud
til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal
gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte),
der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af til-
skuddet til den enkelte efterskole indgår kun elever på kur-
ser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst
2 af kursets uger, jf. gældende § 37, stk. 3, 2. pkt.
Tilskuddet bliver fordelt til den enkelte efterskole på
grundlag af antallet af årselever i skoleåret, det slutter i året
før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 37,
stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede efterskoler og efterskoler, der
ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det
forventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3,
4. pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsra-
ten for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37,
stk. 3, 5. pkt.
Med gældende regler ydes tilskud til individuel suppleren-
de elevstøtte til efterskolerne med et års forsinkelse og ikke
efter tidstro aktivitet. Det betyder fx, at tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til efterskolerne i 2018 ydes på
grundlag af efterskolernes årselevtal i skoleåret 2016-17.
For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grund-
lag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, an-
vendes det forventede årselevtal i finansåret.
Det følger af § 37, stk. 4, at i det omfang en efterskoles
beløb til individuel elevstøtte ikke er korrekt anvendt, mod-
regnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertil-
skud og tilfalder staten.
3
2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Staten yder i dag tilskud til individuel supplerende elevstøtte
til elever på efterskoler med en takst pr. årselev i skoleåret,
der slutter i året før finansåret. Det betyder, at efterskoler
med mange elever får en større andel af midlerne til forde-
ling sammenlignet med efterskoler med færre elever. Da
elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge
midlerne, og da midlerne alene kan anvendes til individuel
støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling efter skolens
vurdering, kan det være svært for nogle efterskoler at anven-
de de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen.
Det foreslås derfor, at tilskuddet til individuel elevstøtte
fremover vil skulle beregnes som en samlet pulje for tilskud
til individuel elevstøtte på baggrund af efterskolernes samle-
de årselevtal uanset indkomsttrin. Forslaget vil også indebæ-
re, at puljen vil skulle beregnes på grundlag af efterskoler-
nes samlede årselevtal i skoleåret, der slutter i året før fi-
nansåret. For 2019 betyder det, at puljen vil skulle beregnes
på grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil
også medføre, at puljen vil skulle fastsættes på de årlige fi-
nanslove.
Det foreslås endvidere, at der herefter på finansloven vil
skulle fastsættes en takst på baggrund af den samlede pulje
og antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller i sko-
leåret, der slutter i året før finansåret. Forslaget vil indebære,
at taksten vil skulle beregnes på grundlag af den samlede
pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti lave-
ste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30,
stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finans-
året. For 2019 betyder det, at taksten vil skulle beregnes på
grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.
Det foreslås endvidere, at tilskud til individuel suppleren-
de elevstøtte vil skulle ydes til den enkelte efterskole på
baggrund af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den elevstøtteskala, der er fastsat på de
årlige finanslove, jf. gældende lovs § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,
i finansåret. Ved beregning af årselevtallet vil kun elever på
kurser af mindst 2 ugers varighed skulle medregnes. Med
koblingen af tilskud til individuel supplerende elevstøtte til
den generelle elevstøtteskala indebærer det også, at det ale-
ne er elever, der udløser statslig elevstøtte, der vil indgå i
beregningen af skolens årselevtal til beregning af individuel
supplerende elevstøtte fremadrettet. Det indebærer desuden,
at beregningen af skolens årselevtal til beregning af indivi-
duel supplerende elevstøtte fremadrettet vil afhænge af,
hvilket støtteniveau skolens elever er berettiget til på elev-
støtteskalaen.
Det foreslåede har til hensigt at omfordele midlerne til in-
dividuel supplerende elevstøtte til de efterskoler, hvor der er
flest elever, der opfylder kriterierne til nedsættelse af egen-
betalingen. Forslaget vil dermed bidrage til, at efterskolerne
vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15,
stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Midlerne vil
fortsat kun kunne bruges til nedsættelse af egenbetalingen.
Forslaget vil også indebære, at tilskuddet til individuel
supplerende elevstøtte fremadrettet ydes til efterskolerne ef-
ter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som hid-
til. Beregning af tilskud efter "tidstro aktivitet" betyder, at
skolens endelige tilskud beregnes efter faktisk afholdt akti-
vitet i perioden. Tilskuddet til en efterskole udbetales for-
skudsvis og beregnes på grundlag af tidligere afholdt aktivi-
tet. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en opgø-
relse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omregnes til
årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkelte skole
ved modregning i forskuddet og udbetaling af endeligt til-
skud.
Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil
således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskuds-
vis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at
for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på
grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud
i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på
grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil også
betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har
modtaget tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret
skulle anvendes.
Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supple-
rende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis
bagud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at be-
regningen af det endelige tilskud vil være ens for igangvæ-
rende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af sko-
lens aktivitet i perioden.
Omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte
vurderes at ville medføre, at de enkelte efterskoler i samme
omfang som i dag har gennemsigtighed og forudsigelighed
over deres midler til individuel supplerende elevstøtte.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Afskaffelse af det særlige tilskud for elever fra visse
lande
2.3.1. Gældende ret
Staten yder efter nugældende § 23 a, stk. 1, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler, til efterskoler et særligt tilskud ud
fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun
medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et
kursus, og som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Al-
banien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroa-
tien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra
disse lande, herunder flygtninge omfattet af integrationslo-
ven og disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud ef-
ter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. For-
målet med denne begrænsning for den enkelte efterskole er
4
at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne af indvan-
drere og efterkommere af disse.
Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven
med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af be-
mærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2002-03,
tillæg A, L 72 som fremsat, side 1543, at formålet med det
særlige tilskud (tillægstaksten) er at fremme integrationen
for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande,
således som dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.
Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. de-
cember 2003, hvor personkredsen for det særlige tilskud
blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bos-
nien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Make-
donien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,
herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse
flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af personkred-
sen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at
fremme integrationen af denne personkreds. Endvidere blev
bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så
kun elever, der har gennemført 12 uger af efterskolens kur-
sus kan indgå i beregningsgrundlaget for denne tillægstakst.
Bestemmelsen blev endelig også ændret med lov nr. 1568
af 19. december 2017, hvor terminologien i afgrænsningen
af personkredsen til dette tilskud blev justeret og modernise-
ret til en terminologi, som nu anvendes af Danmarks Stati-
stik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre ud-
viklede tredjelande" blev ændret til det nugældende begreb
"ikkevestlige lande".
2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Det foreslås at afskaffe det særlige tilskud til efterskoler for
elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og
som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bos-
nien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Make-
donien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,
herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse
flygtninges børn.
Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til denne
elevgruppe vil indebære, at denne elevgruppe tilskudsmæs-
sigt vil blive sidestillet med andre elever på efterskoler.
Regeringen har indarbejdet dette bortfald af det særlige
tilskud på finanslovforslaget 2019 som en del af den samle-
de udgiftspolitiske prioritering. Forslaget vil indebære stats-
lig budgetforbedring på 9,7 mio. kr. i 2019 faldende til 9,3
mio. kr. i 2022 og frem.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger-
ne hertil.
2.4. Opdatering af regler om særligt tilskud for
meritgivende brobygning
2.4.1. Gældende ret
Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og
frie fagskoler, at staten til efterskoler yder et særligt tilskud
ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene
indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb
i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt er-
hvervsuddannelser.
Bestemmelsen blev indføjet i loven med lov nr. 1083 af
17. december 2002. Det fremgår af bemærkningerne til § 23
a, stk. 5, at tillægstaksten skal fremme undervisningsforløb,
der giver elevene et mere sikkert grundlag for at vælge ung-
domsuddannelse og dermed medvirker til at nedbringe ele-
vernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole og
ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ung-
domsuddannelse.
2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den forslå-
ede ordning
Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om er-
hvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddan-
nelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannel-
se til alle) blev dagældende love om landbrugsuddannelser
og om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser op-
hævet, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om land-
brugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundheds-
hjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser blev en del af ud-
dannelserne efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås, at »landbrugs-, social- og sundheds- samt«
udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som konsekvens af, at
disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.
Forslaget om en sproglig opdatering vil ikke indebære rea-
litetsændringer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger-
ne hertil.
3. De økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget om et geografisk skoletilskud til
efterskoler er udgiftsneutralt for staten. Det skyldes, at det
nye geografiske skoletilskud foreslås finansieret ved at ned-
justere driftstakst 1 og driftstakst 2, som de er fastsat i §
20.22.11 i finansloven for 2018, tilsvarende med udgangs-
punkt i forventet aktivitet.
Det bemærkes, at forslaget om omlægningen af den indi-
viduelle supplerende elevstøtte fra finansåret 2019 alene in-
debærer en ændret fordeling af midlerne mellem efterskoler-
ne, men ikke en ændring af den samlede pulje, idet denne
forventes fastsat på det hidtidigt forudsatte niveau. Forslaget
har således ikke isoleret set nogen samlet økonomisk konse-
kvens, men det indebærer omfordeling mellem de enkelte
efterskoler. Det er endvidere tanken, at tilskuddet fremadret-
tet udbetales til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem for
med et års forsinkelse som hidtil. Der kan således være ud-
sving, såfremt aktiviteten i de ti nederste indkomstintervaller
varierer fra år til år.
5
Regeringen har indarbejdet forslaget om bortfald af det
særlige tilskud til efterskoler for elever fra visse lande på fi-
nanslovforslaget for 2019 som en del af den samlede ud-
giftspolitiske prioritering. Forslaget vil indebære statslige
mindreudgifter på 9,7 mio. kr. i 2019, 9,5 mio. kr. i 2020,
9,3 mio. kr. i 2021 og 9,3 mio. kr. i 2022 og frem.
Forslaget om en sproglig opdatering af bestemmelsen om
særligt tilskud for meritgivende brobygning i overensstem-
melse med gældende lovgivning for erhvervsuddannelserne
og vil ikke indebære økonomiske konsekvenser.
4. Regionale konsekvenser
Forslaget om et nyt geografisk skoletilskud har til formål at
styrke grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i
hele landet. Da mindre efterskoler ofte er beliggende i land-
distrikter, vurderes det, at forslaget om et nyt geografisk
skoletilskud målrettet mindre skoler indirekte i begrænset
omfang kan have positive regionale konsekvenser i landdi-
strikter. Det vurderes dog, at de indirekte positive konse-
kvenser næppe kan anses for væsentlige.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden den 4. september 2018
til den 2. oktober 2018 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks
Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Private Skoler – grundskoler
og gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Frisk-
oleforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Forlag, Danske Skolee-
lever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher
Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskolefor-
eningen, Folkehøjskolernes Forening, Foreningen Frie Fag-
skoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Forenin-
gen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,
Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer, KL,
Landdistrikternes Fællesråd, Lilleskolerne, Lærernes Cen-
tralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring,
Rådet for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studie-
valg Danmark og UU Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merud-
gifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget indebærer statslige
mindreudgifter på 9,7 mio. kr. i
2019, 9,5 mio. kr. i 2020, 9,3
mio. kr. i 2021 og 9,3 mio. kr. i
2022 og frem (2019-pl.)
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
6
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forhold til EU-retten
Overimplementering af EU-ret-
lige minimumsforpligtelser
[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Staten yder til hver enkelt efterskole et årligt grundtilskud,
der fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 19 i lov om efter-
skoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. fe-
bruar 2018. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i
finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtil-
skuddet fordeles med samme beløb til hver efterskole.
Grundtilskud til den enkelte efterskole er i 2018 på
607.069 kr. Til efterskoler, der begynder deres virksomhed i
finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud.
Der foreslås, at der indsættes en ny § 20 i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler.
Med den foreslåede bestemmelse etableres der hjemmel til
ydelse af et nyt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de
årlige finanslove. Formålet med forslaget er at øge det øko-
nomiske råderum for mindre efterskoler og hermed styrke
grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse og i hele
landet. Baggrunden er, at der i dag er efterskoler af forskel-
lig størrelse og i mange dele af landet, hvor det er muligt for
eleverne at finde såvel mindre efterskoler med få elever som
større efterskoler med mange elever. Det er vigtigt for efter-
skoleformens fortsatte mangfoldighed og lokale forankring,
at der også fremover er efterskoler i forskellige størrelser og
et bredt udbud af efterskoler i alle dele af landet.
I § 20, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at staten yder et nyt geo-
grafisk skoletilskud, der udbetales til hver enkelt efterskole.
Det foreslås også, at det geografiske skoletilskud fastsættes
på de årlige finanslove. Forslaget vil indebære, at det økono-
miske råderum for mindre efterskoler hermed øges. Det vil
betyde, at grundlaget for efterskoler af forskellig størrelse
og i hele landet forventes at blive styrket.
I § 20, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at staten til efterskoler,
der begynder deres virksomhed i finansåret, yder et for-
holdsmæssigt geografisk skoletilskud. Forslaget vil indebæ-
re, at til nye efterskoler, der begynder virksomhed den 1. au-
gust i finansåret, vil staten yde et forholdsmæssigt geogra-
fisk skoletilskud for perioden 1. august til 31. december i fi-
nansåret.
I § 20, stk. 2. 1. pkt., foreslås det, at hvis en efterskole har
færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i kalenderåret
før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud med et
beløb pr. årselev under 38 årselever.
Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, 1. pkt., vil inde-
bære, at en efterskole vil skulle have mindst 38 årselever i
skoleåret, der slutter i året før finansåret, for at få det fulde
beløb for geografisk skoletilskud. Det foreslåede § 20, stk.
2, 1. pkt., vil også indebære, at hvis en efterskole ikke opfyl-
der minimumskravet på 38 årslever i skoleåret, der slutter i
året før finansåret, vil skolens geografiske skoletilskud blive
reduceret med et beløb pr. årselev, som efterskolen har min-
dre end 38 årselever. Forslaget har til formål at sikre, at for-
slaget om et geografisk skoletilskud ikke uhensigtsmæssigt
understøtter efterskoleinitiativer, der pædagogisk og økono-
misk ikke er bæredygtige.
I § 20, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at beløbet, som det geo-
grafiske skoletilskud reduceres med pr. årselev, som skolen
har mindre end 38 årselever, fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Forslaget vil medføre, at den nedre grænse for en efter-
skoles antal årselever i skoleåret, der slutter i året før finans-
året, så skolen ikke modtager geografisk skoletilskud, vil af-
hænge af fastsættelse på de årlige finanslove af det geografi-
ske skoletilskud og af fastsættelse på de årlige finanslove af
det beløb pr. årselev under 38 årselever, som det geografiske
skoletilskud reduceres med.
Med forslag til finanslov for 2019 vil en efterskole kunne
modtage 182.000 kr. i geografisk skoletilskud. Det foreslås
heri endvidere, at det geografiske skoletilskud til efterskoler
med færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før
finansåret, vil blive reduceret med 20.445 kr. pr. årselev
under 38. Dette vil indebære, at en efterskole med 37 årsele-
ver i skoleåret, der slutter i året før finansåret, vil modtage
161.555 kr. i geografisk skoletilskud, og at en efterskole
med 29 årselever eller derunder i skoleåret, der slutter i året
før finansåret, ikke vil modtage geografisk skoletilskud.
Det bemærkes, at afgrænsningen af det geografiske skole-
tilskud fremgår af forslag til finanslov for 2019, hvor det i
anmærkningerne til § 20.22.11.15 fremgår, at geografisk
skoletilskud i kombination med grundtilskuddet ikke kan
overstige 20.000 kr. pr. årselev. Endvidere fremgår det her-
af, at geografisk skoletilskud reduceres til skoler, hvor geo-
grafisk skoletilskud og grundtilskud overstiger 20.000 kr. pr.
årselev. Dette vil blive korrigeret på ændringsforslag til fi-
nanslov for 2019 i overensstemmelse med ovenstående i
nærværende lovforslag.
Forslaget vil ikke indebære, at en efterskoles grundtilskud,
jf. lovens § 19, vil skulle aftrappes eller bortfalde som følge
af, at efterskolen ikke opfylder minimumskravet på 38 årse-
lever for det geografiske skoletilskud. Det er alene det geo-
grafiske skoletilskud, der vil skulle aftrappes eller helt bort-
falde.
7
Opgørelsen af årselever ved beregningen af det geografi-
ske skoletilskud vil skulle ske på samme måde som ved be-
regningen af, hvorvidt en efterskole opfylder mindstelevtals-
kravet i den gældende § 12, stk. 1, i lov om efterskoler og
frie fagskoler, dvs. efter de gældende bestemmelser i §§ 13
og 14. Elever omfattet af lov om betaling for visse uddan-
nelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats m.m. (betalingsloven) vil dog ikke skulle med-
regnes i opgørelsen af årselever til beregning af det geogra-
fiske skoletilskud. Baggrunden herfor er, at årselever omfat-
tet af betalingsloven ikke indgår i tilskudsberegningen. Ef-
terskolerne modtager tilskud direkte fra kommunerne for
denne gruppe elever.
Med hensyn til kombinerede institutioner, dvs. en institu-
tion som varetager flere former for skole- og undervisnings-
virksomhed efter lov om efterskoler og frie fagskoler eller
som fri grundskole, folkehøjskole eller privat institution for
gymnasial uddannelse, så sker en reduktion af det geografi-
ske skoletilskud på baggrund af årselevtallet på efterskole-
delen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af den nugældende bestemmelse i § 23 a, stk. 1, i
lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten til efterskoler
yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i
årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført
mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra ikke-
vestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien,
Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere
af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet
af integrationsloven og disse flygtninges børn. Der kan højst
ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens
årselevtal. Formålet med denne begrænsning for den enkelte
efterskole er at undgå en ujævn fordeling mellem eftersko-
lerne af unge indvandrere og efterkommere af disse.
Bestemmelsen i lovens § 23 a, stk. 1, blev indføjet i loven
med lov nr. 1083 af 17. december 2002. Det fremgår af be-
mærkningerne til denne lov, jf. Folketingstidende 2002-03,
tillæg A, L 72 som fremsat, side 1543, at formålet med det
særlige tilskud (tillægstaksten) er at fremme integrationen
for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande,
således som dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik.
Bestemmelsen blev ændret med lov nr. 1226 af 27. de-
cember 2003, hvor personkredsen for det særlige tilskud
blev udvidet til også at omfatte personer fra Albanien, Bos-
nien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Make-
donien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,
herunder flygtninge omfattet af integrationsloven og disse
flygtninges børn. Baggrunden for udvidelsen af personkred-
sen var, at der havde vist sig et tilsvarende behov for at
fremme integrationen af denne personkreds. Endvidere blev
bestemmelsen præciseret med lov nr. 559 af 6. juni 2007, så
kun elever, der har gennemført 12 uger af skolens kursus
kan indgå i beregningsgrundlaget for denne tillægstakst.
Bestemmelsen blev endelig også ændret med lov nr. 1568
af 19. december 2017, hvor terminologien i afgrænsningen
af personkredsen til dette tilskud blev justeret og modernise-
ret til en terminologi, som nu anvendes af Danmarks Stati-
stik. Det betød, at det tidligere anvendte begreb "mindre ud-
viklede tredjelande" blev ændret til det nugældende begreb
"ikkevestlige lande".
Det foreslås, at § 23 a, stk. 1, ophæves. Forslaget vil bety-
de, at det særlige tilskud til efterskoler for elever, som har
gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvan-
drere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzego-
vina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt
efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygt-
ninge omfattet af integrationsloven og disse flygtninges
børn, afskaffes.
Det foreslåede bortfald af det særlige tilskud til efterskoler
efter § 23 a, stk. 1, vil indebære, at denne elevgruppe til-
skudsmæssigt vil blive sidestillet med andre elever på efter-
skoler.
På den baggrund foreslås det at afskaffe tillægstaksten for
indvandrere og efterkommere og på den måde gennemføre
en budgetforbedring på 9,7 mio. kr. i 2019.
Forslaget indebærer endvidere, at § 23 a, stk. 2-7, herefter
bliver stk. 1-6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 3, i lov om efter-
skoler og frie fagskoler, at et særligt tilskud (tillægstakst)
ydes for følgende elever uden kompetencegivende uddan-
nelse:
1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under ud-
dannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge
med særlige behov, i hvis uddannelsesplan der indgår
et ophold på en fri fagskole, og som har tilknyttet en
mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en
betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyn-
delse og endnu ikke er fyldt 25 år.
2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et op-
hold på en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven
er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og endnu ikke
er fyldt 25 år.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, vil lovens § 23 a, stk. 1, om
et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har gennem-
ført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra
ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Ser-
bien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkom-
mere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge
omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og
disse flygtninges børn, blive ophævet. Herefter bliver stk.
2-7 til stk. 1-6.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 3, til
gældende lovs § 23 a, stk. 2, ændres til en henvisning til §
23 a, stk. 1.
8
Den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 3, er en konsekvens
af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 3,
til nugældende § 23 a, stk. 2, foreslås ændret i overensstem-
melse med forslaget og bestemmelsens nye nummerering af
stykker.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 4, i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, at kravet til egenbetalingens omfang i
lovens § 11, stk. 4, om, at egenbetalingen for elever, der ik-
ke modtager statslig elevstøtte, mindst skal udgøre halvde-
len af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, ikke
finder anvendelse for elever omfattet af lovens § 23 a, stk. 3,
nr. 1. Elevgruppen omfattet af § 23 a, stk. 3, nr. 1, omfatter
elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse
efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige be-
hov, i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri
fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etable-
rede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt
16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, vil lovens § 23 a, stk. 1, om
et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har gennem-
ført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra
ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Ser-
bien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkom-
mere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge
omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og
disse flygtninges børn, blive ophævet. Herefter bliver stk.
2-7 til stk. 1-6.
Det foreslås, at henvisningen i § 23 a, stk. 4, til gældende
lovs § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres til en henvisning til § 23 a,
stk. 2, nr. 1.
Den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 4, er en konsekvens
af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 4,
til nugældende § 23 a, stk. 3, nr. 1, foreslås ændret i over-
ensstemmelse med forslaget og bestemmelsens nye numme-
rering af stykker.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af gældende § 23 a, stk. 5, i lov om efterskoler og
frie fagskoler, at staten til efterskoler yder et særligt tilskud
ud fra antallet af årselever gange en tillægstakst, hvori alene
indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb
i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt er-
hvervsuddannelser.
Ved lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af lov om er-
hvervsuddannelser og forskellige andre love og om ophæ-
velse af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddan-
nelser og lov om landbrugsuddannelser (Ungdomsuddannel-
se til alle) blev dagældende lov om landbrugsuddannelser og
lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser op-
hævet, hvorved landbrugsuddannelserne efter lov om land-
brugsuddannelser og uddannelserne til social- og sundheds-
hjælper og social- og sundhedsassistent efter lov om grund-
læggende social- og sundhedsuddannelser blev en del af ud-
dannelserne efter lov om erhvervsuddannelser.
Det foreslås derfor, at »landbrugs-, social- og sundheds-
samt« udgår af oplistningen i § 23 a, stk. 5, som konsekvens
af, at disse uddannelser i dag er erhvervsuddannelser.
Forslaget vil indebære, at afgrænsningen af brobygnings-
forløb i mindst 5 uger, som kan medregnes til det særlige til-
skud til efterskoler for elevers deltagelse i meritgivende bro-
bygningsforløb, opdateres i overensstemmelse med gælden-
de lovgivning om erhvervsuddannelser.
Der vil ingen realitetsændringer ske ved forslaget.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 4. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af nugældende § 23 a, stk. 7, i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler, at tillægstaksterne efter nugældende
lovs § 23 a, stk. 1-6, fastsættes på de årlige finanslove. End-
videre fremgår det af bestemmelsen, at undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om betingelser for og be-
regning af tilskud m.v. efter stk. 1-6 og om skolernes ind-
hentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale bag-
grund og forudgående skolegang.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, ophæves lovens § 23 a, stk.
1, om et særligt tilskud til efterskoler for elever, som har
gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvan-
drere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bosnien-Herzego-
vina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt
efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygt-
ninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Dan-
mark og disse flygtninges børn. Herefter bliver stk. 2-7 til
stk. 1-6.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 23 a, stk. 7, til
gældende lovs § 23 a, stk. 1-6, ændres til en henvisning til §
23 a, stk. 1-5.
De foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 7, er en konsekvens
af forslaget om ophævelse af lovens § 23 a, stk. 1, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2. Henvisningen i nugældende § 23 a, stk. 7,
til nugældende § 23 a, stk. 1-6, foreslås ændret i overens-
stemmelse med forslaget og bestemmelsens nye nummere-
ring af stykker.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 3. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 7
Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om efterskoler
og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elevbe-
talingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel støt-
te til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil væ-
9
re i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2,
om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.
Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud
til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal
gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte),
der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af
tilskuddet indgår kun elever på kurser af mindst 2 ugers va-
righed, som har gennemført mindst 2 uger af kurset, jf. § 37,
stk. 3, 2. pkt. For skoler, der har været i virksomhed i hele
det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes statens
tilskud på grundlag af skolens årselevtal i finansåret, jf. §
37, stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke
har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det for-
ventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4.
pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsraten
for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk.
3, 5. pkt. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises
beløbet samtidig med den første forskudsrate, jf. § 37, stk. 3,
6. pkt.
Den nuværende ordning giver gennemsigtighed og forud-
sigelighed for den enkelte efterskole, og den sikrer, at den
enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne ak-
tiviteter. Tilskuddet til den enkelte efterskole bliver fordelt
på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i
året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk.
3, 3. pkt.
Tilskuddet til individuel støtte må alene anvendes til indi-
viduel støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling.
Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev
indføjet ved lov nr. 1226 af 27. december 2003, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, Tillæg A, L 82 som fremsat, side
2590. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at der for-
deles en pulje til efterskolerne for at fremme ønsket om en
deltagerkreds med forskellige forudsætninger og dermed, at
skolernes kurser er for alle. Den enkelte skole vil selv fast-
sætte retningslinjer for fordelingen til de enkelte elever. Til
elever ydes støtten som en individuel støtte efter eftersko-
lens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at
opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at eftersko-
lernes kurser er for alle.
Den nuværende beregningsmåde i den gældende bestem-
melse i lovens § 37, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at efterskoler
med mange elever får en større andel af tilskuddet til forde-
ling sammenlignet med efterskoler med færre elever. Da
elevgrundlaget er afgørende for, om efterskolerne kan bruge
midlerne, og da midlerne alene må anvendes til individuel
støtte til nedsættelse af en elevs egenbetaling efter skolens
vurdering, kan det være svært for nogle efterskoler at anven-
de de tildelte midler til nedsættelse af egenbetalingen. Det
medfører, at det kan være vanskeligt for efterskolerne at an-
vende det tildelte tilskud til nedsættelse af elevbetalingen,
da indkomstforholdene hos elevernes forældre er afgørende
for, om skolerne kan anvende tilskuddet.
Med gældende regler ydes tilskud til individuel suppleren-
de elevstøtte til efterskolerne med et års forsinkelse og ikke
efter tidstro aktivitet. Det betyder fx, at tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til efterskolerne i 2018 ydes på
grundlag af efterskolernes årselevtal i skoleåret 2016-17.
For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grund-
lag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og
skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, an-
vendes det forventede årselevtal i finansåret.
Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 37, stk. 3.
Med den foreslåede nyaffattelse ændres reglerne for bereg-
ning af puljen til individuel supplerende elevstøtte samt reg-
lerne for beregning og udbetaling af tilskud til individuel
supplerende elevstøtte til de enkelte efterskoler. Baggrunden
for forslaget er, at det kan det være vanskeligt for nogle ef-
terskoler at anvende de tildelte midler til nedsættelse af
egenbetalingen. Det skyldes, at elevgrundlaget er afgørende
for, om efterskolerne kan bruge midlerne, samt at midlerne
alene kan anvendes til individuel støtte til nedsættelse af en
elev egenbetaling efter skolens vurdering.
I § 37, stk. 3, 1. pkt., foreslås det, at den samlede pulje for
tilskud til individuel supplerende elevstøtte fastsættes på de
årlige finanslove. Forslaget vil indebære, at puljen vil skulle
beregnes på grundlag af efterskolernes samlede årselevtal
uanset indkomsttrin i skoleåret, der slutter i året før finans-
året. For 2019 betyder det, at puljen vil blive beregnet på
grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.
I § 37, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at der herefter på finans-
loven vil skulle fastsættes en takst på baggrund af den sam-
lede pulje og efterskolernes samlede antal årselever på de ti
laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i §
30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før fi-
nansåret. Forslaget vil indebære, at taksten vil skulle bereg-
nes på grundlag af den samlede pulje og efterskolernes sam-
lede antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på
den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skole-
året, der slutter i året før finansåret. For 2019 betyder det, at
taksten vil skulle beregnes på grundlag af årselevtal i skole-
året 2017-18.
I § 37, stk. 3, 3. pkt., foreslås det, at tilskud til individuel
supplerende elevstøtte ydes til den enkelte efterskole ud fra
efterskolens antal årselever på de ti laveste indkomstinter-
valler på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt.,
i finansåret. Forslaget vil indebære, at statens tilskud til indi-
viduel supplerende elevstøtte vil skulle ydes til den enkelte
efterskole ud fra efterskolens antal årselever på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk.
5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Med koblingen af tilskud til in-
dividuel supplerende elevstøtte til den generelle elevstøtte-
skala indebærer det også, at det alene er elever, der udløser
statslig elevstøtte, der vil indgå i beregningen af skolens års-
elevtal til beregning af individuel supplerende elevstøtte
fremadrettet. Det indebærer desuden, at beregningen af sko-
lens årselevtal til beregning af individuel supplerende elev-
støtte fremadrettet vil afhænge af, hvilket støtteniveau sko-
lens elever er berettiget til på elevstøtteskalaen. Formålet
med forslaget er en omfordeling af midlerne til den indivi-
duelle supplerende støtte til de efterskoler, som har flest års-
elever fra familier med lavindkomster. Forslaget vil dermed
10
bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at opfylde be-
stemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kur-
ser er for alle.
I § 37, stk. 3, 4. pkt., foreslås det, at der ved beregning af
årselevtallet kun medregnes elever på kurser af mindst 2
ugers varighed. Forslaget vil indebære, at kun elever på kur-
ser af mindst 2 ugers varighed vil kunne medregnes ved be-
regning af årselevtallet for tilskud til individuel supplerende
elevstøtte. Det vil betyde, at en elev på et efterskolekursus af
en uges varighed, fx et sommerkursus, ikke vil kunne med-
regnes ved beregning af årselevtallet for tilskud til individu-
el supplerende elevstøtte
Forslaget vil indebære, at tilskuddet til individuel supple-
rende elevstøtte fremadrettet vil blive ydet til efterskolerne
efter tidstro aktivitet frem for med et års forsinkelse som
hidtil.
Tilskud til en efterskole udbetales forskudsvis. Forslaget
vil også medføre, at tilskud til individuel supplerende elev-
støtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis bagud. Det
vil sikre, at tilskuddet udbetales på baggrund af den faktiske
aktivitet og dermed for de elever, som indgår i beregnings-
grundlaget og faktisk er på skolen.
Tilskud efter tidstro aktivitet vil også indebære, at bereg-
ning af det endelige tilskud vil være ens for igangværende
skoler og for nyoprettede skoler.
Beregning af tilskud efter "tidstro aktivitet" betyder, at en
efterskoles endelige tilskud beregnes efter faktisk afholdt
aktivitet i perioden, mens forskuddet på tilskud beregnes på
grundlag af tidligere afholdt aktivitet. Skolerne indsender
hvert kvartal til ministeriet en opgørelse over det faktiske
antal elevstøtteuger, der omregnes til årselevtal. Herefter af-
regner ministeriet til den enkelte skole ved modregning i
forskuddet og udbetaling af endeligt tilskud.
I § 37, stk. 3, 5. pkt., foreslås det, at tilskud udbetales for-
skudsvis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget
vil indebære, at forskud på tilskud til individuel supplerende
elevstøtte vil skulle udbetales løbende gennem året.
Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil
således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskuds-
vis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at
for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på
grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud
i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på
grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18. Forslaget vil også
betyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har
modtaget tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret
skulle anvendes.
Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supple-
rende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis
bagud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at be-
regningen af det endelige tilskud vil være ens for igangvæ-
rende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af sko-
lens aktivitet i perioden.
Forslaget vil betyde, at der vil ske en omfordeling af den
individuelle supplerende elevstøtte til de efterskoler, som
har flest årselever fra familier med lavindkomster. Forslaget
vil dermed bidrage til, at efterskolerne vil være i stand til at
opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at eftersko-
lernes kurser er for alle. Midlerne vil fortsat kun kunne bru-
ges til nedsættelse af elevbetalingen.
Omlægningen af den individuelle supplerende elevstøtte
vurderes at ville medføre, at de enkelte efterskoler i samme
omfang som i dag vil have gennemsigtighed og forudsige-
lighed over deres midler til individuel supplerende elevstøt-
te.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8
Ifølge den gældende bestemmelse i § 37 i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler yder staten støtte til nedsættelse af elev-
betalingen ved efterskoler. Støtten ydes som en individuel
støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil
være i stand til at opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk.
2, om, at efterskolernes kurser er for alle, jf. § 37, stk. 1.
Ifølge den gældende § 37, stk. 3, 1. pkt., udbetales tilskud
til individuel elevstøtte til skolen ud fra skolens årselevtal
gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte),
der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af
tilskuddet indgår kun elever på kurser af mindst 2 ugers va-
righed, som har gennemført mindst 2 uger af kurset, jf. § 37,
stk. 3, 2. pkt. For skoler, der har været i virksomhed i hele
det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes statens
tilskud på grundlag af skolens årselevtal i finansåret, jf. §
37, stk. 3, 3. pkt. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke
har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det for-
ventede årselevtal i finansåret, jf. gældende § 37, stk. 3, 4.
pkt. Skolerne får anvist beløbet samtidig med forskudsraten
for januar måned, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk.
