KOM (2018) 0131 - svar på spm. 1, om den europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) og Gruppen af interesserede parter med rådgivende funktioner i tilknytning til myndigheden, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BMs besvarelse af spm. 1 ad KOM (2018) 0131.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0131/spm/1/svar/1540057/1986387.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2018-4 EKN 11. december 2018
SVAR PÅ UDVALGSSPØRGSMÅL
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigel-
sesministeriets besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2018) 0131 alm. del
af 30. november 2018 vedrørende et europæisk arbejdsmarkedsagentur.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0131 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt


Svar på KOM (2018) 0131 - EUU alm. del-spørgsmål 1.docx

https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/KOM(2018)0131/spm/1/svar/1540057/1986388.pdf

Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr.
Folketingets Europaudvalg
lov@ft.dk
Holger K. Nielsen (SF)
Holger.Nielsen@ft.dk
Folketingets Europaudvalg har i brev af den 30. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. KOM (2018) 0131 - EUU alm. del-spørgsmål 1, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. KOM (2018) 0131 - EUU alm. del-spørgsmål 1:
”Ministeren bedes som opfølgning på møde i Europaudvalgsmødet 30. november
2018 vedr. forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) redegøre
for, hvorvidt Gruppen af interesserede parter med rådgivende funktioner i tilknyt-
ning til myndigheden, som beskrevet i forslagets artikel 24, vil kunne afspejle de
mange forskellige arbejdsmarkedsmodeller i EU, når gruppen kun skal bestå af
seks repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan.”
Svar:
Forhandlingerne om forslaget om et europæisk arbejdsmarkedsagentur pågår, og
det endelige forslag vil afhænge af trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-
Parlamentet og Europa-Kommissionen.
Af forslagets artikel 24 fremgår det, at der med forslaget nedsættes en gruppe af in-
teresserede parter i tilknytning til agenturet med henblik på at etablere et forum for
høring med de interesserede parter om emner vedrørende agenturets opgaver.
Gruppen vil kunne afgive udtalelser og yde rådgivning til agenturet om spørgsmål
vedrørende anvendelsen og håndhævelsen af EU-lovgivningen på de områder, der
er omfattet af forslaget.
Gruppen vil bestå af seks repræsentanter for arbejdsmarkedets parter på EU-plan,
som i lige omfang repræsenterer arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer samt
to repræsentanter fra Kommissionen.
Udpegningen af gruppen af interesserede parter sker på baggrund af en indstilling
fra de organisationer, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter på EU-niveau.
Det giver mulighed for, at de nationale arbejdsmarkedets parter som medlemmer af
deres europæiske organisationer kan påvirke, hvem organisationerne på EU-plan
indstiller som kandidater til gruppen af interesserede parter, samt at kandidaterne er
opmærksomme på de forskellige arbejdsmarkedsmodeller i deres virke i gruppen.
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0131 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
På den baggrund kan interesserne fra forskellige arbejdsmarkedsmodeller afspejles.
Derudover vil hver medlemsstat være repræsenteret i agenturets bestyrelse, der får
en vigtig styrende funktion for agenturet og bl.a. udpeger medlemmerne af gruppen
af interesserede parter og agenturets direktør.
Repræsentationen i agenturets bestyrelse giver en platform i sig selv for hver med-
lemsstat, herunder Danmark, til at bidrage til, at de forskellige arbejdsmarkedsmo-
deller er afspejlet i agenturets virke.
Endelig vil jeg understrege, at regeringen i løbet af forhandlingerne har lagt vægt
på at sikre, at forslaget i højere grad anerkender forskelligheden af arbejdsmar-
kedsmodellerne i EU så vel som autonomien af arbejdsmarkedets parter.
På baggrund af den danske indsats fremgår respekten for arbejdsmarkedets parter
således klarere af rådets generelle indstilling. Det, mener jeg helt overordnet, er en
vigtig anerkendelse af den helt centrale og afgørende rolle, som arbejdsmarkedets
parter spiller i bl.a. Danmark.
Som på mange andre områder af mit daglige virke vil jeg løbende indgå i dialog
med arbejdsmarkedets parter i Danmark og på den måde så vidt muligt tage bestik
af de hensyn og prioriteter, de danske parter måtte have i forhold til gruppen af in-
teresserede parter såvel som agenturets virke mere generelt.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen