L 97 - svar på spm.11 om, hvilke initiativer ministeren planlægger at tage for at hjælpe de selskaber og deres forbrugere, der eventuelt kommer i klemme, som følge af at de nu får frataget deres ret til at anvende tilslutnings- og forblivelsespligt, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 97 - Svar på spm. 11.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L97/spm/11/svar/1539775/1985744.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
10. december 2018
J nr. 2018-2447
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 11 L97, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 11
De kommuner, der i god tro har stillet kommunale garantier for fjernvarmeselska-
bernes investeringer under forudsætning af, at de kunne anvende tilslutnings- og
forblivelsespligt, såfremt det skulle blive nødvendigt for at beskytte deres investe-
ringer, vil med lovforslaget efter den 1. januar 2019 ikke længere have mulighed for
at beskytte denne investering. Hvilke initiativer planlægger ministeren at tage for at
hjælpe de selskaber og deres forbrugere, der eventuelt kommer i klemme som
følge af, at de nu får frataget deres ret til at anvende tilslutnings- og forblivelses-
pligt?
Svar
Det må antages, at værkerne har lavet en holdbar business case i forbindelse med
godkendelsen af deres projekter, og som det også fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, forventes ikke stigende varmepriser som følge af lovforslaget.
Selvom kommunernes mulighed for at pålægge forblivelsespligt til de forbrugere,
som frivilligt har ladet sig tilslutte, bliver ophævet, er fjernvarmeværkets investerin-
ger i mange tilfælde beskyttet mod økonomiske konsekvenser af forbrugernes ud-
træden gennem en såkaldt udtrædelsesgodtgørelse.
Udtrædelsesgodtgørelse kan opkræves, hvis værket er økonomisk udfordret eller
vil blive det som følge af en kundes frivillige udtrædelse. Det sker, fx hvis der er
flere forbrugere, som træder ud, end der er nye forbrugere, som tilslutter sig. Så-
fremt priserne er høje, kan værket kræve, at forbrugeren betaler sin andel af virk-
somhedens anlægsudgifter fraregnet de afskrivninger, som har været indregnet i
priserne. Udtrædelsesgodtgørelse forudsætter, at værket selv har sørget for at
indskrive muligheden i deres vedtægter og vilkår.
Fjernvarme er allerede i dag det billigste alternativ mange steder, jf. også svar på
spørgsmål nr. 6 til L97. Det understøtter, at der ikke er et behov for at tvinge for-
brugerne til at være tilsluttet fjernvarmenettet. Det må derfor forventes, at værker
uden bindinger kan fastholde de frie forbrugere, hvis de fortsat kan levere til en pris
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
Side 2/2
og kvalitet, der er konkurrencedygtig med alternative opvarmningsløsninger. I den
forbindelse skal bemærkes, at det i forbindelse med energiaftalen blev besluttet at
give de mindre fjernvarmeværker mulighed for et friere valg af teknologi og brænd-
sel.
En ophævelse af muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt vil
anspore værkerne til at fastholde en konkurrencedygtig pris
Når det er sagt, vil der være værker og deres varmekunder, der kan blive ramt af
grundbeløbets ophør. I forbindelse med energiaftalen aftaltes derfor også fire puljer
til at afhjælpe udfordringerne ved grundbeløbets ophør hos kommuner, værker og
forbrugerne. Det er ikke regeringens holdning, at holde hånden under værker, der
ikke kan opnå konkurrencedygtige varmepriser. I stedet er afsat en pulje på 294
mio. kr. til strandede omkostninger, så det ikke er kommunerne eller borgerne, der
hænger på regningen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt