L 97 - svar på spm. 8 om valg af billigere eller grønnere varmeforsyningsformer, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


EFK L 97 - Svar på spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L97/spm/8/svar/1539769/1985728.pdf

Side 1/2
Ministeren
Dato
10. december 2018
J nr. 2018-2447
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. december 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 8 L97, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 8
Af lovforslagets bemærkninger (side 5, første spalte, 2. afsnit) fremgår, at begrun-
delsen for lovforslaget bl.a. er: ”Ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt,
har som følge af forpligtelsen begrænsede muligheder for at vælge en billigere eller
grønnere varmeforsyningsform.” Nye tal fra Energistyrelsen viser, at fjernvarmen er
60 pct. grøn (69 pct., hvis bionedbrydeligt affald medregnes).
a. Vil ministeren oplyse, hvordan det kan sikres, at de individuelle valg, der vil blive
truffet, vil være ”grønnere” end den fjernvarme, der måtte blive fravalgt?
b. Vil ministeren oplyse, om det er analyseret, hvor meget ekstra afbrænding af
biomasse (målt i tons eller TJ) lovforslaget vil give anledning til, når forbrugerne
fravælger fjernvarmen?
c. Forventer ministeren, at det bliver sværere eller lettere at udnytte overskudsvar-
me og geotermi i fjernvarmeløsninger i fremtiden, når selskabernes muligheder for
at anvende tilslutningspligt og forblivelsespligt forsvinder?
Svar
Vedr. a) I dag er omkring halvdelen af alle matrikler i danske fjernvarmeområder
pålagt en form for forbrugerbinding, og forbrugerne i disse områder kan derfor ikke
frit vælge en anden opvarmningsform. Formålet med lovforslaget er at tage første
skridt til at sikre, at fjernvarmekunder, som i dag ikke er bundet til den kollektive
forsyning, ikke kan blive bundet til en bestemt opvarmningsform fra 1. januar 2019.
Hvilken anden opvarmningsform forbrugerne evt. vil vælge i stedet for fjernvarme,
er ene og alene et valg, som forbrugeren skal tage. Hvis forbrugerne i dag ønsker
at skifte opvarmningsform, kan de allerede i dag i vid udstrækning vælge grønne
individuelle opvarmningsformer, såsom eldrevne varmepumper og solvarme.
Jeg vil endvidere bemærke, at regeringen ønsker at fremme den grønne omstilling
gennem tilskud til grøn energi og gennem afgifter på fossil energi i energipolitikken
og ikke gennem tvang til bestemte opvarmningsformer.
Vedr. b) For den gennemsnitlige kunde vil det være billigere at installere en luft-
vand varmepumpe end et træpillefyr, jf. svar på EFK spørgsmål 6 L97. Hertil skal
lægges, at der er en komfortværdi i ikke at skulle fyre med træpiller. Det er derfor
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19
L 97 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/2
forventningen, at L97 kun i meget begrænset omfang vil medføre øget brug af bio-
masse.
Det fremgår af energiaftale 2018, at konsekvenserne ved at ophæve bl.a. de eksi-
sterende forbrugerbindinger skal analyseres. I denne analyse vil bl.a. forbruget af
biomasse blive vurderet.
Vedr. c) Forbrugerne vil fremover skulle tiltrækkes og fastholdes på almindelige
markedsvilkår. Lovforslaget vil derfor øge selskabernes fokus på at gennemføre
rentable projekter, således at forbrugerne sikres konkurrencedygtige priser. I det
omfang overskudsvarme og geotermi giver anledning til fordelagtige businessca-
ses, har jeg en forventning om, at disse projekter bliver gennemført, da de under-
støtter, at den kollektive varmeforsyning også fremadrettet kan levere et attraktivt
produkt.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt