L 92 - svar på spm. 1 om, hvordan beløbet til ekstraordinær hædersgave bliver fastsat, og om ministeren vil forhøje det til 20.000 kr., fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om forhøjelse af hædersgaver. (Ekstraordinære hædersgaver). (Spørgsmål 1)
Aktører:
Svar på BEU L 92 spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L92/spm/1/svar/1539741/1985650.pdf
Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 10. december 2018 J.nr. 2018 - 5694 Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen finn.s@ft.dk Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 92), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø- rensen (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan beløbet til ekstraordinær hædersgave bliver fastsat, og vil ministeren tage skridt til, at det bliver forhøjet til for eks. 20.000 kr.?” Svar: Den ekstraordinære hædersgave er en gave, der skal udtrykke Danmarks taknem- melighed til besættelsestidens ofre. Vi kan ikke fastsætte en værdi for den indsats, de lidelser og de afsavn, som modtagerne af de ekstraordinære hædersgaver har ydet og lidt. Den ekstraordinære hædersgave er en anerkendelse af modtagernes indsats og afsavn. Der har under skiftende regeringer været tradition for at udbetale en ekstraordinær hædersgave i jubilæumsår for befrielsen, og en enkelt gang i anledning af bruddet med besættelsesmagten. Der er således blevet udbetalt en ekstraordinær hædersga- ve i anledningen af 50-, 60- og 70-årsdagene for Danmarks befrielse i 1995, 2005 og 2015 på henholdsvis 5.800 kr., 6.000 kr. og 10.000 kr. Der blev derudover givet en ekstraordinær hædersgave i anledningen af 70-årsdagen for bruddet med besæt- telsesmagten i 2013 på 10.000 kr. Finansudvalget har fastsat den aktuelle hædersgave til 10.000 kr. ved aktstykke 166 af 30. august 2018, som således sikrer finansieringen af en ekstraordinær hæders- gave i anledning af 75-års-jubilæet for bruddet med besættelsesmagten i 1943. Lovgivningen indeholder ikke regler om regulering af størrelsen af den ekstraordi- nære hædersgave, og det er således Folketinget, der fra gang til gang beslutter bå- de, hvornår der skal gives ekstraordinære hædersgaver og størrelsen heraf. Sådan vil det også være fremadrettet. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen Beskæftigelsesudvalget 2018-19 L 92 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt