Fremsat den 11. december 2018 af Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX22262

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/beslutningsforslag/B64/20181_B64_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 11. december 2018 af Pelle Dragsted (EL), Rune Lund (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om regulering af et muligt salg af Radius
    Folketinget pålægger regeringen at bruge statens rolle som
    hovedaktionær i Ørsted til at sikre, at et eventuelt salg af Ør-
    steds datterselskab Radius skal garantere forsyningssikker-
    hed og national sikkerhed og sikre, at eldistributionsnettet
    drives og udvikles under hensyn til kunderne og ikke for at
    sikre et økonomisk overskud til ejere uden for kundekred-
    sen.
    Det kan sikres ved at sælge Radius til et forbrugerejet an-
    delsselskab, der drives efter hvile i sig selv-principper, og
    hvor kunderne i Radius sikres samme demokratiske indfly-
    delse som de nuværende andelshavere. Hvis der ikke er en
    egnet køber i form af et forbrugerejet selskab, pålægges re-
    geringen at sikre, at den selvstændige offentlige virksomhed
    Energinet, som i forvejen ejer gasdistributionsnettet og store
    dele af eldistributionsnettet, køber Radius.
    Derfor pålægges regeringen at tage initiativ til at give
    Energinet lovhjemmel og politisk opbakning til at købe Ra-
    dius. Endvidere pålægges regeringen at at tage initiativ til
    ved lov at sikre, at hverken Radius eller andre dele af eldi-
    stributionsnettet kan videresælges fra de forbrugerejede an-
    delsselskaber eller fra Energinet uden en politisk godkendel-
    se i Folketinget. I tilfælde af konkurs eller andre sel-
    skabsmæssige ændringer skal eldistributionsnettet overgå til
    statens selskab Energinet.
    Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2018-19
    AX022262
    Bemærkninger til forslaget
    Det er afgørende, at en monopolvirksomhed med kritisk
    infrastruktur som Radius drives ud fra borgernes interesse i
    en stabil og billig distribution af el og ikke bliver en penge-
    maskine for kapitalfonde eller andre private selskaber. Dan-
    mark har en lang tradition for, at kritisk infrastruktur enten
    er ejet af staten eller af forbrugerejede selskaber. Med et
    salg af Radius til f.eks. en udenlandsk kapitalfond brydes
    denne tradition. Det vil indebære risici for underinvesterin-
    ger og følgende dalende forsyningssikkerhed. Desuden er
    der en risiko for, at den kritiske infrastruktur senere sælges
    videre til købere, som udgør en national sikkerhedsrisiko,
    uden at staten har mulighed for at forhindre det.
    I henhold til den såkaldte ELFOR-aftale fra 2004 og elfor-
    syningsloven blev elnettet opdelt i et transmissionsnet (over
    100 kV) og en række distributionsnet. Transmissionsnettet
    kom i ejerskab hos staten via Energinet, mens distributions-
    nettet ejes og drives af netvirksomheder. Transmissionsnet-
    tet blev defineret som vital energiinfrastruktur. Med planer-
    ne om en gennemgribende elektrificering af energiforbruget
    til bl.a. varmepumper, transport, datacentre m.v. bliver det
    moderne samfund i stigende grad afhængigt af høj elforsy-
    ningssikkerhed både i transmissionsnettet og i distributions-
    nettet.
    Ny lovgivning, hvor ministerier m.v. skal screene og gen-
    nemskue komplekse selskabskonstruktioner, vil ikke give
    den nødvendige sikring af aktivet. I Danmark er gasnettet
    defineret som kritisk infrastruktur fra det overordnede trans-
    missionsnet og udlandsforbindelser til lokale distributions-
    net helt ud til gaskunderne. Det er politisk besluttet, at gas-
    nettet kun kan ejes af staten.
    Eldistributionsnettet er imidlertid ikke omfattet af denne
    definition. Det betyder, at elforsyningen til nødvendige sam-
    fundsfunktioner og til borgerne i dag varetages af en blan-
    ding af selskaber. Eldistributionsnet kan være ejet af kom-
    munale selskaber, andelsselskaber, erhvervsdrivende fonde,
    kommercielle selskaber og koncernforbundne multiforsy-
    ningsselskaber. Ved frasalg af disse monopolaktiviteter som
    ejerskab og drift af eldistributionsselskaber kan det ske til
    danske og udenlandske aktører, hvis interesser kan være
    kortsigtet optimering og videresalg, som det er set i mange
    tilfælde i udlandet. Hver gang går det ud over elkunderne,
    der får dårligere service, og infrastrukturen, som lider under
    manglende vedligehold. Fokus er kortsigtet på at tjene pen-
    ge i sådanne selskaber og ikke på langsigtet sikring af vital
    infrastruktur, grøn omstilling og rimelige vilkår for elkun-
    derne.