3, 5. pkt. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises
beløbet samtidig med den første forskudsrate, jf. § 37, stk. 3,
6. pkt.
Den nuværende ordning giver gennemsigtighed og forud-
sigelighed for den enkelte efterskole, og den sikrer, at den
enkelte skoles tilskud alene er afhængigt af skolens egne ak-
tiviteter. Tilskuddet til den enkelte efterskole bliver fordelt
på grundlag af antallet af årselever i skoleåret, der slutter i
året før finansåret, jf. den gældende bestemmelse i § 37, stk.
3, 3. pkt.
Den nugældende bestemmelse i lovens § 37, stk. 3, blev
indføjet ved lov nr. 1226 af 27. december 2003, jf. Folke-
tingstidende 2003-04, Tillæg A, L 82 som fremsat, side
2590. Det fremgår af forarbejderne til denne lov, at der for-
deles en pulje til efterskolerne for at fremme ønsket om en
deltagerkreds med forskellige forudsætninger og dermed, at
skolernes kurser er for alle. Den enkelte skole vil selv fast-
sætte retningslinjer for fordelingen til de enkelte elever. Til
11
elever ydes støtten som en individuel støtte efter eftersko-
lens vurdering, således at efterskolen vil være i stand til at
opfylde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2, om, at eftersko-
lernes kurser er for alle.
Forslaget om en nyaffattelse af § 37, stk. 3, vil indebære,
at tilskuddet til individuel supplerende elevstøtte fremadret-
tet vil blive ydet til efterskolerne efter tidstro aktivitet frem
for med et års forsinkelse som hidtil. Tilskud til en eftersko-
le udbetales forskudsvis. Forslaget vil også medføre, at til-
skud til individuel supplerende elevstøtte vil skulle afregnes
til skolerne kvartalsvis bagud. Det sikrer, at tilskuddet udbe-
tales på baggrund af den faktiske aktivitet og dermed for de
elever, som indgår i beregningsgrundlaget og faktisk er på
skolen.
I det foreslåede § 37, stk. 4, foreslås det, at for skoler, der
har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året
før finansåret, beregnes forskud på grundlag af skolens antal
årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala,
som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i
året før finansåret. Det vil betyde, at for skoler, der har væ-
ret i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før fi-
nansåret, vil forskud skulle beregnes på grundlag af skolens
antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje kvar-
tal i året før finansåret.
Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil
således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskuds-
vis til skolerne i lige store månedlige rater. Det vil betyde, at
for skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der
slutter i året før finansåret, vil forskud skulle beregnes på
grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret. For tilskud
i 2019 vil det betyde, at forskud vil skulle beregnes på
grundlag af årselevtal i skoleåret 2017-18.
Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supple-
rende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis
bagud. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en
opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omreg-
nes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkel-
te skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af ende-
ligt tilskud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at
beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igang-
værende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af
skolens aktivitet i perioden.
I det foreslåede § 37, stk. 5, foreslås det, at for nyoprettede
skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før fi-
nansåret, anvendes skolens forventede antal årselever på de
ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i §
30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Det vil betyde, at for
nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i
kalenderåret før finansåret, vil skolens forventede antal årse-
lever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som
er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle an-
vendes. For nye skoler er forskud betinget af, at et pengein-
stitut stiller garanti for tilbagebetaling af forskuddet.
Beregningen af tilskud på baggrund af tidstro aktivitet vil
således indebære, at tilskuddet vil skulle udbetales forskuds-
vis til skolerne i lige store månedlige rater. Forslaget vil be-
tyde, at for nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modta-
get tilskud i året før finansåret, vil skolens forventede antal
årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala,
som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret skulle
anvendes.
Forslaget medfører også, at tilskud til individuel supple-
rende elevstøtte vil skulle afregnes til skolerne kvartalsvis
bagud. Skolerne indsender hvert kvartal til ministeriet en
opgørelse over det faktiske antal elevstøtteuger, der omreg-
nes til årselevtal. Herefter afregner ministeriet til den enkel-
te skole ved modregning i forskuddet og udbetaling af ende-
ligt tilskud. Tilskud efter tidstro aktivitet vil også betyde, at
beregningen af det endelige tilskud vil være ens for igang-
værende skoler og for nyoprettede skoler på baggrund af
skolens aktivitet i perioden.
Forslaget indebærer endvidere, at § 37, stk. 4, herefter bli-
ver stk. 6.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2. 2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2019.
Tilskud til efterskoler følger finansåret, uanset at skoleåret
går på tværs af finansår, og afhænger af aktiviteten i det sko-
leår, der slutter i finansåret.
Forslaget om et nyt geografisk skoletilskud, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1, er indarbejdet i regeringens forslag til finans-
lov for 2019. Det følger af regeringens forslag til finanslov
for 2019, at det nye tilskud vil skulle have virkning for et
helt finansår startende pr. 1. januar 2019. Som følge af at
lovforslaget først træder i kraft den 1. marts 2019, vil udbe-
taling af geografisk skoletilskud månedsvis forud på bag-
grund af aktiviteten i det skoleår, der slutter i året før finans-
året, dvs. skoleåret 2017-2018, afvente vedtagelse og ikraft-
træden af den fremsatte lovændring i lovforslagets § 1, nr. 1.
De månedsvise udbetalinger forud af det geografiske skole-
tilskud vil efter vedtagelse og ikrafttræden af lovforslagets §
1, nr. 1, blive reguleret, så en efterskole i 2019 vil kunne
modtage den fastsatte takst for geografisk skoletilskud på fi-
nanslov for 2019. Med forslag til finanslov for 2019 vil en
efterskole i 2019 kunne modtage 182.000 kr. i geografisk
skoletilskud.