    Energiselskabet Ørsted har sat datterselskabet Radius til
    salg. Radius ejer og driver eldistributionsnettet i et stort om-
    råde, herunder København, og servicerer derigennem over 1
    million elkunder på Sjælland. Staten bør sikre, at statens sy-
    stemansvarlige virksomhed, Energinet, kan købe eldistribu-
    tionsnettet helt på samme vis, som Energinet køber gasdi-
    stributionsnettet i disse år. Gasdistributionsnettet, der tidli-
    gere lå i DONG-koncernen (nu Ørsted) og var kommunalt
    ejet på Fyn osv., samles i disse år i datterselskabet Dansk
    Gas Distribution (DGD) under Energinet til sikring af den
    vitale energiinfrastruktur. Energinet har som statens syste-
    mansvarlige virksomhed den administrative og ledelses-
    mæssige kapacitet, og denne praksis har ingen anmærknin-
    ger fået fra EU.
    Ved unbundlingen af elsektoren i Danmark skete der en
    opdeling mellem elproduktion (kraftværker), eltransmission,
    eldistribution og elhandel. Den model kendes og praktiseres
    i de fleste andre EU-lande. I Danmark var der dog et ekstra
    led i værdikæden: de regionale transmissionsnet. De regio-
    nale transmissionsnet var ejet af de lokale elnetvirksomhe-
    der og derfor indirekte forbrugerejede. Ved en politisk aftale
    blev det lagt fast, at det ekstra led med regional transmission
    skulle udgå. Ved lov blev det lagt fast, at disse vitale dele af
    energiinfrastrukturen kun måtte sælges til statens systeman-
    svar (Energinet). På den måde blev staten ejer af alle elnet
    over 100 kV og definerede dem som transmissionsnet. Eldi-
    stributionsnettene var fortsat i lokalt ejerskab. Det har fun-
    geret godt, også selv om der sker en strukturtilpasning med
    fusioner og andre sammenlægninger – f.eks. senest elkon-
    cernerne SE og Eniig. I både SE og Eniig er eldistributions-
    nettet ejet via datterselskaber i koncernforbundne strukturer.
    Ved hvert salg er der risiko for, at eldistributionsvirksom-
    heden kan blive frasolgt til en helt tredje part. Det kan være
    danske eller udenlandske virksomheder, hvis formål er at
    sikre kortsigtede gevinster og ikke bidrage til udviklingen af
    energiinfrastrukturen. Nok så vigtigt kan disse vigtige eldi-
    stributionsnet blive solgt videre til en fjerde og en femte part
    osv. uden sikkerhed for, at den vitale energiinfrastruktur ik-
    ke kommer på usikre hænder. Derfor er der brug for at skabe
    den fornødne hjemmel til, at statens systemansvarlige virk-
    somhed bliver køber af disse distributionsnet, når de sættes
    til salg.
    Da et flertal i Folketinget besluttede at frasælge dele af
    Ørsted (dengang DONG Energy), var der bekymring for og
    modstand mod salg af andele til udenlandske kapitalinteres-
    ser, hvis formål alene er kortsigtet udbytte. Det blev af rigtig
    mange fremført, at staten ikke skal frasælge vital energiin-
    frastruktur. Nu har selskabet skiftet navne fra DONG Energi
    til Ørsted og Radius. Principperne må fortsat gælde.
    At frasælge eldistributionsaktiviteten Radius fra Ørsted ef-
    terlader et delvis statsejet Ørsted, som vil have fokus på at
    bygge havvindmølleparker i udlandet og blive den bedste in-
    geniørvirksomhed på feltet. Det er også en vigtig kommer-
    ciel aktivitet. I tilpasningen af Ørsted skal 1 million. danske
    husstande ikke løbe risikoen for, at de ved frasalg kommer i
    hænderne på kapitalinteresser, som alene ser på indtjening
    og ikke på den vitale samfundsinteresse, elnettet har.
    Får Radius lov til at sælge til en dansk eller udenlandsk ny
    ejer, som myndighederne godkender, er der dog ingen ga-
    ranti for, at den nye ejer ikke sælger videre til en tredjepart,
    som myndighederne således ikke længere har godkendelses-
    kompetence over. Med et salg er den mulighed forpasset.
    2
    Danske elkunder har betalt for de danske elnet gennem ta-
    rifferne. Det var før drevet som hvile i sig selv-virksomhed,
    i dag er netselskaberne reguleret med indtægtsrammer. Ved
    salg til en ny ejer skal der erlægges en betaling. Betalingen
    kommer fra den nye ejer eller fra låntagning. Den nye ejer
    forventer at kunne få en god forrentning ud af investeringen,
    ligesåvel som det må forventes, at låntagning også skal til-
    bagebetales. Det bliver de samme 1 million elkunder i Kø-
    benhavn og på Sjælland, der kommer til at betale den reg-
    ning og altså igen må betale for de samme elnet, som de al-
    lerede en gang har finansieret over eltariffen, dvs. via deres
    energiregning.
    Ved at lade statens systemansvar (Energinet) eller et an-
    delsejet selskab købe eldistributionsnettet fra Radius og sik-
    re, at eventuelle frasalg af andre dele af distributionsnettet
    også vil ske til Energinet eller til andre forbrugerejede sel-
    skaber, vil der være politisk kontrol med, at hverken forrent-
    ningen eller udbyttet i øvrigt kommer til at belaste elkunder-
    ne unødvendigt.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Pelle Dragsted (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om regulering af et
    muligt salg af Radius.
    (Beslutningsforslag nr. B 64)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4