Tilsvarende er forslaget om ændringer af reglerne for be-
regning og udbetaling af tilskud til individuel supplerende
elevstøtte, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, indarbejdet i rege-
ringens forslag til finanslov for 2019, hvoraf det følger, at de
nye regler for beregning og udbetaling af tilskud til indivi-
duel supplerende elevstøtte vil skulle have virkning for et
helt finansår startende pr. 1. januar 2019. Undervisningsmi-
nisteren bemyndiges i tekstanmærkning nr. 223 til finanslo-
vens § 20.98.51 til, uanset § 37, stk. 3, i lov om efterskoler
og frie fagskoler, at udbetale tilskud til individuel suppleren-
de elevstøtte efter regler svarende til de foreslåede regler i
12
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Med tekstanmærkningen vil der
således blive beregnet og udbetalt forskud fra og med den 1.
januar 2019 på baggrund af aktiviteten i 3. kvartal i året før
finansåret, dvs. 3. kvartal i 2018, svarende til de foreslåede
regler i lovforslagets § 1, nr. 7 og 8. Forskud reguleres til
endeligt tilskud hvert kvartal på baggrund af skolens fakti-
ske aktivitet i denne periode.
Endelig er forslaget om afskaffelse af det særlige tilskud
til efterskoler for indvandrere og efterkommere af indvan-
drere fra visse lande, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også indar-
bejdet i regeringens forslag til finanslov for 2019. Det følger
heraf, at den foreslåede ophævelse af dette tilskud vil skulle
have virkning for et helt finansår startende pr. 1. januar
2019. Den eksisterende tilskudsmodel indebærer, at der ud-
betales forskud løbende i finansåret indtil december måned,
hvor forskud trækkes tilbage, og det endelige tilskud bereg-
nes og udbetales. Med en ikrafttræden af lovforslaget den 1.
marts 2019 vil der fra den 1. marts 2019 ikke længere skulle
udbetales hverken forskud eller tilskud. Forskudsudbetalin-
ger vil frem mod lovens ikrafttræden den 1. marts 2019 ud-
gøre 0 kr. månedligt. Reelt bortfalder såvel forskud som til-
skud dermed fra 1. januar 2019.
Det bemærkes, at lov om efterskoler og frie fagskoler ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 56 i lov om eftersko-
ler og frie fagskoler. Loven kan heller ikke sættes i kraft for
Færøerne og Grønland ved kgl. anordning. De ændringer,
som foreslås med dette lovforslag, vil derfor heller ikke
skulle gælde for Færøerne og Grønland eller i øvrigt kunne
sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af
8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 20. (Ophævet) 1. Efter § 19 indsættes før overskriften før § 21:
»Geografisk skoletilskud til efterskoler
§ 20. Staten yder til hver efterskole et årligt geografisk
skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til efter-
skoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et
forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.
Stk. 2. Har en efterskole færre end 38 årselever i skoleåret,
der slutter i året før finansåret, reduceres det geografiske
skoletilskud med et beløb pr. årselev under 38 årselever. Be-
løbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr.
årselev, fastsættes på de årlige finanslove.«
§ 23 a. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra an-
tallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår
elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og
som er indvandrere fra ikkevestlige lande og Albanien, Bos-
nien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Make-
donien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande,
herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark og disse flygtninges børn. Der kan højst
ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens
årselevtal.
Stk. 2-7. (…)
2. § 23 a, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 1-6.
§ 23 a. (…)
Stk. 3. Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende elevgrup-
per:
1) Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddan-
nelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der
indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole, og
som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentor-
ordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved
kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.
2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold
på en folkehøjskole eller en fri fagskole. Det er en betingel-
3. I § 23 a, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »stk. 2« til: »stk.
1«.
14
se, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse og end-
nu ikke er fyldt 25 år.
Stk. 4-7. (…)
§ 23 a. (…)
Stk. 4. Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4,
finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 3, nr. 1.
Stk. 5-7. (…)
4. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3, nr. 1« til:
»stk. 2, nr. 1«.
§ 23 a. (…)
Stk. 5. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra
antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår
elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i
mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt er-
hvervsuddannelser.
Stk. 6-7. (…)
5. I § 23 a, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »landbrugs-, so-
cial- og sundheds- samt«.
§ 23 a. (…)
Stk. 7. Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om be-
tingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-6 og
om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om de-
res nationale baggrund og forudgående skolegang.
6. I § 23 a, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-6« til:
»stk. 1-5«.
§ 37 (…)
Stk. 3. Tilskud til individuel elevstøtte udbetales til skolen
ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel
supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslo-
ve. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på
kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført
mindst 2 af kursets uger. For skoler, der har været i virksom-
hed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, bereg-
nes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skole-
år. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget
tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselev-
tal i finansåret. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten
for januar måned. For skoler, der starter i løbet af finansåret,
anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate.
Stk. 4. (…)
7. § 37, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den samlede pulje for tilskud til individuel sup-
plerende elevstøtte fastsættes på de årlige finanslove. Der
fastsættes herefter på finansloven en takst på baggrund af
den samlede pulje og efterskolernes samlede antal årselever
på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er
nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i
året før finansåret. Tilskud til individuel supplerende elev-
støtte ydes til den enkelte skole ud fra skolens antal årsele-
ver på de ti laveste indkomstintervaller på den i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., nævnte skala i finansåret. Ved beregning af
årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2
ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i
lige store månedlige rater.
§ 37 (…)
Stk. 4. Viser revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministe-
riets kontrol, jf. § 52, at skolens beløb til individuel støtte, jf.
stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget ud-
betalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder
staten.
8. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. For skoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på
grundlag af skolens antal årselever på de ti laveste ind-
komstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5,
nr. 2, 1. pkt., i tredje kvartal i året før finansåret.
Stk. 5. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har mod-
taget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forvente-
de antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den
skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
15